Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Brintellix (vortioxetine) – Produktresumé - N06AX26

Updated on site: 05-Oct-2017

Medicinens navnBrintellix
ATC-kodeN06AX26
Indholdsstofvortioxetine
ProducentH. Lundbeck A/S

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Brintellix 5 mg filmovertrukne tabletter

Brintellix 10 mg filmovertrukne tabletter

Brintellix 15 mg filmovertrukne tabletter

Brintellix 20 mg filmovertrukne tabletter

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Brintellix 5 mg filmovertrukne tabletter

En filmovertrukket tablet indeholder vortioxetinhydrobromid svarende til 5 mg vortioxetin (vortioxetine).

Brintellix 10 mg filmovertrukne tabletter

En filmovertrukket tablet indeholder vortioxetinhydrobromid svarende til 10 mg vortioxetin (vortioxetine).

Brintellix 15 mg filmovertrukne tabletter

En filmovertrukket tablet indeholder vortioxetinhydrobromid svarende til 15 mg vortioxetin (vortioxetine).

Brintellix 20 mg filmovertrukne tabletter

En filmovertrukket tablet indeholder vortioxetinhydrobromid svarende til 20 mg vortioxetin (vortioxetine).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet.

Brintellix 5 mg filmovertrukne tabletter

Lyserød, mandelformet (5 x 8,4 mm) filmovertrukket tablet præget med “TL” på den ene side og “5” på den anden side.

Brintellix 10 mg filmovertrukne tabletter

Gul, mandelformet (5 x 8,4 mm) filmovertrukket tablet præget med “TL” på den ene side og “10” på den anden side.

Brintellix 15 mg filmovertrukne tabletter

Orange, mandelformet (5 x 8,4 mm) filmovertrukket tablet præget med “TL” på den ene side og “15” på den anden side.

Brintellix 20 mg filmovertrukne tabletter

Rød, mandelformet (5 x 8,4 mm) filmovertrukket tablet præget med “TL” på den ene side og “20” på den anden side.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Behandling af moderate til svære depressive episoder hos voksne.

4.2Dosering og administration

Dosering

Startdosis og den anbefalede vedligeholdelsesdosis af Brintellix er 10 mg vortioxetin en gang dagligt til voksne under 65 år.

Afhængigt af den enkelte patients respons kan denne dosis øges til maksimalt 20 mg vortioxetin en gang dagligt eller nedsættes til mindst 5 mg vortioxetin en gang dagligt.

Når symptomerne på depression har fortaget sig, anbefales det at fortsætte behandlingen i mindst 6 måneder for at fastholde det antidepressive respons.

Behandlingsophør

Patienter, der behandles med Brintellix, kan umiddelbart seponere behandlingen. Gradvis nedtrapning af dosis er ikke nødvendig (se pkt. 5.1).

Særlige populationer

Ældre patienter

Den mindste virksomme dosis på 5 mg vortioxetin en gang dagligt bør altid anvendes som startdosis til patienter ≥ 65 år. Forsigtighed tilrådes ved behandling af patienter ≥ 65 år med doser over 10 mg vortioxetin en gang dagligt, da der kun foreligger begrænsede data for dette (se pkt. 4.4).

CYP-hæmmere

Afhængigt af den enkelte patients respons kan det overvejes at give en lavere dosis vortioxetin ved samtidig behandling med potente CYP2D6-hæmmere (f.eks. bupropion, quinidin, fluoxetin, paroxetin) (se pkt. 4.5).

CYP-induktorer

Afhængigt af den enkelte patients respons kan det overvejes at justere dosis af vortioxetin ved samtidig behandling med en bred CYP-induktor (f.eks. rifampicin, carbamazepin, phenytoin) (se pkt. 4.5).

Pædiatrisk population

Brintellix’ sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data (se pkt. 4.4).

Administration

Brintellix er til oral anvendelse.

De filmovertrukne tabletter kan tages med eller uden samtidig fødeindtagelse.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Samtidig anvendelse af ikke-selektive monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere) eller selektive MAO-A-hæmmere (se pkt. 4.5).

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Pædiatrisk population

Brintellix anbefales ikke til behandling af depression hos patienter under 18 år, da vortioxetins sikkerhed og virkning hos denne aldersgruppe ikke er klarlagt (se pkt. 4.2). I kliniske studier med børn og unge, der blev behandlet med andre antidepressiva, forekom selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed (især aggression, trodsighed og vrede) hyppigere i behandlingsgruppen end i placebogruppen.

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktive handlinger og selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der er sket en signifikant remission af sygdommen. Eftersom en bedring af depressionen måske ikke ses før efter flere ugers behandling, bør patienten følges tæt, indtil der kan ses bedring. Generel klinisk erfaring viser, at selvmordsrisikoen kan øges i de tidlige stadier af remission.

Patienter med selvmordsrelaterede hændelser i anamnesen og patienter, der udviser en signifikant grad af selvmordstanker eller selvmordsforsøg inden behandling, har større risiko for

selvmordstanker eller for at forsøge at begå selvmord og bør følges tæt under behandlingen. En metaanalyse af placebokontrollerede kliniske studier med antidepressiva hos voksne patienter med psykiatriske lidelser viste en øget risiko for selvmordsrelateret adfærd hos patienter under 25 år, der blev behandlet med antidepressiva, sammenlignet med placebo.

Tæt overvågning, især af patienter i højrisikogruppe, bør ledsage den medicinske behandling særlig ved behandlingsstart og efter dosisændring. Patienter (og deres omsorgspersoner) skal informeres om nødvendigheden af overvågning for forekomst af en hvilken som helst klinisk

forværring, selvmordsrelateret adfærd eller selvmordstanker samt unormal adfærd og om, at de straks skal søge læge, hvis disse symptomer opstår.

Krampeanfald

Antidepressiva indebærer en potentiel risiko for krampeanfald. Derfor bør behandling med Brintellix indledes med forsigtighed hos patienter med krampeanfald i anamnesen eller med ustabil epilepsi (se pkt. 4.5). Behandlingen skal seponeres hos patienter, der udvikler krampeanfald, eller som får en øget anfaldsfrekvens.

Serotonergt syndrom eller malignt neuroleptikasyndrom

Under behandling med Brintellix kan der forekomme serotonergt syndrom eller malignt neuroleptikasyndrom, som er potentielt livstruende tilstande. Risikoen for disse syndromer øges ved samtidig anvendelse af serotonerge stoffer (herunder triptaner), lægemidler, der hæmmer serotonins metabolisme (herunder MAO-hæmmere), antipsykotika og andre dopaminantagonister. Patienterne bør kontrolleres for symptomer på serotonergt syndrom og malignt neuroleptikasyndrom (se pkt. 4.3 og 4.5).

Symptomerne på et serotonergt syndrom omfatter ændringer i mental tilstand (f.eks. agitation, hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (f.eks. takykardi, labilt blodtryk, hypertermi), neuromuskulære forstyrrelser (f.eks. hyperrefleksi, manglende koordination) og/eller gastrointestinale symptomer (f.eks. kvalme, opkastning, diaré). Hvis disse symptomer opstår, skal behandlingen med Brintellix afbrydes med det samme og symptomatisk behandling indledes.

Mani/hypomani

Brintellix bør anvendes med forsigtighed til patienter med mani/hypomani i anamnesen og seponeres, hvis patienten er på vej ind i en manisk fase.

Blødning

Blødningsforstyrrelser såsom ekkymose, purpura og andre blødningshændelser såsom gastrointestinal eller gynækologisk blødning er blevet indberettet i sjældne tilfælde i forbindelse med brug af antidepressiva med serotonerg virkning (SSRI, SNRI). Forsigtighed tilrådes hos patienter, der tager antikoagulantia og/eller lægemidler med kendt påvirkning af trombocytfunktionen [f.eks. atypiske antipsykotika og phenothiaziner, de fleste tricykliske antidepressiva, non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), acetylsalicylsyre (ASA)] (se pkt. 4.5) samt hos patienter med blødningstendens/blødningsforstyrrelser.

Hyponatriæmi

I forbindelse med brug af antidepressiva med serotonerg effekt (SSRI, SNRI) er der indberettet sjældne tilfælde af hyponatriæmi, som formentlig skyldes uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon (SIADH-syndrom). Forsigtighed tilrådes hos patienter i risikogruppe såsom ældre, patienter med levercirrose eller patienter, der er i samtidig behandling med lægemidler, der kan forårsage hyponatriæmi.

Det bør overvejes at seponere Brintellix hos patienter med symptomatisk hyponatriæmi og iværksætte passende intervention.

Ældre

Der foreligger begrænsede data om anvendelse af Brintellix til ældre patienter med moderate til svære depressive episoder. Forsigtighed tilrådes derfor ved behandling af patienter ≥ 65 år med doser over 10 mg vortioxetin en gang dagligt (se pkt. 4.8 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Der foreligger begrænsede data for patienter med svært nedsat nyrefunktion. Forsigtighed tilrådes (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Vortioxetin er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat leverfunktion, og forsigtighed tilrådes ved behandling af disse patienter (se pkt. 5.2).

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Vortioxetin metaboliseres i omfattende grad i leveren; primært gennem oxidation katalyseret af CYP2D6 og i mindre grad af CYP3A4/5 og CYP2C9 (se pkt. 5.2).

Andre lægemidlers potentielle påvirkning af vortioxetin

Irreversible ikke-selektive MAO-hæmmere

På grund af risikoen for serotonergt syndrom er vortioxetin kontraindiceret i enhver kombination med irreversible ikke-selektive MAO-hæmmere. Vortioxetin må ikke initieres før mindst 14 dage efter seponering af en irreversibel ikke-selektiv MAO-hæmmer. Vortioxetin skal seponeres mindst 14 dage før start på behandling med en irreversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer (se pkt. 4.3).

Reversibel, selektiv MAO-A-hæmmer (moclobemid)

Kombination af vortioxetin med en reversibel og selektiv MAO-A-hæmmer som moclobemid er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Hvis kombination er nødvendig, skal det tillagte lægemiddel gives i mindste dosering og under tæt klinisk monitorering for serotonergt syndrom (se pkt. 4.4).

Reversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer (linezolid)

Kombination af vortioxetin med en svag reversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer som antibiotikummet linezolid er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Hvis kombination er nødvendig, skal det tillagte lægemiddel gives i mindste dosering og under tæt klinisk monitorering for serotonergt syndrom (se pkt. 4.4).

Irreversible, selektive MAO-B-hæmmere (selegilin, rasagilin)

Selv om risikoen for serotonergt syndrom forventes at være lavere med selektive MAO-B-hæmmere end med MAO-A-hæmmere, skal der udvises forsigtighed ved kombination af vortioxetin og irreversible MAO-B-hæmmere såsom selegilin og rasagilin. Tæt monitorering for serotonergt syndrom er nødvendig ved samtidig brug (se pkt. 4.4).

Serotonerge lægemidler

Samtidig behandling med serotonerge lægemidler (f.eks. tramadol, sumatriptan og andre triptaner) kan medføre serotonergt syndrom (se pkt. 4.4).

Perikon

Samtidig brug af antidepressiva med serotonerg virkning og naturlægemidler, der indeholder perikon (Hypericum perforatum), kan medføre en øget forekomst af bivirkninger inklusive serotonergt syndrom (se pkt. 4.4).

Lægemidler, der sænker krampetærsklen

Antidepressiva med serotonerg virkning kan sænke krampetærsklen. Forsigtighed tilrådes ved samtidig brug af andre lægemidler, der kan sænke krampetærsklen [f.eks. antidepressiva (tricykliske, SSRI eller SNRI), antipsykotika (phenothiaziner, thioxanthener og butyrophenoner), mefloquin, bupropion og tramadol] (se pkt. 4.4).

Elektrokonvulsiv terapi (ECT)

Der er ingen klinisk erfaring med ECT og samtidig administration af vortioxetin. Forsigtighed tilrådes.

CYP2D6-hæmmere

Eksponeringen for vortioxetin steg med faktor 2,3 målt som areal under kurven (AUC) ved samtidig administration af vortioxetin 10 mg/dag og bupropion (en potent CYP2D6-hæmmer) 150 mg to gange dagligt i 14 dage hos raske forsøgspersoner. Co-administration resulterede i en højere forekomst af bivirkninger, når bupropion blev føjet til vortioxetin, end når vortioxetin blev føjet til bupropion. Afhængigt af den enkelte patients respons kan det overvejes at give en lavere dosis vortioxetin ved tilføjelse af potente CYP2D6-hæmmere (f.eks. bupropion, quinidin, fluoxetin, paroxetin) til behandling med vortioxetin (se pkt. 4.2).

CYP3A4-hæmmere og CYP2C9-hæmmere

Når vortioxetin blev tilføjet efter administration af ketoconazol (en CYP3A4/5- og P-glykoprotein- hæmmer) 400 mg/dag i 6 dage eller af fluconazol (en CYP2C9-, CYP2C19- og CYP3A4/5-hæmmer) 200 mg/dag i 6 dage til raske forsøgspersoner, observeredes en stigning på henholdsvis faktor 1,3 og 1,5 i AUC for vortioxetin. Dosisjustering er ikke nødvendig.

Interaktioner hos patienter med nedsat CYP2D6-metabolisme

Samtidig administration af potente CYP3A4-hæmmere (såsom itraconazol, voriconazol, clarithromycin, telithromycin, nefazodon, conivaptan og mange HIV-proteasehæmmere) og CYP2C9- hæmmere (såsom fluconazol og amiodaron) til patienter med nedsat CYP2D6-metabolisme (se pkt.

5.2) er ikke undersøgt specifikt, men forventes at føre til en betydeligt øget eksponering for vortioxetin hos denne patientgruppe sammenlignet med den moderate effekt beskrevet ovenfor.

Der sås ingen hæmmende virkning af 40 mg omeprazol (CYP2C19-hæmmer) som enkeltdosis på vortioxetins farmakokinetiske egenskaber efter gentagne doser hos raske forsøgspersoner.

CYP-induktorer

Når en enkelt dosis på 20 mg vortioxetin blev tilføjet efter administration af rifampicin (en bred induktor af CYP-isoenzymer) 600 mg/dag i 10 dage til raske forsøgspersoner, observeredes en formindskelse på 72 % i AUC for vortioxetin. Afhængigt af den enkelte patients respons kan det overvejes at justere dosis af vortioxetin, hvis en bred CYP-induktor (f.eks. rifampicin, carbamazepin, phenytoin) føjes til behandling med vortioxetin (se pkt. 4.2).

Alkohol

Efter co-administration af en enkeltdosis af vortioxetin på 20 mg eller 40 mg og en enkeltdosis ethanol (0,6 g/kg) til raske forsøgspersoner observeredes ingen påvirkning af hverken vortioxetins eller ethanols farmakokinetik eller signifikant nedsættelse af kognitiv funktion sammenholdt med placebo. Indtagelse af alkohol må dog frarådes under antidepressiv behandling.

Acetylsalicylsyre

Hos raske forsøgspersoner observeredes ingen virkning af gentagne doser acetylsalicylsyre150 mg/dag på farmakokinetikken efter gentagne doser vortioxetin.

Vortioxetins potentielle påvirkning af andre lægemidler

Antikoagulantia og trombocythæmmende lægemidler

Der sås ingen signifikante påvirkninger sammenholdt med placebo af INR, protrombin eller plasma- R-/S-warfarin efter administration af gentagne doser vortioxetin sammen med stabile doser warfarin hos raske forsøgspersoner. Der sås heller ingen signifikant hæmmende virkning på trombocytaggregation eller farmakokinetikken af acetylsalicylsyre eller salicylsyre sammenholdt med placebo, når acetylsalicylsyre 150 mg/dag blev administreret til raske forsøgspersoner efter gentagne doser vortioxetin. Ligesom for andre serotonerge lægemidler bør der dog udvises forsigtighed, når vortioxetin kombineres med orale antikoagulantia eller trombocythæmmende lægemidler, da den potentielle risiko for blødninger, der kan henføres til en farmakodynamisk interaktion (se pkt. 4.4), kan være øget.

CYP-substrater

In vitro udviste vortioxetin ikke relevant potentiale på hæmning eller induktion af CYP-isoenzymer (se pkt. 5.2).

Efter gentagne doser vortioxetin til raske forsøgspersoner sås der ikke hæmmende virkninger på CYP- isoenzymerne CYP2C19 (omeprazol, diazepam), CYP3A4/5 (ethinylestradiol, midazolam), CYP2B6 (bupropion), CYP2C9 (tolbutamid, S-warfarin), CYP1A2 (caffein) eller CYP2D6 (dextromethorphan).

Der sås ingen farmakodyanamiske interaktioner. Der sås ingen signifikant nedsættelse af den kognitive funktion i forhold til placebo efter samtidig administration af vortioxetin og en enkelt dosis diazepam på 10 mg. Der sås ingen signifikant påvirkning i forhold til placebo af niveauet af kønshormoner efter co-administration af vortioxetin og et oralt kontraceptivum af kombinationstypen (ethinylestradiol 30 µg/ levonorgestrel 150 µg).

Lithium, tryptophan

Der sås ingen klinisk relevant effekt efter administration af gentagne doser vortioxetin til raske forsøgspersoner, eksponeret for lithium ved steady state. Der foreligger dog rapporter om forstærket virkning, hvis der samtidig gives antidepressiva med serotonerg virkning og lithium eller tryptophan, og forsigtighed tilrådes derfor ved samtidig brug af vortioxetin og disse lægemidler.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af vortioxetin til gravide kvinder.

Dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Følgende symptomer kan forekomme hos nyfødte, hvis mødre har taget serotonerge lægemidler sidst i graviditeten: vejrtrækningsbesvær, cyanose, apnø, krampeanfald, ustabil temperatur, besvær med at spise, opkastning, hypoglykæmi, hypertoni, hypotoni, hyperrefleksi, tremor, spjætten, irritabilitet, letargi, konstant gråd, døsighed og søvnbesvær. Disse symptomer kan enten skyldes abstinenssymptomer eller overdreven serotonerg aktivitet. I de fleste tilfælde indtraf disse komplikationer umiddelbart eller kort tid (<24 timer) efter fødslen.

Epidemiologiske data tyder på, at brug af SSRI-antidepressiva under graviditet, især sidst i graviditeten, kan øge risikoen for persisterende pulmonal hypertension hos nyfødte (PPHN). Selv om ingen studier har undersøgt forbindelsen mellem PPHN og behandling med vortioxetin, kan en potentiel risiko ikke udelukkes i betragtning af den beslægtede virkningsmekanisme (øgning af serotoninkoncentrationer).

Brintellix bør ikke anvendes under graviditet, medmindre kvindens kliniske tilstand kræver behandling med vortioxetin.

Amning

De tilgængelige data fra dyrestudier viser, at vortioxetin/dets metabolitter udskilles i mælk. Det forventes, at vortioxetin udskilles i human mælk (se pkt. 5.3).

En risiko for det ammede barn kan derfor ikke udelukkes.

Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med Brintellix seponeres/undgås, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Fertilitetsstudier af vortioxetin hos han- og hunrotter viste ingen påvirkning af fertilitet, sædkvalitet eller parringsadfærd (se pkt. 5.3).

Der er indberettet tilfælde af reversibel påvirkning af sædkvaliteten hos mennesker for beslægtede antidepressiva (SSRI). Påvirkning af human fertilitet er endnu ikke observeret.

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Brintellix påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Patienterne bør imidlertid udvise forsigtighed, når de fører motorkøretøj eller betjener farlige maskiner

– især ved behandlingsstart og dosisændring.

4.8Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Den hyppigste bivirkning var kvalme. Bivirkningerne var sædvanligvis lette eller moderate og indtrådte i løbet af de første to behandlingsuger. Bivirkningerne var sædvanligvis forbigående og

medførte normalt ikke seponering. Gastrointestinale bivirkninger såsom kvalme optrådte hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Bivirkninger opstillet i tabelform

Bivirkninger er anført nedenfor i henhold til følgende konvention: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

SYSTEMORGANKLASSE

HYPPIGHED

BIVIRKNINGER

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt

Hyponatriæmi

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Unormale drømme

Nervesystemet

Almindelig

Svimmelhed

 

Ikke kendt

Serotonergt syndrom

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Flushing

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Kvalme

 

Almindelig

Diaré,

 

 

obstipation,

 

 

opkastning

Hud og subkutane væv

Almindelig

Pruritus, herunder generaliseret

 

 

pruritus

 

Ikke almindelig

Natlige svedudbrud

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Ældre patienter

Ved doser ≥10 mg vortioxetin en gang dagligt var seponeringsraten i studierne højere for patienter ≥65 år.

Ved doser på 20 mg vortioxetin en gang dagligt var forekomsten af kvalme og obstipation højere hos patienter ≥65 år (henholdsvis 42 % og 15 %) end hos patienter <65 år (henholdsvis 27 % og 4 %) (se pkt. 4.4).

Seksuel dysfunktion

I de kliniske studier blev seksuel dysfunktion vurderet ved hjælp af ASEX-skalaen (Arizona Sexual Experience Scale). Ved doser på 5-15 mg sås ingen afvigelser fra placebo, hvorimod en dosis på 20 mg vortioxetin var forbundet med en højere frekvens af seksuel dysfunktion opstået under behandlingen (TESD) (se pkt. 5.1).

Klasseeffekt

Epidemiologiske studier hovedsageligt udført hos patienter på 50 år og opefter viser en øget risiko for knoglebrud hos patienter i behandling med farmakologisk beslægtede antidepressiva (SSRI’er eller TCA’er). Mekanismen bag dette er ukendt, og det vides ikke, om denne risiko også er relevant for vortioxetin.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

Der er begrænset erfaring med overdosering af vortioxetin.

Indtagelse af vortioxetin inden for dosisområdet 40-75 mg har medført forstærkning af følgende bivirkninger: kvalme, postural svimmelhed, diaré, abdominalgener, generaliseret pruritus, døsighed og flushing.

Overdosering bør håndteres med behandling af de kliniske symptomer og passende monitorering. Opfølgning på specialafdeling anbefales.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Psykoanaleptika: Andre antidepressiva, ATC-kode: N06AX26

Virkningsmekanisme

Vortioxetins virkningsmekanisme menes at hænge sammen med dets direkte modulering af serotonerg receptoraktivitet og hæmning af serotonin- (5-HT-) transportøren. Prækliniske data indikerer, at vortioxetin er en 5-HT3-, 5-HT7- og 5-HT1D-receptorantagonist, en partiel 5-HT1B-receptoragonist, en 5-HT1A-receptoragonist og en hæmmer af 5-HT-transportøren, hvilket fører til modulering af flere neurotransmittersystemer, herunder primært det serotonerge, men muligvis også det noradrenerge, dopaminerge, histaminerge, acetylcholinerge, GABAerge og glutaminerge system. Denne multimodale aktivitet anses for at være ansvarlig for vortioxetins antidepressive og anxiolytika- lignende virkning og den forbedring af den kognitive funktion, indlæring og hukommelse, som er observeret i dyrestudier af vortioxetin. Det er dog endnu uafklaret, hvorledes påvirkningen af den enkelte receptor bidrager til den observerede farmakodynamiske profil, og der bør udvises forsigtighed med at ekstrapolere data direkte fra dyr til mennesker.

Hos mennesker er der udført to studier med positron-emissiontomografi (PET-studier) med 5-HT- transportørligander (11C-MADAM eller 11C-DASB) for at kvantificere 5-HT-transportørbindingen i hjernen ved forskellige dosisniveauer. Den gennemsnitlige binding af 5-HT-transportører i raphe nuclei var ca. 50 % ved 5 mg/dag, 65 % ved 10 mg/dag, mens de steg til over 80 % ved 20 mg/dag.

Klinisk virkning og sikkerhed

Vortioxetins effekt og sikkerhed er undersøgt i et klinisk program, der omfattede over 6.700 patienter, hvoraf over 3.700 blev behandlet med vortioxetin i korttidsstudier (≤12 uger) af moderate til svære depressive episoder. Der blev udført 12 dobbeltblindede, placebokontrollerede 6- eller 8-ugers studier med fast dosering for at undersøge vortioxetins korttidseffekt på moderate til svære depressive episoder hos voksne (herunder ældre). Vortioxetins virkning blev påvist med mindst én dosisgruppe i 9 af de 12 studier, som viste en forskel på mindst 2 point i forhold til placebo på MADRS-skalaen (Montgomery and Åsberg Depression Rating Scale) eller den samlede score på Hamiltons depressionsskala med 24 punkter (HAM-D24). Den kliniske relevans af dette blev yderligere understøttet af andelen med respons eller remission og forbedret score på CGI-I (Clinical Global Impression – Global Improvement). Effekten af vortioxetin steg med stigende doser.

Effekten i de enkelte studier blev understøttet af metaanalysen (MMRM) af gennemsnitsændringen fra baseline i den samlede MADRS-score i uge 6/8 i de kortvarige, placebokontrollerede studier hos voksne. I metaanalysen var den samlede gennemsnitsforskel fra placebo statistisk signifikant på tværs af studierne: -2,3 point (p=0,007); -3,6 point (p<0,001) og -4,6 point (p<0,001) for hhv. 5, 10 og 20 mg/dag. 15 mg/dag administrationen adskilte sig ikke fra placebo i metaanalysen, men gennemsnitsforskellen fra placebo var -2,6 point. Effekten af vortioxetin er understøttet af den poolede respondentanalyse, hvor procentdelen af responderende varierede fra 46 % til 49 % for vortioxetin i forhold til 34 % for placebo (p<0,01); NRI-analyse).

Endvidere blev der vist virkning af vortioxetin på et bredt udvalg af depressive symptomer (vurderet som bedring i scoren for alle de enkelte punkter på MADRS) i dosisområdet 5-20 mg/dag.

Effekten af vortioxetin 10 og 20 mg/dag versus agomelatin 25 og 50 mg/dag blev derudover vist i et 12-ugers dobbeltblindet, sammenlignende studie med fleksibel dosis hos patienter med moderate til svære depressive episoder. Vortioxetin var statistisk signifikant bedre end agomelatin målt på forbedring i den samlede MADRS-score. Den kliniske relevans af dette blev understøttet af andelen af patienter med respons og remission og forbedring på CGI-I.

Vedligeholdelse

Et studie, der undersøgte forebyggelse af recidiv, påviste fastholdelse af den antidepressive effekt. Patienter i remission efter en initial 12-ugers periode med åben behandling med vortioxetin blev randomiseret dobbeltblindet til vortioxetin 5 eller 10 mg/dag eller placebo og observeret for recidiv i en periode på mindst 24 uger (24 til 64 uger). Vortioxetin var bedre (p=0,004) end placebo, hvad angår det primære effektmål, tid til recidiv af moderat til svære depressiv episode, med en hazard ratio på 2,0. Således var risikoen for recidiv dobbelt så høj i placebogruppen som i gruppen, der fik vortioxetin.

Ældre

I det 8-ugers dobbeltblindede, placebokontrollerede studie med fast dosering hos ældre depressive patienter (i alderen ≥65 år, n=452, hvoraf 156 fik vortioxetin) var vortioxetin 5 mg/dag superior i forhold til placebo målt som bedring af totalscore på MADRS og HAM-D24. Effekten af vortioxetin sammenlignet med placebo afveg med 4,7 point på totalscore på MADRS i uge 8 (MMRM-analyse).

Patienter med svær depression eller med depression og mange angstsymptomer

Hos patienter med svær depression (baseline MADRS-totalscore ≥30) og hos patienter med depression og mange angstsymptomer (baseline HAM-A-totalscore ≥20) udviste vortioxetin også effekt i korttidsstudierne hos voksne (den samlede gennemsnitsforskel fra placebo i MADRS totalscore i uge 6/8 afveg med henholdsvis 2,8-7,3 point og 3,6-7,3 point (MMRM-analyse)). I studiet kun med ældre var vortioxetin også virksomt hos disse patienter.

Opretholdelse af den antidepressive effekt blev også påvist hos denne patientpopulation i langtidsstudiet til forebyggelse af recidiv.

Virkningen af vortioxetin bedømt ud fra scoringen i DSST (the Digit Symbol Substitution Test) og UPSA (the University of California San Diego Performance-Based Skills Assessment) (objektive mål) og ud fra scoringen i spørgeskemaerne PDQ (the Perceived Deficits Questionnaire) og CPFQ (the Cognitive and Physical Functioning Questionnaire) (subjektive mål)

Virkningen af vortioxetin (5-20 mg dagligt) på patienter med moderate til svære depressive episoder er blevet undersøgt i to placebokontrollerede korttidsstudier med voksne og ét med ældre.

Vortioxetin havde statistisk signifikant virkning sammenlignet med placebo i DSST fra = 1,75 (p = 0,019) til 4,26 (p <0,0001) i de to studier med voksne og = 2,79 (p = 0,023) i studiet med ældre. Vortioxetin adskilte sig fra placebo (p<0,05) med en standardiseret virkning på 0,35 i meta-analyserne (ANCOVA, LOCF) af den gennemsnitlige ændring fra baseline i DSST antal af korrekte symboler i alle tre studier. Når der justeredes for ændring på MADRS, viste den samlede score i meta-analyserne af de samme studier, at vortioxetin adskilte sig fra placebo (p<0,05) med en standardiseret virkning på 0,24.

Et studie undersøgte virkningen af vortioxetin på funktionsevnen ved hjælp af testen UPSA. Vortioxetin adskilte sig fra placebo statistisk set med et resultat på 8,0 point for vortioxetin i forhold til 5,1 point for placebo (p=0,0003).

I et studie var vortioxetin bedre end placebo på subjektive mål vurderet vha. PDQ med resultater på - 14,6 for vortioxetin og -10,5 for placebo (p=0,002). Vortioxetin adskilte sig ikke fra placebo på

subjektive mål vurderet vha. CPFQ med et resultat på -8,1 for vortioxetin og -6,9 for placebo (p=0,086).

Tolerabilitet og sikkerhed

Vortioxetins sikkerhed og tolerabilitet er påvist i dosisområdet 5-20 mg/dag i både korttids- og langtidsstudier. Vedrørende bivirkninger, se pkt. 4.8.

Vortioxetin øgede ikke forekomsten af insomni eller døsighed sammenlignet med placebo.

I kliniske, placebokontrollerede korttids- og langtidsstudier blev potentielle seponeringssymptomer systematisk evalueret efter abrupt seponering af vortioxetin. Der var ingen klinisk relevant forskel i forhold til placebo i forekomsten eller arten af seponeringssymptomer efter hverken korttidsbehandling (6-12 uger) eller langtidsbehandling (24-64 uger) med vortioxetin.

Forekomsten af selvindberettede seksuelle bivirkninger var lav og sammenlignelig med placebo i kliniske korttids- og langtidsstudier med vortioxetin. I studier, der anvendte ASEX-skalaen (Arizona Sexual Experience Scale), sås ingen klinisk relevant forskel i forekomsten af seksuel dysfunktion opstået under behandlingen (TESD), og ASEX-totalscoren viste ingen klinisk relevant forskel i symptomerne på seksuel dysfunktion ved en vortioxetindosis på 5-15 mg/dag i forhold til placebo. Ved en dosis på 20 mg/dag sås en stigning i TESD i forhold til placebo (en forskel i forekomsten på 14,2 %, 95 % CI [1,4; 27,0]).

I kliniske korttids- eller langtidsstudier påvirkede vortioxetin ikke legemsvægt, hjertefrekvens eller blodtryk i forhold til placebo.

Der blev ikke observeret klinisk signifikante ændringer i lever- eller nyrefunktionen i kliniske studier.

Vortioxetin har ikke vist klinisk signifikant påvirkning af EKG-parametre, herunder QT-, QTc-, PR- og QRS-intervallet, hos patienter med moderate til svære depressive episoder. I et omfattende studie af QTc-intervallet hos raske forsøgspersoner, der fik doser på op til 40 mg dagligt, blev der ikke observeret potentiale for forlængelse af QTc-intervallet.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier med vortioxetin hos børn under 7 år ved moderate til svære depressive episoder (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier med vortioxetin hos børn i alderen 7-18 år ved moderate til svære depressive episoder (se pkt. 4.2 for yderligere oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Vortioxetin absorberes langsomt, men effektivt efter oral administration, og maksimal plasmakoncentration nås i løbet af 7-11 timer. Efter gentagne doser på 5, 10 eller 20 mg/dag sås gennemsnitsværdier for Cmax 9-33 ng/ml. Absolut biotilgængelighed er 75 %. Fødeindtagelse påvirkede ikke farmakokinetikken (se pkt. 4.2).

Fordeling

Det gennemsnitlige fordelingsvolumen (Vss) er 2.600 l, hvilket indikerer betydelig ekstravaskulær fordeling. Vortioxetin bindes med høj affinitet til plasmaproteiner (98-99 %), og bindingen synes at være uafhængig af vortioxetins plasmakoncentration.

Biotransformation

Vortioxetin metaboliseres i omfattende grad i leveren og primært gennem oxidation katalyseret af CYP2D6 og i mindre grad af CYP3A4/5 og CYP2C9 og efterfølgende konjugering til glukuronsyre. Der blev ikke observeret hæmmende eller inducerende virkning af vortioxetin på CYP-isoenzymerne CYP1A2, CYP2A6, CYP2B6, CYP2C8, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6, CYP2E1 eller CYP3A4/5 (se pkt. 4.5) i lægemiddel-interaktionsstudier. Vortioxetin er et svagt P-gp-substrat og en svag P- gp-hæmmer.

Vortioxetins primære metabolit er farmakologisk inaktiv.

Elimination

Gennemsnitlig halveringstid og oral clearance er henholdsvis 66 timer og 33 l/time. Ca. 2/3 af vortioxetins inaktive metabolitter udskilles i urinen og ca. 1/3 i fæces. Der udskilles kun ubetydelige mængder vortioxetin i fæces. Steady state-plasmakoncentrationer nås i løbet af ca. 2 uger.

Linearitet/non-linearitet

Farmakokinetikken er lineær og uafhængig af tid i det undersøgte dosisinterval (2,5 til 60 mg/dag).

I overensstemmelse med halveringstiden er akkumuleringsindekset 5-6, baseret på AUC0-24h efter gentagne doser på 5-20 mg/dag.

Særlige populationer

Ældre

Hos ældre forsøgspersoner (i alderen ≥65 år; n=20) steg eksponeringen for vortioxetin med op til 27 % (Cmax og AUC) i forhold til hos unge raske kontrolpersoner (i alderen ≤45 år) efter gentagne doser på 10 mg/dag. Den laveste virksomme dosis på 5 mg vortioxetin en gang dagligt bør altid anvendes som startdosis til patienter ≥65 år (se pkt. 4.2), og der skal udvises forsigtighed ved ordination af doser over 10 mg vortioxetin en gang dagligt til ældre patienter (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Efter en enkelt dosis vortioxetin på 10 mg forårsagede nedsat nyrefunktion – estimeret i henhold til Cockcroft-Gault-formlen (let, moderat eller svær; n=8 pr. gruppe) – moderate stigninger i eksponeringen (op til 30 %) sammenlignet med raske, matchende kontrolpersoner. Hos patienter med nyresygdom i terminalfasen gik kun en lille andel af vortioxetin tabt under dialyse (AUC og Cmax var henholdsvis 13 % og 27 % lavere; n=8) efter en enkelt dosis vortioxetin på 10 mg. Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion

Efter en enkelt dosis vortioxetin på 10 mg sås ingen påvirkning af vortioxetins farmakokinetik (ændringer i AUC var under 10 %) ved let til moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh-klasse A eller B; n=8 pr. gruppe). Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 4.2). Vortioxetin er ikke undersøgt

hos patienter med svært nedsat leverfunktion, og forsigtighed tilrådes ved behandling af denne patientgruppe (se pkt. 4.4).

CYP2D6-genotyper

Plasmakoncentrationen af vortioxetin var ca. dobbelt så høj hos patienter med nedsat CYP2D6- metabolisme i forhold til patienter med normal metabolisme. Co-administration af potente CYP3A4/2C9-hæmmere til patienter med nedsat CYP2D6-metabolisme kan potentielt resultere i højere eksponering (se pkt. 4.5).

Hos patienter med ultrahurtig CYP2D6-metabolisme lå plasmakoncentrationen ved vortioxetin 10 mg/dag mellem de plasmakoncentrationer, som blev opnået med henholdsvis 5 mg/dag og 10 mg/dag hos patienter med hurtig CYP2D6-metabolisme.

Som for alle patienter kan justering af dosis overvejes, afhængigt af den enkelte patients respons (se pkt. 4.2).

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

I de generelle toksicitetsstudier var administration af vortioxetin til mus, rotter og hunde især forbundet med CNS-relaterede kliniske symptomer. De omfatter spytflåd (rotte og hund), pupildilatation (hund) og to tilfælde af kramper hos hunde i det generelle toksicitetsstudieprogram. Der blev påvist et dosisniveau uden effekt på tendensen til krampeanfald med en sikkerhedsmargin på 5 ved den maksimale anbefalede terapeutiske dosis på 20 mg/dag. Toksicitet i målorganer var begrænset til nyrer (rotter) og lever (mus og rotter). Forandringer i nyrerne hos rotter (glomerulonefritis, obstruktion af nyretubuli, krystallinsk materiale i nyretubuli) og i leveren hos mus og rotter (hepatocellulær hypertrofi, hepatocytnekrose, galdevejshyperplasi, krystallinsk materiale i galdegange) forekom ved eksponeringer over 10 gange (mus) og 2 gange (rotter) den humane eksponering ved den maksimale anbefalede terapeutiske dosis på 20 mg/dag. Disse fund blev især tilskrevet obstruktion af henholdsvis nyretubuli og galdegange forårsaget af gnaverspecifikke vortioxetin-relateret krystallinske forbindelser, og risikoen anses for at være lav hos mennesker.

Vortioxetin var ikke genotoksisk i en standardrække af in vitro- og in vivo-tests.

Ud fra resultaterne fra konventionelle toårige karcinogenicitetsstudier hos mus og rotter anses vortioxetin ikke for at indebære en risiko for karcinogenicitet hos mennesker.

Vortioxetin påvirkede ikke rotters fertilitet, parringsadfærd, reproduktionsorganer eller sædmorfologi og -motilitet. Vortioxetin var ikke teratogent hos rotter og kaniner, men der er set reproduktionstoksicitet i form af påvirkning af fostervægt og forsinket ossifikation hos rotter ved eksponering for mere end 10 gange den humane eksponering ved den maksimale anbefalede terapeutiske dosis på 20 mg/dag. Tilsvarende påvirkning sås hos kaniner ved subterapeutisk eksponering.

I et præ- og postnatalt studie hos rotter blev vortioxetin sat i forbindelse med øget mortalitet hos afkommet, nedsat vægtstigning og forsinket udvikling af afkommet ved doser, der ikke medførte toksicitet hos moderdyret, og resulterede i eksponeringer svarende til niveauet hos mennesker efter administration af vortioxetin 20 mg/dag (se pkt. 4.6).

Vortioxetin-relaterede forbindelser blev udskilt i mælken hos diegivende rotter (se pkt. 4.6).

I toksicitetsstudier hos juvenile rotter stemte alle fund relateret til behandling med vortioxetin overens med fundene hos voksne dyr.

Det aktive stof vortioxetinhydrobromid er klassificeret som et PBT-stof (persistent, bioakkumulerende og toksisk; skadeligt for fisk). Ved den anbefalede brug til patienter anses vortioxetin imidlertid at udgøre en ubetydelig risiko for vandmiljøet og landmiljøet (regler for bortskaffelse, se pkt. 6.6).

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Brintellix 5 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne

Mannitol

Mikrokrystallinsk cellulose

Hydroxypropylcellulose

Natriumstivelsesglycolat (type A)

Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Hypromellose

Macrogol 400

Titandioxid (E171)

Jernoxid, rød (E172)

Brintellix 10 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne

Mannitol Mikrokrystallinsk cellulose Hydroxypropylcellulose

Natriumstivelsesglycolat (type A) Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Hypromellose

Macrogol 400

Titandioxid (E171)

Jernoxid, gul (E172)

Brintellix 15 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne

Mannitol Mikrokrystallinsk cellulose Hydroxypropylcellulose

Natriumstivelsesglycolat (type A) Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Hypromellose

Macrogol 400

Titandioxid (E171)

Jernoxid, rød (E172)

Jernoxid, gul (E172)

Brintellix 20 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne

Mannitol Mikrokrystallinsk cellulose Hydroxypropylcellulose

Natriumstivelsesglycolat (type A) Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Hypromellose

Macrogol 400

Titandioxid (E171)

Jernoxid, rød (E172)

6.2Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3Opbevaringstid

4 år.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

Brintellix 5 mg filmovertrukne tabletter

Blister: Transparent PVC/PVdC/Al-blister

Pakninger a 14, 28 og 98 filmovertrukne tabletter.

Perforeret enkeltstyksblister: PVC/PVdC/aluminium. Pakninger a 56 x 1 og 98 x 1 filmovertrukne tabletter.

Flerstykspakning med 126 (9x14) og 490 (5 x (98x1)) filmovertrukne tabletter.

Tabletbeholder af højdensitets-polyethylen (HDPE).

Pakninger a 100 og 200 filmovertrukne tabletter.

Brintellix 10 mg filmovertrukne tabletter

Blister: Transparent PVC/PVdC/Al-blister

Pakninger a 7, 14, 28, 56 og 98 filmovertrukne tabletter.

Perforeret enkeltstyksblister: PVC/PVdC/aluminium. Pakninger a 56 x 1 og 98 x 1 filmovertrukne tabletter.

Flerstykspakning med 126 (9x14) og 490 (5 x (98x1)) filmovertrukne tabletter.

Tabletbeholder af højdensitets-polyethylen (HDPE).

Pakninger a 100 og 200 filmovertrukne tabletter.

Brintellix 15 mg filmovertrukne tabletter

Blister: Transparent PVC/PVdC/Al-blister

Pakninger a 14, 28, 56 og 98 filmovertrukne tabletter.

Perforeret enkeltstyksblister: PVC/PVdC/aluminium. Pakninger a 56 x 1 og 98 x 1 filmovertrukne tabletter. Flerstykspakning med 490 (5 x (98x1)) filmovertrukne tabletter.

Tabletbeholder af højdensitets-polyethylen (HDPE).

Pakninger a 100 og 200 filmovertrukne tabletter.

Brintellix 20 mg filmovertrukne tabletter

Blister: Transparent PVC/PVdC/Al-blister

Pakninger a 14, 28, 56 og 98 filmovertrukne tabletter.

Perforeret enkeltstyksblister: PVC/PVdC/aluminium. Pakninger a 56 x 1 og 98 x 1 filmovertrukne tabletter.

Flerstykspakning med 126 (9x14) og 490 (5 x (98x1)) filmovertrukne tabletter.

Tabletbeholder af højdensitets-polyethylen (HDPE).

Pakninger a 100 og 200 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

H. Lundbeck A/S

Ottiliavej 9

2500 Valby

Danmark

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

Brintellix 5 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/13/891/001-007

EU/1/13/891/037-038

Brintellix 10 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/13/891/008-017

EU/1/13/891/039

Brintellix 15 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/13/891/018-026

Brintellix 20 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/13/891/027-035

EU/1/13/891/040

9.DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 18. december 2013

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Brintellix 20 mg/ml orale dråber, opløsning

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En ml opløsning indeholder vortioxetinlactat (D,L) svarende til 20 mg vortioxetin (vortioxetine).

En dråbe indeholder 1 mg vortioxetin.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: En dråbe indeholder 4,25 mg ethanol.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Orale dråber, opløsning

Klar, næsten farveløs til gullig opløsning.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Behandling af moderate til svære depressive episoder hos voksne.

4.2Dosering og administration

Dosering

Startdosis og den anbefalede vedligeholdelsesdosis af Brintellix er 10 mg vortioxetin en gang dagligt til voksne under 65 år.

Afhængigt af den enkelte patients respons kan denne dosis øges til maksimalt 20 mg vortioxetin en gang dagligt eller nedsættes til mindst 5 mg vortioxetin en gang dagligt.

5 mg svarer til 5 dråber.

10 mg svarer til 10 dråber.

15 mg svarer til 15 dråber.

20 mg svarer til 20 dråber.

Når symptomerne på depression har fortaget sig, anbefales det at fortsætte behandlingen i mindst 6 måneder for at fastholde det antidepressive respons.

Behandlingsophør

Patienter, der behandles med Brintellix, kan umiddelbart seponere behandlingen. Gradvis nedtrapning af dosis er ikke nødvendig (se pkt. 5.1).

Særlige populationer

Ældre patienter

Den mindste virksomme dosis på 5 mg vortioxetin en gang dagligt bør altid anvendes som startdosis til patienter ≥ 65 år. Forsigtighed tilrådes ved behandling af patienter ≥ 65 år med doser over 10 mg vortioxetin en gang dagligt, da der kun foreligger begrænsede data for dette (se pkt. 4.4).

CYP-hæmmere

Afhængigt af den enkelte patients respons kan det overvejes at give en lavere dosis vortioxetin, ved samtidig behandling med potente CYP2D6-hæmmere (f.eks. bupropion, quinidin, fluoxetin, paroxetin) (se pkt. 4.5).

CYP-induktorer

Afhængigt af den enkelte patients respons kan det overvejes at justere dosis af vortioxetin, ved samtidig behandling med en bred CYP-induktor (f.eks. rifampicin, carbamazepin, phenytoin) (se pkt. 4.5).

Pædiatrisk population

Brintellix’ sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data (se pkt. 4.4).

Administration

Brintellix er til oral anvendelse.

De orale dråber kan tages med eller uden samtidig fødeindtagelse.

Dråberne kan blandes med vand, juice eller andre drikke uden alkohol.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Samtidig anvendelse af ikke-selektive monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere) eller selektive MAO-A-hæmmere (se pkt. 4.5).

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Pædiatrisk population

Brintellix anbefales ikke til behandling af depression hos patienter under 18 år, da vortioxetins sikkerhed og virkning hos denne aldersgruppe ikke er klarlagt (se pkt. 4.2). I kliniske studier med børn og unge, der blev behandlet med andre antidepressiva, forekom selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed (især aggression, trodsighed og vrede) hyppigere i behandlingsgruppen end i placebogruppen.

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktive handlinger og selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der er sket en signifikant remission af sygdommen. Eftersom en bedring af depressionen måske ikke ses før efter flere ugers behandling, bør patienten følges tæt, indtil der kan ses bedring. Generel klinisk erfaring viser, at

selvmordsrisikoen kan øges i de tidlige stadier af remission.

Patienter med selvmordsrelaterede hændelser i anamnesen og patienter, der udviser en signifikant grad af selvmordstanker eller selvmordsforsøg inden behandling, har større risiko for

selvmordstanker eller for at forsøge at begå selvmord og bør følges tæt under behandlingen. En metaanalyse af placebokontrollerede kliniske studier med antidepressiva hos voksne patienter med psykiatriske lidelser viste en øget risiko for selvmordsrelateret adfærd hos patienter under 25 år, der blev behandlet med antidepressiva, sammenlignet med placebo.

Tæt overvågning, især af patienter i højrisikogruppe, bør ledsage den medicinske behandling særlig ved behandlingsstart og efter dosisændring. Patienter (og deres omsorgspersoner) skal informeres om nødvendigheden af overvågning for forekomst af en hvilken som helst klinisk

forværring, selvmordsrelateret adfærd eller selvmords-tanker samt unormal adfærd og om, at de straks skal søge læge, hvis disse symptomer opstår.

Krampeanfald

Antidepressiva indebærer en potentiel risiko for krampeanfald. Derfor bør behandling med Brintellix indledes med forsigtighed hos patienter med krampeanfald i anamnesen eller med ustabil epilepsi (se pkt. 4.5). Behandlingen skal seponeres hos patienter, der udvikler krampeanfald, eller som får en øget anfaldsfrekvens.

Serotonergt syndrom eller malignt neuroleptikasyndrom

Under behandling med Brintellix kan der forekomme serotonergt syndrom eller malignt neuroleptikasyndrom, som er potentielt livstruende tilstande. Risikoen for disse syndromer øges ved samtidig anvendelse af serotonerge stoffer (herunder triptaner), lægemidler, der hæmmer serotonins metabolisme (herunder MAO-hæmmere), antipsykotika og andre dopaminantagonister. Patienterne bør kontrolleres for symptomer på serotonergt syndrom og malignt neuroleptikasyndrom (se pkt. 4.3 og 4.5).

Symptomerne på et serotonergt syndrom omfatter ændringer i mental tilstand (f.eks. agitation, hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (f.eks. takykardi, labilt blodtryk, hypertermi), neuromuskulære forstyrrelser (f.eks. hyperrefleksi, manglende koordination) og/eller gastrointestinale symptomer (f.eks. kvalme, opkastning, diaré). Hvis disse symptomer opstår, skal behandlingen med Brintellix afbrydes med det samme og symptomatisk behandling indledes.

Mani/hypomani

Brintellix bør anvendes med forsigtighed til patienter med mani/hypomani i anamnesen og seponeres, hvis patienten er på vej ind i en manisk fase.

Blødning

Blødningsforstyrrelser såsom ekkymose, purpura og andre blødningshændelser såsom gastrointestinal eller gynækologisk blødning er blevet indberettet i sjældne tilfælde i forbindelse med brug af antidepressiva med serotonerg virkning (SSRI, SNRI). Forsigtighed tilrådes hos patienter, der tager antikoagulantia og/eller lægemidler med kendt påvirkning af trombocytfunktionen [f.eks. atypiske antipsykotika og phenothiaziner, de fleste tricykliske antidepressiva, non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), acetylsalicylsyre (ASA)] (se pkt. 4.5) samt hos patienter med blødningstendens/blødningsforstyrrelser.

Hyponatriæmi

I forbindelse med brug af antidepressiva med serotonerg effekt (SSRI, SNRI) er der indberettet sjældne tilfælde af hyponatriæmi, som formentlig skyldes uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk

hormon (SIADH-syndrom). Forsigtighed tilrådes hos patienter i risikogruppe såsom ældre, patienter med levercirrose eller patienter, der er i samtidig behandling med lægemidler, der kan forårsage hyponatriæmi.

Det bør overvejes at seponere Brintellix hos patienter med symptomatisk hyponatriæmi og iværksætte passende intervention.

Ældre

Der foreligger begrænsede data om anvendelse af Brintellix til ældre patienter med moderate til svære depressive episoder. Forsigtighed tilrådes derfor ved behandling af patienter ≥ 65 år med doser over 10 mg vortioxetin en gang dagligt (se pkt. 4.8 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Der foreligger begrænsede data for patienter med svært nedsat nyrefunktion. Forsigtighed tilrådes (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Vortioxetin er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat leverfunktion, og forsigtighed tilrådes ved behandling af disse patienter (se pkt. 5.2).

Ethanol

Dette lægemiddel indeholder en mindre mængde ethanol, mindre end 100 mg pr. dosis.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Vortioxetin metaboliseres i omfattende grad i leveren; primært gennem oxidation katalyseret af CYP2D6 og i mindre grad af CYP3A4/5 og CYP2C9 (se pkt. 5.2).

Andre lægemidlers potentielle påvirkning af vortioxetin

Irreversible ikke-selektive MAO-hæmmere

På grund af risikoen for serotonergt syndrom er vortioxetin kontraindiceret i enhver kombination med irreversible ikke-selektive MAO-hæmmere. Vortioxetin må ikke initieres før mindst 14 dage efter seponering af en irreversibel ikke-selektiv MAO-hæmmer. Vortioxetin skal seponeres mindst 14 dage før start på behandling med en irreversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer (se pkt. 4.3).

Reversibel, selektiv MAO-A-hæmmer (moclobemid)

Kombination af vortioxetin med en reversibel og selektiv MAO-A-hæmmer som moclobemid er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Hvis kombination er nødvendig, skal det tillagte lægemiddel gives i mindste dosering og under tæt klinisk monitorering for serotonergt syndrom (se pkt. 4.4).

Reversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer (linezolid)

Kombination af vortioxetin med en svag reversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer som antibiotikummet linezolid er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Hvis kombination er nødvendig, skal det tillagte lægemiddel gives i mindste dosering og under tæt klinisk monitorering for serotonergt syndrom (se pkt. 4.4).

Irreversible, selektive MAO-B-hæmmere (selegilin, rasagilin)

Selv om risikoen for serotonergt syndrom forventes at være lavere med selektive MAO-B-hæmmere end med MAO-A-hæmmere, skal der udvises forsigtighed ved kombination af vortioxetin og irreversible MAO-B-hæmmere såsom selegilin og rasagilin. Tæt monitorering for serotonergt syndrom er nødvendig ved samtidig brug (se pkt. 4.4).

Serotonerge lægemidler

Samtidig behandling med serotonerge lægemidler (f.eks. tramadol, sumatriptan og andre triptaner) kan medføre serotonergt syndrom (se pkt. 4.4).

Perikon

Samtidig brug af antidepressiva med serotonerg virkning og naturlægemidler, der indeholder perikon (Hypericum perforatum), kan medføre en øget forekomst af bivirkninger inklusive serotonergt syndrom (se pkt. 4.4).

Lægemidler, der sænker krampetærsklen

Antidepressiva med serotonerg virkning kan sænke krampetærsklen. Forsigtighed tilrådes ved samtidig brug af andre lægemidler, der kan sænke krampetærsklen [f.eks. antidepressiva (tricykliske, SSRI eller SNRI), antipsykotika (phenothiaziner, thioxanthener og butyrophenoner), mefloquin, bupropion og tramadol](se pkt. 4.4).

Elektrokonvulsiv terapi (ECT):

Der er ingen klinisk erfaring med ECT og samtidig administration af vortioxetin. Forsigtighed tilrådes.

CYP2D6-hæmmere

Eksponeringen for vortioxetin steg med faktor 2,3 målt som areal under kurven (AUC) ved samtidig administration af vortioxetin 10 mg/dag og bupropion (en potent CYP2D6-hæmmer) 150 mg to gange dagligt i 14 dage hos raske forsøgspersoner. Co-administration resulterede i en højere forekomst af bivirkninger, når bupropion blev føjet til vortioxetin, end når vortioxetin blev føjet til bupropion. Afhængigt af den enkelte patients respons kan det overvejes at give en lavere dosis vortioxetin ved tilføjelse af potente CYP2D6-hæmmere (f.eks. bupropion, quinidin, fluoxetin, paroxetin) til behandling med vortioxetin (se pkt. 4.2).

CYP3A4-hæmmere og CYP2C9-hæmmere

Når vortioxetin blev tilføjet efter administration af ketoconazol (en CYP3A4/5- og P-glykoprotein- hæmmer) 400 mg/dag i 6 dage eller af fluconazol (en CYP2C9-, CYP2C19- og CYP3A4/5-hæmmer) 200 mg/dag i 6 dage til raske forsøgspersoner, observeredes en stigning på henholdsvis faktor 1,3 og 1,5 i AUC for vortioxetin. Dosisjustering er ikke nødvendig.

Interaktioner hos patienter med nedsat CYP2D6-metabolisme

Samtidig administration af potente CYP3A4-hæmmere (såsom itraconazol, voriconazol, clarithromycin, telithromycin, nefazodon, conivaptan og mange HIV-proteasehæmmere) og CYP2C9- hæmmere (såsom fluconazol og amiodaron) til patienter med nedsat CYP2D6-metabolisme (se pkt. 5.2) er ikke undersøgt specifikt, men forventes at føre til en betydeligt øget eksponering for vortioxetin hos denne patientgruppe sammenlignet med den moderate effekt beskrevet ovenfor.

Der sås ingen hæmmende virkning af 40 mg omeprazol (CYP2C19-hæmmer) som enkeltdosis på vortioxetins farmakokinetiske egenskaber efter gentagne doser hos raske forsøgspersoner.

CYP-induktorer

Når en enkelt dosis på 20 mg vortioxetin blev tilføjet efter administration af rifampicin (en bred induktor af CYP-isoenzymer) 600 mg/dag i 10 dage til raske forsøgspersoner observeredes en formindskelse på 72 % i AUC for vortioxetin. Afhængigt af den enkelte patients respons kan det overvejes at justere dosis af vortioxetin, hvis en bred CYP-induktor (f.eks. rifampicin, carbamazepin, phenytoin) føjes til behandling med vortioxetin (se pkt. 4.2).

Alkohol

Efter co-administration af en enkeltdosis af vortioxetin på 20 mg eller 40 mg og en enkeltdosis ethanol (0,6 g/kg) til raske forsøgspersoner observeredes ingen påvirkning af hverken vortioxetins eller ethanols farmakokinetik eller signifikant nedsættelse af kognitiv funktion sammenholdt med placebo. Indtagelse af alkohol må dog frarådes under antidepressiv behandling.

Acetylsalicylsyre

Hos raske forsøgspersoner observeredes ingen virkning af gentagne doser acetylsalicylsyre 150 mg/dag på farmakokinetikken efter gentagne doser vortioxetin.

Vortioxetins potentielle påvirkning af andre lægemidler

Antikoagulantia og trombocythæmmende lægemidler

Der sås ingen signifikante påvirkninger sammenholdt med placebo af INR, protrombin eller plasma R-/S-warfarin efter administration af gentagne doser vortioxetin sammen med stabile doser warfarin hos raske forsøgspersoner. Der sås heller ingen signifikant hæmmende virkning på trombocytaggregation eller farmakokinetikken af acetylsalicylsyre eller salicylsyre sammenholdt med placebo, når acetylsalicylsyre 150 mg/dag blev administreret til raske forsøgspersoner efter gentagne doser vortioxetin. Ligesom for andre serotonerge lægemidler bør der dog udvises forsigtighed, når vortioxetin kombineres med orale antikoagulantia eller trombocythæmmende lægemidler, da den potentielle risiko for blødninger, der kan henføres til en farmakodynamisk interaktion (se pkt. 4.4), kan være øget.

CYP-substrater

In vitro udviste vortioxetin ikke relevant potentiale på hæmning eller induktion af CYP-isoenzymer (se pkt. 5.2).

Efter gentagne doser vortioxetin til raske forsøgspersoner sås der ikke hæmmende virkninger på CYP- isoenzymerne CYP2C19 (omeprazol, diazepam), CYP3A4/5 (ethinylestradiol, midazolam), CYP2B6 (bupropion), CYP2C9 (tolbutamid, S-warfarin), CYP1A2 (caffein) eller CYP2D6 (dextromethorphan).

Der sås ingen farmakodyanamiske interaktioner. Der sås ingen signifikant nedsættelse af den kognitive funktion i forhold til placebo efter samtidig administration af vortioxetin og en enkelt dosis diazepam på 10 mg. Der sås ingen signifikant påvirkning i forhold til placebo af niveauet af kønshormoner efter co-administration af vortioxetin og et oralt kontraceptivum af kombinationstypen (ethinylestradiol 30 µg/ levonorgestrel 150 µg).

Lithium, tryptophan

Der sås ingen klinisk relevant effekt efter administration af gentagne doser vortioxetin til raske forsøgspersoner, eksponeret for lithium ved steady state. Der foreligger dog rapporter om forstærket virkning, hvis der samtidig gives antidepressiva med serotonerg virkning og lithium eller tryptophan, og forsigtighed tilrådes derfor ved samtidig brug af vortioxetin og disse lægemidler.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af vortioxetin til gravide kvinder.

Dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Følgende symptomer kan forekomme hos nyfødte, hvis mødre har taget serotonerge lægemidler sidst i graviditeten: vejrtrækningsbesvær, cyanose, apnø, krampeanfald, ustabil temperatur, besvær med at spise, opkastning, hypoglykæmi, hypertoni, hypotoni, hyperrefleksi, tremor, spjætten, irritabilitet, letargi, konstant gråd, døsighed og søvnbesvær. Disse symptomer kan enten skyldes abstinenssymptomer eller overdreven serotonerg aktivitet. I de fleste tilfælde indtraf disse komplikationer umiddelbart eller kort tid (<24 timer) efter fødslen.

Epidemiologiske data tyder på, at brug af SSRI-antidepressiva under graviditet, især sidst i graviditeten, kan øge risikoen for persisterende pulmonal hypertension hos den nyfødte (PPHN). Selv om ingen studier har undersøgt forbindelsen mellem PPHN og behandling med vortioxetin, kan en

potentiel risiko ikke udelukkes i betragtning af den beslægtede virkningsmekanisme (øgning af serotoninkoncentrationer).

Brintellix bør ikke anvendes under graviditet, medmindre kvindens kliniske tilstand kræver behandling med vortioxetin.

Amning

De tilgængelige data fra dyrestudier viser, at vortioxetin/dets metabolitter udskilles i mælk. Det forventes, at vortioxetin udskilles i human mælk (se pkt. 5.3).

En risiko for det ammende barn kan derfor ikke udelukkes.

Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med Brintellix seponeres/undgås, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Fertilitetsstudier af vortioxetin hos han- og hunrotter viste ingen påvirkning af fertilitet, sædkvalitet eller parringsadfærd (se pkt. 5.3).

Der er indberettet tilfælde af reversibel påvirkning af sædkvaliteten hos mennesker for beslægtede antidepressiva (SSRI). Påvirkning af human fertilitet er endnu ikke observeret.

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Brintellix påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Patienterne bør imidlertid udvise forsigtighed, når de fører motorkøretøj eller betjener farlige maskiner - især ved behandlingsstart og dosisændring.

4.8Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Den hyppigste bivirkning var kvalme. Bivirkningerne var sædvanligvis lette eller moderate og indtrådte i løbet af de første to behandlingsuger. Bivirkningerne var sædvanligvis forbigående og medførte normalt ikke seponering. Gastrointestinale bivirkninger såsom kvalme optrådte hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Bivirkninger opstillet i tabelform

Bivirkninger er anført nedenfor i henhold til følgende konvention: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

SYSTEMORGANKLASSE

HYPPIGHED

BIVIRKNINGER

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt

Hyponatriæmi

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Unormale drømme

Nervesystemet

Almindelig

Svimmelhed

 

Ikke kendt

Serotonergt syndrom

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Flushing

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Kvalme

 

Almindelig

Diaré,

 

 

obstipation,

 

 

opkastning

Hud og subkutane væv

Almindelig

Prutitus, herunder generaliseret

 

 

pruritus

 

Ikke almindelig

Natlige svedudbrud

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Ældre patienter

Ved doser ≥10 mg vortioxetin en gang dagligt var seponeringsraten i studierne højere for patienter ≥65 år.

Ved doser på 20 mg vortioxetin en gang dagligt var forekomsten af kvalme og obstipation højere hos patienter ≥65 år (henholdsvis 42 % og 15 %) end hos patienter <65 år (henholdsvis 27 % og 4 %) (se pkt. 4.4).

Seksuel dysfunktion

I de kliniske studier blev seksuel dysfunktion vurderet ved hjælp af ASEX-skalaen (Arizona Sexual Experience Scale). Ved doser på 5-15 mg sås ingen afvigelser fra placebo, hvorimod en dosis på 20 mg vortioxetin var forbundet med en højere frekvens af seksuel dysfunktion opstået under behandlingen (TESD) (se pkt. 5.1).

Klasseeffekt

Epidemiologiske studier hovedsageligt udført hos patienter på 50 år og opefter, viser en forøget risiko for knoglebrud hos patienter i behandling med farmakologisk beslægtede antidepressiva (SSRI’er eller TCA’er). Mekanismen bag dette er ukendt, og det vides ikke, om denne risiko også er relevant for vortioxetin.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

Der er begrænset erfaring med overdosering af vortioxetin.

Indtagelse af vortioxetin inden for dosisområdet 40-75 mg har medført forstærkning af følgende bivirkninger: kvalme, postural svimmelhed, diaré, abdominalgener, generaliseret pruritus, døsighed og flushing.

Overdosering bør håndteres med behandling af de kliniske symptomer og passende monitorering. Opfølgning på specialafdeling anbefales.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Psykoanaleptika: Andre antidepressiva, ATC-kode: N06AX26

Virkningsmekanisme

Vortioxetins virkningsmekanisme menes at hænge sammen med dets direkte modulering af serotonerg receptoraktivitet og hæmning af serotonin- (5-HT-) transportøren. Prækliniske data indikerer, at vortioxetin er en 5-HT3-, 5-HT7- og 5-HT1D-receptorantagonist, en partiel 5-HT1B-receptoragonist, en 5-HT1A-receptoragonist og en hæmmer af 5-HT-transportøren, hvilket fører til modulering af flere neurotransmittersystemer, herunder primært det serotonerge, men muligvis også det noradrenerge, dopaminerge, histaminerge, acetylcholinerge, GABAerge og glutaminerge system. Denne multimodale aktivitet anses for at være ansvarlig for vortioxetins antidepressive og anxiolytika- lignende virkning og den forbedring af den kognitive funktion, indlæring og hukommelse, som er observeret i dyrestudier af vortioxetin. Det er dog endnu uafklaret, hvorledes påvirkningen af den enkelte receptor bidrager til den observerede farmakodynamiske profil, og der bør udvises forsigtighed med at ekstrapolere data direkte fra dyr til mennesker.

Hos mennesker er der udført to studier med positron-emissiontomografi (PET-studier) med 5-HT- transportørligander (11C-MADAM eller 11C-DASB) for at kvantificere 5-HT-transportørbindingen i hjernen ved forskellige dosisniveauer. Den gennemsnitlige binding af 5-HT-transportører i raphe nuclei var ca. 50 % ved 5 mg/dag, 65 % ved 10 mg/dag, mens de steg til over 80 % ved 20 mg/dag.

Klinisk virkning og sikkerhed

Vortioxetins effekt og sikkerhed er undersøgt i et klinisk program, der omfattede over 6.700 patienter, hvoraf over 3.700 blev behandlet med vortioxetin i korttidsstudier (≤12 uger) af moderate til svære depressive episoder. Der blev udført 12 dobbeltblindede, placebokontrollerede 6- eller 8-ugers studier med fast dosering for at undersøge vortioxetins korttidseffekt på moderate til svære depressive episoder hos voksne (herunder ældre). Vortioxetin virkning blev påvist med mindst én dosisgruppe i 9 af de 12 studier, som viste en forskel på mindst 2-point i forhold til placebo på MADRS-skalaen (Montgomery and Åsberg Depression Rating Scale) eller den samlede score på Hamiltons depressionsskala med 24 punkter (HAM-D24). Den kliniske relevans af dette blev yderligere understøttet af andelen med respons eller remission og forbedret score på CGI-I (Clinical Global Impression – Global Improvement). Effekten af vortioxetin steg med stigende doser.

Effekten i de enkelte studier blev understøttet af metaanalysen (MMRM) af gennemsnitsændringen fra baseline i den samlede MADRS-score i uge 6/8 i de kortvarige, placebokontrollerede studier hos voksne. I metaanalysen var den samlede gennemsnitsforskel fra placebo statistisk signifikant på tværs af studierne: -2,3 point (p=0,007); -3,6 point (p<0,001) og -4,6 point (p<0,001) for hhv. 5, 10 og 20 mg/dag. 15 mg/dag administrationen adskilte sig ikke fra placebo i metaanalysen, men gennemsnitsforskellen fra placebo var -2,6 point. Effekten af vortioxetin er understøttet af den poolede respondentanalyse, hvor procentdelen af responderende varierede fra 46 % til 49 % for vortioxetin i forhold til 34 % for placebo (p<0,01); NRI-analyse).

Endvidere blev der vist virkning af vortioxetin på et bredt udvalg af depressive symptomer (vurderet som bedring i scoren for alle de enkelte punkter på MADRS) i dosisområdet 5-20 mg/dag.

Effekten af vortioxetin 10 og 20 mg/dag versus agomelatin 25 og 50 mg/dag blev derudover vist i et 12-ugers dobbeltblindt, sammenlignende studie med fleksibel dosis hos patienter med moderate til svære depressive episoder. Vortioxetin var statistisk signifikant bedre end agomelatin målt på forbedring i den samlede MADRS-score. Den kliniske relevans af dette blev understøttet af andelen af patienter med respons og remission og forbedring på CGI-I.

Vedligeholdelse

Et studie, der undersøgte forebyggelse af recidiv, påviste fastholdelse af den antidepressive effekt. Patienter i remission efter en initial 12-ugers periode med åben behandling med vortioxetin blev randomiseret dobbeltblindet til vortioxetin 5 eller 10 mg/dag eller placebo og observeret for recidiv i en periode på mindst 24 uger (24 til 64 uger). Vortioxetin var bedre (p=0,004) end placebo, hvad angår det primære effektmål, tid til recidiv af moderat til svære depressiv episode, med en hazard ratio på 2,0. Således var risikoen for recidiv dobbelt så høj i placebogruppen som i gruppen, der fik vortioxetin.

Ældre

I det 8-ugers dobbeltblindede, placebokontrollerede studie med fast dosering hos ældre depressive patienter (i alderen ≥65 år, n=452, hvoraf 156 fik vortioxetin) var vortioxetin 5 mg/dag superior i forhold til placebo målt som bedring af totalscore på MADRS og HAM-D24. Effekten af vortioxetin sammenlignet med placebo afveg med 4,7 point på totalscore på MADRS i uge 8 (MMRM-analyse).

Patienter med svær depression eller med depression og mange angstsymptomer

Hos patienter med svær depression (baseline MADRS-totalscore ≥30) og hos patienter med depression og mange angstsymptomer (baseline HAM-A-totalscore ≥20) udviste vortioxetin også effekt i korttidsstudierne hos voksne (den samlede gennemsnitsforskel fra placebo i MADRS totalscore i uge 6/8 afveg med henholdsvis 2,8-7,3 point og 3,6-7,3 point (MMRM-analyse)). I studiet kun med ældre var vortioxetin også virksomt hos disse patienter.

Opretholdelse af den antidepressive effekt blev også påvist hos denne patientpopulation i langtidsstudiet til forebyggelse af recidiv.

Virkningen af vortioxetin bedømt ud fra scoringen i DSST (the Digit Symbol Substitution Test) og UPSA (the University of California San Diego Performance-Based Skills Assessment) (objektive mål) og ud fra scoringen i spørgeskemaerne PDQ (the Perceived Deficits Questionnaire) og CPFQ (the Cognitive and Physical Functioning Questionnaire) (subjektive mål)

Virkningen af vortioxetin (5-20 mg dagligt) på patienter med moderate til svære depressive episoder er blevet undersøgt i to placebokontrollerede korttidsstudier med voksne og ét med ældre.

Vortioxetin havde statistisk signifikant virkning sammenlignet med placebo i DSST fra = 1,75 (p = 0,019) til 4,26 (p <0,0001) i de to studier med voksne og = 2,79 (p = 0,023) i studiet med ældre. Vortioxetin adskilte sig fra placebo (p<0,05) med en standardiseret virkning på 0,35 i meta-analyserne (ANCOVA, LOCF) af den gennemsnitlige ændring fra baseline i DSST antal af korrekte symboler i alle tre studier. Når der justeredes for ændring på MADRS, viste den samlede score i meta-analyserne af de samme studier, at vortioxetin adskilte sig fra placebo (p<0,05) med en standardiseret virkning på 0,24.

Et studie undersøgte virkningen af vortioxetin på funktionsevnen ved hjælp af testen UPSA. Vortioxetin adskilte sig fra placebo statistisk set med et resultat på 8,0 point for vortioxetin i forhold til 5,1 point for placebo (p=0,0003).

I et studie var vortioxetin bedre end placebo på subjektive mål vurderet vha. PDQ med resultater på - 14,6 for vortioxetin og -10,5 for placebo (p=0,002). Vortioxetin adskilte sig ikke fra placebo på subjektive mål vurderet vha. CPFQ med et resultat på -8,1 for vortioxetin og -6,9 for placebo (p=0,086).

Tolerabilitet og sikkerhed

Vortioxetins sikkerhed og tolerabilitet er påvist i dosisområdet 5-20 mg/dag i både korttids- og langtidsstudier. Vedrørende bivirkninger, – se pkt. 4.8.

Vortioxetin øgede ikke forekomsten af insomni eller døsighed sammenlignet med placebo.

I kliniske, placebokontrollerede korttids- og langtidsstudier blev potentielle seponeringssymptomer systematisk evalueret efter abrupt seponering af vortioxetin. Der var ingen klinisk relevant forskel i forhold til placebo i forekomsten eller arten af seponeringssymptomer efter hverken korttidsbehandling (6-12 uger) eller langtidsbehandling (24-64 uger) med vortioxetin.

Forekomsten af selvindberettede seksuelle bivirkninger var lav og sammenlignelig med placebo i kliniske korttids- og langtidsstudier med vortioxetin. I studier, der anvendte ASEX-skalaen (Arizona Sexual Experience Scale), sås ingen klinisk relevant forskel i forekomsten af seksuel dysfunktion opstået under behandlingen (TESD), og ASEX-totalscoren viste ingen klinisk relevant forskel i symptomerne på seksuel dysfunktion ved en vortioxetindosis på 5-15 mg/dag i forhold til placebo. Ved en dosis på 20 mg/dag sås en stigning i TESD i forhold til placebo (en forskel i forekomsten på 14,2 %, 95 % CI [1,4; 27,0]).

I kliniske korttids- eller langtidsstudier påvirkede vortioxetin ikke legemsvægt, hjertefrekvens eller blodtryk i forhold til placebo.

Der blev ikke observeret klinisk signifikante ændringer i lever- eller nyrefunktionen i kliniske studier.

Vortioxetin har ikke vist klinisk signifikant påvirkning af EKG-parametre, herunder QT-, QTc-, PR- og QRS-intervallet, hos patienter med moderate til svære depressive episoder. I et omfattende studie af QTc-intervallet hos raske forsøgspersoner, der fik doser på op til 40 mg dagligt, blev der ikke observeret potentiale for forlængelse af QTc-intervallet.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier med vortioxetin hos børn under 7 år ved moderate til svære depressive episoder (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier med vortioxetin hos børn i alderen 7-18 år ved moderate til svære depressive episoder (se pkt. 4.2 for yderligere oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Vortioxetin absorberes langsomt, men effektivt efter oral administration, og maksimal plasmakoncentration nås i løbet af 7-11 timer. Efter gentagne doser på 5, 10 eller 20 mg/dag sås gennemsnitsværdier for Cmax 9-33 ng/ml. Absolut biotilgængelighed er 75 %. Fødeindtagelse påvirkede ikke farmakokinetikken (se pkt. 4.2).

Fordeling

Det gennemsnitlige fordelingsvolumen (Vss) er 2.600 l, hvilket indikerer betydelig ekstravaskulær fordeling. Vortioxetin bindes med høj affinitet til plasmaproteiner (98-99 %), og bindingen synes at være uafhængig af vortioxetins plasmakoncentration.

Biotransformation

Vortioxetin metaboliseres i omfattende grad i leveren og primært gennem oxidation katalyseret af CYP2D6 og i mindre grad af CYP3A4/5 og CYP2C9 og efterfølgende konjugering til glukuronsyre.

Der blev ikke observeret hæmmende eller inducerende virkning af vortioxetin på CYP-isoenzymerne CYP1A2, CYP2A6, CYP2B6, CYP2C8, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6, CYP2E1 eller CYP3A4/5 (se

pkt. 4.5) i lægemiddelinteraktionsstudier. Vortioxetin er et svagt P-gp-substrat og en svag P- gp-hæmmer.

Vortioxetins primære metabolit er farmakologisk inaktiv.

Elimination

Gennemsnitlig halveringstid og oral clearance er henholdsvis 66 timer og 33 l/time. Ca. 2/3 af vortioxetins inaktive metabolitter udskilles i urinen og ca. 1/3 i fæces. Der udskilles kun ubetydelige mængder vortioxetin i fæces. Steady state-plasmakoncentrationer nås i løbet af ca. 2 uger.

Linearitet/non-linearitet

Farmakokinetikken er lineær og uafhængig af tid i det undersøgte dosisinterval (2,5 til 60 mg/dag).

I overensstemmelse med halveringstiden er akkumuleringsindekset 5-6, baseret på AUC0-24h efter gentagne doser på 5-20 mg/dag.

Særlige populationer

Ældre

Hos ældre forsøgspersoner (i alderen ≥65 år; n=20) steg eksponeringen for vortioxetin med op til 27 % (Cmax og AUC) i forhold til hos unge raske kontrolpersoner (i alderen ≤45 år) efter gentagne doser på 10 mg/dag. Den laveste virksomme dosis på 5 mg vortioxetin en gang dagligt bør altid anvendes som startdosis til patienter ≥65 år (se pkt. 4.2), og der skal udvises forsigtighed ved ordination af doser over 10 mg vortioxetin en gang dagligt til ældre patienter (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Efter en enkelt dosis vortioxetin på 10 mg forårsagede nedsat nyrefunktion - estimeret i henhold til Cockcroft-Gault-formlen (let, moderat eller svær; n=8 pr. gruppe) - moderate stigninger i eksponeringen (op til 30 %) sammenlignet med raske, matchende kontrolpersoner. Hos patienter med nyresygdom i terminalfasen gik kun en lille andel af vortioxetin tabt under dialyse (AUC og Cmax var henholdsvis 13 % og 27 % lavere; n=8) efter en enkelt dosis vortioxetin på 10 mg. Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion

Efter en enkelt dosis vortioxetin på 10 mg sås ingen påvirkning af vortioxetins farmakokinetik (ændringer i AUC var under 10%) ved let til moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh-klasse A eller B; n=8 pr. gruppe). Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 4.2). Vortioxetin er ikke undersøgt

hos patienter med svært nedsat leverfunktion, og forsigtighed tilrådes ved behandling af denne patientgruppe (se pkt. 4.4).

CYP2D6-genotyper

Plasmakoncentrationen af vortioxetin var ca. dobbelt så høj hos patienter med nedsat CYP2D6- metabolisme i forhold til patienter med normal metabolisme. Co-administration af potente CYP3A4/2C9-hæmmere til patienter med nedsat CYP2D6-metabolisme kan potentielt resultere i højere eksponering (se pkt. 4.5).

Hos patienter med ultrahurtig CYP2D6-metabolisme lå plasmaskoncentrationen ved vortioxetin 10 mg/dag mellem de plasmakoncentrationer, som blev opnået med henholdsvis 5 mg/dag og 10 mg/dag hos patienter med hurtig CYP2D6-metabolisme. Som for alle patienter kan justering af dosis overvejes afhængigt af den enkelte patients respons (se pkt. 4.2).

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

I de generelle toksicitetsstudier var administration af vortioxetin til mus, rotter og hunde især forbundet med CNS-relaterede kliniske symptomer. De omfatter spytflåd (rotte og hund), pupildilatation (hund) og to tilfælde af kramper hos hunde i det generelle toksicitetsstudieprogram. Der blev påvist et dosisniveau uden effekt på tendensen til krampeanfald med en sikkerhedsmargin på 5 ved den maksimale anbefalede terapeutiske dosis på 20 mg/dag. Toksicitet i målorganer var begrænset til nyrer (rotter) og lever (mus og rotter). Forandringer i nyrerne hos rotter (glomerulonefritis, obstruktion af nyretubuli, krystallinsk materiale i nyretubuli) og i leveren hos mus og rotter (hepatocellulær hypertrofi, hepatocytnekrose, galdevejshyperplasi, krystallinsk materiale i galdegange) forekom ved eksponeringer over 10 gange (mus) og 2 gange (rotter) den humane eksponering ved den maksimale anbefalede terapeutiske dosis på 20 mg/dag. Disse fund blev især tilskrevet obstruktion af henholdsvis nyretubuli og galdegange forårsaget af gnaverspecifikke vortioxetin-relateret krystallinske forbindelser, og risikoen anses for at være lav hos mennesker.

Vortioxetin var ikke genotoksisk i en standardrække af in vitro- og in vivo-tests.

Ud fra resultaterne fra konventionelle toårige karcinogenicitetsstudier hos mus og rotter anses vortioxetin ikke for at indebære en risiko for karcinogenicitet hos mennesker.

Vortioxetin påvirkede ikke rotters fertilitet, parringsadfærd, reproduktionsorganer eller sædmorfologi og -motilitet. Vortioxetin var ikke teratogent hos rotter og kaniner, men der er set reproduktionstoksicitet i form af påvirkning af fostervægt og forsinket ossifikation hos rotter ved eksponering for mere end 10 gange den humane eksponering ved den maksimale anbefalede terapeutiske dosis på 20 mg/dag. Tilsvarende påvirkning sås hos kaniner ved subterapeutisk eksponering.

I et præ- og postnatalt studie hos rotter blev vortioxetin sat i forbindelse med øget mortalitet hos afkommet, nedsat vægtstigning og forsinket udvikling af afkommet ved doser, der ikke medførte toksicitet hos moderdyret, og resulterede i eksponeringer svarende til niveauet hos mennesker efter administration af vortioxetin 20 mg/dag (se pkt. 4.6).

Vortioxetin-relaterede forbindelser blev udskilt i mælken hos diegivende rotter (se pkt. 4.6).

I toksicitetsstudier hos juvenile rotter stemte alle fund relateret til behandling med vortioxetin overens med fundene hos voksne dyr.

Det aktive stof vortioxetinlactat er klassificeret som et potentielt PBT- stof (persistent bioakkumulerende og toksisk; skadeligt for fisk). Ved den anbefalede brug til patienter anses vortioxetin imidlertid at udgøre en ubetydelig risiko for vandmiljøet og landmiljøet (regler for bortskaffelse, se pkt. 6.6).

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Hydroxypropylbetadex

Ethanol (96 %)

Renset vand

6.2Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier over eventuelle forligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med andre lægemidler.

6.3Opbevaringstid

3 år.

Dråberne skal anvendes inden for 8 uger efter anbrud.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

15 ml i en ravfarvet glasflaske med dråbetæller (LD-polyethylen) og børnesikret skruelåg (polypropylen). Pakning med 1 glasflaske.

6.6Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

H. Lundbeck A/S

Ottiliavej 9

2500 Valby

Danmark

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/13/891/036

9.DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 18. december 2013

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet