Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Accofil (filgrastim) – Produktresumé - L03AA02

Updated on site: 05-Oct-2017

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Accofil 30 ME/0,5 ml injektions- og infusionsvæske, opløsning, i en fyldt injektionssprøjte

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver ml opløsning indeholder 60 millioner enheder (ME) (svarende til 600 mikrogram [μg]) filgrastim.

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 30 ME (svarende til 300 mikrogram) filgrastim i 0,5 ml injektions- eller infusionsvæske, opløsning.

Filgrastim er et rekombinant methionyl human granulocytkolonistimulerende faktor produceret i Escherichia coli (BL21) ved rekombinant DNA-teknologi.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver ml opløsning indeholder 50 mg sorbitol (E420).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt.6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Injektions- eller infusionsvæske, opløsning

Klar, farveløs opløsning.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Accofil er indiceret til reduktion af varigheden af neutropeni og hyppigheden af febril neutropeni hos patienter, som behandles med etableret cytotoksisk kemoterapi for en malign lidelse (med undtagelse af kronisk myeloid leukæmi og myelodysplastiske syndromer), og til reduktion af varigheden af neutropeni hos patienter, som får myeloablativ behandling efterfulgt af knoglemarvstransplantation, og som anses for at have en øget risiko for langvarig, svær neutropeni. Accofil s sikkerhed og virkning er den samme hos voksne og børn, der får cytotoksisk kemoterapi.

Accofil er indiceret til mobilisering af perifere blodprogenitorceller (PBPC).

Langtidsbehandling med Accofil er indiceret til at øge neutrofiltallet og til at nedsætte hyppigheden og varigheden af infektionsrelaterede hændelser hos børn og voksne med svær medfødt, cyklisk eller idiopatisk neutropeni med et absolut neutrofiltal (ANC) på ≤ 0,5 x 109/l, som tidligere har haft svære eller tilbagevendende infektioner.

Accofil er indiceret til behandling af persisterende neutropeni (ANC mindre eller lig med 1,0 x 109/l) hos patienter med fremskreden hiv-infektion for at nedsætte risikoen for bakterielle infektioner, hvis der ikke er anden egnet behandling af neutropeni.

4.2Dosering og administration

Der må kun gives behandling med Accofil i samarbejde med et onkologisk center, som har erfaring med behandling med granulocytkolonistimulerende faktor (G-CSF), og som også har hæmatologisk erfaring og de nødvendige diagnostiske faciliteter. Procedurerne for mobilisering og aferese skal foretages i samarbejde med et onkologisk-hæmatologisk center med tilstrækkelig erfaring inden for dette område, og hvor der kan foretages korrekt monitorering af hæmatopoietiske progenitorceller.

Dosering

Kemoterapi med kendt cytotoksisk virkning

Den anbefalede filgrastimdosis er 0,5 ME/kg/dag (5 mikrogram/kg/dag). Den første dosis Accofil må tidligst gives 24 timer efter cytotoksisk kemoterapi. I randomiserede kliniske studier blev en subkutan dosis på 230 mikrogram/m2/dag (4,0 til 8,4 mikrogram/kg/dag) anvendt.

Den daglige dosering med filgrastim skal fortsætte, indtil den forventede neutrofile nadir er passeret og neutrofiltallet ligger inden for de normale værdier. Efter kemoterapi for solide tumorer, lymfomer og lymfoide leukæmier forventes det, at behandlingsvarigheden for opfyldelse af disse kriterier kan være op til 14 dage. Behandlingsvarigheden kan være væsentlig længere (op til 38 dage) efter induktion og konsoliderende behandling for akut myeloid leukæmi afhængig af hvilken cytotoksisk kemoterapi og hvilket doseringsskema, der bruges.

Der blev typisk set en forbigående stigning i neutrofiltallet 1-2 dage efter, at behandlingen med filgrastrim var påbegyndt hos de patienter, som fik cytotoksisk kemoterapi. For at opnå et vedvarende terapeutisk respons bør behandlingen med filgrastim dog ikke seponeres, før det forventede nadir er passeret, og neutrofiltallet igen ligger inden for normalværdiområdet. Det anbefales ikke at seponere behandlingen med filgrastim før tidspunktet for det forventede neutrofile nadir er nået.

Patienter, der får myeloablativ behandling efterfulgt af knoglemarvstransplantation

Den anbefalede filgrastimstartdosis er 1,0 ME/kg/dag (10 mikrogram/kg/dag). Den første dosis filgrastim bør administreres mindst 24 timer efter cytotoksisk kemoterapi og mindst 24 timer efter knoglemarvsinfusion.

Når det neutrofile nadir er passeret, skal den daglige filgrastimdosis titreres i forhold til det neutrofile respons, som følger:

Absolut neutrofiltal (ANC)

Filgrastimdosisjustering

ANC > 1,0x109/l i 3 på hinanden følgende

Reducér til 0,5ME/kg/dag (5 mikrogam/kg/dag)

dage

 

Derefter, hvis ANC forbliver > 1,0 x 109/l i

Seponér filgrastrim

yderligere 3 på hinanden følgende dage

 

Hvis ANC falder til < 1,0 x 109/l under behandlingen, skal filgrastimdosis igen øges i henhold til ovenstående skema

Mobilisering af perifere blodprogenitorceller (PBPC)

Patienter i myelosuppressiv eller myeloablativ behandling efterfulgt af autolog PBPC-transplantation

Den anbefalede filgrastimdosis til PBPC-mobilisering er 1,0 ME/kg/dag (10 mikrogram/kg/dag) i 5-7 på hinanden følgende dage, når filgrastim anvendes alene. Timing af leukaferese:1 eller 2 leukafereser på dag 5 og 6, hvilket ofte er tilstrækkeligt. I andre tilfælde kan det blive nødvendigt med flere leukafereser. Filgrastimdoseringen skal fortsætte indtil den sidste leukaferese.

Den anbefalede filgrastimdosis til PBPC-mobilisering efter myelosuppresiv kemoterapi er 0,5 ME/kg/dag (5 mikrogram/kg/dag), som gives dagligt som en subkutan injektion fra den første dag

efter afsluttet kemoterapi, og indtil tidspunktet for det forventede neutrofile nadir er passeret og neutrofiltallet igen ligger inden for normalværdiområdet. Der bør udføres leukaferese i den periode, hvor ANC stiger fra < 0,5 x 109/l til > 5,0 x 109/l. Det er ofte tilstrækkeligt med én leukaferese hos patienter, som ikke har fået omfattende kemoterapi. I andre tilfælde anbefales det at udføre flere leukafereser.

PBPC-mobilisering hos raske donorer før allogen PBPC-transplantation

Til PBPC-mobilisering hos raske donorer før allogen PBPC-transplantation, skal der gives 1,0 ME/kg/dag (10 mikrogram/kg/dag) i 4-5 på hinanden følgende dage. Leukaferese skal startes på dag 5 og fortsættes indtil dag 6, om nødvendigt, for at indsamle 4 x 106 CD34+ celler/kg af modtagerens legemsvægt.

Patienter med svær kronisk neutropeni (SCN)

Medfødt neutropeni

Den anbefalede startdosis er 1,2 ME/kg/dag (12 mikrogram/kg/dag) som en enkeltdosis eller i opdelte doser.

Idiopatisk eller cyklisk neutropeni

Den anbefalede startdosis er 0,5 ME/kg/dag (5 mikrogram/kg/dag) som en enkeltdosis eller i opdelte doser.

Dosisjusteringer: Filgrastim skal gives dagligt som subkutan injektion, indtil neutrofiltallet er nået og kan opretholdes på mere end 1,5 x 109/l. Når dette respons er nået, skal den mindste effektive dosis til opretholdelse af dette niveau fastlægges. Det er nødvendigt med daglig behandling i længere tid for at opretholde et tilfredstillende neutrofiltal. Efter en eller to ugers behandling kan den indledende dosis fordobles eller halveres afhængig af patientens respons. Derefter kan dosis justeres individuelt for hver 1-2 ugers behandling for at opretholde et gennemsnitligt neutrofiltal mellem 1,5 x 109/l og 10 x 109/l. Det kan overvejes at øge dosis hurtigere hos patienter med svære infektioner. I kliniske studier havde 97 % % af de patienter, der responderede, komplet respons efter doser ≤ 2,4 ME/kg/dag (24 mikrogram/kg/dag). Langtidssikkerheden af behandling med filgrastim i doser over 2,4 ME/kg/dag (24 mikrogram/kg/dag) hos patienter med svær, kronisk neutropeni kendes ikke.

Patienter med HIV-infektion

Revertering af neutropeni

Den anbefalede filgrastimstartdosis er 0,1 ME/kg/dag (1 mikrogram/kg/dag) givet dagligt med titrering op til højst 0,4 ME/kg/dag (4 mikrogram/kg/dag) indtil en normalt neutrofiltal er opnået og kan opretholdes (ANC > 2,0 x 109/l). I kliniske studier responderede mere end 90 % af patienterne på disse doser og opnåede en revertering af neutropeni på 2 dage (median). I et lille antal patienter (< 10 %), var doser på op til 1,0 MU/kg/dag (10 mikrogram/kg/dag) nødvendige for at opnå revertering af neutropeni.

Vedligeholdelse af normalt neutrofiltal

Når der er opnået revertering af neutropeni, skal den mindste effektive dosis til opretholdelse af et normalt neutrofiltal fastlægges. Det anbefales indledningsvist at justere dosis til 30 ME/dag (300 mikrogram/dag) hver anden dag. For at opretholde et neutrofiltal > 2,0 x 109/l kan det blive nødvendigt med flere dosisjusteringer, afhængig af patienternes ANC. I kliniske studier var det nødvendigt at give 30 ME/dag (300 mikrogram/dag) i 1 til 7dage pr. uge for at opretholde et ANC > 2,0 x 109/l med en mediane doseringshyppighed på 3 dage pr. uge. For at opretholde et ANC > 2,0 x 109/l kan langtidsbehandling være nødvendig.

Særlige populationer

Ældre patienter

I kliniske forsøg med filgrastim indgik et mindre antal ældre patienter, men særlige undersøgelser er ikke udført i denne gruppe, og derfor kan specifikke anbefalinger vedrørende dosering ikke gives

Patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion

Studier med filgrastim hos patienter med svær nedsat nyre- eller leverfunktion har vist, at filgrastim har en farmakokinetisk og farmakodynamisk profil, som ligner den, man ser hos hos raske personer. Dosisjustering er ikke nødvendig i disse tilfælde.

Pædiatriske patienter med svær kronisk neutropeni og/eller cancer

65 procent af patienterne, undersøgt i et SCN-forsøgsprogram med filgrastim-administration, var under 18 år. Der var en klar behandlingseffekt hos patienter i denne aldersgruppe, hvoraf flertallet havde medfødt neutropeni. Der fandtes ingen forskelle med hensyn til sikkerhedsprofilen for pædiatriske patienter behandlet for SCN.

Data fra kliniske studier med pædiatriske patienter antyder, at filgrastims sikkerhed og virkning er sammenlignelig hos voksne og børn, der får cytotoksisk kemoterapi.

Dosisanbefalingerne for pædiatriske patienter er de samme som for voksne, der får myelosuppressiv cytotoksisk kemoterapi.

Administration

Kemoterapi med kendt cytotoksisk virkning

Filgrastim kan gives som en daglig subkutan injektion eller alternativt som en daglig intravenøs infusion efter fortynding med isoton glukose 50 mg/ml (5 %) over 30 minutter. For yderligere vejledning vedrørende fortynding før infusion se punkt 6.6. I de fleste tilfælde fortrækkes den subkutane administrationsvej. Fra et studie med indgift af en enkeltdosis er der nogen evidens for, at intravenøs dosering kan forkorte varigheden af virkningen. Den kliniske relevans af dette fund i sammenligning med indgift af multiple doser er uklar. Valget af administrationsvej bør afhænge af de individuelle kliniske omstændigheder. I randomiserede kliniske studier blev der anvendt en subkutan dosis på 23 ME/m2/dag (230 mikrogram/m2/dag) eller snarere 0,4-0,84 ME/kg/dag (4-8,4 mikrogram/kg/dag).

Patienter, der får myeloablativ behandling efterfulgt af knoglemarvstransplantation

Filgrastim gives som en intravenøs, kortvarig infusion over 30 minutter eller som en subkutan eller intravenøs, kontinuerlig infusion over 24 timer i hvert tilfælde efter fortynding i 20 ml 50 mg/ml (5 %) isoton glukose til infusion. For yderligere vejledning vedrørende fortynding med isoton glukose 50 mg/ml (5 %) opløsning før infusionen, se pkt.6.6.

Til mobilisering af PBPC

Filgrastim til PBPC-mobilisering, når det anvendes alene:

Filgrastim kan gives som en 24-timers subkutan kontinuerlig infusion eller som en subkutan injektion. Ved infusion skal filgrastim fortyndes i 20 ml 5 % glucoseinjektionsvæske (se pkt. 6.6).

Filgrastim til PBPC-mobilisering efter myelosuppressiv kemoterapi:

Filgrastim skal gives som subkutan injektion.

Til PBPC-mobilisering hos raske donorer før allogen PBPC-transplantation

Filgrastim skal gives ved subkutan injektion.

Hos patienter med SCN

Medfødt, idiopatisk eller cyklisk neutropeni:

Filgrastim skal gives som subkutan injektion.

Patienter med HIV-infektion

For revertering af neutropeni og vedligeholdelse af normale neutrofiltal hos patienter med HIV- infektion administreres filgrastim subkutant.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.6.1.

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Specielle advarsler

Filgrastrim må ikke anvendes til at forhøje dosis af cytotoksisk kemoterapi ud over de etablerede dosisregimer.

Filgrastim må ikke gives til patienter med svær medfødt neutropeni, som udvikler leukæmi, eller hvor der er bevis for leukæmisk evolution.

Der er indberettet overfølsomhed, herunder anafylaktiske reaktioner, som er opstået efter den første eller efterfølgende behandlinger, hos patienter, der blev behandlet med filgrastim. Filgrastim skal seponeres permanent hos patienter med klinisk signifikant overfølsomhed. Filgrastim må ikke administreres til patienter med overfølsomhed over for filgrastim eller pegfilgrastim i anamnesen.

Som det er tilfældet med alle terapeutiske proteiner, er der mulighed for immunogenicitet. Hyppigheden af antistofdannelse mod filgrastim er generelt lav. Bindende antistoffer optræder, som det kan forventes med alle biologiske lægemidler, men for nuværende har de ikke været forbundet med neutraliserende aktivitet.

Særlige forsigtighedsregler hos patienter med akut myeloid leukæmi (AML)

Malign cellevækst

G-CSF kan fremme væksten af myeloide celler in vitro og lignende virkning kan ses på nogle non- myeloide celler in vitro.

Filgrastims sikkerhed og virkning hos patienter med myelodysplastisk syndrom eller kronisk myeloid leukæmi er ikke klarlagt. Derfor er filgrastim ikke indiceret ved disse sygdomme. Der bør skelnes omhyggeligt mellem diagnoserne blasttransformation af kronisk myeloid leukæmi og akut myeloid leukæmi.

Filgrastim skal gives med forsigtighed til patienter med sekundær AML, da der foreligger begrænsede data om sikkerhed og virkning hos disse patienter. Filgrastims sikkerhed og virkning hos de novo AML-patienter, som er < 55 år, og som har god cytogenetik [t (8; 21), t (15; 17), og inv (16)] er ikke klarlagt.

Andre særlige forsigtighedsregler

Det kan være nødvendigt at monitorere knogletætheden hos patienter, som får kontinuerlig behandling med filgrastim i mere end 6 måneder, og som har underliggende osteoporotiske knoglesygdomme.

Der er blevet indberettet pulmonale bivirkninger, særligt interstitiel pneumoni, efter administration af G-CSF. Patienter med en nylig anamnese med lungeinfiltrater eller pneumoni kan have en højere risiko. Lyngesymptomer som f.eks. hoste, feber og dyspnø i forbindelse med radiologiske tegn på lungeinfiltrater og forværring af lungefunktionen kan være tidlige tegn på Adult Respiratory Distress Syndrome (ARDS). I disse tilfælde skal filgrastim seponeres og en passende behandling gives.

Kapillær lækagesyndrom er indberettet efter administration af granulocytkoloni-stimulerende faktor og er kendetegnet ved hypotension, hypoalbuminæmi, ødem og hæmokoncentration. Patienter, der udvikler symptomer på kapillær lækagesyndrom, bør monitoreres nøje og have standard symptomatisk behandling, som kan omfatte behov for intensiv pleje (se pkt. 4.8)

Særlige forsigtighedsregler hos cancerpatienter

Der er indberettet tilfælde af splenomegali og miltruptur med frekvensen ”ikke almindelig” efter administration af filgrastim. Nogle tilfælde af miltruptur var dødelige. Patienter i behandling med filgrastim, der fortæller om øvre venstre abdominale smerter og/eller smerter yderst på skulderen, skal undersøges for forstørret milt/miltruptur.

Leukocytose

Der er blevet observeret leukocyttal på 100 x 109/l eller derover hos færre end 5 % af de patienter, der fik filgrastim i doser over 0,3 ME/kg/dag (3 µg/kg/dag). Der er ikke indberettet bivirkninger, der er direkte relateret til denne grad af leukocytose. På grund af den mulige risiko, som er forbundet med svær leukocytose, bør der derfor foretages leukocyttælling med regelmæssige mellemrum under behandlingen med filgrastim. Hvis leukocyttallet overstiger 50 x 109/l efter det forventede nadir, skal filgrastim seponeres omgående. Under behandlingen med filgrastim til PBPC-mobilisering, skal behandlingen med filgrastim dog først afbrydes eller dosis reduceres, hvis leukocyttallet stiger til 70 x 109/l.

Risici forbundet med øgede doser kemoterapi

Der skal udvises særlig forsigtighed, når patienter behandles med højdosis kemoterapi, fordi der ikke er påvist forbedret tumorrespons, og fordi højere doser af kemoterapeutiske stoffer kan medføre forøget toksicitet, herunder kardiale, pulmonale, neurologiske og dermatologiske virkninger (der henvises til ordinationsinformationen for de specifikt anvendte kemoterapeutika).

Behandling med filgrastim alene forhindrer ikke trombocytopeni og anæmi fremkaldt af myelosuppresiv kemoterapi. På grund af muligheden for at modtage højere doser kemoterapi (f.eks. fulde doser i det foreskrevne ordineringsskema) kan patienten have højere risiko for trombocytopeni og anæmi. Det anbefales at monitorere trombocyttallet og hæmatokritværdien regelmæssigt. Der skal udvises særlig forsigtighed, når der gives kemoterapeutiske stoffer, som er kendt for at forårsage svær trombocytopeni både som enkeltstof eller i kombination.

Det har vist sig, at sværhedsgraden og varigheden af trombocytopeni efter myelosuppressiv eller myeloablativ kemotrapi nedsættes ved brug af PBPC, som er mobiliseret af filgrastim.

Andre særlige forsigtighedsregler

Virkningerne af filgrastim hos patienter med stærkt reduceret antal af myeloide progenitorceller er ikke blevet undersøgt. Filgrastim virker primært på neutrofile precursor-celler og resulterer i forhøjede neutrofiltal. Det neutrofile respons kan derfor være formindsket hos patienter med et nedsat antal precursor-celler (f.eks. hos patienter, som er behandlet med intensiv stråle- eller kemoterapi, eller patienter med tumorinfiltration i knoglemarven).

Der er af og til indberettet tilfælde af vaskulære lidelser, herunder veno-okklusive lidelser og forstyrrelser i væskevolumen hos patienter behandlet med højdosis kemoterapi efterfulgt af transplantation.

Der er indberettet tilfælde af graft versus host-sygdom (GvHD) og dødsfald blandt patienter, der fik G-CSF efter allogen knoglemarvstransplantation (se pkt. 4.8 og 5.1).

Øget hæmatopoietisk aktivitet i knoglemarven som reaktion på vækstfaktorbehandling er blevet forbundet med forbigående abnorme knoglescanninger. Det bør der tages hensyn til ved tolkning af knoglebilledresultaterne.

Særlige forsigtighedsregler hos patienter, der får foretaget PBPC-mobilisering

Mobilisering af PBPC

Der er ingen prospektivt randomiserede sammenligninger af de to anbefalede mobiliseringsmetoder (filgrastim alene eller i kombination med myelosuppressiv kemoterapi) i den samme patientpopulation. Graden af variation mellem individuelle patienter og laboratorieanalyser af CD34+ celler betyder, at en direkte sammenligning af forskellige studier er vanskelig. Det er derfor svært at anbefale en optimal metode. Valget af mobiliseringsmetode bør overvejes i relation til det overordnede formål med behandlingen for hver individuel patient.

Tidligere eksponering over for cytotoksiske stoffer

Patienter, der tidligere har fået omfattende myelosuppressiv kemoterapi, vil ikke altid opnå tilstrækkelig mobilisering af PBPC til at nå det anbefalede minimumsresultat (2,0 x 106 CD34+ celler/kg) eller acceleration i gendannelsen af trombocytter i samme omfang.

Visse cytostatika er særligt toksiske over for den hæmatopoietiske progenitorpool, og kan have en negativ virkning på mobilisering af progenitorceller. Stoffer som melphalan, carmustin (BCNU) og carboplatin kan medføre en reduceret høst af progenitorceller, hvis de gives i lang tid, før det forsøges at foretage mobilisering af progenitorceller. Administration af melphalan, carboplatin eller carmustin (BCNU) sammen med filgrastim har imidlertid vist sig at være virkningsfuld til mobilisering af progenitorceller. Det er tilrådeligt at planlægge proceduren for stamcellemobiliseringen tidligt i behandlingsforløbet af patienten, når en transplantation af perifere blodprogenitorceller kan forudses. Hos disse patienter bør opmærksomheden især være rettet mod antallet af mobiliserede progenitorceller før administration af højdosis kemoterapi. Hvis høsten er utilstrækkelig i henhold til de ovennævnte kriterier, bør det overvejes at bruge andre behandlingsformer, som ikke omfatter støttebehandling med progenitorceller.

Vurdering af udbyttet af progenitorceller

Ved vurderingen af antallet af progenitorceller, som er høstet hos patienter, der behandles med filgrastim, skal man især være opmærksom på kvantificeringsmetoden. Resultaterne af en flowcytometrisk analyse af antallet af CD34+ celler varierer afhængig af den anvendte metodologi. Derfor skal anbefalinger af antal, som er baseret på undersøgelser i andre laboratorier, tolkes med forsigtighed.

Den statistiske analyse af forholdet mellem antallet af reinfunderede CD34+ celler og hastigheden af gendannelsen af trombocytter efter højdosis kemoterapi tyder på en kompleks men kontinuerlig relation.

Anbefalingen af en minimumshøst på ≥ 2,0 x 106 CD34+ celler/kg er baseret på publicerede erfaringer, der har medført en adækvat hæmatologisk rekonstitution. Et større høstudbytte end dette ser ud til at kunne korreleres til hurtigere bedring og et mindre høstudbytte til en langsommere bedring.

Særlige forsigtighedsregler hos raske donorer, som får foretaget mobilisering af perifere blodprogenitorceller

Mobilisering af PBPC giver ikke nogen direkte klinisk fordel for raske donorer og må kun overvejes at blive anvendt ved allogen stamcelletransplantation.

Mobilisering af PBPC må kun udføres hos donorer, der opfylder normale kliniske og laboratoriemæssige egnethedskriterier for stamcelledonation. Opmærksomheden skal specielt været rettet mod hæmatologiske værdier og smittefarlige sygdomme. Filgrastims sikkerhed og virkninger er ikke blevet vurderet hos raske donorer under 16 år eller over 60 år.

Der er indberettet tilfælde af trombocytopeni med frekvensen ”meget almindelig” hos patienter, der fik filgrastim.Trombocyttallene bør derfor overvåges tæt.

Efter administration af filgrastim og leukaferese blev der set forbigående trombocytopeni (trombocyttal < 100 x 109/l) hos 35 % af forsøgspersonerne, der blev undersøgt. Blandt disse blev der indberettet to tilfælde af trombocyttal < 50 x 109/l, som var relateret til leukafereseproceduren. Hvis det er nødvendigt med mere end én leukaferese, skal man være særlig opmærksom på donorer, som har et trombocyttal <100 x109/l før leukaferesen. Generelt bør aferese ikke udføres, hvis trombocyttallet er <75x109/l.

Leukaferese må ikke udføres hos donorer, der er i antikoagulansbehandling, eller som har kendte hæmostatiske defekter. Hvis leukocyttallet stiger til > 70 x 109/l, skal administrationen af filgrastim seponeres eller dosis nedsættes. Donorer, der får G-CSF til mobolisering af PBPC skal monitoreres, indtil deres hæmatologiske værdier vender tilbage til normalen.

Der er blevet observeret forbigående cytogenetiske abnormaliteter hos raske donorer efter brug af G-CSF. Signifikansen af disse ændringer er ukendt. Risikoen for dannelsen af en malign myeloid klon kan dog ikke udelukkes. Det anbefales, at aferesecentrene systematisk indsamler data og følger stamcelledonorerne i mindst 10 år mulig for at sikre monitorering af langtidssikkerheden.

Der er indberettet om almindeligt forekommende, men generelt asymptomatiske tilfælde af splenomegali og om meget sjældne tilfælde af miltruptur hos raske donorer og hos patienter efter administration af G-CSF. Visse tilfælde af miltruptur var dødelige. Derfor bør størrelsen af milten monitoreres nøje (f.eks. ved en klinisk undersøgelse eller ultralyd). Diagnosen miltruptur skal overvejes hos donorer og/eller patienter, som klager over smerter i venstre side af abdomen eller nederste del af skulderbladet.

I normale donorer er dyspnø almindeligt rapporteret og andre pulmonale bivirkninger (hæmoptyse, pulmonal blødning, lungeinfiltrater og hypoxi) er blevet rapporteret sjældent. I tilfælde af mistanke om eller bekræftet pulmonale bivirkninger, bør seponering af behandlingen med filgrastim overvejes og passende medicinsk behandling gives.

Særlige forsigtighedsregler hos modtagere af allogene PBPC'er, der er mobiliseret med filgrastim

De nuværende data tyder på, at immunologiske interaktioner mellem det allogene PBPC-transplantat og modtageren kan være forbundet med en øget risiko for akut eller kronisk graft versus host-sygdom (GvHD), når der sammenlignes med en knoglemarvstransplantation.

Særlige forsigtighedsregler hos SCN-patienter

Blodcelletal

Der er indberettet tilfælde af trombocytopeni med frekvensen ”almindelig” hos patienter, der fik filgrastim. Trombocyttallene skal monitoreres nøje, især i de første få uger under behandlingen med filgrastim. Intermitterende pauser i behandlingen eller nedsættelse af filgrastimdosis bør overvejes hos patienter, der udvikler trombocytopeni, dvs. patienter, der får et vedvarende trombocyttal på < 100 x 109/l..

Der kan komme andre blodcelleforandringer, herunder anæmi og forbigående stigninger i myeloide progenitorceller, som kan nødvendiggøre tæt monitorering af celletal.

Transformation til leukæmi eller myelodysplastisk syndrom

Man bør være særlig omhyggelig med at stille diagnosen svær kronisk neutropeni for at skelne den fra andre hæmatopoietiske lidelser som f.eks. aplastisk anæmi, myelodysplasi og myeloid leukæmi. Før behandlingen bør der foretages en fuldstændig blodcelletælling med differential- og trombocyttælling, og der bør udføres en evaluering af knoglemarvsmorfologi og karyotype.

I kliniske forsøg var der en lav frekvens (ca. 3 %) af myelodysplastiske syndromer (MDS) eller leukæmi hos patienter med svær kronisk neutropeni, som blev behandlet med filgrastim. Denne observation blev kun gjort hos patienter med medfødt neutropeni. MDS og leukæmier er naturlige komplikationer ved sygdommen, og forbindelsen til behandlingen med filgrastim er usikker. Ved gentagne rutineundersøgelser blev der senere fundet abnormaliteter, herunder monosomi 7, hos en undergruppe på ca. 12 % af de patienter, som havde normal cytogenetik ved baseline. Hvis patienter med svær kronisk neutropeni udvikler abnorm cytogenetik, bør risici og fordele af fortsat behandling med filgrastim afvejes nøje. Hvis der opstår MDS eller leukæmi, bør behandlingen med filgrastim seponeres. Det er på nuværende tidspunkt uklart, om langtidsbehandling af patienter med svær kronisk neutropeni vil prædisponere patienterne til cytogenetiske abnormiteter, MDS eller leukæmisk transformation. Det anbefales at udføre morfologiske og cytogenetiske knoglemarvsundersøgelser hos patienterne med regelmæssige intervaller (ca. hver 12.måned).

Andre særlige forsigtighedsregler

Årsager til forbigående neutropeni, som f.eks. virusinfektioner, skal udelukkes.

Der er indberettet tilfælde af splenomegali med frekvensen ”meget almindelig” og tilfælde af miltruptur med frekvensen ”almindelig” efter administration af filgrastim. Patienter i behandling med filgrastim, der fortæller om øvre venstre abdominale smerter og/eller smerter yderst på skulderen, skal undersøges for forstørret milt/miltruptur.

Splenomegali er en direkte virkning af behandlingen med filgrastim. I kliniske studier fandt man, at 31 % af patienterne havde palpabel splenomegali. Der forekom radiografisk påviste volumenforstørrelser tidligt under behandlingen med filgrastim, som havde en tendens til at stabilisere sig senere i behandlingen. Det blev bemærket, at dosisreduktion nedsatte eller standsede progressionen af miltforstørrelse, men i 3 % af patienterne, var en splenektomi påkrævet. Miltstørrelsen bør vurderes regelmæssigt. Palpation af abdomen bør være tilstrækkelig til at detektere abnorme forstørrelser af milten.

Hæmaturi var almindelig, og proteinuri forekom hos et lille antal patienter. Der bør udføres regelmæssige urinanalyser for at monitorere denne hændelse.

Sikkerheden og virkningen hos nyfødte og patienter med autoimmun neutropeni er ikke fastlagt.

Særlige forsigtighedsregler hos patienter med HIV-infektion

Der er indberettet tilfælde af splenomegali med frekvensen ”almindelig”efter administration af filgrastim. Patienter i behandling med filgrastim, der fortæller om øvre venstre abdominale smerter og/eller smerter yderst i skulderen, skal undersøges for forstørret milt/miltruptur.

Blodcelletal

Det absolutte neutrofiltal (ANC) skal monitoreres nøje, især i de første få uger under behandlingen med filgrastim. Nogle patienter responderer meget hurtigt og med en udtalt stigning i neutrofiltallet allerede ved den første filgrastimdosis. Det anbefales at måle ANC dagligt i de første 2-3 dage under behandlingen med filgrastim. Derefter anbefales det at måle ANC mindst to gange ugentligt i de første

to uger, og derefter en gang ugentligt eller en gang hver anden uge under vedligeholdelsesbehandlingen. Under intermitterende behandling med 30 ME (300 mikrogram) filgrastim/dag, kan der ses store udsving i patientens ANC over tid. Det anbefales at tage blodprøver til bestemmelse af ANC umiddelbart før, der gives en ny filgrastimdosis for at kontrollere patientens trough-level eller nadir ANC.

Risiko forbundet med øgede doser af myelosuppressive lægemidler

Behandling med filgrastim alene forhindrer ikke trombocytopeni og anæmi fremkaldt af myelosuppresive lægemidler. Som et resultat af muligheden for at modtage højere doser eller et større antal af disse lægemidler med filgrastimbehandling, kan patienten have større risiko for at udvikle trombocytopeni og anæmi. Det anbefales at kontrollere blodtallene regelmæssigt (se ovenfor).

Infektioner og maligne sygdomme, som forårsager myelosuppression

Neutropeni kan skyldes opportunistiske knoglemarvsinfiltrerende infektioner som f.eks. Mycobacterium avium eller maligne sygdomme som f.eks. lymfomer. Hos de patienter, som har kendte knoglemarvsinfiltrerende infektioner eller maligne sygdomme, skal det overvejes at behandle den underliggende sygdom på passende måde i tillæg til neutropenibehandlingen med filgrastim. Filgrastims virkning på neutropeni, som skyldes knoglemarvsinfiltrerende infektion eller maligne sygdomme, kendes ikke tilstrækkeligt.

Særlige forsigtighedsregler ved seglcellesygdom

Der er indberettet tilfælde af seglcellekriser, som i visse tilfælde var dødbringende, ved behandling af forsøgspersoner med seglcelleanæmi med filgrastim. Læger skal udvise forsigtighed, når de overvejer at behandle med filgrastim hos patienter med seglcellesygdom, og dette bør kun finde sted efter nøje afvejning af mulige risici og fordele.

Alle patienter

Accofil indeholder sorbitol (E420) som et hjælpestof med en koncentration på 50 mg/ml. Bør ikke anvendes til patienter med hereditær fructoseintolerans.

Kanylehætten på den fyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et latexderivat), som kan forårsage allergiske reaktioner.

For at forbedre sporbarheden af granulocytkolonistimulerende faktorer (G-CSF), skal handelsnavnet på det administrerede produkt tydeligt fremgå i patientjournalen.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Filgrastims sikkerhed og virkning er ikke sikkert fastlagt, hvis det gives på samme dag som myelosuppressiv cytotoksisk kemoterapi. Det anbefales ikke at anvende filgrastim i perioden 24 timer før til 24 timer efter kemoterapi på grund af de hurtigt delende myeloide cellers følsomhed over for myelosuppressiv cytotoksisk kemoterapi. Der er præliminær evidens fra et mindre antal patienter, som blev behandlet samtidigt med filgrastim og 5-fluorouracil, der tyder på, at neutropeniens sværhedsgrad kan forværres.

Mulige interaktioner med andre hæmatopoietiske vækstfaktorer og cytokiner er endnu ikke blevet undersøgt i kliniske forsøg.

Da lithium fremmer frigivelsen af neutrofile granulocytter, er det sandsynligt, at det øger filgrastims virkning. Selvom denne interaktion ikke er formelt undersøgt, er der ingen evidens for, at en sådan interaktion er skadelig.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af filgrastim til gravide kvinder. Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet. Hos kaniner er der observeret et øget tab af embryoner ved eksponeringer mange gange højere end den kliniske eksponering og samtidig maternel toksicitet (se pkt. 5.3). Der er rapporter i litteraturen, hvor der er påvist passage af filgrastim gennem placenta. . Filgrastim anbefales ikke under graviditet.

Amning

Det er ukendt, om filgrastim/metabolitter udskilles i human mælk. En risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes. Det skal besluttes, om amning eller behandling med filgrastim skal afbrydes/ophøre, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for kvinden.

Fertilitet

Filgrastim påvirkede ikke reproduktionsevnen eller fertiliteten hos han- eller hunrotter (se pkt. 5.3).

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke udført studier af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

I kliniske forsøg med cancerpatienter behandlet med filgrastim var den hyppigste bivirkning smerter i bevægeapparatet, som var milde eller moderate i 10 % hhv. 3 % af patienterne.

Graft versus host-sygdom (GvHD) er også blevet rapporteret.

Ved mobilisering af perifere blodstamceller hos raske donorer var den hyppigst rapporterede bivirkning smerter i bevægeapparatet. Leukocytose blev observeret hos donorer, lige som der også blev set trombocytopeni efter filgrastim og leukaferese. Splenomegali og miltruptur blev også rapporteret. Nogle tilfælde af miltruptur var dødelige.

Hos patienter med SCN var de hyppigste bivirkninger, der kunne henføres til filgrastim, knoglesmerter, generelle muskuloskeletale smerter og splenomegali. Myelodysplastisk syndrom (MDS) eller leukæmi er set udviklet hos patienter med medfødt neutropeni behandlet med filgrastim (se punkt 4.4).

Kapillær lækagesyndrom, som kan være livstruende, hvis behandlingen forsinkes, er blevet indberettet som ikke-almindelig bivirkning (≥ 1/1.000 til < 1/100) hos cancerpatienter, der gennemgår kemoterapi, og raske donorer, der gennemgår mobilisering af perifere blodstamceller efter administration af granulocytkoloni-stimulerende faktorer (se pkt. 4.4 og punkt4.8).

I kliniske undersøgelser med filgrastim administreret til HIV-patienter, var de eneste bivirkninger, som konsekvent blev anset for at være relateret til administration af filgrastim, muskuloskeletale smerter, knoglesmerter og myalgi.

Opsummering af bivirkninger

Data i tabellerne herunder beskriver bivirkninger rapporteret fra kliniske forsøg og spontane rapporter. Inden for hver frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende alvorlighed. Data er præsenteret separat for kræftpatienter, mobilisering af perifere blodstamceller hos raske donorer, SCN

patienter og patienter med HIV, som afspejler de forskellige bivirkningsindberetninger profiler i disse populationer.

Vurderingen af bivirkninger er baseret på følgende frekvens data:

Meget almindelig: ≥ 1/10

Almindelig: ≥ 1/100 til <1/10

Ikke almindelig: ≥ 1/1.000 til < 1/100

Sjælden: ≥ 1/10.000 til < 1/1.000

Meget sjælden: < 1/10.000

Ikke kendt: kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data

Cancerpatienter

MedDRA

 

Bivirkninger

 

systemorgan-

Meget

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget

klasse

almindelig

 

 

 

sjælden

 

 

 

 

 

 

Blod og

 

 

Seglcellekrisea

 

 

lymfesystem

 

 

Splenomegali

 

 

 

 

 

Miltruptur

 

 

Immunsystem

 

Lægemiddeloverf

Graft versus

 

 

et

 

ølsomheda

host-sygdomb

 

 

Metabolisme

Forhøjet

 

Pseudopodagrab

 

 

og ernæring

urinsyre i blodet

 

 

 

 

 

Forhøjet

 

 

 

 

 

laktatdehydroge

 

 

 

 

 

nase i blodet

 

 

 

 

 

Nedsat appetita

 

 

 

 

Nervesystemet

Hovedpinea

 

 

 

 

Vaskulære

 

Hypotension

Veno-okklusiv

 

 

sygdomme

 

 

sygdomd

 

 

 

 

 

Væskevolumenf

 

 

 

 

 

orstyrrelser

 

 

 

 

 

Kapillær

 

 

 

 

 

lækagesyndroma

 

 

 

 

 

 

 

 

Luftveje,

Orofaryngeale

Hæmoptysee

Akut

 

 

thorax og

smertera

 

respiratorisk

 

 

mediastinum

 

 

distress

 

 

 

Hostea

 

syndroma

 

 

 

Dyspnø

 

Respirationssvig

 

 

 

 

 

ta

 

 

 

 

 

Lungeødema

 

 

 

 

 

Interstitiel

 

 

 

 

 

lungesygdoma

 

 

 

 

 

Lungeinfiltratio

 

 

 

 

 

na

 

 

MedDRA

 

 

Bivirkninger

 

systemorgan-

Meget

Almindelig

Ikke almindelig Sjælden

Meget

klasse

almindelig

 

 

sjælden

 

 

 

 

 

 

 

 

Lungeblødning

 

Mave-tarm-

Diarréa

 

 

 

kanalen

Opkastninga

 

 

 

 

 

 

 

 

Forstoppelsea

 

 

 

 

Kvalmea

 

 

 

Lever og

Forhøjet

 

 

 

galdeveje

gammaglutamylt

 

 

 

 

ransferase

 

 

 

 

Forhøjet basisk

 

 

 

 

fosfatase i blodet

 

 

 

Hud og

Udslæta

 

Sweets syndrom

 

subkutane væv

Alopecia

 

Kutan

 

 

 

 

 

 

 

vaskulitisa

 

Knogler, led,

Muskel- og

 

Forværring af

 

muskler og

ledsmerterc

 

reumatoid

 

bindevæv

 

 

artritis

 

Nyrer og

 

Dysuri

Urinanomali

 

urinveje

 

 

 

 

Almene

Astenia

Brystsmertera

Smertera

 

symptomer og

Trætheda

 

 

 

reaktioner på

 

 

 

administration

Slimhindebetæn

 

 

 

sstedet

 

 

 

delsea

aSe pkt. 4.8, Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

bDer har været rapporter om GvHD og dødsfald hos patienter efter allogen knoglemarvstransplantation (se pkt. 4.8, Beskrivelse af udvalgte bivirkninger)

cOmfatter knoglesmerter, rygsmerter, artralgi, myalgi, smerter i ekstremiteter, muskel- og ledsmerter, muskel- og ledsmerter i brystet, nakkesmerter

dDer blev observeret tilfælde efter markedsføring med filgrastim hos patienter, der gennemgik knoglemarvstransplantation eller PBPC-mobilisering

eDer blev observeret tilfælde i kliniske studier med filgrastim

PBPC-mobilisering hos normale donorer

MedDRA

 

 

Bivirkninger

 

 

systemorganklas

Meget

Almindelig

 

Ikke almindelig

Sjælde

Meget

se

almindelig

 

 

 

n

sjælde

 

 

 

 

 

 

n

 

 

 

 

 

 

 

Blod og

Trombocytope

Splenomegalia

 

Miltruptur

 

 

lymfesystem

ni

 

 

Seglcellekrisea

 

 

 

Leukocytose

 

 

 

 

 

Immunsystemet

 

 

 

Anafylaktisk reaktion

 

 

Metabolisme og

 

Forhøjet

 

Hyperurikæmi

 

 

ernæring

 

laktatdehydrogena

 

 

 

 

 

se i blodet

 

(forhøjet urinsyre i

 

 

MedDRA

 

Bivirkninger

 

 

systemorganklas

Meget

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælde

Meget

se

almindelig

 

 

n

sjælde

 

 

 

 

 

n

 

 

 

 

 

 

 

 

 

blodet)

 

 

 

 

 

 

 

 

Nervesystemet

Hovedpine

 

 

 

 

Vaskulære

 

 

Kapillær

 

 

sygdomme

 

 

lækagesyndroma

 

 

Luftveje, thorax

 

Dyspnø

Lungeblødning

 

 

og mediastinum

 

 

Hæmoptyse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lungeinfiltration

 

 

 

 

 

Hypoxi

 

 

Lever og

 

Forhøjet basisk

Forøget

 

 

galdeveje

 

fosfatase i blodet

aspartataminotransfera

 

 

 

 

 

se

 

 

Knogler, led,

Muskel- og

 

Forværret reumatoid

 

 

muskler og

ledsmerter*

 

artritis

 

 

bindevæv

 

 

 

 

 

aSe pkt. 4.8, Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

*omfatter knoglesmerter, rygsmerter, artralgi, myalgi, smerter i ekstremiteter, muskel- og ledsmerter, muskel- og ledsmerter i brystet, nakkesmerter

SCN-patienter

MedDRA

 

Bivirkninger

 

 

systemorganklasse

 

 

 

 

 

Meget almindelig

Almindelig

Ikke

Sjælde

Meget

 

 

 

almindelig

n

sjælde

 

 

 

 

 

n

 

 

 

 

 

 

Blod og lymfesystem

Splenomegali

Trombocytopen

Seglcellekrise

 

 

 

 

i

a

 

 

 

 

 

 

 

 

Anæmi

Miltruptur

 

 

 

Metabolisme og

Hyperurikæmi

 

 

 

 

ernæring

Nedsat glucose i

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

blodet

 

 

 

 

 

Forhøjet

 

 

 

 

 

laktatdehydrogenas

 

 

 

 

 

e i blodet

 

 

 

 

Nervesystemet

Hovedpine

 

 

 

 

Luftveje, thorax og

Epistaxis

 

 

 

 

mediastinum

 

 

 

 

 

Mave-tarm-kanalen

Diarré

 

 

 

 

Lever og galdeveje

Hepatomegali

 

 

 

 

 

Forhøjet basisk

 

 

 

 

 

fosfatase i blodet

 

 

 

 

Hud og subkutane

Udslæt

Kutan vaskulitis

 

 

 

væv

 

Alopeci

 

 

 

 

 

 

 

 

Knogler, led,

Muskel- og

Osteoporose

 

 

 

MedDRA

 

Bivirkninger

 

 

systemorganklasse

Meget almindelig

Almindelig

Ikke

Sjælde

Meget

 

 

 

almindelig

n

sjælde

 

 

 

 

 

n

 

 

 

 

 

 

muskler og bindevæv

ledsmerter*

 

 

 

 

 

Artralgi

 

 

 

 

Nyrer og urinveje

 

Hæmaturi

Proteinuri

 

 

Almene symptomer

 

Reaktion på

 

 

 

og reaktioner på

 

injektionsstedet

 

 

 

administrationsstede

 

 

 

 

 

t

 

 

 

 

 

aSe pkt 4.8, Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

*omfatter knoglesmerter, rygsmerter, artralgi, myalgi, smerter i ekstremiteter, muskel- og ledsmerter, muskel- og ledsmerter i brystet, nakkesmerter

Patienter med HIV

MedDRA

 

 

Bivirkninger

 

 

systemorganklasse

Meget

Almindelig

Ikke

Sjælden

Meget

 

almindelig

 

almindelig

 

sjælden

 

 

 

 

 

 

Blod og lymfesystem

 

Splenomegali

Seglcellekrisea

 

 

Knogler, led, muskler

Muskel- og

 

 

 

 

og bindevæv

ledsmerter*

 

 

 

 

aSe pkt 4.8, Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

*omfatter knoglesmerter, rygsmerter, artralgi, myalgi, smerter i ekstremiteter, muskel- og ledsmerter, muskel- og ledsmerter i brystet, nakkesmerter

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Der har været rapporter om GvHD og dødsfald hos patienter, som fik G-CSF efter allogen knoglemarvstransplantation (se pkt. 4.4 og 5.1)

Tilfælde af kapillær lækagesyndrom er blevet indberettet efter markedsføring ved brug af granulocytkoloni-stimulerende faktor. Disse er generelt forekommet hos patienter med fremskreden malign sygdom, sepsis, som fik flere kemoterapipræparater eller gennemgik aferese (se pkt. 4.4).

Cancerpatienter

I randomiserede, placebokontrollerede kliniske studier øgede filgrastim ikke hyppigheden af bivirkninger forbundet med cytotoksisk kemoterapi. I disse kliniske forsøg blev der med lige stor frekvens indberettet kvalme og opkastning, alopeci, diarré, træthed, anoreksi, mucositis, hovedpine, hoste, udslæt, brystsmerter, generel svækkelse, ondt i halsen, forstoppelse og smerte blandt cancerpatienter behandlet med filgrastim/kemoterapi og placebo/kemoterapi.

Efter markedsføring er kutan vaskulitis blevet indberettet hos patienter i behandling med filgrastim. Mekanismen bag vaskulitis hos patienter, der får filgrastim er ikke kendt. Hyppigheden skønnes at være ikke almindelig baseret på data fra kliniske studier.

Tilfælde af Sweets syndrom (akut febril dermatose) er blevet indberettet efter markedsføring. Hyppigheden skønnes at være ikke almindelig baseret på data fra kliniske studier.

I kliniske studier og efter markedsføring er der er blevet indberettet pulmonale bivirkninger, herunder interstitiel lungesygdom, lungeødem og lungeinfiltration. I nogle tilfælde har det udviklet sig til respirationssvigt eller acute respiratory distress syndrome (ARDS), som kan være fatal (se pkt.4.4).

Der er indberettet tilfælde af splenomegali og miltruptur med frekvensen ”ikke almindelig” efter administration af filgrastim. Nogle tilfælde af miltruptur var dødelige (se pkt. 4.4).

Overfølsomhed-lignende reaktioner, inklusive anafylaksi, udslæt, urticaria, angioødem, dyspnø og hypotension forekom ved den initiale eller efterfølgende behandling i kliniske studier og efter markedsføring. Generelt sås indberetningerne hyppigere efter intravenøs administration. I visse tilfælde kom symptomerne igen ved fornyet administration, som tyder på en mulig sammenhæng. Filgrastim skal seponeres permanent hos patienter, der får alvorlige, allergiske reaktioner.

Efter markedsføring er der indberettet isolerede tilfælde af seglcellekriser hos patienter med seglcellesygdom (se pkt. 4.4). Hyppigheden skønnes at være ikke almindelig baseret på kliniske forsøgsdata.

Der er blevet indberettet pseudopodagra hos cancerpatienter, der blev behandlet med filgrastim. Hyppigheden skønnes at være ikke almindelig baseret på data fra kliniske studier.

PBPC-mobilisering hos raske donorer

Der er indberettet om almindeligt forekommende, men generelt asymptomatiske tilfælde af splenomegali og om ikke almindelige tilfælde af miltruptur hos patienter og raske donorer efter administration af filgrastim (se pkt. 4.4).

Lungebivirkninger som hæmoptyse, lungeblødning, lungeinfiltration, dyspnø og hypoxi er blevet indberettet (se pkt. 4.4).

Der er blevet indberettet forværring af artritiske symptomer med en hyppighed svarende til ikke almindelig.

Der blev observeret leukocytose (leukocyttal > 50 x 109/l) hos 41 % af donorer og forbigående trombocytopeni (trombocyttal < 100 x 109/l) efter filgrastimbehandling og leukaferese blev observeret hos 35 % af donorer.

Hos SCN-patienter

Bivirkninger omfatter splenomegali, som kan være progressiv i en lille del af tilfældene, og trombocytopeni (se pkt. 4.4).

De bivirkninger, der muligvis er relateret til behandling med filgrastim, og som typisk forekommer hos < 2 % af SCN-patienter, er reaktioner på injektionsstedet, hovedpine, hepatomegali, artralgi, alopeci, osteoporose og udslæt.

Ved langvarig brug er kutan vaskulitis blevet indberettet hos 2 % af SCN-patienter.

Hos patienter med HIV

Der blev indberettet splenomegali, som var relateret til filgrastimbehandlingen hos < 3 % af patienterne. Ved lægeundersøgelse viste alle miltforstørrelser sig hos HIV-patienter at være milde til moderate, og det kliniske forløb var godartet. Ingen patienter fik diagnosen hypersplenisme og ingen fik foretaget splenektomi. Da miltforstørrelse er et almindeligt fund hos patienter med HIV-infektion og er til stede i forskelligt omfang hos de fleste patienter med AIDS, er sammenhængen med filgrastimbehandlingen uklar (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Data fra kliniske studier med pædiatriske patienter antyder, at filgrastims sikkerhed og virkning er sammenlignelig hos voksne og børn, der får cytotoksisk kemoterapi. Derfor tyder det på, at der ikke er nogen aldersrelaterede forskelle i filgrastims farmakokinetik. Den eneste bivirkning, der vedvarende

blev rapporteret, var muskel- og ledsmerter, hvilket ikke er forskelligt fra erfaringen hos den voksne population. Data er utilstrækkelige til at evaluere anvendelse af filgrastim hos børn yderligere.

Andre særlige befolkningsgrupper

Ældre patienter

Der er ikke observeret nogen overordnede forskelle i sikkerhed eller effekt mellem personer over 65 år i forhold til yngre voksne (> 18 år) patienter i cytotoksisk kemoterapi, og klinisk erfaring har ikke identificeret forskelle i respons mellem ældre og yngre voksne patienter. Der er ikke tilstrækkelige data til at vurdere brug af Accofil til ældre patienter hvad angår andre godkendte indikationer forAccofil .

Pædiatriske patienter med SCN

Tilfælde af nedsat knogletæthed og osteoporose er blevet rapporteret hos pædiatriske patienter med svær kronisk neutropeni, som fik kronisk behandling med filgrastim. Hyppigheden er estimeret som "almindelig" ud fra kliniske forsøgsdata.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

Virkningerne efter overdosering af Accofil er ikke klarlagt. Seponering af behandlingen med filgrastim resulterer normalt i et fald på 50 % i antallet af cirkulerende neutrofile granulocytter inden for 1 til 2 dage med tilbagevenden til normale niveauer i 1 til 7 dage.

5.FARMAKOLOGISKE OPLYSNINGER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: cytokiner, ATC-kode: L03AA02

Accofil er et biosimilært lægemiddel. Yderligere oplysninger kan findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Farmakodynamisk virkning

Humant G-CSF er et glykoprotein, som regulerer dannelsen og frigivelsen af funktionelle neutrofile granulocytter fra knoglemarven. Accofil , som indeholder r-metHuG-CSF (filgrastim) forårsager signifikante stigninger af neutrofiltallet i perifert blod inden for 24 timer med mindre stigninger af monocyttallet. Hos nogle SCN-patienter kan filgrastim også inducere en mindre stigning af antallet af cirkulerende eosinofile og basofile granulocytter i forhold til baseline. Nogle af disse patienter kan allerede før behandlingen have eosinofili eller basofili. Forhøjelserne af neutrofiltallene er dosisafhængige ved de anbefalede doser. De neutrofile granulocytter, der dannes som respons på filgrastim, viser normal eller forstærket funktion, som påvist ved tests af kemotaktisk og fagocytotisk funktion. Efter seponering af filgrastimbehandlingen nedsættes det cirkulerende neutrofiltal med 50 % inden for 1 til 2 døgn og normaliseres inden for 1 til 7 dage.

Anvendelsen af filgrastim hos patienter, som får cytotoksisk kemoterapi medfører signifikant reduktion af incidensen, sværhedsgraden og varigheden af neutropeni og febril neutropeni. Behandling med filgrastim reducerer signifikant varigheden af febril neutropeni, antibiotikabehandling og indlæggelse efter induktionskemoterapi for akut myeloid leukæmi eller myeloablativ terapi efterfulgt

af knoglemarvstransplantation. Hyppigheden af feber og dokumenterede infektioner blev ikke reduceret uanset situation. Varigheden af feber blev ikke reduceret hos patienter, der gennemgik myeloablativ terapi efterfulgt af knoglemarvstransplantation.

Anvendelse af filgrastim, enten alene eller efter kemoterapi, mobiliserer hæmatopoietiske progenitorceller i perifert blod. Disse autologe PBPC'er kan høstes og infunderes efter højdosis cytotoksisk behandling, enten i stedet for eller som tillæg til knoglemarvstransplantationen. Infusion af PBPC'er fremmer den hæmatopoietiske restitution, idet perioden med risiko for hæmoragiske komplikationer og behovet for trombocyttransfusioner forkortes. Modtagere af allogene PBPC' er, som er mobiliseret med filgrastim, oplevede signifikant hurtigere hæmatologisk restitution, som medførte et signifikant fald i tiden til ikke-understøttet trombocytrestitution sammenlignet med allogen knoglemarvstransplantation.

Et retrospektivt europæisk studie, der evaluerede anvendelsen af G-CSF efter allogen knoglemarvstransplantation hos patienter med akutte leukæmier, tydede på en øget risiko for GvHD, behandlingsrelateret mortalitet (BRM) og mortalitet efter administration af G-SCF.

I et separat, retrospektivt internationalt studie med patienter med akutte og kroniske myelogene leukæmier, blev der ikke observeret nogen virkning på risikoen for GvHD, BRM og mortalitet.

Der blev ikke påvist nogen virkning på risikoen for akut GvHD, kronisk GvHD eller tidlig behandlingsrelateret mortalitet i en metaanalyse af allogene transplantationsstudier, som omfattede resultaterne fra 9 prospektive randomiserede studier, 8 retrospektive studier og 1 case-kontrolleret studie.

Relativ risiko (95 % CI) for GvHD og BRM

efter behandling med G-CSF efter knoglemarvstransplantation

Publikation

Studieperiode Antal

Akut grad II-

Kronisk

BRM

 

 

 

 

IV GvHD

GvHD

 

Metaanalyse

1986 - 2001

a

1.198

1,08

1,02

0,70

 

(2003)

 

 

(0,87, 1,33)

(0,82, 1,26)

(0,38, 1,31)

 

 

 

Europæisk

1992 - 2002

b

1.789

1,33

1,29

1,73

 

retrospektivt

 

 

(1,08, 1,64)

(1,02, 1,61)

(1,30, 2,32)

 

 

 

studie (2004)

 

 

 

 

 

 

Internationalt

1995 - 2000

b

2.110

1,11

1,10

1,26

 

retrospektivt

 

 

(0,86, 1,42)

(0,86, 1,39)

(0,95, 1,67)

 

 

 

studie (2006)

 

 

 

 

 

 

aAnalysen omfatter studier med knoglemarvstransplantationer i denne periode. I nogle studier blev der anvendt GM-CSF

bAnalyse omfatter patienter, der fik knoglemarvstransplantationer i denne periode.

Anvendelse af filgrastim til mobilisering af PBPC'er hos raske donorer før en allogen transplantation med PBPC.

Hos normale donorer muliggør en dosis på 10 mikrogram/kg/dag administreret subkutant i 4-5 på hinanden følgende dage en indsamling af ≥ 4 x 106 CD34+ celler/kg af modtagerens kropsvægt hos de fleste donorer efter to leukafereser.

Anvendelsen af filgrastim til børn eller voksne med SCN (alvorlig medfødt, cyklisk og idiopatisk neutropeni) fremkalder en vedvarende øgning af det absolutte neutrofiltal i perifert blod og en reduktion i antallet af infektioner og relaterede hændelser.

Anvendelse af filgrastim til patienter med HIV-infektion opretholder et normalt neutrofiltal og muliggør planlagt dosering af antivirale og/eller andre myelosuppressive behandlinger. Der er ikke tegn på, at patienter med HIV-infektion, der behandles med filgrastim, udviser en øget HIV-replikation.

Som andre hæmatopoietiske vækstfaktorer har G-CSF vist stimulerende egenskaber på humane endotelceller in vitro.

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter subkutan administration af anbefalede doser forblev serumkoncentrationerne over 10 ng/ml i 8-16 timer.

Fordeling

Fordelingsvoluminet i blod er ca. 150 ml/kg.

Elimination

Det er påvist, at filgrastims clearance følger førsteordens farmakokinetik efter både subkutan eller intravenøs administration. Eliminationshalveringstiden af filgrastim i serum er ca. 3,5 timer, med en clearancerate på ca. 0,6 ml/min/kg. Kontinuerlig infusion af Accofil i en periode på op til 28 døgn til patienter, som restituerer efter autolog knoglemarvstransplantation, resulterede i intet tegn på akkumulation og sammenlignelige halveringstider.

Linearitet

Der er en positiv lineær korrelation mellem dosis og serumkoncentrationen af filgrastim, uanset om det administreres intravenøst eller subkutant. Efter subkutan administration af anbefalede doser blev serumkoncentrationer over 10 ng/ml opretholdt i 8 til 16 timer. Fordelingsvolumen i blodet er ca.

150 ml/kg.

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

Filgrastim blev undersøgt i toksicitetsstudier med gentagne doser af op til 1 års varighed, hvor der blev observeret ændringer, som kunne tilskrives de forventede farmakologiske virkninger, herunder leukocytstigning, myeloid hyperplasi i knoglemarv, ekstramedullær granulopoiese og forstørret milt. Alle disse ændringer svandt efter seponering.

Virkningerne af filgrastim på den prænatale udvikling er undersøgt hos rotter og kaniner. Intravenøs administration (80 µg/kg/dag) af filgrastim til kaniner under organogenese var toksisk for moderen, og der blev observeret øget spontan abort, tab efter implantation og reduceret gennemsnitlig levende kuldstørrelse og fostervægt.

Baseret på de rapporterede data for et andet filgrastimpræparat, der ligner Accofil, blev der observeret sammenlignelige fund samt en stigning i fostermisdannelser ved 100 µg/kg/dag, en maternelt toksisk dosis, der svarer til en systemisk eksponering på ca. 50-90 gange de eksponeringer, der ses hos patienter, som behandles med den kliniske dosis på 5 µg/kg/dag. NOAEL (no observed adverse effect level) for embryoføtal toksicitet i dette studie var 10 µg/kg/dag, hvilket svarede til en systemisk eksponering på ca. 3-5 gange de eksponeringer, der ses hos patienter, som behandles med den kliniske dosis.

Hos drægtige rotter blev der ikke observeret nogen maternel eller føtal toksicitet i doser på op til 575 µg/kg/dag. Afkom af rotter, der fik filgrastim administreret i den perinatale periode og i laktationsperioden, udviste forsinkelse i ekstern differentiering og væksthæmning (≥20 µg/kg/dag) og let nedsat overlevelsesrate (100 µg/kg/dag).

Der blev ikke observeret nogen indvirkning af filgrastim på han- eller hunrotters fertilitet.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Iseddikesyre

Natriumhydroxid

Sorbitol (E420)

Polysorbat 80

Vand til injektionsvæsker

6.2Uforligeligheder

Accofil må ikke fortyndes med natriumchloridinfusionsvæske.

Fortyndet filgrastim kan adsorberes til glas- og plastmaterialer, medmindre det er fortyndet i 50 mg/ml (5 %) glucose-infusionsvæske, opløsning (se pkt.6.6).

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt.6.6.

6.3Opbevaringstid

36 måneder.

Det er påvist, at den fortyndede opløsning til infusion er kemisk og fysisk stabil i 24 timer ved 2 °C til 8 °C. Fra et mikrobiologisk synspunkt bør produktet anvendes straks. Hvis infusionsopløsningen ikke anvendes med det samme, er opbevaringstiden og de øvrige forhold inden anvendelsen brugerens ansvar og må normalt ikke overstige 24 timer ved 2 °C til 8 °C, medmindre fortynding er foretaget under kontrollerede og godkendte, aseptiske forhold.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 °C-8 °C). Må ikke nedfryses

En utilsigtet enkelt eksponering over for frostgrader én gang påvirker ikke Accofil s stabilitet. Hvis eksponeringen overstiger 24 timer, eller hvis opløsningen fryses mere end en gang, må Accofil IKKE anvendes.

Inden for opbevaringstiden og ved ambulant brug kan patienterne tage lægemidlet ud af køleskabet og opbevare det ved stuetemperatur (ikke over 25°C) i en enkelt periode på op til 15 dage. Ved afslutningen af denne periode må lægemidlet ikke sættes tilbage i køleskabet, men skal bortskaffes.

Opbevar sprøjten i den ydre karton for at beskytte mod lys.

For det fortyndede lægemiddels opbevaringsforhold, se pkt.6.3.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

Fyldt injektionssprøjte med kanyle, med eller uden kanylebeskytter.

Pakning indeholdende 1, 3, 5, 7 eller 10 fyldte injektionssprøjter, med eller uden blisterpakning, samt spritserviet(ter). Pakninger uden blisterpakning indeholder injektionssprøjter uden kanylebeskytter. Blisterpakninger indeholder injektionssprøjter med fortil monteret kanylebeskytter. De fyldte injektionssprøjter er fremstillet af type I-glas med en permanent isat kanyle af rustfrit stål i spidsen og med 1/40 trykte markeringer for graduering fra 0,1 ml til 1 ml på cylinderen. Kanylehætten på den fyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (se pkt. 4.4). Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,5 ml injektionsvæske.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Hvis påkrævet kan Accofil fortyndes i 5 % glucose. Fortynding til en slutkoncentration på mindre end 0,2 ME (2 µg) pr. ml anbefales ikke.

Opløsningen skal inspiceres visuelt før brug. Kun klare opløsninger uden partikler må anvendes. Må ikke rystes.

Til patienter, som behandles med filgrastim, som er fortyndet til en koncentration under 1,5 ME (15 µg) pr. ml, skal der tilføjes humant serumalbumin til en slutkoncentration på 2 mg/ml. F.eks.: Ved en slutvolumen til injektion på 20 ml skal totaltdoser af filgrastim på under 30 ME (300 µg) gives med 0,2 ml 200 mg/ml (20 %) humant albuminopløsning tilsat.

Accofil indeholder ingen konserveringsmidler. Med tanke på den mulige risiko for mikrobiel kontaminering er Accofil fyldte injektionssprøjter kun beregnet til engangsbrug.

Ved fortynding med 5 % glucose er Accofil kompatibelt med glas og flere plastikmaterialer, herunder pvc, polyolefin (en co-polymer af polypropylen og polyethylen) og polypropylen.

Brug af den fyldte injektionssprøjte med kanylebeskytter

Kanylebeskytteren dækker kanylen efter injektion for at forhindre stikskader. Det påvirker ikke injektionssprøjtens normale funktion. Tryk stemplet langsomt og jævnt i bund, til hele dosis er givet, og stemplet ikke kan trykkes længere ned. Mens der stadig trykkes på stemplet, fjernes injektionssprøjten fra patienten. Kanylebeskytteren dækker kanylen, når stemplet slippes.

Brug af den fyldte injektionssprøjte uden kanylebeskytter

Administrer dosis i henhold til standardprotokollen.

Bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Accord Healthcare Limited

Sage House, 319 Pinner Road,

North Harrow, Middlesex HA1 4HF,

Storbritannien

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/14/946/001

EU/1/14/946/002

EU/1/14/946/005

EU/1/14/946/006

EU/1/14/946/007

EU/1/14/946/008

EU/1/14/946/009

EU/1/14/946/010

EU/1/14/946/017

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 18.09.2014

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1. LÆGEMIDLETS NAVN

Accofil 48 ME/0,5 ml injektions- og infusionsvæske, opløsning, i en fyldt injektionssprøjte

2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver ml opløsning indeholder 96 millioner enheder (ME) (svarende til 960 mikrogram [μg]) filgrastim.

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 48 ME (svarende til 480 mikrogram) filgrastim i 0,5 ml injektions- eller infusionsvæske, opløsning.

Filgrastim er et rekombinant methionyl human granulocytkolonistimulerende faktor produceret i Escherichia coli (BL21) ved rekombinant DNA-teknologi.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver ml opløsning indeholder 50 mg sorbitol (E420).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt.6.1.

3. LÆGEMIDDELFORM

Injektions- eller infusionsvæske, opløsning

Klar, farveløs opløsning.

4. KLINISKE OPLYSNINGER

4.1 Terapeutiske indikationer

Accofil er indiceret til reduktion af varigheden af neutropeni og hyppigheden af febril neutropeni hos patienter, som behandles med etableret cytotoksisk kemoterapi for en malign lidelse (med undtagelse af kronisk myeloid leukæmi og myelodysplastiske syndromer), og til reduktion af varigheden af neutropeni hos patienter, som får myeloablativ behandling efterfulgt af knoglemarvstransplantation, og som anses for at have en øget risiko for langvarig, svær neutropeni.

Accofil s sikkerhed og virkning er den samme hos voksne og børn, der får cytotoksisk kemoterapi.

Accofil er indiceret til mobilisering af perifere blodprogenitorceller (PBPC).

Langtidsbehandling med Accofil er indiceret til at øge neutrofiltallet og til at nedsætte hyppigheden og varigheden af infektionsrelaterede hændelser hos børn og voksne, med svær medfødt, cyklisk eller idiopatisk neutropeni med et absolut neutrofiltal (ANC) på ≤ 0,5 x 109/l, som tidligere har haft svære eller tilbagevendende infektioner.

Accofil er indiceret til behandling af persisterende neutropeni (ANC mindre eller lig med 1,0 x 109/l) hos patienter med fremskreden hiv-infektion for at nedsætte risikoen for bakterielle infektioner, hvis der ikke er anden egnet behandling af neutropeni.

4.2 Dosering og administration

Der må kun gives behandling med Accofil i samarbejde med et onkologisk center, som har erfaring med behandling med granulocytkolonistimulerende faktor (G-CSF), og som også har hæmatologisk erfaring og de nødvendige diagnostiske faciliteter. Procedurerne for mobilisering og aferese skal foretages i samarbejde med et onkologisk-hæmatologisk center med tilstrækkelig erfaring inden for dette område, og hvor der kan foretages korrekt monitorering af hæmatopoietiske progenitorceller.

Dosering

Kemoterapi med kendt cytotoksisk virkning

Den anbefalede filgrastimdosis er 0,5 ME/kg/dag (5 mikrogram/kg/dag). Den første dosis Accofil må tidligst gives 24 timer efter cytotoksisk kemoterapi. I randomiserede kliniske studier blev en subkutan dosis på 230 mikrogram/m2/dag (4,0 til 8,4 mikrogram/kg/dag) anvendt.

Den daglige dosering med filgrastim skal fortsætte, indtil den forventede neutrofile nadir er passeret og neutrofiltallet ligger inden for de normale værdier. Efter kemoterapi for solide tumorer, lymfomer og lymfoide leukæmier forventes det, at behandlingsvarigheden for opfyldelse af disse kriterier kan være op til 14 dage. Behandlingsvarigheden kan være væsentlig længere (op til 38 dage) efter induktion og konsoliderende behandling for akut myeloid leukæmi afhængig af hvilken cytotoksisk kemoterapi og hvilket doseringsskema, der bruges.

Der blev typisk set en forbigående stigning i neutrofiltallet 1-2 dage efter, at behandlingen med filgrastrim var påbegyndt hos de patienter, som fik cytotoksisk kemoterapi. For at opnå et vedvarende terapeutisk respons bør behandlingen med filgrastim dog ikke seponeres, før det forventede nadir er passeret, og neutrofiltallet igen ligger inden for normalværdiområdet. Det anbefales ikke at seponere behandlingen med filgrastim før tidspunktet for det forventede neutrofile nadir er nået.

Patienter, der får myeloablativ behandling efterfulgt af knoglemarvstransplantation

Den anbefalede filgrastimstartdosis er 1,0 ME/kg/dag (10 mikrogram/kg/dag). Den første dosis filgrastim bør administreres mindst 24 timer efter cytotoksisk kemoterapi og mindst 24 timer efter knoglemarvsinfusion.

Når det neutrofile nadir er passeret, skal den daglige filgrastimdosis titreres i forhold til det neutrofile respons, som følger:

Absolut neutrofiltal (ANC)

Filgrastimdosisjustering

ANC > 1,0x109/l i 3 på hinanden følgende

Reducér til 0,5 ME/kg/dag (5 mikrogam/kg/dag)

dage

 

Derefter, hvis ANC forbliver > 1,0 x 109/l i

Seponér filgrastrim

yderligere 3 på hinanden følgende dage

 

Hvis ANC falder til < 1,0 x 109/l under behandlingen, skal filgrastimdosis igen øges i henhold til ovenstående skema

Mobilisering af perifere blodprogenitorceller (PBPC)

Patienter i myelosuppressiv eller myeloablativ behandling efterfulgt af autolog PBPC-transplantation

Den anbefalede filgrastimdosis til PBPC-mobilisering er 1,0ME/kg/dag (10 mikrogram/kg/dag) i 5-7 på hinanden følgende dage, når filgrastim anvendes alene. Timing af leukaferese:1 eller 2 leukafereser på dag 5 og 6, hvilket ofte er tilstrækkeligt. I andre tilfælde kan det blive nødvendigt med flere leukafereser. Filgrastimdoseringen skal fortsætte indtil den sidste leukaferese.

Den anbefalede filgrastimdosis til PBPC-mobilisering efter myelosuppresiv kemoterapi er 0,5 ME/kg/dag (5 mikrogram/kg/dag), som gives dagligt som en subkutan injektion fra den første dag

efter afsluttet kemoterapi, og indtil tidspunktet for det forventede neutrofile nadir er passeret og neutrofiltallet igen ligger inden for normalværdiområdet. Der bør udføres leukaferese i den periode, hvor ANC stiger fra < 0,5 x 109/l til > 5,0 x 109/l. Det er ofte tilstrækkeligt med én leukaferese hos patienter, som ikke har fået omfattende kemoterapi. I andre tilfælde anbefales det at udføre flere leukafereser.

PBPC-mobilisering hos raske donorer før allogen PBPC-transplantation

Til PBPC-mobilisering hos raske donorer før allogen PBPC-transplantation, skal der gives 1,0 ME/kg/dag (10 mikrogram/kg/dag) i 4-5 på hinanden følgende dage. Leukaferese skal startes på dag 5 og fortsættes indtil dag 6, om nødvendigt, for at indsamle 4 x 106 CD34+ celler/kg af modtagerens legemsvægt.

Patienter med svær kronisk neutropeni (SCN)

Medfødt neutropeni

Den anbefalede startdosis er 1,2 ME/kg/dag (12 mikrogram/kg/dag) som en enkeltdosis eller i opdelte doser.

Idiopatisk eller cyklisk neutropeni

Den anbefalede startdosis er 0,5 ME/kg/dag (5 mikrogram/kg/dag) som en enkeltdosis eller i opdelte doser.

Dosisjusteringer: Filgrastim skal gives dagligt som subkutan injektion, indtil neutrofiltallet er nået og kan opretholdes på mere end 1,5 x 109/l. Når dette respons er nået, skal den mindste effektive dosis til opretholdelse af dette niveau fastlægges. Det er nødvendigt med daglig behandling i længere tid for at opretholde et tilfredstillende neutrofiltal. Efter en eller to ugers behandling kan den indledende dosis fordobles eller halveres afhængig af patientens respons. Derefter kan dosis justeres individuelt for hver 1-2 ugers behandling for at opretholde et gennemsnitligt neutrofiltal mellem 1,5 x 109/l og 10 x 109/l. Det kan overvejes at øge dosis hurtigere hos patienter med svære infektioner. I kliniske studier havde 97 % af de patienter, der responderede, komplet respons efter doser ≤ 2,4 ME/kg/dag (24 mikrogram/kg/dag). Langtidssikkerheden af behandling med filgrastim i doser over 2,4 ME/kg/dag (24 mikrogram/kg/dag) hos patienter med svær, kronisk neutropeni kendes ikke.

Patienter med HIV-infektion

Revertering af neutropeni

Den anbefalede filgrastimstartdosis er 0,1 ME/kg/dag (1 mikrogram/kg/dag) givet dagligt med titrering op til højst 0,4 ME/kg/dag (4 mikrogram/kg/dag) indtil en normal neutrofiltal er opnået og kan opretholdes (ANC > 2,0 x 109/l). I kliniske studier, responderede mere end 90 % af patienterne på disse doser og opnåede en revertering af neutropeni på 2 dage (median). I et lille antal patienter (< 10 %), var doser på op til 1,0 MU/kg/dag (10 mikrogram/kg/dag) nødvendige for at opnå revertering af neutropeni.

Vedligeholdelse af normalt neutrofiltal

Når der er opnået revertering af neutropeni, skal den mindste effektive dosis til opretholdelse af et normalt neutrofiltal fastlægges. Det anbefales indledningsvist at justere dosis til 30ME/dag (300 mikrogram/dag) hver anden dag. For at opretholde et neutrofiltal > 2,0 x 109/l kan det blive nødvendigt med flere dosisjusteringer, afhængig af patienternes ANC. I kliniske studier var det nødvendigt at give 30 ME/dag (300 mikrogram/dag) i 1 til 7dage pr. uge for at opretholde et ANC > 2,0 x 109/l med en mediane doseringshyppighed på 3 dage pr. uge. For at opretholde et ANC > 2,0 x 109/l kan langtidsbehandling være nødvendig.

Særlige populationer

Ældre patienter

I kliniske forsøg med filgrastim indgik et mindre antal ældre patienter, men særlige undersøgelser er ikke udført i denne gruppe, og derfor kan specifikke anbefalinger vedrørende dosering ikke gives.

Patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion

Studier med filgrastim hos patienter med svær nedsat nyre- eller leverfunktion har vist, at filgrastim har en farmakokinetisk og farmakodynamisk profil, som ligner den, man ser hos hos raske personer. Dosisjustering er ikke nødvendig i disse tilfælde.

Pædiatriske patienter med svær kronisk neutropeni og/eller cancer

65 procent af patienterne undersøgt i et SCN forsøgsprogram med filgrastim administration, var under 18 år. Der var en klar behandlingseffekt hos patienter i denne aldersgruppe, hvoraf flertallet havde medfødt neutropeni. Der fandtes ingen forskelle med hensyn til sikkerhedsprofilen for pædiatriske patienter behandlet for SCN.

Data fra kliniske studier med pædiatriske patienter antyder, at filgrastims sikkerhed og virkning er sammenlignelig hos voksne og børn, der får cytotoksisk kemoterapi.

Dosisanbefalingerne for pædiatriske patienter er de samme som for voksne, der får myelosuppressiv cytotoksisk kemoterapipunkt.

Administration

Kemoterapi med kendt cytotoksisk virkning

Filgrastim kan gives som en daglig subkutan injektion eller alternativt som en daglig intravenøs infusion efter fortynding med isoton glukose 50 mg/ml (5 %) over 30 minutter. For yderligere vejledning vedrørende fortynding før infusion se punkt 6.6. I de fleste tilfælde fortrækkes den subkutane administrationsvej. Fra et studie med indgift af en enkeltdosis er der nogen evidens for, at intravenøs dosering kan forkorte varigheden af virkningen. Den kliniske relevans af dette fund i sammenligning med indgift af multiple doser er uklar. Valget af administrationsvej bør afhænge af de individuelle kliniske omstændigheder. I randomiserede kliniske studier blev der anvendt en subkutan dosis på 23 ME/m2/dag (230 mikrogram/m2/dag) eller snarere 0,4-0,84 ME/kg/dag (4-8,4 mikrogram/kg/dag).

Patienter, der får myeloablativ behandling efterfulgt af knoglemarvstransplantation

Filgrastim gives som en intravenøs, kortvarig infusion over 30 minutter eller som en subkutan eller intravenøs, kontinuerlig infusion over 24 timer i hvert tilfælde efter fortynding i 20 ml 50 mg/ml (5 %) isoton glukose til infusion. For yderligere vejledning vedrørende fortynding med isoton glukose 50 mg/ml (5 %) opløsning før infusionen, se pkt.6.6.

Til mobilisering af PBPC

Filgrastim til PBPC-mobilisering, når det anvendes alene:

Filgrastim kan gives som en 24-timers subkutan kontinuerlig infusion eller som en subkutan injektion. Ved infusion skal filgrastim fortyndes i 20 ml 5 % glucoseinjektionsvæske (se pkt. 6.6).

Filgrastim til PBPC-mobilisering efter myelosuppressiv kemoterapi:

Filgrastim skal gives som subkutan injektion.

Til PBPC-mobilisering hos raske donorer før allogen PBPC-transplantation

Filgrastim skal gives ved subkutan injektion.

Hos patienter med SCN

Medfødt, idiopatisk eller cyklisk neutropeni:

Filgrastim skal gives som subkutan injektion.

Patienter med HIV-infektion

For revertering af neutropeni og vedligeholdelse af normale neutrofiltal hos patienter med hiv- infektion, administreres filgrastim subkutant.

4.3 Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.6.1.

4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Specielle advarsler

Filgrastrim må ikke anvendes til at forhøje dosis af cytotoksisk kemoterapi ud over de etablerede dosisregimer.

Filgrastim må ikke gives til patienter med svær medfødt neutropeni, som udvikler leukæmi eller hvor der er bevis for leukæmisk evolution.

Der er indberettet overfølsomhed, herunder anafylaktiske reaktioner, som er opstået efter den første eller efterfølgende behandlinger, hos patienter, der blev behandlet med filgrastim. Filgrastim skal seponeres permanent hos patienter med klinisk signifikant overfølsomhed. Filgrastim må ikke administreres til patienter med overfølsomhed over for filgrastim eller pegfilgrastim i anamnesen.

Som det er tilfældet med alle terapeutiske proteiner, er der mulighed for immunogenicitet. Hyppigheden af antistofdannelse mod filgrastim er generelt lav. Bindende antistoffer optræder, som det kan forventes med alle biologiske lægemidler, men for nuværende har de ikke været forbundet med neutraliserende aktivitet.

Særlige forsigtighedsregler hos patienter med akut myeloid leukæmi (AML)

Malign cellevækst

G-CSF kan fremme væksten af myeloide celler in vitro og lignende virkninger kan ses på nogle non- myeloide celer in vitro.

Filgrastims sikkerhed og virkning hos patienter med myelodysplastisk syndrom eller kronisk myeloid leukæmi er ikke klarlagt. Derfor er filgrastim ikke indiceret ved disse sygdomme. Der bør skelnes omhyggeligt mellem diagnoserne blasttransformation af kronisk myeloid leukæmi og akut myeloid leukæmi.

Filgrastim skal gives med forsigtighed til patienter med sekundær AML, da der foreligger begrænsede data om sikkerhed og virkning hos disse patienter. Filgrastims sikkerhed og virkning hos de novo AML-patienter, som er < 55 år, og som har god cytogenetik [t (8; 21), t (15; 17), og inv (16)] er ikke klarlagt.

Andre særlige forsigtighedsregler

Det kan være nødvendigt at monitorere knogletætheden hos patienter, som får kontinuerlig behandling med filgrastim i mere end 6 måneder, og som har underliggende osteoporotiske knoglesygdomme.

Der er blevet indberettet pulmonale bivirkninger, særligt interstitiel pneumoni, efter administration af G-CSF. Patienter med en nylig anamnese med lungeinfiltrater eller pneumoni kan have en højere risiko. Lyngesymptomer som f.eks. hoste, feber og dyspnø i forbindelse med radiologiske tegn på lungeinfiltrater og forværring af lungefunktionen kan være tidlige tegn på Adult Respiratory Distress Syndrome (ARDS). I disse tilfælde skal filgrastim seponeres og en passende behandling gives.

Kapillær lækagesyndrom er indberettet efter administration af granulocytkoloni-stimulerende faktor og er kendetegnet ved hypotension, hypoalbuminæmi, ødem og hæmokoncentration. Patienter, der udvikler symptomer på kapillær lækagesyndrom bør monitoreres nøje og have standard symptomatisk behandling, som kan omfatte behov for intensiv pleje (se pkt. 4.8)

Særlige forsigtighedsregler hos cancerpatienter

Der er indberettet tilfælde af splenomegali og miltruptur med frekvensen ”ikke almindelig” efter administration af filgrastim. Nogle tilfælde af miltruptur var dødelige. Patienter i behandling med filgrastim, der fortæller om øvre venstre abdominale smerter og/eller smerter yderst på skulderen, skal undersøges for forstørret milt eller miltruptur.

Leukocytose

Der er blevet observeret leukocyttal på 100 x 109/l eller derover hos færre end 5 % af de patienter, der fik filgrastim i doser over 0,3 ME/kg/dag (3 µg/kg/dag). Der er ikke indberettet bivirkninger, der er direkte relateret til denne grad af leukocytose. På grund af den mulige risiko, som er forbundet med svær leukocytose, bør der derfor foretages leukocyttælling med regelmæssige mellemrum under behandlingen med filgrastim. Hvis leukocyttallet overstiger 50 x 109/l efter det forventede nadir, skal filgrastim seponeres omgående. Under behandlingen med filgrastim til PBPC-mobilisering, skal behandlingen med filgrastim dog først afbrydes eller dosis reduceres, hvis leukocyttallet stiger til 70 x 109/l.

Risici forbundet med øgede doser kemoterapi

Der skal udvises særlig forsigtighed, når patienter behandles med højdosis kemoterapi, fordi der ikke er påvist forbedret tumorrespons, og fordi højere doser af kemoterapeutiske stoffer kan medføre forøget toksicitet, herunder kardiale, pulmonale, neurologiske og dermatologiske virkninger (der henvises til ordinationsinformationen for de specifikt anvendte kemoterapeutika).

Behandling med filgrastim alene forhindrer ikke trombocytopeni og anæmi fremkaldt af myelosuppresiv kemoterapi. På grund af muligheden for at modtage højere doser kemoterapi (f.eks. fulde doser i det foreskrevne ordineringsskema) kan patienten have højere risiko for trombocytopeni og anæmi. Det anbefales at monitorere trombocyttallet og hæmatokritværdien regelmæssigt. Der skal udvises særlig forsigtighed, når der gives kemoterapeutiske stoffer, som er kendt for at forårsage svær trombocytopeni både som enkeltstof eller i kombination.

Det har vist sig, at sværhedsgraden og varigheden af trombocytopeni efter myelosuppressiv eller myeloablativ kemotrapi nedsættes ved brug af PBPC, som er mobiliseret af filgrastim.

Andre særlige forsigtighedsregler

Virkningerne af filgrastim hos patienter med stærkt reduceret antal af myeloid progenitorceller er ikke blevet undersøgt. Filgrastim virker primært på neutrofile precursor-celler, og resulterer i forhøjede neutrofiltal. Det neutrofile respons kan derfor være formindsket hos patienter med et nedsat antal precursor-celler (f.eks. hos patienter, som er behandlet med intensiv stråle- eller kemoterapi, eller patienter med tumorinfiltration i knoglemarven).

Der er af og til indberettet tilfælde af vaskulære lidelser, herunder veno-okklusive lidelser og

forstyrrelser i væskevolumen hos patienter behandlet med højdosis kemoterapi efterfulgt af transplantation.

Der er indberettet tilfælde af graft versus host-sygdom (GvHD) og dødsfald blandt patienter, der fik G-CSF efter allogen knoglemarvstransplantation (se pkt.4.8 og 5.1).

Øget hæmatopoietisk aktivitet i knoglemarven som reaktion på vækstfaktorbehandling er blevet forbundet med forbigående abnorme knoglescanninger. Det bør der tages hensyn til ved tolkning af knoglebilledresultaterne.

Særlige forsigtighedsregler hos patienter, der får foretaget PBPC-mobilisering

Mobilisering af PBPC

Der er ingen prospektivt randomiserede sammenligninger af de to anbefalede mobiliseringsmetoder (filgrastim alene eller i kombination med myelosuppressiv kemoterapi) i den samme patientpopulation. Graden af variation mellem individuelle patienter og laboratorieanalyser af CD34+ celler betyder, at en direkte sammenligning af forskellige studier er vanskelig. Det er derfor svært at anbefale en optimal metode. Valget af mobiliseringsmetode bør overvejes i relation til det overordnede formål med behandlingen for hver individuel patient.

Tidligere eksponering over for cytotoksiske stoffer

Patienter, der tidligerehar fået omfattende myelosuppressiv kemoterapi, vil ikke altid opnå tilstrækkelig mobilisering af PBPC til at nå det anbefalede minimumsresultat (2,0 x 106 CD34+ celler/kg) eller acceleration i gendannelsen af trombocytter i samme omfang.

Visse cytostatika er særligt toksiske over for den hæmatopoietiske progenitorpool, og kan have en negativ virkning på mobilisering af progenitorceller. Stoffer som melphalan, carmustin (BCNU) og carboplatin kan medføre en reduceret høst af progenitorceller, hvis de gives i lang tid, før det forsøges at foretage mobilisering af progenitorceller. Administration af melphalan, carboplatin eller carmustin (BCNU) sammen med filgrastim har imidlertid vist sig at være virkningsfuld til mobilisering af progenitorceller. Det er tilrådeligt at planlægge proceduren for stamcellemobiliseringen tidligt i behandlingsforløbet af patienten, når en transplantation af perifere blodprogenitorceller kan forudses. Hos disse patienter bør opmærksomheden især være rettet mod antallet af mobiliserede progenitorceller før administration af højdosis kemoterapi. Hvis høsten er utilstrækkelig i henhold til de ovennævnte kriterier, bør det overvejes at bruge andre behandlingsformer, som ikke omfatter støttebehandling med progenitorceller.

Vurdering af udbyttet af progenitorceller

Ved vurderingen af antallet af progenitorceller, som er høstet hos patienter, der behandles med filgrastim, skal man især være opmærksom på kvantificeringsmetoden. Resultaterne af en flowcytometrisk analyse af antallet af CD34+ celler varierer afhængig af den anvendte metodologi. Derfor skal anbefalinger af antal, som er baseret på undersøgelser i andre laboratorier, tolkes med forsigtighed.

Den statistiske analyse af forholdet mellem antallet af reinfunderede CD34+ celler og hastigheden af gendannelsen af trombocytter efter højdosis kemoterapi tyder på en kompleks men kontinuerlig relation.

Anbefalingen af en minimumshøst på ≥ 2,0 x 106 CD34+ celler/kg er baseret på publicerede erfaringer, der har medført en adækvat hæmatologisk rekonstitution. Et større høstudbytte end dette ser ud til at kunne korreleres til hurtigere bedring og et mindre høstudbytte til en langsommere bedring.

Særlige forsigtighedsregler hos raske donorer, som får foretaget mobilisering af perifere blodprogenitorceller

Mobilisering af PBPC giver ikke nogen direkte klinisk fordel for raske donorer og må kun overvejes at blive anvendt ved allogen stamcelletransplantation.

Mobilisering af PBPC må kun udføres hos donorer, der opfylder normale kliniske og laboratoriemæssige egnethedskriterier for stamcelledonation. Opmærksomheden skal specielt været rettet mod hæmatologiske værdier og smittefarlige sygdomme. Filgrastims sikkerhed og virkninger er ikke blevet vurderet hos raske donorer under 16 år eller over 60 år.

Der er indberettet tilfælde af trombocytopeni med frekvensen ”meget almindelig” hos patienter, der fik filgrastim. Trombocyttallene bør derfor overvåges tæt.

Efter administration af filgrastim og leukaferese blev der set forbigående trombocytopeni (trombocyttal < 100 x 109/l) hos 35 % af forsøgspersonerne, der blev undersøgt. Blandt disse blev der indberettet to tilfælde af trombocyttal < 50 x 109/l, som var relateret til leukafereseproceduren. Hvis det er nødvendigt med mere end én leukaferese, skal man være særlig opmærksom på donorer, som har et trombocyttal < 100 x 109/l før leukaferesen. Generelt bør aferese ikke udføres, hvis trombocyttallet er < 75 x 109/l.

Leukaferese må ikke udføres hos donorer, der er i antikoagulansbehandling, eller som har kendte hæmostatiske defekter. Hvis leukocyttallet stiger til > 70 x109/l, skal administrationen af filgrastim seponeres eller dosis nedsættes. Donorer, der får G-CSF til mobolisering af PBPC skal monitoreres, indtil deres hæmatologiske værdier vender tilbage til normalen.

Der er blevet observeret forbigående cytogenetiske abnormaliteter hos raske donorer efter brug af G-CSF. Signifikansen af disse ændringer er ukendt. Risikoen for dannelsen af en malign myeloid klon kan dog ikke udelukkes. Det anbefales, at aferesecentrene systematisk indsamler data og følger stamcelledonorerne i mindst 10 år mulig for at sikre monitorering af langtidssikkerheden.

Der er indberettet om almindeligt forekommende, men generelt asymptomatiske tilfælde af splenomegali og om meget sjældne tilfælde af miltruptur hos raske donorer og hos patienter efter administration af G-CSF. Visse tilfælde af miltruptur var dødelige. Derfor bør størrelsen af milten monitoreres nøje (f.eks. ved en klinisk undersøgelse eller ultralyd). Diagnosen miltruptur skal overvejes hos donorer og/eller patienter, som klager over smerter i venstre side af abdomen eller nederste del af skulderbladet.

I normale donorer er dyspnø almindeligt rapporteret og andre pulmonale bivirkninger (hæmoptyse, pulmonal blødning, lunge infiltrater og hypoxi) er blevet rapporteret sjældent. I tilfælde af mistanke om eller bekræftet pulmonale bivirkninger, bør seponering af behandlingen med filgrastim overvejes og passende medicinsk behandling gives.

Særlige forsigtighedsregler hos modtagere af allogene PBPC'er, der er mobiliseret med filgrastim

De nuværende data tyder på, at immunologiske interaktioner mellem det allogene PBPC-transplantat og modtageren kan være forbundet med en øget risiko for akut eller kronisk graft versus host-sygdom (GvHD), når der sammenlignes med en knoglemarvstransplantation.

Særlige forsigtighedsregler hos SCN-patienter

Blodcelletal

Der er indberettet tilfælde af trombocytopeni med frekvensen ”almindelig” hos patienter, der fik filgrastim. Trombocyttallene skal monitoreres nøje, især i de første få uger under behandlingen med filgrastim. Intermitterende pauser i behandlingen eller nedsættelse af filgrastimdosis bør overvejes hos patienter, der udvikler trombocytopeni, dvs. patienter, der får et vedvarende trombocyttal på < 100 x 109/l.

Der kan komme andre blodcelleforandringer, herunder anæmi og forbigående stigninger i myeloide

progenitorceller, som kan nødvendiggøre tæt monitorering af celletal.

Transformation til leukæmi eller myelodysplastisk syndrom

Man bør være særlig omhyggelig med at stille diagnosen svær kronisk neutropeni for at skelne den fra andre hæmatopoietiske lidelser som f.eks. aplastisk anæmi, myelodysplasi og myeloid leukæmi. Før behandlingen bør der foretages en fuldstændig blodcelletælling med differential- og trombocyttælling, og der bør udføres en evaluering af knoglemarvsmorfologi og karyotype.

I kliniske forsøg var der en lav frekvens (ca. 3 %) af myelodysplastiske syndromer (MDS) eller leukæmi hos patienter med svær kronisk neutropeni, som blev behandlet med filgrastim. Denne observation blev kun gjort hos patienter med medfødt neutropeni. MDS og leukæmier er naturlige komplikationer ved sygdommen, og forbindelsen til behandlingen med filgrastim er usikker. Ved gentagne rutineundersøgelser blev der senere fundet abnormaliteter, herunder monosomi 7, hos en undergruppe på ca. 12 % af de patienter, som havde normal cytogenetik ved baseline. Hvis patienter med svær kronisk neutropeni udvikler abnorm cytogenetik, bør risici og fordele af fortsat behandling med filgrastim afvejes nøje. Hvis der opstår MDS eller leukæmi, bør behandlingen med filgrastim seponeres. Det er på nuværende tidspunkt uklart, om langtidsbehandling af patienter med svær kronisk neutropeni vil prædisponere patienterne til cytogenetiske abnormiteter, MDS eller leukæmisk transformation. Det anbefales at udføre morfologiske og cytogenetiske knoglemarvsundersøgelser hos patienterne med regelmæssige intervaller (ca. hver 12.måned).

Andre særlige forsigtighedsregler

Årsager til forbigående neutropeni, som f.eks. virusinfektioner, skal udelukkes.

Der er indberettet tilfælde af splenomegali med frekvensen ”meget almindelig” og tilfælde af miltruptur med frekvensen ”almindelig” efter administration af filgrastim. Patienter i behandling med filgrastim, der fortæller om øvre venstre abdominale smerter og/eller smerter yderst på skulderen, skal undersøges for forstørret milt/miltruptur.

Splenomegali er en direkte virkning af behandlingen med filgrastim. I kliniske studier fandt man, at 31 % af patienterne havde palpabel splenomegali. Der forekom radiografisk påviste volumenforstørrelser tidligt under behandlingen med filgrastim, som havde en tendens til at stabilisere sig senere i behandlingen. Det blev bemærket, at dosisreduktion nedsatte eller standsede progressionen af miltforstørrelse, men i 3 % af patienterne, var en splenektomi påkrævet. Miltstørrelsen bør vurderes regelmæssigt. Palpation af abdomen bør være tilstrækkelig til at detektere abnorme forstørrelser af milten.

Hæmaturi var almindelig, og proteinuri forekom hos et lille antal patienter. Der bør udføres regelmæssige urinanalyser for at monitorere denne hændelse.

Sikkerheden og virkningen hos nyfødte og patienter med autoimmun neutropeni er ikke fastlagt.

Særlige forsigtighedsregler hos patienter med HIV-infektion

Der er indberettet tilfælde af splenomegail med frekvensen ”almindelig” efter administration af filgrastim. Patienter i behandling med filgrastim, der fortæller om øvre venstre abdominale smerter og/eller smerter yderst i skulderen, skal undersøges for forstørret milt/miltruptur.

Blodcelletal

Det absolutte neutrofiltal (ANC) skal monitoreres nøje, især i de første få uger under behandlingen med filgrastim. Nogle patienter responderer meget hurtigt og med en udtalt stigning i neutrofiltallet allerede ved den første filgrastimdosis. Det anbefales at måle ANC dagligt i de første 2-3 dage under behandlingen med filgrastim. Derefter anbefales det at måle ANC mindst to gange ugentligt i de første to uger, og derefter en gang ugentligt eller en gang hver anden uge under

vedligeholdelsesbehandlingen. Under intermitterende behandling med 30 ME (300 mikrogram) filgrastim/dag, kan der ses store udsving i patientens ANC over tid. Det anbefales at tage blodprøver til bestemmelse af ANC umiddelbart før, der gives en ny filgrastimdosis for at kontrollere patientens trough-level eller nadir ANC.

Risiko forbundet med øgede doser af myelosuppressive lægemidler

Behandling med filgrastim alene forhindrer ikke trombocytopeni og anæmi fremkaldt af myelosuppresive lægemidler. Som et resultat af muligheden for at modtage højere doser eller et større antal af disse lægemidler med filgrastimbehandling, kan patienten have større risiko for at udvikle trombocytopeni og anæmi. Det anbefales at kontrollere blodtallene regelmæssigt (se ovenfor).

Infektioner og maligne sygdomme, som forårsager myelosuppression

Neutropeni kan skyldes opportunistiske knoglemarvsinfiltrerende infektioner som f.eks. Mycobacterium avium eller maligne sygdomme som f.eks. lymfomer. Hos de patienter, som har kendte knoglemarvsinfiltrerende infektioner eller maligne sygdomme, skal det overvejes at behandle den underliggende sygdom på passende måde i tillæg til neutropenibehandlingen med filgrastim. Filgrastims virkning på neutropeni, som skyldes knoglemarvsinfiltrerende infektion eller maligne sygdomme, kendes ikke tilstrækkeligt.

Særlige forsigtighedsregler ved seglcellesygdom

Der er indberettet tilfælde af seglcellekriser, som i visse tilfælde var dødbringende, ved behandling af forsøgspersoner med seglcelleanæmi med filgrastim. Læger skal udvise forsigtighed, når de overvejer at behandle med filgrastim hos patienter med seglcellesygdom, og dette bør kun finde sted efter nøje afvejning af mulige risici og fordele.

Alle patienter

Accofil indeholder sorbitol (E420) som et hjælpestof med en koncentration på 50 mg/ml. Bør ikke anvendes til patienter med hereditær fructoseintolerans.

Kanylehætten på den fyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et latexderivat), som kan forårsage allergiske reaktioner.

For at forbedre sporbarheden af granulocytkolonistimulerende faktorer (G-CSF), skal handelsnavnet på det administrerede produkt tydeligt fremgå i patientjournalen.

4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Filgrastims sikkerhed og virkning er ikke sikkert fastlagt, hvis det gives på samme dag som myelosuppressiv cytotoksisk kemoterapi. Det anbefales ikke at anvende filgrastim i perioden 24 timer før til 24 timer efter kemoterapi på grund af de hurtigt delende myeloide cellers følsomhed over for myelosuppressiv cytotoksisk kemoterapi. Der er præliminær evidens fra et mindre antal patienter, som blev behandlet samtidigt med filgrastim og 5-fluorouracil, der tyder på, at neutropeniens sværhedsgrad kan forværres.

Mulige interaktioner med andre hæmatopoietiske vækstfaktorer og cytokiner er endnu ikke blevet undersøgt i kliniske forsøg.

Da lithium fremmer frigivelsen af neutrofile granulocytter, er det sandsynligt, at det øger filgrastims virkning. Selvom denne interaktion ikke er formelt undersøgt, er der ingen evidens for, at en sådan interaktion er skadelig.

4.6 Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af filgrastim til gravide kvinder. Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet. Hos kaniner blev der observeret et øget tab af embryoner ved eksponeringer mange gange højere end den kliniske eksponering og samtidig maternel toksicitet (se pkt. 5.3). Der er rapporter i litteraturen, hvor der er påvist passage af filgrastim gennem placenta. Filgrastim anbefales ikke under graviditet.

Amning

Det er ukendt, om filgrastim/metabolitter udskilles i human mælk. En risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes. Det skal besluttes, om amning eller behandling med filgrastim skal afbrydes/ophøre, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for kvinden.

Fertilitet

Filgrastim påvirkede ikke reproduktionsevnen eller fertiliteten hos han- eller hunrotter (se pkt. 5.3).

4.7 Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke udført studier af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8 Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

I kliniske forsøg med cancerpatienter behandlet med filgrastim, var den hyppigste bivirkning smerter i bevægeapparatet, som var milde eller moderate i 10 % hhv. 3 % af patienterne.

Graft-versus-host-sygdom (GvHD) er også blevet rapporteret.

Ved mobilisering af perifere blodstamceller hos raske donorer var den hyppigst rapporterede bivirkning smerter i bevægeapparatet. Leukocytose blev observeret hos donorer, lige som der også blev set trombocytopeni efter filgrastim og leukaferese. Splenomegali og miltruptur blev også rapporteret. Nogle tilfælde af miltruptur var dødelige.

Hos patienter med SCN var de hyppigste bivirkninger, der kunne henføres til filgrastim, knoglesmerter, generelle muskuloskeletale smerter og splenomegali. Myelodysplastisk syndrom (MDS) eller leukæmi er set udviklet hos patienter med medfødt neutropeni behandlet med filgrastim (se punkt 4.4).

Kapillær lækagesyndrom, som kan være livstruende, hvis behandlingen forsinkes, er blevet indberettet som ikke-almindelig bivirkning (≥ 1/1.000 til < 1/100) hos cancerpatienter, der gennemgår kemoterapi, og raske donorer, der gennemgår mobilisering af perifere blodstamceller efter administration af granulocytkoloni-stimulerende faktorer (se pkt. 4.4 og punkt4.8).

I kliniske undersøgelser med filgrastim administreret til HIV-patienter, var de eneste bivirkninger, som konsekvent blev anset for at være relateret til administration af filgrastim, muskuloskeletale smerter, knoglesmerter og myalgi.

Opsummering af bivirkninger

Data i tabellerne herunder beskriver bivirkninger rapporteret fra kliniske forsøg og spontane rapporter. Inden for hver frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende alvorlighed. Data er præsenteret separat for kræftpatienter, mobilisering af perifere blodstamceller hos raske donorer, SCN patienter og patienter med HIV, som afspejler de forskellige bivirkningsindberetninger profiler i disse

populationer.

Vurderingen af bivirkninger er baseret på følgende frekvens data:

Meget almindelig: ≥ 1/10

Almindelig: ≥ 1/100 til <1/10

Ikke almindelig: ≥ 1/1.000 til < 1/100

Sjælden: ≥ 1/10.000 til < 1/1.000

Meget sjælden: < 1/10.000

Ikke kendt: kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data

Cancer patienter

MedDRA

 

Bivirkninger

 

systemorgan-

Meget

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget

klasse

almindelig

 

 

 

sjælden

 

 

 

 

 

 

Blod og

 

 

Seglcellekrisea

 

 

lymfesystem

 

 

Splenomegali

 

 

 

 

 

Miltruptur

 

 

Immunsystem

 

Lægemiddeloverf

Graft versus

 

 

et

 

ølsomheda

host-sygdomb

 

 

Metabolisme

Forhøjet

 

Pseudopodagrab

 

 

og ernæring

urinsyre i blodet

 

 

 

 

 

Forhøjet

 

 

 

 

 

laktatdehydroge

 

 

 

 

 

nase i blodet

 

 

 

 

 

Nedsat appetita

 

 

 

 

Nervesystemet

Hovedpinea

 

 

 

 

Vaskulære

 

Hypotension

Veno-okklusiv

 

 

sygdomme

 

 

sygdomd

 

 

 

 

 

Væskevolumenf

 

 

 

 

 

orstyrrelser

 

 

 

 

 

Kapillær

 

 

 

 

 

lækagesyndroma

 

 

Luftveje,

Orofaryngeale

Hæmoptysee

Akut

 

 

thorax og

smertera

 

respiratorisk

 

 

mediastinum

 

 

distress

 

 

 

Hostea

 

syndroma

 

 

 

Dyspnø

 

Respirationssvig

 

 

 

 

 

ta

 

 

 

 

 

Lungeødema

 

 

 

 

 

Interstitiel

 

 

 

 

 

lungesygdoma

 

 

 

 

 

Lungeinfiltratio

 

 

 

 

 

na

 

 

 

 

 

Lungeblødning

 

 

Mave-tarm-

Diarréa

 

 

 

 

MedDRA

 

 

Bivirkninger

 

systemorgan-

Meget

Almindelig

 

Ikke almindelig

Sjælden

Meget

klasse

almindelig

 

 

 

 

sjælden

 

 

 

 

 

 

 

kanalen

Opkastninga

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forstoppelsea

 

 

 

 

 

 

Kvalmea

 

 

 

 

 

Lever og

Forhøjet

 

 

 

 

 

galdeveje

gammaglutamylt

 

 

 

 

 

 

ransferase

 

 

 

 

 

 

Forhøjet basisk

 

 

 

 

 

 

fosfatase i blodet

 

 

 

 

 

Hud og

Udslæta

 

 

Sweets syndrom

 

 

subkutane væv

Alopecia

 

 

Kutan

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

vaskulitisa

 

 

Knogler, led,

Muskel- og

 

 

Forværring af

 

 

muskler og

ledsmerterc

 

 

reumatoid

 

 

bindevæv

 

 

 

artritis

 

 

Nyrer og

 

Dysuri

 

Urinanomali

 

 

urinveje

 

 

 

 

 

 

Almene

Astenia

Brystsmertera

 

Smertera

 

 

symptomer og

Trætheda

 

 

 

 

 

reaktioner på

 

 

 

 

 

administration

Slimhindebetæn

 

 

 

 

 

sstedet

 

 

 

 

 

 

delsea

 

 

 

 

 

aSe pkt 4.8, Beskrivelse af udvalgte

bivirkninger

 

 

 

 

bDer har været rapporter om GvHD og dødsfald hos patienter efter allogen knoglemarvstransplantation (se pkt. 4.8, Beskrivelse af udvalgte bivirkninger)

cOmfatter knoglesmerter, rygsmerter, artralgi, myalgi, smerter i ekstremiteter, muskel- og ledsmerter, muskel- og ledsmerter i brystet, nakkesmerter

dDer blev observeret tilfælde efter markedsføring med filgrastim hos patienter, der gennemgik knoglemarvstransplantation eller PBPC-mobilisering

eDer blev observeret tilfælde i kliniske studier med filgrastim

PBPC-mobilisering hos normale donorer

MedDRA

 

 

Bivirkninger

 

 

systemorganklas

Meget

Almindelig

 

Ikke almindelig

Sjælde

Meget

se

almindelig

 

 

 

n

sjælde

 

 

 

 

 

 

n

 

 

 

 

 

 

 

Blod og

Trombocytope

Splenomegalia

 

Miltruptur

 

 

lymfesystem

ni

 

 

Seglcellekrisea

 

 

 

Leukocytose

 

 

 

 

 

Immunsystemet

 

 

 

Anafylaktisk reaktion

 

 

Metabolisme og

 

Forhøjet

 

Hyperurikæmi

 

 

ernæring

 

laktatdehydrogena

 

 

 

 

 

se i blodet

 

(forhøjet urinsyre i

 

 

 

 

 

 

blodet)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MedDRA

 

Bivirkninger

 

 

systemorganklas

Meget

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælde

Meget

se

almindelig

 

 

n

sjælde

 

 

 

 

 

n

 

 

 

 

 

 

Nervesystemet

Hovedpine

 

 

 

 

Vaskulære

 

 

Kapillær

 

 

sygdomme

 

 

lækagesyndroma

 

 

Luftveje, thorax

 

Dyspnø

Lungeblødning

 

 

og mediastinum

 

 

Hæmoptyse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lungeinfiltration

 

 

 

 

 

Hypoxi

 

 

Lever og

 

Forhøjet basisk

Forøget

 

 

galdeveje

 

fosfatase i blodet

aspartataminotransfera

 

 

 

 

 

se

 

 

Knogler, led,

Muskel- og

 

Forværret reumatoid

 

 

muskler og

ledsmerter*

 

artritis

 

 

bindevæv

 

 

 

 

 

aSe pkt. 4.8, Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

*omfatter knoglesmerter, rygsmerter, artralgi, myalgi, smerter i ekstremiteter, muskel- og ledsmerter, muskel- og ledsmerter i brystet, nakkesmerter

SCN-patienter

MedDRA

 

Bivirkninger

 

 

systemorganklasse

Meget almindelig

Almindelig

Ikke

Sjælde

Meget

 

 

 

almindelig

n

sjælde

 

 

 

 

 

n

 

 

 

 

 

 

Blod og lymfesystem

Splenomegali

Trombocytopen

Seglcellekrise

 

 

 

 

i

a

 

 

 

 

 

 

 

 

Anæmi

Miltruptur

 

 

 

Metabolisme og

Hyperurikæmi

 

 

 

 

ernæring

Nedsat glucose i

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

blodet

 

 

 

 

 

Forhøjet

 

 

 

 

 

laktatdehydrogenas

 

 

 

 

 

e i blodet

 

 

 

 

Nervesystemet

Hovedpine

 

 

 

 

Luftveje, thorax og

Epistaxis

 

 

 

 

mediastinum

 

 

 

 

 

Mave-tarm-kanalen

Diarré

 

 

 

 

Lever og galdeveje

Hepatomegali

 

 

 

 

 

Forhøjet basisk

 

 

 

 

 

fosfatase i blodet

 

 

 

 

Hud og subkutane

Udslæt

Kutan vaskulitis

 

 

 

væv

 

Alopeci

 

 

 

 

 

 

 

 

Knogler, led,

Muskel- og

Osteoporose

 

 

 

muskler og bindevæv

ledsmerter*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MedDRA

 

Bivirkninger

 

 

systemorganklasse

Meget almindelig

Almindelig

Ikke

Sjælde

Meget

 

 

 

almindelig

n

sjælde

 

 

 

 

 

n

 

 

 

 

 

 

 

Artralgi

 

 

 

 

Nyrer og urinveje

 

Hæmaturi

Proteinuri

 

 

Almene symptomer

 

Reaktion på

 

 

 

og reaktioner på

 

injektionsstedet

 

 

 

administrationsstede

 

 

 

 

 

t

 

 

 

 

 

aSe pkt 4.8, Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

*omfatter knoglesmerter, rygsmerter, artralgi, myalgi, smerter i ekstremiteter, muskel- og ledsmerter, muskel- og ledsmerter i brystet, nakkesmerter

Patienter med HIV

MedDRA

 

 

Bivirkninger

 

 

systemorganklasse

Meget

Almindelig

 

Ikke

Sjælden

Meget

 

almindelig

 

 

almindelig

 

sjælden

 

 

 

 

 

 

 

Blod og lymfesystem

 

Splenomegali

 

 

Seglcellek

 

 

 

 

 

 

risea

 

Knogler, led, muskler

Muskel- og

 

 

 

 

 

og bindevæv

ledsmerter*

 

 

 

 

 

aSe pkt 4.8, Beskrivelse

af udvalgte bivirkninger

 

 

 

 

*omfatter knoglesmerter, rygsmerter, artralgi, myalgi, smerter i ekstremiteter, muskel- og ledsmerter, muskel- og ledsmerter i brystet, nakkesmerter

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Der har været rapporter om GvHD og dødsfald hos patienter, som fik G-CSF efter allogen knoglemarvstransplantation (se pkt. 4.4 og 5.1)

Tilfælde af kapillær lækagesyndrom er blevet indberettet efter markedsføring ved brug af granulocytkoloni-stimulerende faktor. Disse er generelt forekommet hos patienter med fremskreden malign sygdom, sepsis, som fik flere kemoterapipræparater eller gennemgik aferese (se pkt. 4.4).

Cancerpatienter

I randomiserede, placebokontrollerede kliniske studier øgede filgrastim ikke hyppigheden af bivirkninger forbundet med cytotoksisk kemoterapi. I disse kliniske forsøg blev der med lige stor frekvens indberettet kvalme og opkastning, alopeci, diarré, træthed, anoreksi, mucositis, hovedpine, hoste, udslæt, brystsmerter, generel svækkelse, ondt i halsen, forstoppelse og smerte blandt cancerpatienter behandlet med filgrastim/kemoterapi og placebo/kemoterapi.

Efter markedsføring er kutan vaskulitis er blevet indberettet hos patienter i behandling med filgrastim. Mekanismen bag vaskulitis hos patienter, der får filgrastim er ikke kendt. Hyppigheden skønnes at være ikke almindelig baseret på data fra kliniske studier.

Tilfælde af Sweets syndrom (akut febril dermatose) er blevet indberettet efter markedsføring. Hyppigheden skønnes at være ikke almindelig baseret på data fra kliniske studier.

I kliniske studier og efter markedsføring er der er blevet indberettet pulmonale bivirkninger, herunder interstitiel lungesygdom, lungeødem og lungeinfiltration. I nogle tilfælde har det udviklet sig til respirationssvigt eller acute respiratory distress syndrome (ARDS), som kan være fatal (se pkt.4.4).

Der er indberettet tilfælde af splenomegali og miltruptur med frekvensen ”ikke almindelig” efter administration af filgrastim. Nogle tilfælde af miltruptur var dødelige (se pkt. 4.4).

Overfølsomhed-lignende reaktioner, inklusive anafylaksi, udslæt, urticaria, angioødem, dyspnø og hypotension forekom ved den initiale eller efterfølgende behandling i kliniske studier og efter markedsføring. Generelt sås indberetningerne hyppigere efter intravenøs administration. I visse tilfælde kom symptomerne igen ved fornyet administration, som tyder på en mulig sammenhæng. Filgrastim skal seponeres permanent hos patienter, der får alvorlige, allergiske reaktioner.

Efter markedsføring er der indberettet isolerede tilfælde af seglcellekriser hos patienter med seglcellesygdom (se pkt. 4.4). Hyppigheden skønnes at være ikke almindelig baseret på kliniske forsøgsdata.

Der er blevet indberettet pseudopodagra hos cancerpatienter, der blev behandlet med filgrastim. Hyppigheden skønnes at være ikke almindelig baseret på data fra kliniske studier.

PBPC-mobilisering hos raske donorer

Der er indberettet om almindeligt forekommende, men generelt asymptomatiske tilfælde af splenomegali og om ikke almindelige tilfælde af miltruptur hos patienter og raske donorer efter administration af filgrastim (se pkt. 4.4).

Lungebivirkninger som hæmoptyse, lungeblødning, lungeinfiltration, dyspnø og hypoxi er blevet indberettet (se pkt. 4.4).

Der er blevet indberettet forværring af artritiske symptomer med en hyppighed svarende til ikke almindelig.

Der blev observeret leukocytose (leukocyttal > 50 x 109/l) hos 41 % af donorer og forbigående trombocytopeni (trombocyttal < 100 x 109/l) efter filgrastimbehandling og leukaferese blev observeret hos 35 % af donorer.

Hos SCN-patienter

Bivirkninger omfatter splenomegali, som kan være progressiv i en lille del af tilfældene, og trombocytopeni (se pkt. 4.4).

De bivirkninger, der muligvis er relateret til behandling med filgrastim, og som typisk forekommer hos < 2 % af SCN-patienter, er reaktioner på injektionsstedet, hovedpine, hepatomegali, artralgi, alopeci, osteoporose og udslæt. Ved langvarig brug er kutan vaskulitis blevet indberettet hos 2 % af SCN-patienter.

Hos patienter med HIV

Der blev indberettet splenomegali, som var relateret til filgrastimbehandlingen hos < 3 % af patienterne. Ved lægeundersøgelse viste alle miltforstørrelser sig hos HIV-patienter at være milde til moderate, og det kliniske forløb var godartet. Ingen patienter fik diagnosen hypersplenisme og ingen fik foretaget splenektomi. Da miltforstørrelse er et almindeligt fund hos patienter med hiv-infektion og er til stede i forskelligt omfang hos de fleste patienter med AIDS, er sammenhængen med filgrastimbehandlingen uklar (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Data fra kliniske studier med pædiatriske patienter antyder, at filgrastims sikkerhed og virkning er sammenlignelig hos voksne og børn, der får cytotoksisk kemoterapi. Derfor tyder det på, at der ikke er nogen aldersrelaterede forskelle i Filgrastims farmakokinetik. Den eneste bivirkning, der vedvarende blev rapporteret, var muskel- og ledsmerter, hvilket ikke er forskelligt fra erfaringen hos den voksne

population. Data er utilstrækkelige til at evaluere anvendelse af filgrastim hos børn yderligere.

Andre særlige befolkningsgrupper

Ældre patienter

Der er ikke observeret nogen overordnede forskelle i sikkerhed eller effekt mellem personer over 65 år i forhold til yngre voksne (> 18 år) patienter i cytotoksisk kemoterapi og klinisk erfaring har ikke identificeret forskelle i respons mellem ældre og yngre voksne patienter. Der er ikke tilstrækkelige data til at vurdere brug af Accofil til ældre patienter hvad angår andre godkendte indikationer for Accofil .

Pædiatriske patienter med SCN

Tilfælde af nedsat knogletæthed og osteoporose er blevet rapporteret hos pædiatriske patienter med svær kronisk neutropeni, som fik kronisk behandling med filgrastim. Hyppigheden er estimeret som "almindelig" fra kliniske forsøgsdata.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9 Overdosering

Virkningerne efter overdosering af Accofil er ikke klarlagt. Seponering af behandlingen med filgrastim resulterer normalt i et fald på 50 % i antallet af cirkulerende neutrofile granulocytter inden for 1 til 2 dage med tilbagevenden til normale niveauer i 1 til 7 dage.

5. FARMAKOLOGISKE OPLYSNINGER

5.1 Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: cytokiner, ATC-kode: L03AA02

Accofil er et biosimilært lægemiddel. Yderligere oplysninger kan findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Farmakodynamisk virkning

Humant G-CSF er et glykoprotein, som regulerer dannelsen og frigivelsen af funktionelle neutrofile granulocytter fra knoglemarven. Accofil , som indeholder r-metHuG-CSF (filgrastim) forårsager signifikante stigninger af neutrofiltallet i perifert blod inden for 24 timer med mindre stigninger af monocyttallet. Hos nogle SCN-patienter kan filgrastim også inducere en mindre stigning af antallet af cirkulerende eosinofile og basofile granulocytter i forhold til baseline. Nogle af disse patienter kan allerede før behandlingen have eosinofili eller basofili. Forhøjelserne af neutrofiltallene er dosisafhængige ved de anbefalede doser. De neutrofile granulocytter, der dannes som respons på filgrastim, viser normal eller forstærket funktion, som påvist ved tests af kemotaktisk og fagocytotisk funktion. Efter seponering af filgrastimbehandlingen nedsættes det cirkulerende neutrofiltal med 50 % inden for 1 til 2 døgn, og normaliseres inden for 1 til 7 dage.

Anvendelsen af filgrastim hos patienter, som får cytotoksisk kemoterapi medfører signifikant reduktion af incidensen, sværhedsgraden og varigheden af neutropeni og febril neutropeni. Behandling med filgrastim reducerer signifikant varigheden af febril neutropeni, antibiotikabehandling og indlæggelse efter induktionskemoterapi for akut myeloid leukæmi eller myeloablativ terapi efterfulgt af knoglemarvstransplantation. Hyppigheden af feber og dokumenterede infektioner blev ikke

reduceret uanset situation. Varigheden af feber blev ikke reduceret hos patienter, der gennemgik myeloablativ terapi efterfulgt af knoglemarvstransplantation.

Anvendelse af filgrastim, enten alene eller efter kemoterapi, mobiliserer hæmatopoietiske progenitorceller i perifert blod. Disse autologe PBPC'er kan høstes og infunderes efter højdosis cytotoksisk behandling, enten i stedet for eller som tillæg til knoglemarvstransplantationen. Infusion af PBPC'er fremmer den hæmatopoietiske restitution, idet perioden med risiko for hæmoragiske komplikationer og behovet for trombocyttransfusioner forkortes. Modtagere af allogene PBPC' er, som er mobiliseret med filgrastim, oplevede signifikant hurtigere hæmatologisk restitution, som medførte et signifikant fald i tiden til ikke-understøttet trombocytrestitution sammenlignet med allogen knoglemarvstransplantation.

Et retrospektivt europæisk studie, der evaluerede anvendelsen af G-CSF efter allogen knoglemarvstransplantation hos patienter med akutte leukæmier, tydede på en øget risiko for GvHD, behandlingsrelateret mortalitet (BRM) og mortalitet efter administration af G-SCF.

I et separat, retrospektivt internationalt studie med patienter med akutte og kroniske myelogene leukæmier, blev der ikke observeret nogen virkning på risikoen for GvHD, BRM og mortalitet.

Der blev ikke påvist nogen virkning på risikoen for akut GvHD, kronisk GvHD eller tidlig behandlingsrelateret mortalitet i en metaanalyse af allogene transplantationsstudier, som omfattede resultaterne fra 9 prospektive randomiserede studier, 8 retrospektive studier og 1 case-kontrolleret studie.

Relativ risiko (95 % CI) for GvHD og BRM

efter behandling med G-CSF efter knoglemarvstransplantation

Publikation

Studieperiode Antal

Akut grad II-

Kronisk

BRM

 

 

 

 

IV GvHD

GvHD

 

Metaanalyse

1986 - 2001

a

1.198

1,08

1,02

0,70

 

(2003)

 

 

(0,87, 1,33)

(0,82, 1,26)

(0,38, 1,31)

 

 

 

Europæisk

1992 - 2002

b

1.789

1,33

1,29

1,73

 

retrospektivt

 

 

(1,08, 1,64)

(1,02, 1,61)

(1,30, 2,32)

 

 

 

studie (2004)

 

 

 

 

 

 

Internationalt

1995 - 2000

b

2.110

1,11

1,10

1,26

 

retrospektivt

 

 

(0,86, 1,42)

(0,86, 1,39)

(0,95, 1,67)

 

 

 

studie (2006)

 

 

 

 

 

 

aAnalysen omfatter studier med knoglemarvstransplantationer i denne periode. I nogle studier blev der anvendt GM-CSF

bAnalyse omfatter patienter, der fik knoglemarvstransplantationer i denne periode.

Anvendelsen af filgrastim til mobilisering af PBPC'er hos raske donorer før en allogen transplantation med PBPC.

Hos normale donorer muliggør en dosis på 10 mikrogram/kg/dag administreret subkutant i 4-5 på hinanden følgende dage en indsamling af ≥ 4 x 106 CD34+ celler/kg af modtagerens kropsvægt hos de fleste donorer efter to leukafereser.

Anvendelsen af filgrastim til børn eller voksne med SCN (alvorlig medfødt, cyklisk og idiopatisk neutropeni) fremkalder en vedvarende øgning af det absolutte neutrofiltal i perifert blod og en reduktion i antallet af infektion og relaterede hændelser.

Anvendelse af filgrastim til patienter med HIV-infektion opretholder et normalt neutrofiltal og muliggør planlagt dosering af antivirale og/eller andre myelosuppressive behandlinger. Der er ikke tegn på, at patienter med HIV-infektion, der behandles med filgrastim, udviser en øget HIV-replikation.

Som andre hæmatopoietiske vækstfaktorer har G-CSF vist stimulerende egenskaber på humane endotelceller in vitro.

5.2 Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter subkutan administration af anbefalede doser, forblev serumkoncentrationerne over 10 ng/ml i 8-16 timer.

Fordeling

Fordelingsvoluminet i blod er ca. 150 ml/kg.

Elimination

Det er påvist, at filgrastims clearance følger første ordens farmakokinetik efter både subkutan eller intravenøs administration. Eliminationshalveringstiden af filgrastim i serum er ca. 3,5 timer, med en clearancerate på ca. 0,6 ml/min/kg. Kontinuerlig infusion af Accofil i en periode på op til 28 døgn til patienter, som restituerer efter autolog knoglemarvstransplantation, resulterede i intet tegn på akkumulation og sammenlignelige halveringstider.

Linearitet

Der er en positiv lineær korrelation mellem dosis og serumkoncentrationen af filgrastim, uanset om det administreres intravenøst eller subkutant. Efter subkutan administration af anbefalede doser blev serumkoncentrationer over 10 ng/ml opretholdt i 8 til 16 timer. Fordelingsvolumen i blodet er ca.

150 ml/kg.

5.3 Prækliniske sikkerhedsdata

Filgrastim blev undersøgt i toksicitetsstudier med gentagne doser af op til 1 års varighed, hvor der blev observeret ændringer, som kunne tilskrives de forventede farmakologiske virkninger, herunder leukocytstigning, myeloid hyperplasi i knoglemarv, ekstramedullær granulopoiese og forstørret milt. Alle disse ændringer svandt efter seponering.

Virkningerne af filgrastim på den prænatale udvikling er undersøgt hos rotter og kaniner. Intravenøs administration (80 µg/kg/dag) af filgrastim til kaniner under organogenese var toksisk for moderen, og der blev observeret øget spontan abort, tab efter implantation og reduceret gennemsnitlig levende kuldstørrelse og fostervægt.

Baseret på de rapporterede data for et andet filgrastimpræparat, der ligner Accofil, blev der observeret sammenlignelige fund samt en stigning i fostermisdannelser ved 100 µg/kg/dag, en maternelt toksisk dosis, der svarer til en systemisk eksponering på ca. 50-90 gange de eksponeringer, der ses hos patienter, som behandles med den kliniske dosis på 5 µg/kg/dag. NOAEL (no observed adverse effect level) for embryoføtal toksicitet i dette studie var 10 µg/kg/dag, hvilket svarede til en systemisk eksponering på ca. 3-5 gange de eksponeringer, der ses hos patienter, som behandles med den kliniske dosis.

Hos drægtige rotter blev der ikke observeret nogen maternel eller føtal toksicitet i doser på op til 575 µg/kg/dag. Afkom af rotter, der fik filgrastim administreret i den perinatale periode og i laktationsperioden, udviste forsinkelse i ekstern differentiering og væksthæmning (≥20 µg/kg/dag) og let nedsat overlevelsesrate (100 µg/kg/dag).

Der blev ikke observeret nogen indvirkning af filgrastim på han- eller hunrotters fertilitet.

6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1 Hjælpestoffer

Iseddikesyre

Natriumhydroxid

Sorbitol (E420)

Polysorbat 80

Vand til injektionsvæsker

6.2 Uforligeligheder

Accofil må ikke fortyndes med natriumchloridinfusionsvæske.

Fortyndet filgrastim kan adsorberes til glas- og plastmaterialer, medmindre det er fortyndet i 50 mg/ml (5 %) glucose-infusionsvæske, opløsning (se pkt.6.6).

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt.6.6.

6.3 Opbevaringstid

36 måneder.

Det er påvist, at den fortyndede opløsning til infusion er kemisk og fysisk stabil i 24 timer ved 2 °C til 8 °C. Fra et mikrobiologisk synspunkt bør produktet anvendes straks. Hvis infusionsopløsningen ikke anvendes med det samme, er opbevaringstiden og de øvrige forhold inden anvendelsen brugerens ansvar og må normalt ikke overstige 24 timer ved 2 °C til 8 °C, medmindre fortynding er foretaget under kontrollerede og godkendte, aseptiske forhold.

6.4 Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 °C-8 °C). Må ikke nedfryses

En utilsigtet enkelt eksponering over for frostgrader én gang påvirker ikke Accofil s stabilitet. Hvis eksponeringen overstiger 24 timer, eller hvis opløsningen fryses mere end en gang, må Accofil IKKE anvendes.

Inden for opbevaringstiden og ved ambulant brug kan patienterne tage lægemidlet ud af køleskabet og opbevare det ved stuetemperatur (ikke over 25°C) i en enkelt periode på op til 15 dage. Ved afslutningen af denne periode må lægemidlet ikke sættes tilbage i køleskabet, men skal bortskaffes.

Opbevar sprøjten i den ydre karton for at beskytte mod lys.

For det fortyndede lægemiddels opbevaringsforhold, se pkt.6.3.

6.5 Emballagetype og pakningsstørrelser

Fyldt injektionssprøjte med kanyle, med eller uden kanylebeskytter. Pakning indeholdende 1,3, 5, 7 eller 10 fyldte injektionssprøjter, med eller uden blisterpakning, samt spritserviet(ter). Pakningerne uden blisterpakning indeholder ingen kanylebeskytter. Blisterpakningerne er til injektionssprøjter med fortil monteret kanylebeskytter. De fyldte injektionssprøjter er fremstillet af type I-glas med en permanent isat kanyle af rustfrit stål i spidsen og med 1/40 trykte markeringer for graduering fra 0,1 ml til 1 ml på cylinderen. Kanylehætten på den fyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (se pkt.4.4). Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,5 ml injektionsvæske.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6 Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Hvis påkrævet kan Accofil fortyndes i 5 % glucose. Fortynding til en slutkoncentration på mindre end 0,2 ME (2 µg) pr. ml anbefales ikke.

Opløsningen skal inspiceres visuelt før brug. Kun klare opløsninger uden partikler må anvendes. Må ikke rystes.

Til patienter, som behandles med filgrastim, som er fortyndet til en koncentration under 1,5 ME (15 µg) pr. ml, skal der tilføjes humant serumalbumin til en slutkoncentration på 2 mg/ml. F.eks.: Ved en slutvolumen til injektion på 20 ml skal totaltdoser af filgrastim på under 30 ME (300 µg) gives med 0,2 ml 200 mg/ml (20 %) humant albuminopløsning tilsat.

Accofil indeholder ingen konserveringsmidler. Med tanke på den mulige risiko for mikrobiel kontaminering er Accofil fyldte injektionssprøjter kun beregnet til engangsbrug.

Ved fortynding med 5 % glucose er Accofil kompatibelt med glas og flere plastikmaterialer, herunder pvc, polyolefin (en co-polymer af polypropylen og polyethylen) og polypropylen.

Brug af den fyldte injektionssprøjte med kanylebeskytter

Kanylebeskytteren dækker kanylen efter injektion for at forhindre stikskader. Det påvirker

ikke injektionssprøjtens normale funktion. Tryk stemplet langsomt og jævnt i bund, til hele dosis er givet, og stemplet ikke kan trykkes længere ned. Mens der stadig trykkes på stemplet, fjernes injektionssprøjten fra patienten. Kanylebeskytteren dækker kanylen, når stemplet slippes.

Brug af den fyldte injektionssprøjte uden kanylebeskytter

Administrer dosis i henhold til standardprotokollen.

Bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Accord Healthcare Limited

Sage House, 319 Pinner Road,

North Harrow, Middlesex HA1 4HF,

Storbritannien

8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/14/946/003

EU/1/14/946/004

EU/1/14/946/011

EU/1/14/946/012

EU/1/14/946/013

EU/1/14/946/014

EU/1/14/946/015

EU/1/14/946/016

EU/1/14/946/018

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 18.09.2014

10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet