Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Elmiron (pentosan polysulfate sodium) – Produktresumé - G04BX15

Updated on site: 06-Oct-2017

Medicinens navnElmiron
ATC-kodeG04BX15
Indholdsstofpentosan polysulfate sodium
Producentbene-Arzneimittel GmbH

1. LÆGEMIDLETS NAVN

elmiron 100 mg hårde kapsler

2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver hård kapsel indeholder 100 mg pentosanpolysulfatnatrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3. LÆGEMIDDELFORM

Kapsler, hårde.

Hvide, uigennemsigtige kapsler, str. 2.

4. KLINISKE OPLYSNINGER

4.1. Terapeutiske indikationer

elmiron er indiceret til behandling af smertefuldt blæresyndrom hos voksne, karakteriseret ved enten glomerulationer eller Hunners læsioner, moderate til svære smerter, imperiøs vandladning og øget vandladningshyppighed (se pkt. 4.4).

4.2. Dosering og administration

Dosering

Voksne

Den anbefalede dosis pentosanpolysulfatnatrium er 300 mg oralt dagligt administreret som en kapsel på 100 mg tre gange dagligt.

Respons på behandlingen med pentosanpolysulfatnatrium bør revurderes hver 6. måned. Hvis der ikke ses nogen bedring 6 måneder efter behandlingsstart, bør pentosanpolysulfatnatrium seponeres. Hos de patienter, der responderer på behandlingen, bør behandlingen fortsættes kronisk, så længe responsen fastholdes.

Særlige populationer

Pentosanpolysulfatnatrium er ikke specifikt undersøgt hos særlige patientpopulationer som f.eks. ældre eller patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion (se pkt. 4.4). Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos disse patienter.

Pædiatrisk population

Pentosanpolysulfatnatriums sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Kapslerne skal tages med vand mindst 1 time før eller 2 timer efter et måltid.

4.3. Kontraindikationer

Overfølsomhed for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

På grund af pentosanpolysulfatnatriums svagt antikoagulerende virkning må elmiron ikke anvendes hos patienter med en aktuel blødning. Menstruation er ikke kontraindikation.

4.4. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Smertefuldt blæresyndrom er en udelukkelsesdiagnose, og den ordinerende læge skal udelukke andre urologiske lidelser som f.eks. urinvejsinfektion eller blærekræft.

Pentosanpolysulfatnatrium er en svag antikoagulans. Patienter, der skal gennemgå en invasiv procedure, eller som har symptomer på underliggende koagulopati eller anden øget risiko for blødning (behandling med andre lægemidler, der indvirker på koagulationen, f.eks. antikoagulantia, heparinderivater, trombolytiske eller trombocytfunktionshæmmende lægemidler, herunder acetylsalicylsyre og andre nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (se pkt. 4.5)), skal evalueres for blødningshændelser. Patienter, der tidligere har haft heparin- eller pentosanpolysulfatnatrium- induceret trombocytopeni, bør overvåges nøje under behandlingen med pentosanpolysulfatnatrium.

Lever- eller nyreinsufficiens

elmiron er ikke undersøgt hos patienter med lever- eller nyreinsufficiens. Da der er evidens for, at nyrerne og leveren medvirker til elimination af pentosanpolysulfatnatrium, kan lever- eller nyreinsufficiens have en indvirkning på pentosanpolysulfatnatriums farmakokinetik. Patienter med relevant lever- eller nyreinsufficiens bør overvåges nøje under behandling med pentosanpolysulfatnatrium.

4.5. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Et studie hos raske forsøgspersoner viste ikke nogen farmakokinetiske eller farmakodynamiske interaktioner ved terapeutiske doser af warfarin og pentosanpolysulfatnatrium. Der er ikke udført andre interaktionsstudier.

På grund af pentosanpolysulfatnatriums svagt antikoagulerende virkning bør patienter, der samtidig er i behandling med antikoagulantia, heparinderivater, trombolytiske eller trombocytfunktionshæmmende lægemidler, herunder acetylsalicylsyre og andre nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler, evalueres for blødningshændelser for om nødvendigt at justere dosis (se pkt. 4.4).

4.6. Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af pentosanpolysulfatnatrium til gravide kvinder. Der er ikke gennemført dyrestudier for at undersøge reproduktionstoksicitet.

elmiron bør ikke anvendes under graviditet.

Amning

Det er ukendt, om pentosanpolysulfatnatrium/metabolitter udskilles i human mælk.

En risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes.

Pentosanpolysulfatnatrium bør derfor ikke anvendes under amning.

Fertilitet

Der foreligger ingen oplysninger om en eventuel indvirkning af pentosanpolysulfatnatrium på fertilitet.

4.7. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Pentosanpolysulfatnatrium påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8. Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

I nedenstående afsnit anføres de bivirkninger, der er beskrevet i litteraturen efter kliniske studier med pentosanpolysulfatnatrium. Den mulige forbindelse mellem disse bivirkninger og behandlingen med pentosanpolysulfatnatrium er ikke diskuteret i de pågældende publikationer.

De hyppigste bivirkninger, der er rapporteret i kliniske studier, er hovedpine, svimmelhed og gastrointestinale bivirkninger som f.eks. diarré, kvalme, abdominalsmerter og rektalblødning.

De bivirkninger, der blev rapporteret under behandling med pentosanpolysulfatnatrium, svarede til de bivirkninger, der blev rapporteret for placebo, hvad angår både art og antal.

Oversigt over bivirkninger

Bivirkningerne er opstillet nedenfor efter systemorganklasse og hyppighed i henhold til MedDRA- konventionen: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Infektioner og parasitære

Almindelig

Infektioner, influenza

sygdomme

 

 

 

Ikke almindelig

Anæmi, ekkymose, blødning, leukopeni,

Blod og lymfesystem

trombocytopeni

 

Ikke kendt

Koagulationsforstyrrelser

Immunsystemet

Ikke almindelig

Lysfølsomhed

Ikke kendt

Allergiske reaktioner

 

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig

Anoreksi, vægtstigning, vægttab

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig

Svær følelsesmæssig labilitet/depression

 

Almindelig

Hovedpine, svimmelhed

Nervesystemet

Ikke almindelig

Øget svedtendens, søvnløshed, hyperkinesi,

 

 

paræstesi

Øjne

Ikke almindelig

Øget tåreflåd, amblyopi

Ører

Ikke almindelig

Tinnitus

Luftveje, thorax og

Ikke almindelig

Dyspnø

mediastinum

 

 

 

 

Kvalme, diarré, dyspepsi,

 

Almindelig

abdominalsmerter, udspilet abdomen,

Mave-tarm-kanalen

 

rektalblødning

 

Ikke almindelig

Fordøjelsesbesvær, opkastning, mundsår,

 

luft i maven, forstoppelse

 

 

 

Hud og subkutane væv

Almindelig

Perifert ødem, alopeci

Ikke almindelig

Udslæt, voksende modermærker

 

Knogler, led, muskler og

Almindelig

Rygsmerter

bindevæv

Ikke almindelig

Myalgi, artralgi

Nyrer og urinveje

Almindelig

Øget vandladningshyppighed

Almene symptomer og

Almindelig

Asteni, smerter i underlivet

reaktioner på

administrationsstedet

 

 

Undersøgelser

Ikke kendt

Unormale leverfunktionstest

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9. Overdosering

I tilfælde af overdosering skal patienterne undersøges for eventuelle bivirkninger af pentosanpolysulfatnatrium som f.eks. gastrointestinale symptomer eller blødning. Hvis der opstår bivirkninger, kan behandlingen afbrydes, indtil symptomerne er forsvundet. Behandlingen bør genoptages ved den anbefalede dosis efter en kritisk vurdering af risici.

5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1. Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Urologika, andre urologika; ATC-kode: G04BX15.

Virkningsmekanisme

Pentosanpolysulfatnatriums formodede virkningsmekanisme omfatter en lokal effekt i blæren efter systemisk administration og udskillelse i urinen ved binding af glykosaminoglykaner til blærens beskadigede slimhinde. Bindingen af glykosaminoglykaner til blæreslimhinden reducerer bakteriel adhæsion til blærens indre overflade, og dermed reduceres forekomsten af infektioner også. Det antages, at der ud over pentosanpolysulfatnatriums antiinflammatoriske aktivitet kan være tale om en potentiel barrierefunktion i forhold til den beskadigede uroteliale slimhinde.

Klinisk virkning og sikkerhed

Der er i litteraturen beskrevet i alt fire randomiserede, placebokontrollerede, dobbeltblinde kliniske studier, der prospektivt inkluderede patienter med smertefuldt blæresyndrom diagnosticeret ved cystoskopi med eller uden blære-hydrodistension, og som undersøgte virkningen af behandling med oralt pentosanpolysulfatnatrium. I alle studierne rapporterede patienterne en større subjektiv forbedring af smertefuldt blæresyndrom ved behandling med pentosanpolysulfatnatrium sammenholdt med placebo. I tre studier var den observerede forskel tydeligt statistisk signifikant.

Det første studie var et dobbeltblindt, randomiseret, placebokontrolleret studie med en planlagt overkrydsning til undersøgelse af pentosanpolysulfatnatrium over for placebo. Afhængigt af hvilken klinik patienterne blev behandlet på, fik de enten 3 x 100 mg eller 2 x 200 mg pentosanpolysulfatnatrium pr. dag. 75 patienter blev randomiseret i studiet, og 62 gennemførte hele forløbet. Virkningen af behandlingen blev vurderet på grundlag af patientrapporteret forbedring af fire typiske symptomer på smertefuldt blæresyndrom: smerte, imperiøs vandladning, øget vandladningshyppighed og nykturi. Der var ikke defineret et primært endepunkt. En patient blev anset som responder på behandlingen, hvis han/hun efter tre måneders behandling oplevede en forbedring af et specifikt symptom på 50 % i forhold til baseline. En vurdering af alle data fra studiet viste, at der for alle fire symptomer var statistisk signifikant flere patienter, som responderede på pentosanpolysulfatnatrium end på placebo.

 

Pentosanpolysulfatnatrium

Placebo

P-værdi

Smerte

 

 

 

Antal respondere/totalt (%)

19/42 (45)

7/38 (18)

0,02

Gennemsnitlig procentvis

33,0 ± 35

15,8 ± 26

0,01

forbedring*

 

 

 

Imperiøs vandladning

 

 

 

Antal respondere/totalt (%)

21/42 (50)

9/48 (19)

0,03

Gennemsnitlig procentvis

27,6 ± 31

14,0 ± 24

0,01

forbedring*

 

 

 

Vandladningshyppighed

 

 

 

Antal respondere/totalt (%)

33/52 (63)

16/41 (39)

0,005

Gennemsnitlig procentvis

-5,1

-0,4

0,002

forbedring

 

 

 

Nykturi

 

 

 

Gennemsnitlig procentvis

-1,5 ± 2,9

-0,5 ± 0,5

0,04

forbedring*

 

 

 

Nedenstående to studier havde næsten samme design, idet de begge var dobbeltblinde, randomiserede og placebokontrollerede multicenterstudier. I begge studier fik patienterne enten 3 x 100 mg pentosanpolysulfatnatrium eller placebo i tre måneder. Studiets primære endepunkt var den samlede forbedring efter tre måneders behandling, vurderet af patienterne selv. Patienterne blev spurgt, om de havde oplevet en bedring siden starten af behandlingen, og, i givet fald, om denne forbedring var lille (forbedring på op til 25 %), moderat (op til 50 %), stor (op til 75 %) eller fuldstændig (op til 100 %). Patienter, der selv vurderede at have opnået en som minimum moderat forbedring (op til 50 %), blev anset for at være respondere. De sekundære endepunkter inkluderede investigatorernes vurdering af forbedringen. Den skala, som investigatorerne anvendte til deres vurdering, omfattede kategorierne forværring, ingen ændring, rimelig, god, meget god og fremragende. En responder blev defineret som en patient med en som minimum god forbedring i forhold til baseline. Desuden blev vandladningsprofilen over tre dage og behandlingens virkning på smerter og imperiøs vandladning vurderet som sekundære endepunkter. Virkningen på smerter og imperiøs vandladning blev evalueret ved hjælp af det samme spørgeskema som det primære endepunkt, og en responder blev defineret som en patient, der oplevede en som minimum moderat forbedring (50 %) i forhold til baseline. Derudover blev virkningen på smerter og imperiøs vandladning vurderet ved hjælp af en 5-punkts-skala, hvor en responder blev defineret som en patient, der oplevede en forbedring på minimum 1 point i forhold til baseline.

110 patienter blev inkluderet og behandlet i tre måneder i det første af de to meget ens studier. En statistisk signifikant fordel ved pentosanpolysulfatnatrium over for placebo blev påvist for det primære endepunkt, patienternes samlede vurdering af forbedring, og for investigatorernes samlede vurdering. Desuden sås der en tendens til bedre virkning ved behandling med pentosanpolysulfatnatrium i patienternes egenvurdering af forbedring i smerter og vandladningstrang, selvom der blev observeret en afvigelse i vurderingen af vandladningstrang ved brug af skalaen. Dertil kommer, at der sås positive virkninger på vandladningsprofilen, selvom de observerede forskelle ikke var statistisk signifikante.

 

Pentosanpolysulfatnatrium

Placebo

P-værdi

Respondere baseret på patienternes

 

 

 

egenvurdering af samlet forbedring

28%

13%

0,04

Respondere baseret på investigatorernes

 

 

 

vurdering af samlet forbedring

26%

11%

0,03

Respondere mht. smerter og

 

 

 

vandladningstrang

 

 

 

Smerter (moderat/op til 50 %

27%

14%

0,08

forbedring)

 

 

 

Smerteskala (1 points forbedring)

46%

29%

0,07

Vandladningstrang (moderat/op til 50 %

22%

11%

0,08

forbedring)

 

 

 

Vandladningstrang (1 points forbedring)

39%

46%

ns

Gennemsnitsreduktion i smertescore i

0,5

0,2

ns

forhold til baseline

 

 

 

Ændringer fra baseline i

 

 

 

vandladningskarakteristika

 

 

 

Middelvolumen pr. vandladning (ml)

9,8

7,6

ns

Stigning ≥ 20 ml (% af patienterne)

ns

Samlet daglig urinmængde (ml)

+60

-20

ns

Antal vandladninger pr. dag

-1

-1

ns

3 vandladninger mindre pr. dag (% af

ns

patienterne)

 

 

 

Nykturi

-0,8

-0,5

ns

I det andet af de to meget ens studier deltog 148 patienter, og der blev påvist en statistisk signifikant fordel ved pentosanpolysulfatnatrium over for placebo i forhold til den samlede patientvurderede forbedring af smerte og vandladningstrang, som var det primære endepunkt, og den samlede investigatorvurderede forbedring. Der sås en tendens til bedre virkning ved pentosanpolysulfatnatrium, hvad angår forbedring af samleje.

 

Pentosanpolysulfatnatrium

Placebo

P-værdi

Respondere baseret på patienternes

 

 

 

egenvurdering af samlet forbedring

32%

16%

0,01

Respondere baseret på investigatorernes

 

 

 

vurdering af samlet forbedring

36%

15%

0,002

Respondere mht. smerter og

 

 

 

vandladningstrang

 

 

 

Smerter (moderat/op til 50 % forbedring)

38%

18%

0,005

Smerteskala (1 points forbedring)

66%

51%

0,04

Vandladningstrang (moderat/op til 50 %

30%

18%

0,04

forbedring)

 

 

 

Respondere mht. smerter og

61%

43%

0,01

vandladningstrang

 

 

 

Forbedring af samleje

31%

18%

0,06

Ændringer fra baseline i

 

 

 

tømningsvolumen

 

 

 

Middelvolumen pr. vandladning (ml)

+20,4

-2,1

ns

Stigning ≥ 20 ml (% af patienterne)

0,02

Samlet daglig urinmængde (ml)

+3

-4

ns

Det fjerde studie havde et dobbeltblindt, multifaktorielt dobbelt-dummy-design og undersøgte virkningerne af pentosanpolysulfatnatrium og hydroxyzin i ét studie. Patienterne blev randomiseret til fire behandlingsgrupper og fik 3 x 100 mg pentosanpolysulfatnatrium, 1 x 50 mg hydroxyzin, begge aktive stoffer eller placebo i seks måneder. En responsanalyse baseret på patientrapporteret vurdering (Global Response Assessment (GRA)) efter 24 ugers behandling blev defineret som det primære endepunkt. GRA-vurderingen blev evalueret ved hjælp en 7-punktsskala, hvor patienterne kunne vurdere deres samlede respons i forhold til baseline med kategorierne markant værre, moderat værre, lidt værre, ingen ændring, lidt bedre, moderat bedre eller markant bedre. De forsøgspersoner, der angav en af de to sidstnævnte kategorier, blev defineret som respondere. Sekundære resultatmål omfattede O'Leary-Sant IC Symptom and Problem Index, University of Wisconsin Symptom score, patientrapporterede symptomer på smerter/ubehag og imperiøs vandladning samt resultater fra en 24- timers vandladningsdagbog. Sammenligning af de patienter, der fik pentosanpolysulfatnatrium, og de patienter, der ikke fik pentosanpolysulfatnatrium (uanset, om de samtidig fik oralt hydroxyzin), viste ingen statistisk signifikant forskel mellem de to grupper, men der sås en tendens til bedre virkning for det primære endepunkt hos de patienter, der blev behandlet med pentosanpolysulfatnatrium (enten alene eller i kombination med hydroxyzin) (20 ud af 59, 34 %) sammenholdt med dem, der ikke fik pentosanpolysulfatnatrium, men som muligvis fik hydroxyzin (11 ud af 62, 18 %; p = 0,064).

 

Pentosanpolysulfatnatrium

Placebo

Antal randomiserede patienter

Antal respondere (%)

20 (34)

11 (18)

Antal med fuldstændige data for sekundære

49 (83)

47 (76)

endepunkter (%)

 

 

Middelscore for smerter ± SD (0-9)

-1,2 ± 1,9

-0,7 ± 1,8

Middelscore for vandladningstrang ± SD (0-9)

-1,2 ± 1,6

-0,9 ± 1,6

Gennemsnitligt antal vandladninger pr. 24 timer ±

-0,7 ± 4,8

-0,9 ± 6,3

SD

 

 

Gennemsnitligt IC-symptom-indeks ± SD (0-20)

-2,6 ± 3,4

-1,7 ± 3,5

Gennemsnitligt IC-problem-indeks ± SD (0-16)

-2,6 ± 3,6

-1,9 ± 2,8

Gennemsnitlig Wisconsin IC-score ± SD (0-42)

-6,2 ± 8,9

-6,7 ± 8,2

En samlet analyse af de ovenfor beskrevne data fra placebokontrollerede kliniske studier blev gennemført for at vurdere, om patienter, der tager oralt pentosanpolysulfatnatrium, har en klar fordel ved behandlingen. Den samlede analyse viste, at procentdelen af patienter, der responderede på behandlingen med pentosanpolysulfatnatrium med en klinisk relevant forbedring i deres samlede vurdering af smerter og vandladningstrang, var ca. 2 gange højere end de tilsvarende responderfrekvenser ved placebo.

 

Pentosanpolysulfatnatrium

Placebo

GRA-vurdering

33,0 %

15,8 %

(95 % KI)

(27,1-39,4 %)

(11,6-21,2 %)

Smerte

32,7 %

14,2 %

(95 % KI)

(26,0-40,3 %)

(9,6-20,6 %)

Vandladningstrang

27,4 %

14,2 %

(95 % KI)

(21,1-34,8 %)

(9,6-20,6 %)

5.2. Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Mindre end 10 % af oralt administreret pentosanpolysulfatnatrium optages langsomt fra mave-tarm- kanalen og er tilgængeligt i det systemiske kredsløb i form af uomdannet pentosanpolysulfatnatrium eller metabolitter deraf. Alle studier beskriver meget lav systemisk tilgængelighed af uomdannet pentosanpolysulfatnatrium efter oral administration. Samlet set er den rapporterede systemiske biotilgængelighed efter oral administration af pentosanpolysulfatnatrium under 1 %.

Fordeling

Hos raske frivillige forsøgspersoner resulterede en enkelt parenteral administration af radioaktivt mærket pentosanpolysulfatnatrium i en progressiv optagelse af al radioaktivitet i lever, milt og nyrer (50 min. efter 1 mg/kg intravenøst: 60 % af dosen i leveren, 7,7 % i milten; 3 timer efter administration: 60 % i leveren + milten og 13 % i blæren).

Biotransformation

Pentosanpolysulfatnatrium metaboliseres i vid udstrækning ved desulfatering i leveren og milten og depolymerisation i nyrerne.

Elimination

Den tilsyneladende plasma-halveringstid for pentosanpolysulfatnatrium afhænger af administrationsvejen. Mens pentosanpolysulfatnatrium hurtigt fjernes fra cirkulationen efter intravenøs indgift, er den tilsyneladende plasma-halveringstid efter oral administration 24-34 timer. Derfor forventes oral administration af pentosanpolysulfatnatrium tre gange daglig at medføre akkumulation af pentosanpolysulfatnatrium i løbet af de første syv dages behandling (akkumuleringsfaktor 5-6,7).

Efter oral administration udskilles ikke-absorberet pentosanpolysulfatnatrium hovedsageligt uomdannet i fæces. Cirka 6 % af den administrerede dosis af pentosanpolysulfatnatrium udskilles via urinen efter desulfatering og depolymerisation.

5.3. Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og længerevarende karcinogenicitetsstudier.

Der er ikke udført studier af reproduktions- og udviklingstoksicitet.

6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1. Hjælpestoffer

Kapselindhold

Mikrokrystallinsk cellulose

Magnesiumstearat

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E171)

6.2. Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3. Opbevaringstid

Beholder 30 måneder

Anvendes inden 30 dage efter anbrud.

Blister

21 måneder

6.4. Særlige opbevaringsforhold

Beholder

Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod fugt. Opbevaringsforhold efter anbrud af lægemidlet, se pkt. 6.3.

Blister

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

6.5. Emballagetype og pakningsstørrelser

HDPE-beholder med et forseglet og børnesikret PP-låg med 90 kapsler. PVC/aclar-aluminiumsblister med 90 (9 x 10) kapsler

Pakningsstørrelse: 90 kapsler.

6.6. Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

bene-Arzneimittel GmbH Herterichstrasse 1-3 D-81479 München

Fax: +49 (0) 89 / 7 49 87-142 E-mail: contact@bene-arzneimittel.de

8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/17/1189/001

EU/1/17/1189/002

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: {DD måned ÅÅÅÅ}>

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet