Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Ecalta (anidulafungin) – Produktresumé - J02AX06

Updated on site: 06-Oct-2017

Medicinens navnEcalta
ATC-kodeJ02AX06
Indholdsstofanidulafungin
ProducentPfizer Limited

1.LÆGEMIDLETS NAVN

ECALTA 100 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hvert hætteglas indeholder 100 mg anidulafungin (pulver til koncentrat).

Den rekonstituerede opløsning indeholder 3,33 mg/ml anidulafungin, og den fortyndede opløsning indeholder 0,77 mg/ml anidulafungin.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: Fructose 102,5 mg pr. hætteglas

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning. Hvidt til råhvidt frysetørret pulver.

pH i den rekonstituerede opløsning er 3,5-5,5.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Behandling af invasiv candidiasis hos voksne patienter (se pkt. 4.4 og 5.1).

4.2Dosering og indgivelsesmåde

Behandling med ECALTA bør initieres af en læge med erfaring i behandling af invasive svampe- infektioner. Før behandling initieres, bør der tages prøver med henblik på svampedyrkning. Behandlingen kan initieres før dyrkningsresultat foreligger, og behandlingen kan herefter justeres, når resultaterne foreligger.

Dosering

En enkelt initialdosis på 200 mg bør administreres på dag 1. Herefter gives 100 mg dagligt. Behandlingens varighed afhænger af patientens kliniske respons. Svampebehandling bør sædvanligvis fortsættes i mindst 14 dage efter sidste positive dyrkning.

Behandlingsvarighed

Data for anvendelse af doser på 100 mg i mere end 35 dage er utilstrækkelige.

Patienter med nedsat nyre- og leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let, moderat eller svært nedsat leverfunktion. Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med alle grader af nedsat nyrefunktion, herunder patienter i dialyse. ECALTA kan gives uden hensyntagen til tidspunkt for dialyse (se pkt. 5.2).

Andre særlige populationer

Dosisjustering på grund af køn, vægt, race, hiv-status og alder er ikke nødvendig hos voksne patienter (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

ECALTAs sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt. De foreliggende data er beskrevet i pkt. 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering..

Administration

Kun til intravenøs anvendelse.

ECALTA skal rekonstitueres med vand til injektionsvæsker til en koncentration på 3,33 mg/ml, og derefter fortyndes til en koncentration på 0,77 mg/ml. For instruktioner om rekonstitution af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

Det anbefales, at ECALTA administreres med en infusionshastighed, der ikke overstiger 1,1 mg/minut (svarende til 1,4 ml/minut efter rekonstitution og fortynding jvf. instruktionerne). Infusionsrelaterede reaktioner er sjældne, når infusionshastigheden ikke overstiger 1,1 mg/minut (se pkt. 4.4).

ECALTA må ikke administreres som bolusinjektion.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1. Overfølsomhed over for andre lægemidler af echinocandin-klassen.

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

ECALTA er ikke blevet undersøgt hos patienter med Candida endocarditis, osteomyelitis eller menigitis.

Effekten af ECALTA er kun blevet vurderet hos et begrænset antal neutropene patienter (se pkt. 5.1).

Leverpåvirkning

Hos raske forsøgspersoner og patienter, der er behandlet med anidulafungin, er der set en stigning i leverenzymer. Hos visse patienter med alvorligt tilgrundliggende sygdom, som samtidigt fik flere slags medicin sammen med anidulafungin, forekom klinisk signifikant leverpåvirkning. Tilfælde af signifikant leverdysfunktion, hepatitis og leversvigt var ikke almindelige i kliniske studier. Patienter med stigning i leverenzymer under behandling med anidulafungin skal monitoreres for tegn på forværring af leverfunktionen og risk/benefit-forholdet ved fortsat anidulafungin-behandling vurderes.

Anafylaktiske reaktioner

Anafylaktiske reaktioner, herunder shock, er rapporteret efter brug af anidulafungin. Hvis disse reaktioner opstår, skal anidulafungin seponeres og passende behandling iværksættes.

Infusionsrelaterede reaktioner

Der er rapporteret infusionsrelaterede reaktioner efter brug af anidulafungin, herunder udslæt, urticaria, flushing, pruritus, dyspnø, bronkospasmer og hypotension. Infusionsrelaterede bivirkninger er sjældne, hvis infusionshastigheden ikke overstiger 1,1 mg/minut.

I et præ-klinisk dyreforsøg med rotter er der set eksacerbation af infusionsrelaterede reaktioner ved samtidig anvendelse af anæstetika (se pkt. 5.3). Den kliniske betydning heraf kendes ikke. Alligevel tilrådes forsigtighed, når anidulafungin anvendes sammen med anæstetika.

Fructoseindhold

Denne medicin bør ikke anvendes til patienter med hereditær fructoseintolerans.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Anidulafungin er ikke et klinisk betydende substrat, en induktor eller hæmmer af cytochrom P450- isoenzymerne (1A2, 2B6, 2C8, 2C9, 2C19, 2D6, 3A). In vitro-forsøg udelukker ikke fuldt ud mulige in vivo-interaktioner.

Der er udført interaktionsundersøgelser med andulafungin og andre lægemidler, som det sandsynligvis vil blive anvendt sammen med. Dosisjustering er ikke nødvendig for hverken anidulafungin eller

ciclosporin, voriconazol eller tacrolimus, når disse anvendes samtidig. Dosisjustering er ikke nødvendig for anidulafungin, når det anvendes samtidigt med amphotericin B eller rifampicin.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ingen data vedrørende brug af anidulafungin hos gravide kvinder. Når der forekommer maternel toksicitet, er der er set en ringe virkning på udviklingen hos kaninfostre, der har været udsat for anidulafungin. (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ukendt. Anidulafungin bør derfor ikke anvendes under graviditet.

Amning

Dyreforsøg har vist, at anidulafungin udskilles i mælk. Det vides ikke, om anidulafungin udskilles i human mælk. Der skal tages beslutning om fortsættelse eller afbrydelse af amning eller behandling med anidulafungin afhængig af fordel af amning for barnet og fordel af anidulafunginbehandling for moderen.

Fertilitet

Der blev ikke set påvirkning af han- og hunrotters fertilitet i studier med anidulafungin (se pkt. 5.3).

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8Bivirkninger

Sikkerhedsprofil

I kliniske studier har 1.565 forsøgspersoner fået enkeltdoser eller gentagne doser af intravenøst anidulafungin: 1.308 patienter i fase 2/3-studie (923 patienter med candidæmi/invasiv candidiasis, 355 patienter med oral/øsofageal candidiasis, 30 patienter med invasiv aspergillose) og 257 patienter i fase 1-studier.

Sikkerhedsprofilen for anidulafungin er baseret på 840 patienter med candidæmi/invasiv candidiasis, som fik den anbefalede daglige dosis på 100 mg i 9 kliniske studier. I de 3 oprindelige kliniske studier (et komparativt vs. fluconazol, to non-komparative) blev 204 patienter undersøgt. Behandlingsvarigheden af den intravenøse behandling var gennemsnitligt 13,5 dage (spredning 1-38 dage) hos disse patienter, og 119 patienter fik 14 dages behandling med anidulafungin. I seks efterfølgende kliniske studier (to komparative vs. caspofungin og fire non-komparative) blev 636 patienter undersøgt, herunder 53 neutropene patienter og 131 patienter med infektion i dybtliggende væv. Gennemsnits-varigheden af den intravenøse behandling hos neutropene patienter og patienter med infektion i dybtliggende væv i disse kliniske studier var henholdsvis 10,0 dage (spredning 1-42 dage) og 14,0 dage (spredning 1-42 dage). Bivirkningerne var sædvanligvis lette til moderate og førte sjældent til seponering af behandlingen.

Der er rapporteret infusionsrelaterede bivirkninger med anidulafungin i kliniske studier, herunder ansigtsrødme, hedeture, pruritus , udslæt og urticaria, som anført i skema 1.

Skema over bivirkninger

Skemaet nedenfor omfatter alle bivirkninger uanset årsag hos 840 forsøgspersoner, som fik 100 mg anidulafungin. Bivirkningerne er opført i henhold til MedDRA og opdelt i henhold til følgende frekvens: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000) samt fra spontan rapportering angivet med frekvensen ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Skema 1. Skema over bivirkninger

Organklasse

Meget

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget

Ikke kendt

 

almindelig

≥ 1/100

≥ 1/1.000

sjælden

 

 

≥ 1/10

til

til

1/10.000

<

 

 

 

< 1/10

<1/100

til

1/10.000

 

 

 

 

 

<1/1.000

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Blod og

 

 

Koagulopati

 

 

 

lymfesystem

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Immunsystemet

 

 

 

 

 

Anafylaktisk

 

 

 

 

 

 

shock,

 

 

 

 

 

 

anafylaktisk

 

 

 

 

 

 

reaktion*

Metabolisme og

Hypokali-

Hyperglykæmi

 

 

 

 

ernæring

æmi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nervesystemet

 

Kramper,

 

 

 

 

 

 

hovedpine

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vaskulære

 

Hypotension,

Ansigtsrødme,

 

 

 

sygdomme

 

hypertension

hedeture

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Luftveje, thorax

 

Bronkospasme,

 

 

 

 

og mediastinum

 

dyspnø

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mave-tarm-

Diarré,

Opkastning

Øvre abdomi-

 

 

 

kanalen

kvalme

 

nalsmerter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lever og

 

Forhøjet alanin-

Forhøjet

 

 

 

galdeveje

 

aminotransferase,

gammaglutamyl-

 

 

 

 

 

forhøjet serum

transferase

 

 

 

 

 

alkalisk fosfatase,

 

 

 

 

 

 

forhøjet aspartat-

 

 

 

 

 

 

aminotransferase,

 

 

 

 

 

 

forhøjet serum-

 

 

 

 

 

 

bilirubin, kolestase

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hud og

 

Udslæt, pruritus

Urticaria

 

 

 

subkutane væv

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyrer og

 

Forhøjet

 

 

 

 

urinveje

 

serumkreatinin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Almene

 

 

Smerter på

 

 

 

symptomer og

 

 

infusionsstedet

 

 

 

reaktioner på

 

 

 

 

 

 

administrations-

 

 

 

 

 

 

stedet

 

 

 

 

 

 

* Se pkt. 4.4.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

Som for enhver overdosering er behandling generelt understøttende efter behov. I tilfælde af overdosering kan de bivirkninger, som er anført i pkt. 4.8, forekomme.

I kliniske studier er en enkeltdosis på 400 mg ved en fejltagelse blevet givet som initialdosis. Der blev ikke rapporteret om bivirkninger. I et studie med 10 raske forsøgspersoner, der fik en initialdosis på 260 mg dagligt og derefter 130 mg dagligt, sås ikke dosisbegrænsende toksicitet. 3 af de 10 forsøgs- personer oplevede forbigående, asymptomatisk transaminasestigning ( 3 gange den øvre referenceværdi).

ECALTA er ikke dialyserbart.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Echinocandiner (systemiske svampeinfektioner), ATC-kode: J02AX06.

Virkningsmekanisme

Anidulafungin er et semisyntetisk echinocandin, et lipopeptid syntetiseret fra et fermenteringsprodukt af Aspergillus nidulans.

Anidulafungin hæmmer selektivt 1,3-β-D-glucan-syntase, et enzym, der findes i svamp, men ikke i pattedyrceller. Dette fører til hæmning af dannelsen af 1,3- -D-glucan, der er en essentiel bestanddel af svampens cellevæg. Anidulafungin virker fungicidt over for Candida, mens det for Aspergillus’ vedkommende hæmmer væksten af hyphae.

In vitro-aktivitet

Anidulafungin udviser in vitro-aktivitet over for C. albicans, C. glabrata, C. parapsilosis, C. krusei og C. tropicalis. Den kliniske relevans af disse fund kan ses under ”Klinisk virkning og sikkerhed”.

Isolater med mutationer i hotspot-områderne i målgenet er blevet forbundet med klinisk svigt eller gennembrudsinfektion. De fleste kliniske tilfælde involverer behandling med caspofungin. Ved eksperimenter på dyr har disse mutationer imidlertid været forbundet med krydsresistens over for alle 3 echinocandiner, og derfor klassificeres sådanne isolater som echinocandin-resistente, indtil der er opnået mere klinisk erfaring med anidulafungin.

Anidulafungins in vitro-aktivitet over for forskellige Candida-arter er ikke ensartet. Specifikt gælder det for C. parapsilosis, at de mindste hæmmende koncentrationer (MIC) af anidulafungin er højere end for andre Candida-arter. En standardiseret teknik til test af Candida-arters følsomhed over for anidulafungin og af de respektive grænseværdier er blevet defineret af EUCAST (European Committee on Antimicrobial Susceptibility Testing).

Skema 2. EUCAST-grænseværdier

Candida-art

MIC-breakpoint (mg/l)

 

≤S (følsom)

>R (resistent)

Candida albicans

0,03

0,03

Candida glabrata

0,06

0,06

Candida tropicalis

0,06

0,06

Candida krusei

0,06

0,06

Candida parapsilosis1

0,002

Andre Candida-arter2

Utilstrækkelig evidens

1C. parapsilosis har en iboende forandring i målgenet, som sandsynligvis er mekanismen bag de højere MIC-værdier sammenlignet med andre Candida-arter. I de kliniske studier var udfaldet for anidulafungin med C. parapsilosis ikke statistisk forskelligt fra andre arter, men echinocandiner bør ikke betragtes som førstevalg til behandling af candidæmi forårsaget af C. parapsilosis.

2 EUCAST har ikke fastlagt ikke-artsrelaterede grænseværdier for anidulafungin.

In vivo-aktivitet

Parenteralt administreret anidulafungin var virksomt over for Candida-arter i immunkompetente og immunkompromitterede modeller med mus og kaniner. Behandling med anidulafungin forlængede overlevelsen og reducerede også organskaden af Candida-arter, når den blev målt ved intervaller fra 24-96 timer efter sidste behandling.

Eksperimentelle infektioner omfattede dissemineret C. albicans-infektion i neutropene kaniner, øsofageal/orofaryngeal-infektion af neutropene kaniner med fluconazol-resistente C. albicans og dissemineret infektion af neutropene mus med fluconazol-resistente C. glabrata.

Klinisk virkning og sikkerhed

Candidæmi og andre former for invasiv candidiasis

Sikkerhed og effekt af anidulafungin er vurderet i et pivotal fase 3, randomiseret, dobbeltblindt, multicenter, multinationalt studie hos primært non-neutropene patienter med candidæmi og et begrænset antal patienter med Candida-infektioner i dybtliggende væv eller med abscesdannende tilstande. Patienter med Candida-endocarditis, osteomyelitis eller meningitis eller patienter inficeret med C. krusei blev specifikt ekskluderet af studiet. Patienterne blev randomiseret til enten at få anidulafungin (200 mg intravenøs initialdosis efterfulgt af 100 mg intravenøst dagligt) eller fluconazol (800 mg intravenøs initialdosis efterfulgt af 400 mg intravenøst dagligt) og blev stratificeret ved APACHE II-score ( 20 og >20) og tilstedeværelse eller fravær af neutropeni. Behandlingen blev givet i mindst 14 dage og ikke mere end 42 dage. Patienter i begge behandlingsgrupper fik tilladelse til at skifte til oral fluconazol efter mindst 10 dages intravenøs behandling på betingelse af, at de kunne tåle oral medicin, og at de var afebrile i mindst 24 timer, samt at den seneste bloddyrkning var negativ for

Candida-arter.

De patienter, der fik mindst én dosis af studiemedicin, og som havde en positiv dyrkning for Candida- arter fra et normalt sterilt sted, før de indgik i studiet, blev inkluderet i den modificerede intent-to-treat (MITT)-population. I den primære effektanalyse, blev det globale respons for anidulafungin sammenlignet med fluconazol i MITT-populationer ved afslutning af intravenøs behandling i en præ- specifik statistisk sammenligning i 2 trin (non-inferioritet efterfulgt af superioritet). Et succesfuldt globalt respons krævede klinisk bedring og mikrobiologisk eradikation. Patienterne blev fulgt i 6 uger efter afslutning af al behandling.

256 patienter i alderen 16-91 år blev randomiseret til behandling, og fik mindst én dosis af studiemedicinen. De hyppigste arter isoleret ved baseline var C. albicans (63,8 % anidulafungin, 59,3 % fluconazol) efterfulgt af C. glabrata (15,7 %, 25,4 %), C. parapsilosis (10,2 %, 13,6 %) og C.

tropicalis (11,8 %, 9,3 %) med henholdsvis 20, 13 og 15 isolater af de 3 sidstnævnte arter i anidulafungingruppen. Størstedelen af patienterne havde Apache II-score 20, og meget få var neutropene.

Effektdata, både totalt og i forskellige undergrupper, ses i skema 3 nedenfor.

Skema 3. Global succes i MITT-populationen: primære og sekundære endemål

Anidulafungin Fluconazol Forskelle mellem grupper a (95% CI)

Afslutning af i.v.-behandling (primære

96/127 (75,6%)

71/118 (60,2%)

15,42 (3,9; 27,0)

endemål)

 

 

 

Kun candidæmi

88/116 (75,9%)

63/103 (61,2%)

14,7 (2,5; 26,9)

Andre sterile stederb

8/11 (72,7%)

8/15 (53,3%)

-

Peritonealvæske/IAc absces

 

Andre

 

 

 

 

 

C. albicansd

60/74 (81,1%)

38/61 (62,3%)

-

Non-albicans arterd

32/45 (71,1%)

27/45 (60,0%)

-

 

 

 

 

Apache II score ≤20

82/101 (81,2%)

60/98 (61,2%)

-

Apache II score 20

14/26 (53,8%)

11/20 (55,0%)

-

 

 

 

 

Non-neutropene (ANC, celler/mm3>500)

94/124 (75,8%)

69/114 (60,5%)

-

Neutropene (ANC, celler/mm3 500)

-

Ved andre endemål

 

 

 

Afslutning af al behandling

94/127 (74,0%)

67/118 (56,8%)

17,24 (2,9; 31,6)e

2 ugers opfølgning

82/127 (64,6%)

58/118 (49,2%)

15,41 (0,4; 30,4)e

6 ugers opfølgning

71/127 (55,9%)

52/118 (44,1%)

11,84 (-3,4; 27,0)e

aKalkuleret som anidulafungin minus fluconazol

bMed eller uden samtidig candidæmi

cIntra-abdominal

dData for patienter med et enkelt patogen ved baseline.

e98.3% konfidensinterval, justeret post-hoc for gentagne sammenligninger ved sekundære tidspunkter.

Mortalitetsrater i både anidulafungingruppen og fluconazolgruppen er anført i skema 4 nedenfor.

Skema 4. Mortalitet

 

 

 

Anidulafungin

Fluconazol

 

 

 

Samlet mortalitet i studiet

29/127 (22,8 %)

37/118 (31,4 %)

Mortalitet under forsøgsbehandling

10/127 (7,9 %)

17/118

(14,4 %)

Mortalitet tilskrevet Candida-infektion

2/127 (1,6 %)

5/118

(4,2 %)

 

 

 

 

Yderligere data for neutropene patienter

Effekten af anidulafungin (200 mg intravenøs initialdosis efterfulgt af 100 mg intravenøst dagligt) hos voksne neutropene patienter (defineret som absolut neutrofiltal ≤ 500 celler/mm3, hvide blodceller ≤ 500 celler/mm3 eller klassificeret af investigator som neutropene ved baseline) med mikrobiologisk bekræftet invasiv candidiasis blev vurderet i en analyse af indsamlede data fra 5 prospektive studier (1 komparativt versus caspofungin og 4 åbne, non-komparative studier). Patienterne blev behandlet i mindst 14 dage. Hos klinisk stabile patienter var det tilladt at skifte til oral azolbehandling efter mindst 5-10 dages behandling med anidulafungin. I alt 46 patienter blev inkluderet i analysen. De fleste af patienterne havde kun candidæmi (84,8 %; 39/46). De hyppigst isolerede patogener ved baseline var

C. tropicalis (34,8 %; 16/46), C. krusei (19,6 %; 9/46), C. parapsilosis (17,4 %; 8/46), C. albicans

(15,2 %; 7/46) og C. glabrata (15,2 %; 7/46). Den succesfulde globale responsrate ved afslutning af intravenøs behandling (primært endemål) var 26/46 (56,5 %) og ved afslutning af al behandling 24/46 (52,2 %). Mortalitet uanset årsag frem til studiets afslutning (opfølgningsbesøg ved uge 6) var 21/46 (45,7 %).

Effekten af anidulafungin hos voksne neutropene patienter (defineret som absolut neutrofiltal ≤ 500 celler/mm3 ved baseline) med invasiv candidiasis blev vurderet i et prospektivt, dobbeltblindt, randomiseret, kontrolleret studie. Egnede patienter fik enten anidulafungin (200 mg intravenøs initialdosis efterfulgt af 100 mg intravenøst dagligt) eller caspofungin (70 mg intravenøs initialdosis efterfulgt af 50 mg intravenøst dagligt) (2:1 randomisering). Patienterne blev behandlet i mindst 14 dage. Hos klinisk stabile patienter var det tilladt at skifte til oral azolbehandling efter mindst 10 dages forsøgsbehandling. I alt 14 neutropene patienter med mikrobiologisk bekræftet invasiv candidiasis (MITT-population) blev inkluderet i studiet (11 anidulafungin, 3 caspofungin). De fleste af patienterne havde kun candidæmi. De hyppigst isolerede patogener ved baseline var C. tropicalis (4 anidulafungin, 0 caspofungin), C. parapsilosis (2 anidulafungin, 1 caspofungin), C. krusei (2 anidulafungin, 1 caspofungin) og C. ciferrii (2 anidulafungin, 0 caspofungin). Den succesfulde globale responsrate ved afslutningen af intravenøs behandling (primært endemål) var 8/11 (72,7 %) for anidulafungin og 3/3 (100,0 %) for caspofungin (difference -27,3; 95 % CI -80,9; 40,3). Den succesfulde globale responsrate ved afslutningen af al behandling var 8/11 (72,7 %) for anidulafungin og 3/3 (100,0 %) for caspofungin (difference -27,3, 95 % CI -80,9; 40,3). Mortalitet uanset årsag frem til opfølgningsbesøget ved uge 6 var 4/11 (36,4 %) for anidulafungin (MITT-population) og 2,3 (66,7 %) for caspofungin.

Patienter med mikrobiologisk bekræftet candidiasis (MITT-population) og neutropeni blev identificeret i en analyse af indsamlede data fra 4 prospektive, åbne, non-komparative studier med sammenligneligt design. Effekten af anidulafungin (200 mg intravenøs initialdosis efterfulgt af 100 mg intravenøst dagligt) blev vurderet hos 35 voksne neutropene patienter defineret som absolut neutrofiltal ≤ 500 celler/mm3 eller hvide blodceller ≤ 500 celler/mm3 hos 22 patienter eller klassificeret som neutropene ved baseline af investigator for 13 patienter. Alle patienter blev behandlet i mindst 14 dage. Hos klinisk stabile patienter var det tilladt at skifte til oral azolbehandling efter mindst 5-10 dages behandling med anidulafungin. De fleste af patienterne havde kun candidæmi (85,7 %). De hyppigst isolerede patogener ved baseline var C. tropicalis (12 patienter), C. albicans (7 patienter), C. glabrata (7 patienter), C. krusei (7 patienter) og C. parapsilosis (6 patienter). Den succesfulde globale responsrate ved afslutningen af intravenøs behandling (primære endemål) var 18/35 (51,4 %) og 16/35 (45,7 %) ved afslutningen af al behandling. Mortalitet uanset årsag frem til dag 28 var 10/35 (28,6 %). Den succesfulde globale responsrate var 7/13 (53,8 %) både ved afslutning af intravenøs behandling og ved afslutning af al behandling hos de 13 patienter med neutropeni, der blev vurderet af investigatorerne ved baseline.

Yderligere data for patienter med infektioner i dybtliggende væv

Effekten af anidulafungin (200 mg intravenøs initialdosis efterfulgt af 100 mg intravenøst dagligt) hos voksne med mikrobiologisk bekræftet candidiasis i dybtliggende væv blev vurderet i en analyse af indsamlede data fra 5 prospektive studier (1 komparativt og 4 åbne studier). Patienterne blev behandlet i mindst 14 dage. I de 4 åbne studier var det tilladt at skifte til oral azolbehandling efter mindst 5-10 dage med anidulafungin. I alt 129 patienter blev inkluderet i analysen. 21 patienter (16,3 %) havde samtidig candidæmi. Den gennemsnitlige APACHE II-score var 14,9 (spredning 2-44). De hyppigste infektionssteder inkluderede peritonealhulen (54,3 %; 70 ud af 129), lever og galdeveje (7,0 %; 9 ud af 129), pleurahulen (5,4 %; 7 ud af 129) og nyre (3,1 %; 4 ud af 129). De hyppigst isolerede patogener fra dybtliggende vævssteder ved baseline var C. albicans (64,3 %; 83 ud af 129), C. glabrata (31,0 %; 40 ud af 129), C. tropicalis (11,6 %; 15 ud af 129) og C. krusei (5,4 %; 7 ud af 129). Den succesfulde globale responsrate ved afslutning af intravenøs behandling (primære endemål) og ved afslutning af al behandling, samt mortalitet uanset årsag frem til opfølgningsbesøget ved uge 6fremgår af skema 5.

Skema 5. Succesfuld global responsratea og mortalitet uanset årsag hos patienter med candidiasis i dybtliggende væv – samlet analyse

MITT-population

n/N (%)

Succesfuldt globalt respons ved EOIVTb

 

I alt

102/129 (79,1)

Peritonealhule

51/70 (72,9)

Lever og galdeveje

7/9 (77,8)

Pleurahule

6/7 (85,7)

Nyre

3/4 (75,0)

Succesfuldt globalt respons ved EOTb

94/129 (72,9)

Mortalitet uanset årsag

40/129 (31,0)

aEt succesfuldt globalt respons blev defineret som både klinisk og mikrobiologisk succes.

bEOIVT (End of Intravenous Treatment), afslutning af intravenøs behandling; EOT (End of All Treatment), afslutning af al behandling.

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Generelle farmakokinetiske karakteristika

Anidulafungins farmakokinetik er beskrevet hos raske forsøgspersoner, i specielle populationer og hos patienter. Der blev observeret en lav interindividuel variation i systemisk eksponering (variationskoefficient på omtrent 25 %). Steady state blev opnået den første dag efter initialdosis (dobbelt daglig vedligeholdelsesdosis).

Distribution

Anidulafungins farmakokinetik er karakteriseret ved en hurtig distributionshalveringstid (0,5-1 time) og et fordelingsvolumen på 30-50 l, svarende til kroppens totale væskevolumen. Anidulafungin er i udstrakt grad (>99 %) bundet til humane plasmaproteiner. Der er ikke udført specifikke vævsdistributionsstudier med anidulafungin på mennesker, hvorfor der ikke findes information vedrørende anidulafungins penetration af cerebrospinalvæsken og/eller over blod-hjernebarrieren.

Biotransformation

Der er ikke observeret hepatisk metabolisme af anidulafungin. Anidulafungin er ikke et klinisk betydende substrat, en induktor eller hæmmer af cytochrom P450-isoenzymer. Det er ikke sandsynligt, at anidulafungin vil have klinisk betydende effekt på metabolismen af lægemidler, der metaboliseres via cytochrom P450-isoenzymer.

Ved fysiologisk temperatur og pH undergår anidulafungin en langsom kemisk nedbrydning til et peptid med åben ring, som mangler fungicid aktivitet. Under fysiologiske betingelser er anidulafungins nedbrydningshalveringstid ca. 24 timer in vitro. In vivo omdannes det ring-åbnede peptid efterfølgende til petid-nedbrydningsprodukter, og bliver hovedsageligt elimineret ved udskillelse gennem galden.

Elimination

Clearance af anidulafungin er ca 1 l/time. Anidulafungin har en overvejende eliminationshalveringstid på ca. 24 timer, som karakteriserer størstedelen af plasmakoncentrations-tidsprofilen, og har en halveringstid på 40-50 timer, som karakteriserer eliminationsfasen.

I et klinisk enkelt-dosisstudie blev radioaktivt mærket (14C) anidulafungin (~88 mg) givet til raske forsøgspersoner. Ca. 30 % af den indgivne radioaktive dosis blev udskilt i fæces over 9 dage, heraf mindre end 10 % som intakt lægemiddelstof. Mindre end 1 % af den indgivne radioaktive dosis blev udskilt i urinen, hvilket tyder på en ubetydelig renal clearance. Koncentrationen af anidulafungin faldt til under den nedre detektionsgrænse 6 dage efter dosisindgift. Ubetydelige mængder af radioaktivt lægemiddelderivat blev genfundet i blod, urin og fæces 8 uger efter dosisindgift.

Linearitet

Anidulafungin udviser lineær farmakokinetik over et bredt spektrum af doser givet 1 gang dagligt (15- 130 mg).

Særlige populationer

Patienter med svampeinfektioner

Baseret på populationfarmakokinetiske analyser er anidulafungins farmakokinetik den samme hos patienter med svampeinfektioner som hos raske forsøgspersoner. Med et dagligt dosisregimen på 200/100 mg og en infusionshastighed på 1,1 mg/min kunne en steady state Cmax på ca. 7 mg/l og en Cmin på ca. 3 mg/ml opnås med en gennemsnitlig steady state AUC på ca. 110 mg time/l.

Vægt

Selvom det i en populationsfarmakokinetisk analyse blev fundet, at vægten var årsag til variabilitet i clearance, har vægten kun ringe klinisk betydning for anidulafungins farmakokinetik.

Køn

Plasmakoncentrationen af anidulafungin var den samme hos raske mænd og kvinder. I patientstudier med gentagne doser var lægemiddelclearance en anelse hurtigere hos mænd (ca. 22 %).

Ældre

I den populationsfarmakokinetiske analyse var forskellen i den mediane clearance mellem ældregruppen (patienter ≥65 år, median CL=1,07 l/time) og ikke-ældregruppen (patienter <65 år, median CL=1,22 l/time) lille, mens spredningen af clearance var den samme.

Race

Anidulafungins farmakokinetik var ens blandt personer af europæisk, sort, asiatisk og latinamerikansk afstamning.

hiv-status

Dosisjustering er ikke nødvendig i tilfælde af hiv-infektion, uanset samtidig anti-retroviralbehandling.

Leverinsufficiens

Anidulafungin metaboliseres ikke hepatisk. Anidulafungins farmakokinetik blev undersøgt hos forsøgspersoner med nedsat leverfunktion, Child-Pugh-klasse A, B eller C. Hos forsøgspersoner med alle grader af nedsat leverfunktion ses ingen stigning i anidulafunginkoncentrationen. Skønt der ses et lille fald i AUC hos patienter med Child-Pugh C nedsat leverfunktion, er faldet inden for de grænser, der er estimeret hos raske forsøgspersoner.

Nyreinsufficiens

Anidulafungin har en ubetydelig renal clearance (<1 %). I et klinisk studie med forsøgspersoner, der har let, moderat, svær eller end-stage (dialyseafhængig) nedsat nyrefunktion var anidulafungins farmakokinetik den samme som hos forsøgspersoner med normal nyrefunktion.

Anidulafungin er ikke dialyserbar, og kan gives uden hensyn til tidspunktet for hæmodialyse.

Børn

Farmakokinetikken af anidulafungin blev undersøgt efter mindst 5 daglige doser hos 24 immunkompromitterende børn (2-11 år) og unge (12-17 år) med neutropeni. Steady state blev opnået den første dag efter en initialdosis (2 gange vedligeholdelsesdosis), og steady state Cmax og AUCss steg dosisproportionalt. I denne population er systemisk eksponering efter daglig vedligeholdelsesdosis på 0,75 mg/kg/dag og 1,5 mg/kg/dag sammenlignelig med den, der ses hos voksne, der får henholdsvis 50 mg/dag og 100 mg/dag. Begge regimer er veltålte hos disse patienter.

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

Hos både rotter og aber, der fik 4-6 gange højere doser end den forventede kliniske terapeutiske dosis, sås tegn på levertoksicitet, herunder forhøjede enzymer og morfologisk ændring i studier af 3 måneders varighed. In vitro- og in vivo-genotoksicitetsstudie med anidulafungin viser ingen tegn på genotoksicitet. Der er ikke udført langtidsstudier med dyr til vurdering af anidulafungins karcinogenicitet.

Administration af anidulafungin til rotter tyder ikke på påvirkning af reproduktion, herunder fertilitet hos hanner og hunner.

Anidulafungin krydser placentabarrieren hos rotter, og det er målt i fosterplasma.

Studier af embryoets/fostrets udvikling blev udført med doser på 0,2-2 gange (rotter) og 1-4 gange (kaniner) den foreslåede terapeutiske vedligeholdelsesdosis på 100 mg/døgn. Anidulafungin producerede ikke nogen lægemiddelrelateret toksitet for udvikling hos rotter ved den højeste undersøgte dosis. Udviklingspåvirkning, der er set hos kaniner (let reduceret fødselsvægt), opstod kun ved den højeste undersøgte dosis, der også producerede materneltoksicitet.

Koncentrationen af anidulafungin i hjernen hos uinficerede voksne og nyfødte rotter efter en enkelt dosis var lav (hjerne:plasma-ratio på ca. 0,2). Koncentrationen i hjernen øgedes dog hos uinficerede nyfødte rotter efter 5 daglige doser (hjerne:plasma-ratio på ca. 0,7). I fler-dosisstudier med kaniner med dissemineret candidiasis samt hos mus med candidainfektion i centralnervesystemet er det vist, at anidulafungin kan reducere svampebelastningen i hjernen.

Rotter fik anidulafungin-doser på tre dosisniveauer og anæstesi inden for 1 time. Som anæstesi blev der anvendt en kombination af ketamin og xylazin. Rotter i højdosis-gruppen oplevede infusionsrelaterede bivirkninger, der blev forværret af anæstesien. Nogle rotter i middeldosis-gruppen oplevede de samme reaktioner, men kun efter administration af anæstesi. Der var ingen bivirkninger i lavdosis-gruppen uanset om de fik anæstesi eller ej, og ingen infusionsrelaterede bivirkninger i middeldosis-gruppen, når anæstesi ikke blev givet.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Fructose

Mannitol

Polysorbat 80

Vinsyre

Natriumhydroxid (til pH-justering)

Saltsyre (til pH-justering)

6.2Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler eller elektrolytter end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3Opbevaringstid

3 år

Kan opbevares uden for køleskab ved 25 ºC i op til 96 timer og pulveret kan derefter sættes tilbage på køl.

Rekonstitueret opløsning:

Den rekonstituerede opløsning kan opbevares ved op til 25 ºC i op til 24 timer.

Den rekonstituerede opløsning er dokumenteret kemisk og fysisk stabil i 24 timer ved 25 ºC.

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt, og hvis god aseptisk praksis følges, kan den rekonstituerede opløsning anvendes i op til 24 timer, ved opbevaring ved 25 ºC.

Infusionsopløsning:

Infusionsopløsningen kan opbevares ved 25 ºC i 48 timer eller opbevares nedfrosset i mindst 72 timer.

Infusionsopløsningen er dokumenteret kemisk og fysisk stabil i 48 timer ved 25 ºC.

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt, og hvis god aseptisk praksis følges, kan infusionsopløsningen anvendes i op til 48 timer efter opblanding, når den opbevares ved 25 ºC.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 ºC-8 ºC).

Opbevaringsbetingelser efter rekonstitution og fortynding er anført i pkt. 6.3.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

30 ml type 1-hætteglas med elastisk prop (butylgummi med en inaktiv polymerfilm på produktets kontaktoverflade og med lubrikant på overfladens top for at lette maskinpåsætning af prop) og aluminiumsforsegling med flip-off hætte.

Pakningsstørrelse:1 hætteglas .

6.6Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler vedrørende destruktion.

ECALTA skal rekonstitueres med vand til injektionsvæsker, og derefter må det KUN fortyndes med 9 mg/ml (0,9 %) natriumchloridinjektionsvæske eller 50 mg/ml (5 %) glucoseinfusionsvæske. Der er ikke foretaget forligelighedsundersøgelser med andre intravenøse substanser, additiver eller lægemidler end 9 mg/ml (0,9 %) natriumchloridinfusionsvæske eller 50 mg/ml (5 %) glucoseinfusionsvæske.

Rekonstituering

Hvert hætteglas rekonstitueres med 30 ml vand til injektionsvæsker for at opnå en koncentration på 3,33 mg/ml under aseptiske forhold. Rekonstitutionstiden kan være op til 5 minutter. Hvis der ses partikler eller misfarvning efter yderligere fortynding, skal opløsningen kasseres.

Fortynding og infusion

Indholdet af det (de) rekonstituerede hætteglas overføres aseptisk til den intravenøse pose (eller flaske), der indeholder enten 9 mg/ml (0,9 %) natriumchloridinfusionsvæske eller 50 mg/ml (5%)

glucoseinfusionsvæske. Herved opnås en koncentration af anidulafungin på 0,77 mg/ml. I tabellen nedenfor er angivet, hvor meget volumen der kræves til hver dosis.

Krav til fortynding ved ECALTA-administration

Dosis

Antal

Total

Infusions-

Total infusions-

Infusionshastigh

Mindste

 

hætte-

rekonstitueret

volumen A

volumenB

ed

varighed af

 

glas

volumen

 

 

 

Infusionen

 

med

 

 

 

 

 

 

pulver

 

 

 

 

 

100 mg

30 ml

100 ml

130 ml

1,4 ml/min

90 min

200 mg

60 ml

200 ml

260 ml

1,4 ml/min

180 min

AEnten 9 mg/ml (0,9%) natriumchloridinfusionsvæske eller 50 mg/ml (5%) glucoseinfusionsvæske.

BKoncentration af infusionsopløsning er 0,77 mg/ml.

Infusionshastigheden bør ikke overskride 1,1 mg/min. (svarende til 1,4 ml/min. efter rekonstitution og fortynding jvf. instruktionerne) (se pkt. 4.2, 4.4 og 4.8).

Parenterale lægemidler bør kontrolleres visuelt for partikler og misfarvning før administration, når opløsning og beholder tillader det. Opløsningen skal smides væk, hvis der ses partikler eller misfarvning.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Pfizer Limited

Ramsgate Road, Sandwich

Kent, CT13 9NJ, United Kingdom.

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/07/416/002

9. DATO FOR FØRSTE MAKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 20. september 2007

Dato for seneste fornyelse: 23. august 2012

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet