Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Abseamed (epoetin alfa) – Produktresumé - B03XA01

Updated on site: 05-Oct-2017

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Abseamed 1.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. Abseamed 2.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. Abseamed 3.000 IE/0,3 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. Abseamed 4.000 IE/0,4 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. Abseamed 5.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. Abseamed 6.000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. Abseamed 7.000 IE/0,7 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. Abseamed 8.000 IE/0,8 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. Abseamed 9.000 IE/0,9 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. Abseamed 10.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. Abseamed 20.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. Abseamed 30.000 IE/0,75 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. Abseamed 40.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Abseamed 1.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 2.000 IE epoetin alfa*, svarende til 16,8 mikrogram per ml.En fyldt injektionssprøjte med 0,5 ml indeholder 1.000 internationale enheder (IE), svarende til 8,4 mikrogram epoetin alfa.*

Abseamed 2.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 2.000 IE epoetin alfa*, svarende til 16,8 mikrogram per ml. En fyldt injektionssprøjte med 1 ml indeholder 2.000 internationale enheder (IE), svarende til 16,8 mikrogram epoetin alfa.*

Abseamed 3.000 IE/0,3 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 10.000 IE epoetin alfa*, svarende til 84,0 mikrogram per ml. En fyldt injektionssprøjte med 0,3 ml indeholder 3.000 internationale enheder (IE), svarende til 25,2 mikrogram epoetin alfa.*

Abseamed 4.000 IE/0,4 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 10.000 IE epoetin alfa*, svarende til 84,0 mikrogram per ml. En fyldt injektionssprøjte med 0,4 ml indeholder 4.000 internationale enheder (IE), svarende til 33,6 mikrogram epoetin alfa.*

Abseamed 5.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 10.000 IE epoetin alfa*, svarende til 84,0 mikrogram per ml. En fyldt injektionssprøjte med 0,5 ml indeholder 5.000 internationale enheder (IE), svarende til 42,0 mikrogram epoetin alfa.*

Abseamed 6.000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 10.000 IE epoetin alfa*, svarende til 84,0 mikrogram per ml. En fyldt injektionssprøjte med 0,6 ml indeholder 6.000 internationale enheder (IE), svarende til 50,4 mikrogram epoetin alfa.*

Abseamed 7.000 IE/0,7 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 10.000 IE epoetin alfa*, svarende til 84,0 mikrogram per ml. En fyldt injektionssprøjte med 0,7 ml indeholder 7.000 internationale enheder (IE), svarende til 58,8 mikrogram epoetin alfa.*

Abseamed 8.000 IE/0,8 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 10.000 IE epoetin alfa*, svarende til 84,0 mikrogram per ml. En fyldt injektionssprøjte med 0,8 ml indeholder 8.000 internationale enheder (IE), svarende til 67,2 mikrogram epoetin alfa.*

Abseamed 9.000 IE/0,9 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 10.000 IE epoetin alfa*, svarende til 84,0 mikrogram per ml. En fyldt injektionssprøjte med 0,9 ml indeholder 9.000 internationale enheder (IE), svarende til 75,6 mikrogram epoetin alfa.*

Abseamed 10.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 10.000 IE epoetin alfa*, svarende til 84,0 mikrogram per ml. En fyldt injektionssprøjte med 1 ml indeholder 10.000 internationale enheder (IE), svarende til 84,0 mikrogram epoetin alfa.*

Abseamed 20.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 40.000 IE epoetin alfa*, svarende til 336,0 mikrogram per ml. En fyldt injektionssprøjte med 0,5 ml indeholder 20.000 internationale enheder (IE), svarende til 168,0 mikrogram epoetin alfa.*

Abseamed 30.000 IE/0,75 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 40.000 IE epoetin alfa*, svarende til 336,0 mikrogram per ml.

En fyldt injektionssprøjte med 0,75 ml indeholder 30.000 internationale enheder (IE), svarende til 252,0 mikrogram epoetin alfa.*

Abseamed 40.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Hver ml opløsning indeholder 40.000 IE epoetin alfa*, svarende til 336,0 mikrogram per ml. En fyldt injektionssprøjte med 1 ml indeholder 40.000 internationale enheder (IE), svarende til 336,0 mikrogram epoetin alfa.*

* Fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i celler fra kinesiske hamstres ovarier (CHO). Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, d.v.s. den er i det væsentlige natriumfri.

3.LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning i en fyldt injektionssprøjte (injektionsvæske)

Klar, farveløs opløsning

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Abseamed er indiceret til behandling af symptomatisk anæmi i forbindelse med kronisk nyreinsufficiens (CRF)

-hos voksne og pædiatriske patienter i alderen 1 til 18 år i hæmodialyse og voksne patienter i peritonealdialyse (se pkt. 4.4).

-hos voksne med nyreinsufficiens, der endnu ikke er i dialyse, til behandling af svær anæmi, der er nyrerelateret og forbundet med kliniske symptomer hos patienten (se pkt. 4.4).

Abseamed er indiceret hos voksne, der er i behandling med kemoterapi for alvorlige tumorer, malignt lymfom eller myelomatose samt ved risiko ved transfusion pga. patientens almentilstand (f.eks. dennes kardiovaskulære status eller allerede eksisterende anæmi ved start af kemoterapi) til behandling af anæmi og til nedsættelse af transfusionsbehovet.

Abseamed er indiceret hos voksne i et prædonationsprogram til at øge udbyttet af autologt blod. Behandling bør kun gives til patienter med moderat anæmi (hæmoglobin [Hb] koncentrationsinterval fra 10-13 g/dl [6,2-8,1 mmol/l], uden jernmangel), hvis der ikke findes procedurer til at gemme blod,

eller hvis de er utilstrækkelige, når den planlagte, større, elektive operation kræver en stor mængde blod (4 enheder blod eller derover til kvinder eller 5 enheder eller derover til mænd).

Abseamed er indiceret hos voksne uden jernmangel forud for større elektive ortopædkirurgiske operationer, der indebærer en risiko for transfusionskomplikationer, til at nedsætte brugen af allogene blodtransfusioner. Anvendelsen bør begrænses til patienter med moderat anæmi (f.eks. hæmoglobin- koncentrationsinterval fra 10-13 g/dl eller fra 6,2-8,1 mmol/l), for hvem der ikke forefindes autolog prædonation af blod, og med forventet moderat blodtab (900-1800 ml).

4.2Dosering og administration

Behandling med Abseamed må kun påbegyndes under supervision af en læge med erfaring i behandlingen af patienter, hvor ovenstående indikationer er relevante.

Dosering

Alle andre årsager til anæmi (mangel på jern, folat eller B12-vitamin, aluminiumsforgiftning, infektion eller inflammation, blodtab, hæmolyse og knoglemarvsfibrose af alle årsager) skal evalueres og behandles, inden behandlingen med epoetin alfa påbegyndes, og når det besluttes at øge dosis. For at sikre et optimalt respons på epoetin alfa, skal det sikres, at der er tilstrækkelige jerndepoter, og jerntilskud skal administreres, hvis det er nødvendigt (se pkt. 4.2).

Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne patienter med kronisk nyreinsufficiens

Anæmiske symptomer og følgetilstande kan variere med alder, køn og komorbide medicinske sygdomme. Det er nødvendigt, at en læge bedømmer den enkelte patients kliniske forløb og tilstand.

Det anbefalede ønskede koncentrationsinterval for hæmoglobin er mellem 10 g/dl og 12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l). Abseamed bør administreres for at øge hæmoglobin til ikke over 12 g/dl

(7,5 mmol/l). En stigning i hæmoglobin på over 2 g/dl (1,25 mmol) i løbet af en 4-ugers periode bør undgås. Hvis det forekommer, skal der udføres dosisjustering på passende vis, som det er muligt.

På grund af variabilitet hos den enkelte patient kan der af og til observeres individuelle hæmoglobinværdier, som ligger over eller under det ønskede koncentrationsinterval for hæmoglobin, hos en patient. Hæmoglobin-variabiliteten bør kontrolleres med dosisjusteringer, under hensyntagen til koncentrationsintervallet for hæmoglobin på 10 g/dl (6,2 mmol/l) til 12 g/dl (7,5 mmol/l).

Et vedvarende hæmoglobinniveau over 12 g/dl (7,5 mmol/l) bør undgås. Hvis hæmoglobin stiger over 2 g/dl (1,25 mmol/l) pr. måned, eller hvis hæmoglobin vedvarende overstiger 12 g/dl (7,5 mmol/l), reduceres Abseamed-dosis med 25 %. Hvis hæmoglobin overstiger 13 g/dl (8,1 mmol/l), skal behandlingen seponeres, indtil niveauet falder til under 12 g/dl (7,5 mmol/l), hvorefter behandling med Abseamed genstartes ved en dosis, der er 25 % under den tidligere dosis.

Patienter skal monitoreres nøje for at sikre, at der anvendes den laveste godkendte effektive dosis Abseamed til at opnå tilstrækkelig kontrol med anæmi og af anæmisymptomerne under opretholdelse af en hæmoglobinkoncentration under eller på 12 g/dl (7,45 mmol/l).

Der skal udvises forsigtighed, når Abseamed-dosis øges hos patienter med kronisk nyreinsufficiens. Hos patienter med et dårligt hæmoglobinrespons på Abseamed skal alternative forklaringer på det dårlige respons (se pkt. 4.4 og 5.1) overvejes.

Behandlingen med Abseamed er opdelt i 2 faser – en korrigeringsfase og en vedligeholdelsesfase.

Voksne hæmodialysepatienter

Hos patienter i hæmodialyse, hvor intravenøs adgang er umiddelbart tilgængelig, er intravenøs administration at foretrække.

Korrigeringsfasen

Initialdosis er 50 IE/kg 3 gange ugentligt.

Hvis det er nødvendigt, øges eller mindskes dosis med 25 IE/kg (3 gange ugentligt), indtil det tilstræbte koncentrationsinterval for hæmoglobin mellem 10 g/dl og 12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l) er opnået (dette bør ske ved intervaller på mindst 4 uger).

Vedligeholdelsesfasen

Den anbefalede totale ugentlige dosis er mellem 75 og 300 IE/kg.

Der skal foretages en dosisjustering på passende vis for at bibeholde hæmoglobinværdierne inden for det tilstræbte koncentrationsinterval mellem 10 g/dl og 12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l).

Patienter med en meget lav initial hæmoglobinværdi (< 6 g/dl eller < 3,75 mmol/l) kan have behov for en større vedligeholdelsesdosis end patienter, hvis initiale hæmoglobinværdier er højere (> 8 g/dl eller > 5,0 mmol/l).

Voksne patienter med nyreinsufficiens, der endnu ikke er i dialyse

Hvis intravenøs adgang ikke er umiddelbart tilgængelig, kan Abseamed administreres subkutant.

Korrigeringsfasen

Initialdosis er 50 IE/kg 3 gange ugentligt. Den kan, om nødvendigt, efterfølges af en dosisøgning på 25 IE/kg (3 gange ugentligt), indtil det tilstræbte resultat er opnået (ændringer i dosis bør ske med intervaller på mindst 4 uger).

Vedligeholdelsesfasen

I vedligeholdelsesfasen kan Abseamed administreres enten 3 gange ugentligt eller, i tilfælde af subkutan administration, én gang ugentligt eller én gang hver anden uge.

Dosis skal justeres på passende vis for at bibeholde hæmoglobin i det ønskede hæmoglobininterval mellem 10 og 12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l). Hvis doseringsintervallerne forlænges, kan en dosistigning være nødvendig.

Den maksimale dosis bør ikke overstige 150 IE/kg 3 gange ugentligt, 240 IE/kg (op til maksimalt 20.000 IE) én gang ugentligt eller 480 IE/kg (op til maksimalt 40.000 IE) én gang hver anden uge.

Voksne peritonealdialysepatienter

Hvis intravenøs adgang ikke er umiddelbart tilgængelig, kan Abseamed administreres subkutant.

Korrigeringsfasen

Initialdosis er 50 IE/kg 2 gange ugentligt.

Vedligeholdelsesfasen

Den anbefalede vedligeholdelsesdosis er mellem 25 IE/kg og 50 IE/kg 2 gange ugentligt som 2 lige store doser.

Der skal foretages en dosisjustering på passende vis for at bibeholde hæmoglobinværdierne på det tilstræbte niveau mellem 10 g/dl og 12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l).

Behandling af voksne patienter med kemoterapi-induceret anæmi

Symptomer på anæmi og følgetilstande kan variere med alder, køn og samlet sygdomsbyrde. Det er nødvendigt, at en læge bedømmer den enkelte patients kliniske forløb og tilstand.

Abseamed skal indgives til patienter med anæmi (f.eks. hæmoglobinkoncentration ≤ 10 g/dl (6,2 mmol/l)).

Initialdosis er 150 IE/kg subkutant 3 gange ugentligt.

Alternativt kan Abseamed gives med en initialdosis på 450 IE/kg subkutant én gang ugentligt.

Der skal foretages en dosisjustering på passende vis for at bibeholde hæmoglobin inden for det tilstræbte koncentrationsinterval mellem 10 og 12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l).

På grund af variabilitet hos den enkelte patient kan der af og til observeres individuelle koncentrationniveauer for hæmoglobin for en patient, som ligger over eller under det ønskede koncentrationsinterval for hæmoglobin. Hæmoglobinvariabiliteten bør behandles via dosishåndtering under hensyntagen til det tilstræbte koncentrationsinterval for hæmoglobin mellem 10 g/dl

(6,2 mmol/l) og 12 g/dl (7,5 mmol/l). En vedvarende hæmoglobinkoncentration, som er højere end 12 g/dl (7,5 mmol/l) skal undgås. Retningslinjer for korrekt dosisjustering, når hæmoglobinkoncentrationen overstiger 12 g/dl (7,5 mmol/l), er beskrevet nedenfor.

-Hvis hæmoglobinkoncentrationen er steget med mindst 1 g/dl (0,62 mmol/l), eller

reticulocyttallet er steget ≥ 40.000 celler/µL over baseline-værdien efter 4 ugers behandling, skal dosis bibeholdes på 150 IE/kg 3 gange ugentligt eller 450 IE/kg én gang om ugen.

-Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er < 1 g/dl (< 0,62 mmol/l), og stigningen i reticulocyttal er< 40.000 celler/µL over baseline-værdien, skal dosis fordobles til 300 IE/kg 3 gange ugentligt. Hvis hæmoglobinkoncentrationen er steget ≥ 1 g/dl (≥ 0,62 mmol/l), eller

reticulocyttallet er steget ≥ 40.000 celler/µL efter yderligere 4 ugers behandling med 300 IE/kg 3 gange ugentligt, skal denne dosis på 300 IE/kg 3 gange ugentligt bibeholdes. Hvis hæmoglobinkoncentrationen er steget < 1 g/dl (< 0,62 mmol/l), og reticulocyttallet er steget

< 40.000 celler/µl over baseline-værdien, kan der ikke forventes noget respons, og behandlingen bør seponeres.

Dosisjustering til vedligeholdelse af hæmoglobinkoncentrationer mellem 10 g/dl og 12 g/dl (6,2-7,5 mmol/l)

Hvis hæmoglobinkoncentrationen stiger med mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) pr. måned, eller hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 12 g/dl (7,5 mmol/l), skal Abseamed-dosis reduceres med ca. 25-50%.

Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 13 g/dl (8,1 mmol/l), skal behandlingen afbrydes, til det falder til under 12 g/dl (7,5 mmol/l), og derefter genoptages med en Abseamed-dosis, som ligger 25% under den tidligere dosis.

Den anbefalede dosis er angivet i følgende diagram:

150 IE/kg 3 gange ugentligt eller 450 IE/kg 1 gang ugentligt

i 4 uger

Stigning i reticulocyttal til ≥ 40.000/mikroliter

Stigning i reticulocyttal til

 

< 40.000/mikroliter

eller stigning i Hb med ≥ 1 g/dl

og stigning i Hb med < 1 g/dl

Målkoncentration af Hb

300 IE/kg

(≤ 12 g/dl)

3 gange ugentligt

 

i 4 uger

Reticulocyttalsstigning ≥ 40.000/mikroliter eller stigning i Hb med ≥ 1 g/dl

Stigning i reticulocyttal til

< 40.000/mikroliter

og stigning i Hb med < 1 g/dl

Seponer behandling

Patienterne skal monitoreres nøje for at sikre, at der anvendes den laveste godkendte dosis erytropoiese-stimulerende stof (ESA) til at opnå tilstrækkelig kontrol med symptomerne på anæmi.

Behandling med epoetin alfa bør fortsætte indtil en måned efter endt kemoterapi.

Behandling af voksne operationspatienter i et autologt prædonationsprogram

Patienter med let anæmi (hæmatokrit på 33 til 39%), som forud skal deponere ≥ 4 enheder blod, skal behandles med Abseamed 600 IE/kg intravenøst 2 gange ugentligt i 3 uger før operationen. Abseamed skal administreres, efter at bloddonationen er afsluttet.

Behandling af voksne patienter, der er planlagt til en større elektiv ortopædkirurgisk operation

Den anbefalede Abseamed-dosis er 600 IE/kg subkutant ugentligt i 3 uger (på dag - 21, - 14 og - 7) forud for operationsdagen samt på selve operationsdagen (dag 0).

I tilfælde, hvor der er en klinisk årsag til at afkorte behandlingstiden før operationen til mindre end tre uger, skal Abseamed 300 IE/kg administreres subkutant dagligt i 10 dage før operationen, på selve operationsdagen samt i de 4 første dage umiddelbart efter operationen.

Hvis hæmoglobinværdien når 15 g/dl (9,38 mmol/l) eller derover i løbet af den præoperative periode, skal indgiften af Abseamed stoppes og yderligere doser ikke administreres.

Pædiatrisk population

Behandling af symptomatisk anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt i hæmodialyse

Anæmiske symptomer og følgetilstande kan variere med alder, køn og komorbide medicinske sygdomme. Det er nødvendigt, at en læge bedømmer den enkelte patients kliniske forløb og tilstand.

Hos pædiatriske patienter er det anbefalede koncentrationsinterval for hæmoglobin mellem 9,5 g/dl og 11 g/dl (5,9-6,8 mmol/l). Abseamed bør administreres for at øge hæmoglobin til ikke over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobin på over 2 g/dl (1,25 mmol) i løbet af en 4-ugers periode bør undgås. Hvis det forekommer, skal dosis justeres på passende vis som foreskrevet.

Patienterne skal monitoreres nøje for at sikre, at der anvendes den laveste godkendte Abseamed-dosis til at opnå tilstrækkelig kontrol med anæmi og symptomerne på anæmi.

Behandlingen med Abseamed er opdelt i 2 faser – en korrigeringsfase og vedligeholdelsesfase.

Hos pædiatriske patienter i hæmodialyse, hvor intravenøs adgang er umiddelbart tilgængelig, er intravenøs administration at foretrække.

Korrigeringsfasen

Initialdosis er 50 IE/kg intravenøst 3 gange ugentligt.

Hvis det er nødvendigt, øges eller mindskes dosis med 25 IE/kg (3 gange ugentligt), indtil det tilstræbte koncentrationsinterval for hæmoglobin på mellem 9,5 g/dl og 11 g/dl (5,9-6,8 mmol/l) er opnået (dette bør ske med intervaller på mindst 4 uger).

Vedligeholdelsesfasen

Dosis skal justeres på passende vis for at bibeholde hæmoglobinværdierne inden for det tilstræbte koncentrationsinterval mellem 9,5 g/dl og 11 g/dl (5,9-6,8 mmol/l).

Børn under 30 kg har generelt brug for en højere vedligeholdelsesdosis end børn over 30 kg og voksne.

Pædiatriske patienter med meget lavt initialt hæmoglobin (< 6,8 g/dl eller < 4,25 mmol/l) kan have behov for større vedligeholdelsesdoser end patienter, som har et højere hæmoglobin initialt (> 6,8 g/dl eller > 4,25 mmol/l).

Anæmi hos patienter med kronisk nyreinsufficiens før påbegyndelse af dialyse eller i peritonealdialyse

Epoetin alfas sikkerhed og virkning hos patienter med kronisk nyreinsufficiens med anæmi før påbegyndelse af dialyse eller i peritonealdialyse er ikke klarlagt. De foreliggende data til subkutan anvendelse af epoetin alfa hos disse populationer er beskrevet i pkt. 5.1, men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Behandling af pædiatriske patienter med kemoterapi-induceret anæmi

Epoetin alfas sikkerhed og virkning hos pædiatriske patienter, der får kemoterapi, er ikke klarlagt (se pkt. 5.1).

Behandling af pædiatriske operationspatienter i et autologt prædonationsprogram

Epoetin alfas sikkerhed og virkning hos pædiatriske patienter er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Behandling af pædiatriske patienter, der er planlagt til en større elektiv ortopædkirurgisk operation

Epoetin alfas sikkerhed og virkning hos pædiatriske patienter er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages før håndtering og administration af lægemidlet.

Abseamed-injektionssprøjten skal opnå stuetemperatur før brug. Dette tager normalt 15 til 30 minutter. Som for andre injicerbare præparater skal det kontrolleres, at opløsningen ikke indeholder partikler eller ændrer farve. Abseamed er et sterilt præparat uden konserveringsmiddel og er kun til engangsbrug. Indgiv den påkrævede dosis.

Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne patienter med kronisk nyreinsufficiens

Hos patienter med kronisk nyreinsufficiens, hvor intravenøs adgang normalt er tilgængelig (hæmodialysepatienter), er intravenøs administration af Abseamed at foretrække.

Hvis intravenøs adgang ikke er umiddelbart tilgængelig (patienter, som endnu ikke er i dialyse, og peritonealdialysepatienter), kan Abseamed administreres som subkutan injektion.

Behandling af voksne patienter med kemoterapi-induceret anæmi

Abseamed skal administreres subkutant.

Behandling af voksne operationspatienter i et autologt prædonationsprogram

Abseamed skal administreres intravenøst.

Behandling af voksne patienter, der er planlagt til en større elektiv ortopædkirurgisk operation

Abseamed skal administreres subkutant.

Behandling af symptomatisk anæmi hos pædiatriske patienter med kronisk nyresvigt i hæmodialyse

Hos pædiatriske patienter med kronisk nyreinsufficiens, hvor intravenøs adgang normalt er tilgængelig (hæmodialysepatienter), er intravenøs administration af Abseamed at foretrække.

Intravenøs administration

Administreres over minimum 1 til 5 minutter afhængigt af den totale dosis. Hos hæmodialysepatienter kan en bolusinjektion gives under dialysen via en egnet veneport i dialysesystemet. Alternativt kan injektionen gives via slangen med fistelnålen efter dialysen, efterfulgt af 10 ml isotonisk saltvand for at rense slangen og sikre tilfredsstillende injektion af præparatet i blodbanen (se Dosering, ”Voksne hæmodialysepatienter”).

En langsommere administration kan være at foretrække hos patienter, der reagerer med influenzalignende symptomer på behandlingen (se pkt. 4.8).

Abseamed må ikke administreres som intravenøs infusion eller sammen med andre injektionsvæsker, der indeholder et lægemiddel (se pkt. 6.6 for yderligere oplysninger).

Subkutan administration

Der bør almindeligvis ikke gives mere end 1 ml pr. injektionssted. Ved større mængder bør der derfor vælges mere end ét injektionssted.

Injektionen bør gives i ekstremiteterne eller maveskindet.

I de situationer, hvor lægen bedømmer, at patienten selv eller en omsorgsperson kan administrere Abseamed sikkert og effektivt subkutant, skal der gives instruktioner om korrekt dosering og administration.

”Instruktion i, hvordan du giver dig selv en indsprøjtning med Abseamed” kan ses sidst i indlægssedlen.

4.3Kontraindikationer

-Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

-Patienter, der udvikler pure red cell aplasia (PRCA) efter behandling med erytropoietin, bør ikke få Abseamed eller noget andet erytropoietin-præparat (se pkt. 4.4).

-Hypertension, der er svær at regulere.

-Alle kontraindikationer forbundet med autologe prædonationsprogrammer skal respekteres hos patienter, der får supplerende Abseamed.

Brug af Abseamed hos patienter, der er planlagt til større elektiv ortopædkirurgi, og som ikke deltager i en autolog prædonation af blod, er kontraindiceret, hvis patienten lider af en alvorlig koronar, perifer arteriel, karotid eller cerebrovaskulær lidelse, herunder for nyligt har fået konstateret myokardieinfarkt eller hjerneblødning.

-Operationspatienter, der af forskellige årsager ikke kan gives tilstrækkelig antitrombotisk profylakse.

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Blodtrykket hos patienter i behandling med epoetin alfa bør nøje overvåges og behandles, hvis det findes nødvendigt. I tilfælde af hypertension, der er ubehandlet, utilstrækkeligt behandlet, eller som det er svært at regulere bør epoetin alfa anvendes med forsigtighed. Det kan blive nødvendigt at begynde eller øge den antihypertensive behandling. Hvis blodtrykket ikke kan kontrolleres, skal behandlingen med epoetin alfa stoppes.

Hypertensive kriser med encefalopati og krampeanfald er forekommet under behandling med epoetin alfa, også hos patienter med tidligere normalt eller lavt blodtryk; dette kræver øjeblikkeligt lægetilsyn og igangsættelse af intensiv behandling. Der skal udvises særlig opmærksomhed over for pludseligt indsættende stikkende og migrænelignende hovedpine, da dette kan være et muligt forvarselstegn (se pkt. 4.8).

Epoetin alfa bør anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi, tidligere krampeanfald eller medicinske tilstande, som er forbundet med disposition for krampeaktivitet, såsom CNS-infektioner og hjernemetastaser.

Epoetin alfa bør anvendes med forsigtighed hos patienter med kronisk leversvigt. Epoetin alfas sikkerhed er ikke blevet klarlagt hos patienter med leverdysfunktion.

Der er observeret en øget forekomst af trombotiske vaskulære hændelser (TVE’er) hos cancerpatienter, der får ESA’er (se pkt. 4.8). Disse omfatter venøse og arterielle tromboser og embolier (herunder nogle med dødeligt udfald), såsom dyb venetrombose, lungeemboli, retinal trombose og myokardieinfarkt. Desuden er cerebrovaskulære hændelser (herunder cerebralt infarkt, cerebral blødning og transitoriske iskæmiske anfald) blevet rapporteret.

Den rapporterede risiko for disse TVE’er bør nøje opvejes mod de fordele, der kan drages fra behandling med epoetin alfa, især hos patienter med risikofaktorer for TVE, herunder overvægt og tidligere TVE (f.eks. dyb venetrombose, lungeemboli og cerebrovaskulære hændelser).

Hos alle patienter bør hæmoglobinniveauerne monitoreres nøje pga. en mulig forhøjet risiko for tromboemboliske hændelser og dødeligt udfald, når patienter med hæmoglobinniveauer over koncentrationsintervallet for indikationen behandles.

Der kan forekomme en moderat dosisafhængig stigning i trombocyttallet inden for normalområdet under behandlingen med epoetin alfa. Desuden er der rapporteret trombocytæmi over normalområdet. Dette forhold normaliserer sig over det fortsatte behandlingsforløb. Det anbefales at kontrollere trombocyttallet regelmæssigt i de første 8 uger af behandlingen.

Alle andre årsager til anæmi (mangel på jern, folat eller B12-vitamin, aluminiumsforgiftning, infektion eller inflammation, blodtab, hæmolyse og knoglemarvsfibrose af alle årsager) skal evalueres og behandles, inden behandlingen med epoetin alfa påbegyndes, og når det besluttes at øge dosis. I de fleste tilfælde falder jernværdierne i serum samtidigt med stigningen i hæmatokrit. For at sikre et optimalt respons på epoetin alfa skal det sikres, at der er tilstrækkelige jerndepoter, og jerntilskud skal administreres, hvis det er nødvendigt (se pkt. 4.2):

-For patienter med kronisk nyresvigt anbefales jerntilskud (elementært jern 200-300 mg/dag oralt til voksne og 100-200 mg/dag oralt til børn), hvis serum-ferritin er under 100 ng/ml.

-For cancerpatienter anbefales jerntilskud (elementært jern 200-300 mg /dag oralt), hvis transferrinmætningen er under 20%.

-For patienter i et autologt prædonationsprogram bør jerntilskud (elementært jern 200 mg/dag oralt) administreres flere uger før den autologe prædeponering for at opnå store jerndepoter, før behandlingen med epoetin alfa startes, samt i hele behandlingsforløbet med epoetin alfa.

-For patienter, der er planlagt til en større elektiv ortopædkirurgisk operation, bør jerntilskud (elementært jern 200 mg/dag oralt) administreres i hele behandlingsforløbet med epoetin alfa. Hvis der er muligt, skal jerntilskuddet påbegyndes før start af behandlingen med epoetin alfa, for at opbygge tilstrækkelige jerndepoter.

Der er meget sjældent blevet observeret udvikling af eller forværring af porfyri hos epoetin alfa- behandlede patienter. Epoetin alfa bør anvendes med forsigtighed til patienter med porfyri.

For bedre at kunne spore erytropoiese-stimulerende stoffer (ESA’er) skal navnet på den indgivne ESA tydeligt noteres i patientens journal.

Patienter bør kun skiftes fra en ESA til en anden under hensigtsmæssig supervision.

Pure red cell aplasia (PRCA)

Antistofforårsaget PRCA er rapporteret efter subkutan behandling med epoetin i måneder eller år, hovedsageligt hos patienter med kronisk nyresvigt. Der er også blevet rapporteret tilfælde, hvor patienter i behandling med interferon og ribavirin for hepatitis C samtidigt er blevet behandlet med ESA’er. Epoetin alfa er ikke godkendt til behandling af anæmi forbundet med hepatitis C.

Hos patienter, hvor der pludseligt ses en manglende effekt, der giver sig udslag i et fald i hæmoglobinværdien (1-2 g/dl eller 0,62-1,25 mmol/l pr. måned) og et øget behov for transfusioner, skal der foretages en reticulyttælling, og der bør undersøges for typiske årsager til manglende effekt (f.eks. mangel på jern, folat eller B12-vitamin, aluminiumsforgiftning, infektion eller inflammation, blodtab, hæmolyse og knoglemarvsfibrose uanset årsag).

En paradoks reduktion i hæmoglobin og udvikling af svær anæmi forbundet med lavt reticulocyttal bør medføre seponering af epoetin alfa og bestemmelse af anti-erytropoietin-antistoffer. Det bør også overvejes at foretage et knoglemarvsstudie med henblik på diagnosticering af PRCA.

Ingen anden ESA-behandling bør påbegyndes på grund af risikoen for krydsreaktion.

Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne og pædiatriske patienter med kronisk nyreinsufficiens

Hos patienter med kronisk nyresvigt, der behandles med epoetin alfa, bør hæmoglobinniveauet måles regelmæssigt, indtil der opnås et stabilt niveau, og derefter periodisk.

Hos patienter med kronisk nyreinsufficiens bør hastigheden af stigningen i hæmoglobin være ca.

1 g/dl (0,62 mmol/l) pr. måned og bør ikke overstige 2 g/dl (1,25 mmol/l) pr. måned for at minimere risikoen for forværring af hypertension.

Hos patienter med kronisk nyerinsufficiens må vedligeholdelseskoncentrationen af hæmoglobin ikke overstige den øvre grænse for koncentrationsintervallet for hæmoglobin, som anbefales i pkt. 4.2. I kliniske studier blev der observeret en øget risiko for død og alvorlige kardiovaskulære hændelser, når ESA'er blev administreret for at opnå en hæmoglobinkoncentration højere end 12 g/dl (7,5 mmol/l).

Kontrollerede kliniske studier har ikke vist signifikante fordele, som kan tilskrives epoetiner, når hæmoglobinkoncentrationen øges ud over det niveau, som er nødvendigt for at kontrollere symptomer på anæmi og for at undgå blodtransfusion.

Der skal udvises forsigtighed, når Abseamed-dosis øges hos patienter med kronisk nyreinsufficiens, da høje kumulative epoetindoser kan være forbundet med en øget risiko for mortalitet samt alvorlige kardiovaskulære og cerebrovaskulære hændelser. Hos patienter med et dårligt hæmoglobinrespons på epoetiner bør alternative forklaringer på det dårlige respons overvejes (se pkt. 4.2 og 5.1).

Patienter med kronisk nyresvigt, der behandles med epoetin alfa, bør monitoreres regelmæssigt for tab af effekt, defineret som manglende eller reduceret respons på epoetin alfa hos patienter, som tidligere har responderet. Dette er karakteriseret ved en vedvarende reduktion i hæmoglobin på trods af en øget dosering af epoetin alfa (se pkt. 4.8).

Nogle patienter med mere udvidede doseringsintervaller (længere end én gang ugentligt) af epoetin alfa vil måske ikke opretholde tilstrækkelige hæmoglobinniveauer (se pkt. 5.1) og kan have behov for en øget dosis epoetin alfa. Hæmoglobinniveauer bør kontrolleres regelmæssigt.

Shunt-tromboser er forekommet hos patienter i hæmodialyse, specielt hos patienter, som har en tendens til hypotension, eller hvis arteriovenøse fistler giver komplikationer (f.eks. stenoser, aneurismer mm.). Shunt-revision og tromboseprofylakse tidligt i forløbet for eksempel ved indgift af acetylsalicylsyre anbefales hos disse patienter.

Hyperkaliæmi er set i enkelte tilfælde, selvom kausaliteten ikke er klarlagt. Serumelektrolytter bør måles hos patienter med kronisk nyreinsufficiens. Såfremt der ses en forhøjet eller stigende serumkaliumkoncentration i tillæg til en hensigtsmæssig behandling for hyperkaliæmi, bør det overvejes at stoppe indgiften af epoetin alfa, indtil serumkalium-niveauet er blevet korrigeret.

En øget heparindosis under hæmodialyse kan ofte være nødvendigt ved behandling med epoetin alfa pga. den øgede hæmatokritværdi. Tillukning af dialysesystemet kan indtræffe, hvis hepariniseringen ikke er optimal.

Ifølge foreliggende oplysninger øger epoetin alfa-behandlingen af anæmi hos voksne patienter med nyreinsufficiens, der endnu ikke er i dialyse, ikke progressionshastigheden for nyreinsufficiens.

Behandling af patienter med kemoterapi-induceret anæmi

Hæmoglobinniveauet bør måles regelmæssig hos cancerpatienter, der bliver behandlet med epoetin alfa, indtil der opnås et stabilt niveau, og derefter periodisk.

Epoetiner er vækstfaktorer, som primært stimulerer produktionen af røde blodlegemer. Erytropoietin- receptorer kan forekomme på overfladen af en række tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer er der en risiko for, at epoietiner kan stimulere væksten af tumorer. ESA'ernes rolle i tumorprogression eller reduceret progressionsfri overlevelse kan ikke udelukkes. I kontrollerede kliniske studier er anvendelsen af epoetiner alfa og andre ESA'er forbundet med reduceret lokoregional tumorkontrol eller reduceret samlet overlevelse:

-reduceret lokoregional kontrol hos patienter med fremskreden hoved- og halscancer, som får strålebehandling, når stofferne administreres for at opnå en hæmoglobinkoncentration, som er højere end 14 g/dl (8,7 mmol/l),

-kortere samlet overlevelse og flere dødsfald, som tilskrives sygdomsprogression ved 4 måneder hos patienter med metastatisk brystcancer, som får kemoterapi, når stofferne gives for at opnå en hæmoglobinkoncentration på 12 til 14 g/dl (7,5-8,7 mmol/l),

-øget risiko for død, når stofferne gives for at opnå en hæmoglobinkoncentration på 12 g/dl (7,5 mmol/l) hos patienter med aktiv malign sygdom, som hverken får kemoterapi eller strålebehandling. ESA'er er ikke indiceret til brug hos denne patientpopulation,

-en observeret 9 % stigning i risikoen for sygdomsprogression eller død hos epoetin alfa plus standardbehandlingsgruppen i en primær analyse og en 15 % øget risiko, der ikke statistisk kan udelukkes hos patienter med metastatisk brystcancer, som får kemoterapi, når stofferne gives for at opnå en hæmoglobinkoncentration på 10 til 12 g/dl (6,2 til 7,5 mmol/l).

I relation til ovenstående bør blodtransfusion i visse kliniske situationer være den foretrukne behandling af anæmi hos patienter med cancer. Beslutningen om at give behandling med rekombinante erytropoietiner skal baseres på en benefit-risk-bedømmelse af den enkelte patient. Bedømmelsen bør tage den specifikke kliniske kontekst i betragtning. Faktorer, som bør overvejes i

denne bedømmelse, skal inkludere tumorens type og stadium, graden af anæmi, forventet levetid, det miljø, patienten behandles i, og patientens præference (se pkt. 5.1).

Når det vurderes, hvorvidt behandling med epoetin alfa er hensigtsmæssig for cancerpatienter i kemoterapibehandling, skal det tages i betragtning, at der går 2-3 uger fra ESA indgives, inden der forekommer erytropoietin-inducerede røde blodlegemer (patienter med risiko for transfusioner).

Operationspatienter i autologt prædonationsprogram

Alle særlige advarsler og særlige forsigtighedsregler forbundet med autologe prædonationsprogrammer, særligt rutinemæssig erstatning af volumen, skal respekteres.

Patienter, der er planlagt til større ortopædkirurgisk operation

God praksis for håndtering af blod skal altid iagttages i forbindelse med en operation.

Patienter, der er planlagt til større ortopædkirurgisk operation, bør gives tilstrækkelig antitrombotisk profylakse, da der kan opstå trombotiske eller vaskulære problemer hos operationspatienterne, især hos patienter med hjertekarsygdomme. Der skal endvidere tages særlige forholdsregler hos patienter, som er disponeret for udvikling af DVT. Desuden kan det ikke udelukkes, at behandling med epoetin alfa kan være forbundet med en øget risiko for postoperative trombotiske/vaskulære hændelser hos patienter med en baseline-hæmoglobinkoncentration på > 13 g/dl (> 8,1 mmol/l). Derfor bør epoetin alfa ikke anvendes til patienter med et baseline-hæmoglobinkoncentration på > 13 g/dl (> 8,1 mmol/l).

Hjælpestoffer

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. fyldte sprøjte, dvs. den er i det væsentlige natriumfri.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der foreligger ingen data, som indikerer, at behandling med epoetin alfa ændrer metaboliseringen af andre lægemidler.

Lægemidler, der reducerer erytropoiesen, kan reducere responset på epoetin alfa.

Da ciclosporin er bundet til røde blodlegemer, er der mulighed for en lægemiddelinteraktion. Hvis epoetin alfa gives sammen med ciclosporin, skal koncentrationen af ciclosporin i blodet monitoreres, og ciclosporindosis justeres, når hæmatokritværdien stiger.

Der foreligger ingen data, der indikerer interaktion mellem epoetin alfa og granulocyt-koloni- stimulerende faktor (G-CSF) eller granulocyt-makrofag-stimulerende faktor (GM-CSF) med hensyn til hæmatologisk differentiering eller proliferation fra tumorbiopsier in vitro.

Hos voksne kvindelige patienter med metastatisk brystcancer havde samtidig subkutan administration af 40.000 IE/ml epoetin alfa og trastuzumab 6 mg/kg ingen virkning på trastuzumabs farmakokinetik.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af epoetin alfa til gravide kvinder. Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Som et resultat heraf bør epoetin alfa kun anvendes under graviditet, hvis de mulige fordele opvejer den mulige risiko for fostret. Epoetin alfa bør ikke anvendes hos gravide operationspatienter, der deltager i et autologt prædonationsprogram.

Amning

Det er ukendt, om eksogent epoetin alfa udskilles i human mælk. Epoetin alfa bør anvendes med forsigtighed hos ammende kvinder. Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med

epoetin alfa skal seponeres/undlades, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele af epoetin alfa for moderen.

Epoetin alfa bør ikke anvendes hos ammende operationspatienter, der deltager i et autologt prædonationsprogram.

Fertilitet

Der foreligger ingen studier, som har vurderet epoetin alfas mulige virkning på fertilitet hos hanner og hunner.

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget studier af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Abseamed påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofilen

Den hyppigste bivirkning ved behandling med epoetin alfa er en dosisafhængig blodtryksstigning eller forværring af eksisterende hypertension. Det anbefales at monitorere blodtrykket, især i begyndelsen af behandlingen (se pkt. 4.4).

De hyppigst forekommende bivirkninger observeret i kliniske studier med epoetin alfa er diarré, kvalme, opkastning, pyreksi og hovedpine. Influenzalignende symptomer kan især optræde i begyndelsen af behandlingen.

Tilstoppede luftveje, som omfatter hændelser med tilstopning af øvre luftveje, tilstoppet næse og nasofaryngitis, er blevet rapporteret i studier med udvidede doseringsintervaller hos voksne patienter med nyreinsufficiens, der endnu ikke gennemgår dialyse.

En højere forekomst af trombotiske vaskulære hændelser (TVE’er) er blevet observeret hos patienter, der får ESA’er (se pkt. 4.4).

Tabel over bivirkninger

Ud af i alt 3.262 personer i 23 randomiserede, dobbeltblinde kontrollerede studier med placebo eller standardbehandling blev den samlede sikkerhedsprofil for epoetin alfa evalueret hos 1.992 personer med anæmi. De omfattede 228 epoetin alfa-behandlede personer med CRF i 4 studier af kronisk nyresvigt (2 studier af prædialyse [N = 131 eksponerede personer med CRF] og 2 af dialyse

[N = 97 eksponerede personer med CRF], 1.404 eksponerede personer med cancer i 16 studier af anæmi forårsaget af kemoterapi, 147 eksponerede personer i 2 studier af autolog bloddonation og 213 eksponerede personer i 1 studie i den perikirurgiske periode. Bivirkninger rapporteret af ≥ 1 % af personerne i behandling med epoetin alfa i disse studier er vist i tabellen nedenfor.

Hyppighedsestimat: Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig

(≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan

ikke estimeres fra forhåndenværende data).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Systemorgan

Hyppighed

 

 

 

 

 

klasse

 

 

 

 

 

 

 

Meget

Almindelig

Ikke

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

 

almindelig

 

almindelig

 

 

 

Blod og

 

 

 

 

Erytropoietin-

 

lymfesystem

 

 

 

 

antistofmedieret

 

 

 

 

 

 

pure red cell

 

 

 

 

 

 

aplasia1,4,

 

 

 

 

 

 

Trombocytæmi1

 

Metabolisme

 

 

Hyperkaliæ

 

 

 

og ernæring

 

 

mi2

 

 

 

Immunsysteme

 

 

Anafylaktisk

t

 

 

reaktion4,

 

 

 

Overfølsomhed4

Nervesystemet

 

Hovedpine

Krampeanf

 

 

 

ald

Vaskulære

 

Venøs og

Hypertensiv

sygdomme

 

arteriel

krise4

 

 

trombose3,

 

 

 

Hypertension

 

Luftveje,

 

Hoste

Kongestion

thorax og

 

 

i luftvejene

mediastinum

 

 

 

Mave-tarm-

Diarré,

 

 

kanalen

Kvalme,

 

 

 

Opkastning

 

 

Hud og

 

Udslæt

Angio ødem4,

subkutane væv

 

 

Urticaria4

Knogler, led,

 

Artralgi,

 

muskler og

 

Knoglesmerter,

 

bindevæv

 

Myalgi,

 

 

 

Ekstremitetssme

 

 

 

rter

 

Medfødte,

 

 

Porfyri4

familiære og

 

 

 

genetiske

 

 

 

sygdomme

 

 

 

Almene

Pyreksi

Kulderystelser,

Ineffektivt

symptomer og

 

Influenzalignen

lægemiddel4

reaktioner på

 

de sygdom,

 

administration

 

Reaktion på

 

sstedet

 

injektionsstedet,

 

 

 

Perifert ødem

 

1 Identificeret efter markedsføring; hyppighedskategori estimeret fra spontane rapporteringshyppigheder

2 Almindelig hos dialysepatienter

3 Omfatter arterielle og venøse, dødelige og ikke-dødelige hændelser, såsom dyb venetrombose, lungeemboli, retinal trombose, arteriel trombose (herunder myokardieinfarkt), cerebrovaskulære hændelser (herunder cerebralt infarkt og cerebral blødning), transitoriske iskæmiske anfald, shunt- trombose (inkluderende dialyseudstyret) og trombose i arteriovenøse shunt-aneurismer

4 Behandlet i delafsnittet nedenfor og/eller i pkt. 4.4.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Overfølsomhedsreaktioner, herunder tilfælde med udslæt (inklusive urticaria), anafylaktiske reaktioner og angioødem er blevet indberettet (se pkt. 4.4).

Hypertensive kriser med encefalopati og krampeanfald er forekommet under behandling med epoetin alfa hos patienter med tidligere normalt eller lavt blodtryk; dette kræver øjeblikkeligt lægetilsyn og igangsættelse af intensiv behandling. Der bør udvises særlig opmærksomhed over for pludseligt indsættende stikkende, migrænelignende hovedpine, da dette kan være et muligt forvarselstegn (se pkt. 4.4).

Antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) er blevet rapporteret meget sjældent (hos < 1/10.000 tilfælde pr. patientår) efter måneder til års behandling med epoetin alfa (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population med kronisk nyresvigt i hæmodialyse

Erfaringen med eksponering hos pædiatriske patienter med kronisk nyresvigt i hæmodialyse i kliniske studier og efter markedsføring er begrænset. Ingen pædiatrispecifikke bivirkninger, der ikke er nævnt i tabellen ovenfor, eller som ikke var i overensstemmelse med den underliggende sygdom, blev rapporteret hos denne population.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

Det terapeutiske index for epoetin alfa er meget bredt. Overdosering med epoetin alfa kan give symptomer i form af en forstærket effekt af hormonets farmakologiske virkninger. Flebotomi skal foretages i tilfælde af usædvanligt høje hæmoglobinværdier. Hvis det er påkrævet, bør der desuden gives understøttende behandling.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: midler mod anæmi, erythropoietin, ATC-kode: B03XA01.

Abseamed er et biosimilært lægemiddel. Du kan finde yderligere oplysninger på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Virkningsmekanisme

Erytropoietin (EPO) er et glykoproteinhormon, der primært dannes i nyrerne som respons på hypoksi, og det er den vigtigste regulator af dannelsen af røde blodlegemer. EPO er involveret i alle faser af erytroidudviklingen, og det har sin primære virkning på niveauet for erytroidforstadier. Når EPO binder til receptoren på celleoverfladen, aktiverer det signaltransduktion, der påvirker apoptose og stimulerer proliferation af erytroide celler.

Rekombinant humant EPO (epoetin alfa), udtrykt i ovarieceller fra kinesiske hamstere, har en sekvens på 165 aminosyrer, der er indentisk med humant EPO i urinen; de to kan ikke skelnes fra hinanden ved funktionelle analyser. Erytropoietins tilsyneladende molekylevægt er 32.000-40.000 dalton.

Erytropoietin er en vækstfaktor, der primært stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erytropoietinreceptorer kan udtrykkes på overfladen af flere forskellige tumorceller.

Farmakodynamisk virkning

Raske frivillige

Efter enkeltdoser (20.000-160.000 IE subkutant) af epoetin alfa blev der observeret et dosisafhængigt respons for de undersøgte farmakodynamiske markører, herunder retikulocytter, røde blodlegemer og hæmoglobin. En veldefineret koncentration versus tid-profil med maksimum og tilbagevenden til baseline blev observeret for ændringer i procent retikulocytter. En mindre veldefineret profil blev observeret for røde blodlegemer og hæmoglobin. Generelt steg alle farmakodynamiske markører lineært med dosis, og et maksimalt respons blev nået ved de højeste dosisniveauer.

Yderligere farmakodynamiske studier undersøgte 40.000 IE én gang ugentligt versus 150 IE/kg 3 gange ugentligt. Trods forskelle i koncentration versus tid-profilen var det farmakodynamiske

respons (målt ved ændringer i procent retikulocytter, hæmoglobin og totalt antal røde blodlegemer) sammenligneligt mellem disse behandlingsprogrammer. Yderligere studier sammenlignede et behandlingsprogram med 40.000 IE epoetin alfa én gang ugentligt med doser i intervallet fra 80.000-120.000 IE subkutant hver anden uge. Baseret på resultaterne fra disse farmakodynamiske studier hos raske personer ser det ud til, at dosering med 40.000 IE én gang ugentligt er mere effektivt

med hensyn til at producere røde blodlegemer end dosering hver anden uge, trods en observeret lighed i retikulocytproduktionen i behandlingsprogrammerne med dosering én gang ugentligt og dosering hver anden uge.

Kronisk nyresvigt

Det er vist, at epoetin alfa stimulerer erytropoiesen hos anæmiske patienter med CRF, herunder hos patienter i dialyse og prædialyse-patienter. Det første tegn på respons på epoetin alfa er stigning i retikulocyttallet i løbet af 10 dage, efterfulgt af stigning i antal røde blodlegemer, hæmoglobin og hæmatokrit, normalt i løbet af 2 til 6 uger. Hæmoglobinresponset varierer fra patient til patient og kan være påvirket af jerndepoter og af tilstedeværelsen af andre medicinske problemer.

Kemoterapi-induceret anæmi

Det er vist, at administration af epoetin alfa 3 gange ugentligt eller én gang ugentligt øger hæmoglobin og reducerer behovet for transfusioner efter den første måneds behandling hos anæmiske cancerpatienter, der får kemoterapi.

I et studie, der sammenlignede doseringsprogrammer med 150 IE/kg 3 gange ugentligt og 40.000 IE én gang ugentlig hos raske personer og anæmiske personer med cancer, var tidsprofilerne for ændring i procent retikulocytter, hæmoglobin og totalt antal røde blodlegemer sammenlignelige mellem de to doseringsprogrammer, både hos raske personer og hos anæmiske personer med cancer. AUC for de respektive farmakodynamiske parametre var sammenlignelige mellem doseringsprogrammer med 150 IE/kg 3 gange ugentligt og 40.000 IE én gang ugentligt hos raske personer samt hos anæmiske personer med cancer.

Voksne operationspatienter i et autologt prædonationsprogram

Det er vist, at epoetin alfa stimulerer produktionen af røde blodlegemer til facilitering af autolog bloddonation og til begrænsning af fald i hæmoglobin hos voksne patienter med planlagt større elektiv operation, som ikke forventes at deponere hele deres perioperative behov for blod på forhånd. Den største virkning er observeret hos patienter med lavt hæmoglobin (≤ 13 g/dl).

Behandling af voksne patienter, der er planlagt til en større elektiv ortopædkirurgisk operation

Det er vist, at epoetin alfa nedsætter risikoen for at få allogene transfusioner og accelererer gendannelsen af erytroider (højere hæmoglobinniveauer, hæmatokritniveauer og antal retikulocytter) hos patienter, der er planlagt til en større elektiv ortopædkirurgisk operation, og som har hæmoglobin på > 10 til ≤ 13 g/dl før behandling.

Klinisk virkning og sikkerhed

Kronisk nyresvigt

Epoetin alfa er blevet undersøgt i kliniske studier hos voksne anæmiske CRF-patienter, herunder patienter i hæmodialyse og prædialyse-patienter, til at behandle anæmi og vedligeholde hæmatokrit i det anbefalede koncentrationsinterval fra 30-36 %.

I kliniske studier responderede ca. 95 % af alle patienter med en klinisk signifikant stigning i hæmatokrit ved initialdoser på 50 til 150 IE/kg tre gange ugentligt. Efter ca. to måneders behandling var alle patienter praktisk talt transfusionsuafhængige. Når målet for hæmatokrit var opnået, blev vedligeholdelsesdosis fastlagt individuelt for hver patient.

I de tre største kliniske studier, der blev udført hos voksne patienter i dialyse, var den mediane vedligeholdelsesdosis, der var nødvendig for at opretholde hæmatokrit fra 30-36 %, ca. 75 IE/kg 3 gange ugentligt.

I et dobbeltblindet, placebokontrolleret multicenterstudie af livskvalitet hos CRF-patienter i hæmodialyse blev der vist klinisk og statistisk signifikant forbedring hos patienter i behandling med epoetin alfa, sammenlignet med placebogruppen, ved måling af træthed, fysiske symptomer, sociale relationer og depression (spørgeskema for nyresygdom) efter seks måneders behandling. Patienter fra epoetin alfa-gruppen indgik også i et åbent forlængelsesstudie, som påviste forbedringer i deres livskvalitet, der blev opretholdt i yderligere 12 måneder.

Voksne patienter med nyreinsufficiens, der endnu ikke er i dialyse

I kliniske studier udført hos patienter med CRF, der ikke var i dialyse, og som blev behandlet med epoetin alfa, var den gennemsnitlige behandlingsvarighed næsten fem måneder. Disse patienter responderede på behandling med epoetin alfa på samme måde, som blev observeret hos patienter i dialyse. Patienter med CRF, der ikke var i dialyse, udviste en dosisafhængig og vedvarende stigning i hæmatokrit, når epoetin alfa blev administreret enten intravenøst eller subkutant. Sammenlignelige hæmatokritstigninger blev observeret for de 2 administrationsveje. Desuden er det vist, at epoetin alfa i doser på 75 til 150 IE/kg ugentligt opretholder hæmatokritniveauer på 36 til 38 % i op til seks måneder.

I 2 studier med forlænget intervaldosering af epoetin alfa (3 gange ugentligt, én gang ugentligt, én gang hver anden uge og én gang hver 4. uge) opretholdt nogle patienter ikke tilstrækkelige hæmoglobinniveauer ved længere doseringsintervaller og nåede protokoldefinerede tilbagetrækningskriterier for hæmoglobin (0 % i gruppen med dosering én gang ugentligt, 3,7 % i gruppen med dosering én gang hver anden uge og 3,3 % i gruppe med dosering én gang hver 4. uge).

Et randomiseret, prospektivt studie evaluerede 1.432 anæmiske patienter med kronisk nyresvigt, der ikke var i dialyse. Patienter fik tildelt behandling med epoetin alfa med et mål for hæmoglobinniveau på 13,5 g/dl (højere end den anbefalede hæmoglobinkoncentration) eller 11,3 g/dl. En væsentlig kardiovaskulær hændelse (død, myokardieinfarkt, apopleksi eller indlæggelse for kongestivt hjertesvigt) opstod blandt 125 (18 %) af de 715 patienter i gruppen med højt hæmoglobin sammenlignet med 97 (14 %) blandt de 717 patienter i gruppen med lavt hæmoglobin (hazard ratio [HR] 1,3; 95 % CI: 1,0; 1,7, p = 0,03).

Puljede post-hoc-analyser af kliniske studier med ESA’er er blevet udført hos patienter med kronisk nyreinsufficiens (i dialyse, ikke i dialyse, hos patienter med og uden diabetes). Uafhængigt af status for diabetes og dialyse er der en tendens til højere risikoestimater for mortalitet af alle årsager samt for kardiovaskulære og cerebrovaskulære hændelser ved højere kumulative ESA-doser (se pkt. 4.2 og pkt. 4.4).

Behandling af patienter med kemoterapi-induceret anæmi

Epoetin alfa er blevet undersøgt i kliniske studier hos voksne anæmiske cancerpatienter med lymfoide og solide tumorer og hos patienter i behandling med forskellige kemoterapiregimer, herunder platin- og ikke-platinholdige behandlingsprogrammer. Disse studier viste, at epoetin alfa, der administreres 3 gange ugentligt og én gang ugentligt, øger hæmoglobin og reducerer behovet for transfusioner efter den første måneds behandling hos anæmiske cancerpatienter. I nogle studier blev den dobbeltblinde fase efterfulgt af en åben fase, hvor alle patienter fik epoetin alfa, og det blev observeret, at virkningen blev opreteholdt.

Tilgængelige data tyder på, at patienter med hæmatologiske maligniteter og solide tumorer responderer ækvivalent på behandling med epoetin alfa, og at patienter med eller uden tumorinfiltration af knoglemarven responderer ækvivalent på behandling med epoetin alfa. En sammenlignelig intensitet af kemoterapibehandlingen i grupperne med epoetin alfa og placebo i kemoterapistudier blev vist ved et sammenligneligt areal under neutrofil-tid-kurven hos patienter i behandling med epoetin alfa og patienter i placebogruppen, samt ved en sammenlignelig andel af patienter i epoetin alfa-gruppen og placebogruppen, hvor det absolutte neutrofiltal faldt til under 1.000 og 500 celler/µl.

I et prospektivt, randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret studie med 375 anæmiske patienter med forskellige non-myeloide maligniteter, der var i behandling med ikke-platinholdig kemoterapi, sås en signifikant reduktion af anæmirelaterede følger (f.eks. træthed, nedsat energi og nedsat aktivitet) målt efter følgende klassificering: Functional Assessment of Cancer Therapy-Anemia (FACT-An) general scale, FACT-An fatique scale, og Cancer Linear Analogue Scale (CLAS). To andre, mindre, randomiserede placebokontrollerede studier viste ingen signifikant forbedring i livskvalitetsparametrene på skalaerne EORTC-QLQ-C30 og CLAS.

Overlevelse og tumorprogression er undersøgt i fem store kontrollerede studier med i alt

2833 patienter, hvoraf fire var dobbeltblinde placebokontrollerede studier og et var et åbent studie.

Studierne rekrutterede enten patienter, som var i behandling med kemoterapi (to studier) eller benyttede patientpopulationer, hvor ESA’er ikke er indiceret: anæmi hos patienter med cancer, som ikke fik kemoterapi, og hoved- og halscancer hos patienter, som fik strålebehandling. Det ønskede hæmoglobinkoncentration i to studier var > 13 g/dl (8,1 mmol/l), og i de øvrige tre studier var den 12 til 14 g/dl (7,5 til 8,7 mmol/l). I det åbne studie var der ingen forskel i den samlede overlevelse på patienter behandlet med rekombinant humant erytropoietin og kontrolgruppen. I de fire placebokontrollerede studier lå hazard ratio’erne for samlet overlevelse imellem 1,25 og 2,47 til kontrolgruppens fordel. Disse studier har vist en vedvarende uforklarlig statistisk signifikant overdødelighed hos patienter, som har anæmi i forbindelse med forskellige almindelige cancertyper, og som fik rekombinant humant erytropoietin sammenlignet med kontrolgrupper. Den samlede

overlevelsesrate i studierne kunne ikke forklares tilfredsstillende med forskellen i incidens af trombose og relaterede komplikationer imellem dem, som fik rekombinant humant erytropoietin og dem i kontrolgruppen.

Der er også foretaget en dataanalyse på patientniveau af mere end 13.900 cancerpatienter (kemo-, radio-, kemoradio- eller ingen terapi), som deltog i 53 kontrollerede kliniske studier, omfattende flere epoetiner. En metaanalyse af data for samlet overlevelse gav et estimat af hazard ratio på 1,06 til fordel for kontrolgruppen (95% konfidensinterval: 1,00, 1,12; 53 studier og 13.933 patienter); for de cancerpatienter, der fik kemoterapi, var hazard ratio for samlet overlevelse 1,04 (95% konfidensinterval: 0,97, 1,11; 38 studier og 10.441 patienter). Metaanalyser indikerer også konsekvent en signifikant forøget relativ risiko for tromboemboliske hændelser hos cancerpatienter, der får rekombinant humant erytropoietin (se pkt. 4.4).

Der blev udført et randomiseret, åbent multicenterstudie med 2.098 anæmiske kvinder med metastatisk brystcancer, der fik førstelinje eller andenlinje kemoterapi. Dette var et non-inferioritetsstudie, der var designet til at udelukke en 15 % risikostigning i tumorprogression eller død med epoetin alfa plus standardbehandling sammenlignet med standardbehandling alene. Middelprogressionsfri overlevelse (PFS) pr. investigatorvurdering af sygdomsprogressionen var 7,4 måneder i hver gruppe (HR 1,09,

95 % KI: 0,99, 1,20), hvilket angiver, at studiets mål ikke blev opfyldt. Ved den kliniske grænseværdi var der blevet indberettet 1.337 dødsfald. Den samlede middeloverlevelse i epoetin alfa plus standardbehandlingsgruppen var 17,2 måneder sammenlignet med 17,4 måneder i den rene standardbehandlingsgruppe (HR 1,06, 95 % KI: 0,95, 1,18). Signifikant færre patienter fik blodtransfusioner med røde blodlegemer i epoetin alfa plus standardbehandlingsgruppen (5,8 % versus 11,4 %); men signifikant flere patienter oplevede trombotiske vaskulære hændelser i epoetin alfa plus standardbehandlingsgruppen (2,8 % versus 1,4 %).

Autologt prædonationsprogram

Virkningen af epoetin alfa på at facilitere autolog bloddonation hos patienter med lav hæmatokrit (≤ 39 % og ingen underliggende anæmi på grund af jernmangel) med planlagt større ortopædkirurgi blev evalueret i et dobbeltblindet, placebokontrolleret studie med 204 patienter og i et enkeltblindet placebokontrolleret studie med 55 patienter.

I det dobbeltblindede studie blev patienterne behandlet med epoetin alfa 600 IE/kg eller placebo intravenøst én gang dagligt hver 3. til 4. dag i løbet af 3 uger (i alt 6 doser). I gennemsnit var patienterne i behandling med epoetin alfa i stand til at deponere signifikant flere enheder blod (4,5 enheder) på forhånd end patienter i placebogruppen (3,0 enheder).

I det enkeltblindede studie blev patienterne behandlet med epoetin alfa 300 IE/kg eller 600 IE/kg eller placebo intravenøst én gang dagligt hver 3. til 4. dag i løbet af 3 uger (i alt 6 doser). Patienter i behandling med epoetin alfa var i stand til at deponere signifikant flere enheder blod (epoetin alfa 300 IE/kg = 4,4 enheder, epoetin alfa 600 IE/kg = 4,7 enheder) end patienter i placebogruppen

(2,9 enheder).

Behandling med epoetin alfa reducerede risikoen for eksponering for allogent blod med 50 % sammenlignet med patienter, der ikke fik epoetin alfa.

Større elektiv ortopædkirurgisk operation

Virkningen af epoetin alfa (300 IE/kg eller 100 IE/kg) på at blive udsat for en allogen blodtransfusion er blevet evalueret i et placebokontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie hos voksne patienter uden jernmangel, som var planlagt til en større elektiv ortopædkirurgisk operation af hofte eller knæ. Epoetin alfa blev administreret subkutant i 10 dage før operationen, på operationsdagen og i fire dage efter operationen. Patienterne blev stratificeret i henhold til deres hæmoglobin ved baseline (≤ 10 g/dl, > 10 til ≤ 13 g/dl og > 13 g/dl).

Epoetin alfa 300 IE/kg reducerede risikoen for allogen transfusion hos patienter med hæmoglobin før behandling på > 10 til ≤ 13 g/dl. 16 % af patienterne på epoetin alfa 300 IE/kg, 23 % af patienterne på epoetin alfa 100 IE/kg og 45 % af patienterne på placebo havde behov for transfusion.

Et åbent studie med parallelle grupper af voksne personer uden jernmangel med hæmoglobin før behandling på ≥ 10 til ≤ 13 g/dl med planlagt større ortopædkirurgisk operation af hofte eller knæ sammenlignede epoetin alfa 300 IE/kg subkutant dagligt i 10 dage før operationen, på operationsdagen og i fire dage efter operationen med epoetin alfa 600 IE/kg subkutant én gang ugentligt i 3 uger før operationen og på operationsdagen.

Fra præbehandling til prækirurgi var den gennemsnitlige hæmoglobinstigning i gruppen med

600 IE/kg ugentligt (1,44 g/dl) dobbelt så stor som den observerede stigning i gruppen med 300 IE/kg dagligt (0,73 g/dl). De gennemsnitlige hæmoglobinniveauer var sammenlignelige i de to behandlingsgrupper i hele perioden efter kirurgi.

Det erytropoietiske respons, der blev observeret i de 2 behandlingsgrupper, førte til sammenlignelige transfusionshyppigheder (16 % i gruppen med 600 IE/kg ugentligt og 20 % i gruppen med

300 IE/kg dagligt).

Pædiatrisk population

Kronisk nyresvigt

Epoetin alfa blev evalueret i et åbent, ikke randomiseret, 52-ugers klinisk studie med åbent doseringsinterval hos pædiatriske CRF-patienter i hæmodialyse. Medianalderen for patienterne i studiet var 11,6 år (interval fra 0,5-20,1 år).

Epoetin alfa blev administreret som 75 IE/kg/uge intravenøst i 2 eller 3 delte doser efter dialyse, titreret med 75 IE/kg/uge med intervaller på 4 uger (op til maksimalt 300 IE/kg/uge), for at opnå en hæmoglobinstigning på 1 g/dl/måned. Det ønskede koncentrationsinterval for hæmoglobin var 9,6 til 11,2 g/dl. 81 % af patienter opnåede hæmoglobinkoncentrationen. Mediantiden til målet var 11 uger, og den mediane dosis ved målet var 150 IE/kg/uge. Ud af de patienter, der nåede målet, havde 90 % et program med dosering 3 gange om ugen.

Efter 52 uger var 57 % af patienterne stadig i studiet, og de fik en mediandosis på 200 IE/kg/uge.

Kliniske data med subkutan administration hos børn er begrænsede. I 5 små, åbne ukontrollerede studier (antal af patienter lå fra 9-22, total N = 72) blev Epoetin alfa administreret subkutant hos børn med startdoser på 100 IE/kg/uge til 150 IE/kg/uge med mulighed for at øge dosis til 300 IE/kg/uge. I disse studier var de fleste prædialysepatienter (N = 44), 27 patienter var i peritonealdialyse og 2 var i hæmodialyse i alderen fra 4 måneder til 17 år. Generelt har disse studier metodologiske begrænsninger, men behandlingen blev forbundet med positive tendenser mod højere hæmoglobinniveauer. Der blev ikke indberettet nogen uventede bivirkninger (se pkt. 4.2).

Kemoterapi-induceret anæmi

Epoetin alfa 600 IE/kg (administreret intravenøst eller subkutant en gang ugentligt) er blevet evalueret i et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret 16-ugers studie og i et randomiseret, kontrolleret, åbent 20-ugers studie med anæmiske, pædiatriske patienter, der fik myelosuppressiv kemoterapi til behandlingen af forskellige non-myeloide maligniteter.

I 16-ugers studiet (n = 222) var der i epoetin alfa-behandlede patienter ingen statistisk signifikant virkning på patientindberettede eller forældreindberettede scorer i Paediatric Quality of Life Inventory

eller Cancer Module sammlignet med placebo (primært virkningsendepunkt). Endvidere var der ingen statistisk forskel mellem proportionen af patienter, der havde brug for blodtransfusioner med røde blodlegemer i Epoetin alfa-gruppen og placebogruppen.

I 20-ugers studiet (n = 225) blev der ikke observeret nogen signifikant forskel i det primære virkningsendepunkt, dvs. proportionen af patienter, der havde brug for blodtransfusion med røde blodlegemer efter dag 28 (62 % af epoetin alfa-patienter sammenlignet med 69 % af patienterne i standardbehandling).

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter subkutan injektion nås maksimum for serum-epoetin alfa 12-18 timer efter dosering. Der var ingen akkumulation efter administration af gentagne doser på 600 IE/kg subkutant ugentligt.

Den absolutte biotilgængelighed af subkutant injiceret epoetin alfa er ca. 20% hos raske personer.

Fordeling

Det gennemsnitlige fordelingsvolumen var 49,3 ml/kg efter intravenøse doser på 50 og 100 IE/kg hos raske personer. Efter intravenøs administration af epoetin alfa til personer med kronisk nyresvigt var fordelingsvoluminet i intervallet fra hhv. 57-107 ml/kg efter en enkelt dosis (12 IE/kg) til 42-64 ml/kg efter flere doser (48–192 IE/kg). Fordelingsvoluminet er således lidt større end plasmavoluminet.

Elimination

Halveringstiden af epoetin alfa efter gentagne intravenøse doser er ca. 4 timer hos raske personer. Halveringstiden efter subkutan indgift er beregnet til at være ca. 24 timer hos raske personer.

Den gennemsnitlige CL/F (oral clearance) for behandlingsprogrammerne med 150 IE/kg 3 gange ugentligt og 40.000 IE én gang ugentligt hos raske personer var hhv. 31,2 og 12,6 ml/t/kg. Den gennemsnitlige CL/F for behandlingsprogrammerne med 150 IE/kg 3 gange ugentligt og 40.000 IE én gang ugentligt hos anæmiske personer med cancer var hhv. 45,8 og 11,3 ml/t/kg. Hos de fleste anæmiske personer med cancer, der fik cyklisk kemoterapi, var CL/F lavere efter subkutane doser med 40.000 IE én gang ugentligt og 150 IE/kg 3 gange ugentligt sammenlignet med værdierne hos raske personer.

Linearitet/non-linearitet

Hos raske personer blev der observeret en dosisproportional stigning i serumkoncentrationen af epoetin alfa efter intravenøs administration af 150 og 300 IE/kg 3 gange ugentligt. Administration af enkeltdoser på 300-2.400 IE/kg subkutant epoetin alfa medførte et lineært forhold mellem gennemsnitlig Cmax og dosis og mellem gennemsnitlig AUC og dosis. Der blev bemærket et inverst forhold mellem den tilsyneladende clearance og dosis hos raske personer.

I studier, der undersøgte en forlængelse af doseringsintervallet (40.000 IE én gang ugentligt og 80.000, 100.000 og 120.000 IE hver anden uge), blev der observeret et lineært, men ikke dosisproportionalt forhold mellem gennemsnitlig Cmax og dosis og mellem gennemsnitlig AUC og dosis ved steady state.

Farmakokinetiske/farmakodynamiske forhold

Uafhængigt af administrationsvejen udviser epoetin alfa en dosisrelateret virkning på hæmatologiske parametre.

Pædiatrisk population

En halveringstid på ca. 6,2-8,7 timer er blevet rapporteret hos pædiatriske personer med kronisk nyresvigt efter gentagne intravenøse doser af epoetin alfa. Den farmakokinetiske profil for epoetin alfa hos børn og unge synes at være sammenlignelig med profilen hos voksne.

Farmakokinetiske data hos nyfødte er begrænsede.

Et studie med 7 for tidligt fødte nyfødte med lav fødselsvægt og 10 raske voksne, der fik erythropoietin intravenøst indikerede, at fordelingsvolumen var ca. 1,5 til 2 gange højere hos de for

tidligt fødte nyfødte end hos de raske voksne, og clearance var ca. 3 gange højere hos de for tidligt fødte nyfødte end hos de raske voksne.

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med kronisk nyresvigt er halveringstiden for intravenøst administreret epoetin alfa en smule forlænget, ca. 5 timer, sammenlignet med raske personer.

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

I toksikologiske studier med gentagne doser med hunde og rotter, men ikke med aber, var behandlingen med epoetin alfa forbundet med subklinisk knoglemarvsfibrose. Knoglemarvsfibrose er en kendt komplikation ved kronisk nyreinsufficiens hos mennesker, der kan relateres til sekundær hyperparathyroidisme eller ukendte faktorer. I et studie med hæmodialysepatienter, der blev behandlet med epoetin alfa i tre år, var forekomsten af knoglemarvsfibrose ikke højere end hos kontrolgruppens dialysepatienter, der ikke blev behandlet med epoetin alfa.

Epoetin alfa inducerer ikke bakteriel genmutation (Ames-test), kromosomafvigelser i pattedyrsceller, mikronuklei hos mus eller genmutation ved HGPRT-locus.

Der er ikke udført langtids-karcinogenicitetsstudier. Modstridende rapporter i litteraturen, baseret på in vitro-fund fra humane tumorprøver, tyder på, at erytropoietiner kan spille en rolle som tumorproliferatorer. Det vides ikke med sikkerhed, om dette har klinisk betydning.

I cellekulturer af humane knoglemarvsceller stimulerer epoetin alfa specifikt erytropoiese, og det påvirker ikke leukopoiese. Cytotoksiske virkninger af epoetin alfa på knoglemarvsceller kunne ikke detekteres.

I dyrestudier er det påvist, at epoetin alfa nedsætter fostervægten, forsinker knogledannelsen og øger fostermortaliteten, når det gives i ugentlige doser på ca. 20 gange den anbefalede ugentlige dosis til mennesker. Disse ændringer fortolkes som sekundære til moderens nedsatte vægtøgning, og betydningen for mennesker er ukendt ved terapeutiske dosisniveauer.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Natriumdihydrogenphosphatdihydrat

Dinatriumphosphatdihydrat

Natriumchlorid

Glycin

Polysorbat 80

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre (til justering af pH-værdien)

Natriumhydroxid (til justering af pH-værdien)

6.2Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier af eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med andre lægemidler.

6.3Opbevaringstid

2 år

6.4Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab og transporteres nedkølet (2 °C-8 °C). Dette temperaturinterval skal opretholdes nøje indtil patientadministration.

I forbindelse med ambulant anvendelse kan præparatet tages ud af køleskabet og opbevares ved en

temperatur på ikke over 25 °C i maksimalt 3 dage. Hvis præparatet ikke er blevet anvendt ved slutningen af denne periode, skal det bortskaffes.

Må ikke nedfryses eller omrystes.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

Fyldt injektionssprøjte (type I-glas), med eller uden kanylebeskytter, med stempelprop (teflonbelagt gummi), forseglet i en blisterpakning.

Abseamed 1.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,5 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Abseamed 2.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 1 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Abseamed 3.000 IE/0,3 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,3 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Abseamed 4.000 IE/0,4 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,4 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Abseamed 5.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,5 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Abseamed 6.000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,6 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Abseamed 7.000 IE/0,7 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,7 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Abseamed 8.000 IE/0,8 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,8 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Abseamed 9.000 IE/0,9 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,9 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Abseamed 10.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 1 ml injektionsvæske.

Pakke med 1 eller 6 sprøjter.

Abseamed 20.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,5 ml injektionsvæske.

Pakke med 1, 4 eller 6 sprøjter.

Abseamed 30.000 IE/0,75 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,75 ml injektionsvæske.

Pakke med 1, 4 eller 6 sprøjter.

Abseamed 40.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 1 ml injektionsvæske.

Pakke med 1, 4 eller 6 sprøjter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Abseamed må ikke bruges og skal bortskaffes,

-hvis væsken er farvet eller du kan se, at der flyder partikler rundt i den,

-hvis forseglingen er brudt,

-hvis du ved eller tror den utilsigtet har været nedfrosset eller

-hvis køleskabet har svigtet.

De fyldte injektionssprøjter er klar til brug (se pkt. 4.2). Den fyldte injektionssprøjte må ikke rystes. Sprøjterne er påtrykt delestreger, som gør det muligt at udtage en del af indholdet. Hver delestreg svarer til 0,1 ml. Dette præparat er kun til engangsbrug. Tag kun en dosis fra hver sprøjte, og fjern den overflødige mængde opløsning før injektion.

Brug af den fyldte sprøjte med kanylebeskytter

Kanylebeskytteren dækker kanylen efter injektion for at forhindre skader med nålestik. Det påvirker ikke sprøjtens normale funktion. Tryk stemplet langsomt og jævnt i bund til hele dosis er givet, og stemplet ikke kan trykkes længere ned. Mens trykket bevares på stemplet, fjernes sprøjten fra patienten. Kanylebeskytteren dækker kanylen, når stemplet slippes.

Brug af den fyldte sprøjte uden kanylebeskytter

Administrer dosis ifølge standardprotokollen.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Medice Arzneimittel Pütter GmbH & Co KG

Kuhloweg 37

D-58638 Iserlohn

Tyskland

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

Abseamed 1.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte EU/1/07/412/001

EU/1/07/412/002

EU/1/07/412/027

EU/1/07/412/028

Abseamed 2.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

EU/1/07/412/003

EU/1/07/412/004

EU/1/07/412/029

EU/1/07/412/030

Abseamed 3.000 IE/0,3 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte EU/1/07/412/005

EU/1/07/412/006

EU/1/07/412/031

EU/1/07/412/032

Abseamed 4.000 IE/0,4 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte EU/1/07/412/007

EU/1/07/412/008

EU/1/07/412/033

EU/1/07/412/034

Abseamed 5.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte EU/1/07/412/009

EU/1/07/412/010

EU/1/07/412/035

EU/1/07/412/036

Abseamed 6.000 IE/0,6 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte EU/1/07/412/011

EU/1/07/412/012

EU/1/07/412/037

EU/1/07/412/038

Abseamed 7.000 IE/0,7 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte EU/1/07/412/017

EU/1/07/412/018

EU/1/07/412/039

EU/1/07/412/040

Abseamed 8.000 IE/0,8 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte EU/1/07/412/013

EU/1/07/412/014

EU/1/07/412/041

EU/1/07/412/042

Abseamed 9.000 IE/0,9 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte EU/1/07/412/019

EU/1/07/412/020

EU/1/07/412/043

EU/1/07/412/044

Abseamed 10.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte EU/1/07/412/015

EU/1/07/412/016

EU/1/07/412/045

EU/1/07/412/046

Abseamed 20.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte EU/1/07/412/021

EU/1/07/412/022

EU/1/07/412/047

EU/1/07/412/053

EU/1/07/412/048

Abseamed 30.000 IE/0,75 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte EU/1/07/412/023

EU/1/07/412/024

EU/1/07/412/049

EU/1/07/412/054

EU/1/07/412/050

Abseamed 40.000 IE/1 ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte EU/1/07/412/025

EU/1/07/412/026

EU/1/07/412/051

EU/1/07/412/055

EU/1/07/412/052

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 28. august 2007

Dato for seneste fornyelse: 18. juni 2012

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk>.

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet