Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Emend (aprepitant) – Produktresumé - A04AD12

Updated on site: 06-Oct-2017

Medicinens navnEmend
ATC-kodeA04AD12
Indholdsstofaprepitant
ProducentMerck Sharp

1.LÆGEMIDLETS NAVN

EMEND 40 mg hårde kapsler.

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver kapsel indeholder 40 mg aprepitant.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver kapsel indeholder 40 mg saccharose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Hård kapsel.

Kapslerne er ugennemsigtige med hvid kerne og sennepsgul kappe med "464" og "40 mg" præget med sort blæk på den ene halvdel af kapslen.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

EMEND 40 mg er indiceret til forebyggelse af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) hos voksne.

4.2Dosering og administration

Dosering

Retningslinjer for klinisk behandling, der tager hensyn til behovet for profylaktisk behandling mod postoperativ kvalme og opkastning (PONV), bør overvejes.

Den anbefalede orale dosis EMEND er en enkelt 40 mg dosis inden for 3 timer før anæstesi.

Særlige populationer Ældre (≥ 65 år)

Dosisjustering er ikke nødvendig til ældre patienter (se pkt. 5.2).

Køn

Dosisjustering er ikke nødvendig på baggrund af køn (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med nedsat nyrefunktion eller til hæmodialysepatienter i det sene stadie (end stage) af nyresygdom (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med let nedsat leverfunktion. Der foreligger begrænsede data for patienter med moderat nedsat leverfunktion og ingen data for patienter med svært leverfunktion. Aprepitant bør anvendes med forsigtighed hos disse patienter (se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk population

Sikkerhed og virkning af EMEND 40 mg hos børn og unge under 18 år er endnu ikke klarlagt. Data, der foreligger på nuværende tidspunkt, er beskrevet i pkt. 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Administration

Den hårde kapsel bør sluges hel.

EMEND kan tages med eller uden mad.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion

Der foreligger begrænsede data for patienter med moderat nedsat leverfunktion og ingen data for patienter med svært leverfunktion. EMEND bør derfor anvendes med forsigtighed til disse patienter (se pkt. 5.2).

CYP3A4-interaktioner

EMEND (40 mg) bør anvendes med forsigtighed til patienter, der samtidigt får pimozid, terfenadin, astemizol, cisaprid eller sekalealkaloidderivater. Aprepitants hæmning af cytokrom P450 isoenzym 3A4 (CYP3A4) kan resultere i forhøjede plasmakoncentrationer i disse aktive substanser, som potentielt kan forårsage alvorlige bivirkninger (se pkt. 4.5).

Samtidig administration af hormonale kontraceptiva

Effekten af hormonale kontraceptiva kan være nedsat i op til 28 dage efter administration af EMEND. Alternative ikke-hormonale back-up kontraceptionsmetoder bør anvendes under behandling med EMEND og i 2 måneder efter den sidste dosis EMEND (se pkt. 4.5).

For yderligere information om potentiel interaktion for aprepitant ved højere og multiple doser se Produktresuméet for EMEND 80 mg hårde kapsler og EMEND 125 mg hårde kapsler.

Hjælpestoffer

EMEND kapsler indeholder saccharose og bør ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans, glucose-galactosemalabsorption eller suckrase-isomaltasemangel.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Aprepitant er et substrat og en dosiafhængig hæmmer og inducer af CYP3A4. Aprepitant er også en inducer af CYP2C9. Under behandling forårsager enkelt 40 mg aprepitantdosen, der anbefales til PONV, en svag hæmning af CYP3A4. Efter behandling forårsager EMEND en forbigående mild induktion af CYP2C9, CYP3A4 og glukuronidering. Aprepitant er blevet undersøgt ved højere doser. Under behandling mod kvalme og opkastning i forbindelse med kemoterapi (CINV) er 3-dages behandlingsregimet med 125 mg/80 mg aprepitant en moderat hæmmer af CYP3A4. Aprepitant ser ikke ud til at interagere med transportstoffet P-glykoprotein, som den udeblevne interaktion mellem aprepitant og digoxin viser.

Aprepitants effekt på andre aktive substansers farmakokinetik

CYP3A4-hæmning

Som en svag hæmmer af CYP3A4 kan aprepitant (40 mg) øge plasmakoncentrationen af samtidigt oralt administrerede aktive substanser, som metaboliseres gennem CYP3A4. Den totale eksponering for oralt administrerede CYP3A4-substrater kan øges op til ca. 1,5 gange efter en enkelt 40 mg aprepitantdosis. Virkningen af aprepitant på plasmakoncentrationen af intravenøst administrerede CYP3A4-substrater forventes at være mindre.

EMEND 40 mg bør anvendes med forsigtighed til patienter, der får pimozid, terfenadin, astemizol, cisaprid eller sekalealkaloidderivater. Aprepitants hæmning af CYP3A4 kan resultere i forhøjede plasmakoncentrationer af disse aktive substanser, hvilket potentielt kan frembringe alvorlige reaktioner.

Kortikosteroider

Dexamethason: Når en enkelt dosis på 40 mg aprepitant blev administreret sammen med en enkelt oral dosis dexamethason 20 mg, forhøjedes AUC for dexamethason 1,45 gange. Man bør derfor ikke justere dosis.

Methylprednisolon: Selvom samtidig administration af methylprednisolon med en enkelt 40 mg dosis aprepitant ikke er undersøgt, forårsager en enkelt 40 mg dosis aprepitant en svag hæmning af CYP3A4, og det forventes ikke at ændre methylprednisolons plasmakoncentration i klinisk signifikant grad. Man bør derfor ikke justere dosis.

Midazolam

Ved samtidig administration af en enkelt dosis aprepitant 40 mg og en enkelt oral dosis midazolam 2 mg øgedes AUC for oralt administreret midazolam 1,2 gange; denne effekt blev ikke anset for at være klinisk signifikant.

Induktion

Som en mild inducer af CYP2C9, CYP3A4 og glukuronidering kan aprepitant nedsætte plasmakoncentrationen af de substrater, der elimineres af disse inden for to uger efter behandlingsstart. For CYP2C9- og CYP3A4-substraterne er induktionen forbigående med maksimal effekt efter 3-5 dage. Effekten kan bevares i få dage og forventes at være klinisk insignifikant to uger efter afsluttet behandling med EMEND. Data mangler vedrørende virkningen af CYP2C8 og CYP2C19. Samtidig administration af EMEND og aktive substanser, der metaboliseres af CYP2C9 (fx phenytoin, warfarin) kan medføre lavere plasmakoncentrationer af disse substanser. Baseret på interaktionsundersøgelser med tolbutamid og kontraceptiva kan den samlede eksponering af samtidigt administrerede aktive substanser, der metaboliseres via CYP2C9 eller CYP3A4, reduceres op til 15- 30%.

Hormonale kontraceptiva

Virkningen af hormonale kontraceptiva kan være nedsat i op til 28 dage efter administration af EMEND. Der bør anvendes alternative ikke-hormonale back-up kontraceptionsmetoder under behandling med EMEND og i 2 måneder efter den sidste dosis EMEND.

5-HT3-antagonister

I kliniske interaktionsundersøgelser havde aprepitant ingen vigtig klinisk virkning på farmakokinetikken for ondansetron, granisetron eller hydrodolasetron (dolasetrons aktive metabolit).

Andre lægemidlers virkning på aprepitants farmakokinetik

Samtidig administration af EMEND og aktive substanser, som hæmmer CYP3A4-aktivitet (fx ketoconazol, itraconazol, voriconazol, posaconazol, clarithromycin, telithromycin, nefazodon og proteasehæmmere), bør kun ske med stor forsigtighed, idet kombinationen forventes at resultere i mange gange forhøjede plasmakoncentrationer af aprepitant (se pkt. 4.4).

Samtidig administration af EMEND og aktive substanser, som er stærke inducere af CYP3A4-aktivitet (fx rifampicin, phenytoin, carbamazepin, phenobarbital), bør undgås, idet kombinationen resulterer i reducerede plasmakoncentrationer af aprepitant. Dette kan nedsætte virkningen af EMEND. EMEND og naturlægemidler med perikon (Hypericum perforatum) bør ikke administreres samtidigt.

Ketoconazol

Når en enkelt 125 mg dosis aprepitant blev administreret på dag 5 af et 10-dages behandlingsregime med 400 mg/dag ketoconazol, der er en stærk CYP3A4-hæmmer, øgedes AUC for aprepitant ca.

5 gange og aprepitants gennemsnitshalveringstid øgedes ca. 3 gange.

Rifampicin

Når en enkelt 375 mg dosis aprepitant blev administreret på dag 9 i et 14-dages behandlingsregime med 600 mg/dag rifampicin, der er en stærk CYP3A4-inducer, faldt AUC for aprepitant med 91% og gennemsnitshalveringstiden faldt med 68%.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Kontraception hos mænd og kvinder

Virkningen af hormonale kontraceptiva kan være nedsat under behandling og i 28 dage efter administration af EMEND. Alternative ikke-hormonale back-up kontraceptionsmetoder bør anvendes under behandling med EMEND og i 2 måneder efter den sidste EMEND-dosis (se pkt. 4.4 og 4.5).

Graviditet

Der er for aprepitant ingen kliniske data vedrørende eksponerede graviditeter. I dyreforsøg var der ingen indikation af direkte eller indirekte skadelige virkninger med hensyn til graviditet, embryonal/føtal udvikling, fødsel eller postnatal udvikling (se pkt. 5.3). Den mulige virkning på reproduktion af forandringer i neurokininregulering er ikke kendt. EMEND bør ikke anvendes under graviditet, med mindre det er klart nødvendigt.

Amning

Aprepitant udskilles i mælken hos diegivende rotter. Det vides ikke, om aprepitant udskilles i human mælk. Derfor bør man ikke amme under behandling med EMEND.

Fertilitet

Fertilitetsstudier viste ingen direkte eller indirekte skadelige virkninger med hensyn til parringsaktivitet, fertilitet, embryonal/føtal udvikling eller sædkvalitet og motilitet (se pkt. 5.3).

4.7Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

EMEND kan have en mindre indvirkning på evnen til at køre bil og betjene maskiner. Svimmelhed og træthed kan forekomme efter administration af EMEND (se pkt. 4.8).

4.8Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

Sikkerhedsprofilen for aprepitant blev undersøgt hos ca. 6.500 voksne.

Der er rapporteret om bivirkninger hos ca. 4% af voksne i behandling med 40 mg aprepitant sammenlignet med ca. 6% af patienterne i behandling med 4 mg ondansetron i.v. I kontrollerede kliniske undersøgelser af voksne, der fik generel anæstesi, fik 564 patienter 40 mg aprepitant oralt og 538 patienter fik 4 mg ondansetron i.v. De fleste af de rapporterede bivirkninger i disse kliniske undersøgelser blev beskrevet som milde til moderate i intensitet.

Den almindeligste bivirkning, som blev rapporteret med højere incidens hos voksne, der blev behandlet med 40 mg aprepitant (1,1%), end hos dem, der fik behandling med ondansetron (1,0%) var forhøjet ALAT.

Bivirkningstabel

Følgende bivirkninger blev observeret i PONV-studier hos voksne, der fik behandling med aprepitant og med en højere incidens end hos patienterne i behandling med ondansetron eller ved anvendelse efter markedsføring:

Frekvenser defineres som; Meget almindelig (≥ 1/10) Almindelig (≥ 1/100 til <1/10) Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100) Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000) Meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Immunsystemet

Overfølsomhedsreaktioner inklusive

Ikke kendt

 

anafylaktiske reaktioner

 

Psykiske forstyrrelser

Søvnløshed

Ikke almindelig

Nervesystemet

Dysartri, hypæstesi, føleforstyrrelser

Ikke almindelig

Øjne

Myosis, nedsat synsskarphed

Ikke almindelig

Hjerte

Bradykardi

Ikke almindelig

Luftveje, thorax og

Dyspnø, hvæsende vejrtrækning

Ikke almindelig

mediastinum

 

 

Mave-tarmkanalen

Smerter i øvre del af abdomen, anormale

Ikke almindelig

 

tarmlyde, mundtørhed, kvalme, mavegener,

 

 

obstipation*, sub-ileus*

 

Hud og subkutane væv

Pruritus, udslæt, urticaria, Stevens-Johnsons

Ikke kendt

 

syndrom/toksisk epidermal nekrolyse

 

Undersøgelser

Stigning i ALAT

Almindelig

*Rapporteret hos patienter, der tog en højere dosis aprepitant.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Der blev observeret yderligere bivirkninger hos voksne, som blev behandlet med aprepitantregimet (125 mg/80 mg) mod kvalme og opkastning induceret ved kemoterapi (CINV) og med højere incidens end for standardbehandling: Oppustethed, mavesmerter, acne, anæmi, angst, øget ASAT, asteni, øget alkalisk fosfatase i blodet, hyponatriæmi, candidiasis, kardiovaskulære sygdomme, gener i brystet, kognitiv forstyrrelse, conjunctivitis, hoste, nedsat appetit, desorientering, svimmelhed, perforeret duodenalulcus, dysgeusi, dyspepsi, dysuri, eructatio, euforisk stemning, hård afføring, træthed, febril neutropeni, flatulens, gangforstyrrelser, gastroøsofageal refluxlidelse, glucose i urinen, hikke, hedeture, hyperhidrosis, letargi, utilpashed, muskelspasmer, muskelsvækkelse, kvalme*, neutropen colitis, fald i neutrofiltal, ødemer, orofaryngeal smerte, palpitationer, lysfølsomhedsreaktioner, pollakisuri, polydipsi, næseflåd, kløende udslæt, positiv test for røde blodlegemer i urinen, seborré, hudlæsioner, nysen, døsighed, stafylokokinfektion, stomatitis, halsirritation, tinnitus, øget urinmængde, opkastning*, vægttab.

*Kvalme og opkastning var effektparametre de første 5 dage efter kemoterapibehandling og først derefter indberettet som bivirkninger.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

I tilfælde af overdosering bør EMEND seponeres og almindelig understøttende behandling og overvågning iværksættes. På grund af aprepitants antiemetiske virkning vil lægemiddelinduceret opkastning sandsynligvis ikke være effektiv.

Aprepitant kan ikke fjernes ved hæmodialyse.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk gruppe: Antiemetika og kvalmestillende lægemidler.

ATC kode: A04AD12

Aprepitant er en selektiv højaffinitets antagonist på human substans P neurokinin 1 (NK1) receptorer.

I 2 multicenter, randomiserede, dobbeltblindede, aktive komparator-kontrollerede fase-III kliniske undersøgelser med parallelle grupper hos voksne blev aprepitant sammenlignet med ondansetron til forebyggelse af PONV hos 1.658 patienter, der fik foretaget åben abdominal kirurgi. Størstedelen af de voksne var kvinder (>90%), som primært fik foretaget gynækologiske operationer. Patienterne blev randomiseret til at få 40 mg aprepitant, 125 mg aprepitant eller 4 mg ondansetron. Aprepitant blev givet oralt med 50 ml vand 1-3 timer før anæstesi. Ondansetron blev givet intravenøst umiddelbart før påbegyndelse af anæstesi. Den antiemetiske virkning af aprepitant blev vurderet i løbet af perioden på 0-48 timer efter afsluttet kirurgi.

Resultaterne viser, at en højere procentdel af voksne postoperativt oplevede komplet respons (ingen opkastning og ingen erstatningsterapi) med aprepitant 40 mg end med ondansetron 4 mg (nedre grænse for konfidensintervallet er 0,0, som indikerer borderline signifikans) som beskrevet i Tabel 1.

Tabel 1

Procent post-operative voksne, som responderer pr. behandlingsgruppe

Kombinerede resultater fra to fase-III-undersøgelser

 

Aprepitant

Ondansetron

 

 

Forskel i

 

40 mg oralt

4 mg i.v.

procentpoint (%)§

 

(N=541)

(N=526)

 

og 95 % CI #

 

n/m

(%)

n/m

(%)

(%)

 

95 % CI

Komplet respons

 

 

 

 

 

 

 

(0-24 timer)

298/541

(55,1)

258/526

(49,0)

5,9

 

(0,0: 11,8)

Komplet repons: Ingen opkastning og ingen erstatningsterapi.

 

 

 

 

§ Forskel (%) beregnet som aprepitant 40 mg minus ondansetron 4 mg.

 

 

 

 

#Forskel (%) og 95 % CI (konfidensinterval) beregnet ved hælp af stratificeret Miettinen-Nurminen metode med anvendelse af Cochran-Mantel-Haenszel vægte.

En analyse har vist, at risikoreduktionen for at kaste op ved behandling med aprepitant 40 mg i perioden 0 til 24 timer set i forhold til ondansetron 4 mg var 53,3 % (95 % CI: 35,3 til 66,3). Analysen tog udgangspunkt i tidspunktet for, hvornår patienterne fik supplerende behandling.

Pædiatrisk population

Aprepitants sikkerhed og eksplorative virkning blev vurderet i et klinisk fase I-studie (n=50) med et 40 mg pulver til oral suspension. Procentdelen af forsøgspersoner, som rapporterede ingen opkastning i løbet af de første 24 timer efter operation, var tilsvarende for de forsøgspersoner, der fik aprepitant versus ondansetron. Ingen nye sikkerhedsproblemer blev identificeret. Dataene fra dette lille studie understøtter imidlertid ikke en konklusion vedrørende det optimale doseringsregime. Yderligere studier til vurdering af anvendelse af aprepitant hos pædiatriske patienter er igangværende (se pkt. 4.2 for information om pædiatrisk anvendelse).

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Aprepitant udviser nonlineær farmakokinetik. Såvel clearance som absolut biotilgængelighed falder ved øget dosis.

Absorption

Den gennemsnitlige absolutte orale biotilgængelighed for aprepitant er 67 % for 80 mg kapslen og max) for aprepitant fremkom efter ca. 4 timer (tmax).

Efter oral administration af en enkelt 40 mg dosis EMEND under faste var AUC0-∞ (middel SD) 8,0 2,1 µg∙t/ml og Cmax var 0,7 0,24 µg/ml. Medianen tmax var 3,0 timer.

Indtagelse af en dosis på 40 mg sammen med et standard morgenmåltid resulterede i et fald i aprepitants Cmax på 18 %, men påvirkede ikke AUC. Dette anses ikke for at være klinisk relevant.

Fordeling

Aprepitant er stærkt proteinbundet, med et gennemsnit på 97 %. Den geometriske gennemsnitsværdi af distributionsvolumen ved steady state (Vdss) er ca. 66 liter hos mennesker.

Biotransformation

Aprepitant metaboliseres i stort omfang. Hos raske, unge voksne tegner aprepitant sig for ca. 19 % af radioaktiviteten i plasma over 72 timer efter en enkelt intravenøs administreret 100 mg dosis af [14C]- fosaprepitant, der er et prodrug for aprepitant, hvilket indikerer en væsentlig tilstedeværelse af metabolitter i plasma. Der er identificeret tolv metabolitter af aprepitant i human plasma. Metabolisme af aprepitant finder hovedsagelig sted via oxidation i morfolinringen og i sidekæderne, og de resulterende metabolitter var kun svagt aktive. In vitro undersøgelser, som anvendte humane levermikrosomer, indikerer, at aprepitant hovedsagelig metaboliseres via CYP3A4 og muligvis med mindre deltagelse via CYP1A2 og CYP2C19.

Elimination

Aprepitant udskilles omdannet i urinen. Metabolitterne udskilles i urinen og via galdevejene over i fæces. Efter en enkelt intravenøst administreret 100 mg dosis af [14C]-fosaprepitant, der er et prodrug for aprepitant til raske personer, genfandtes 57 % af radioaktiviteten i urinen og 45 % i fæces.

Plasmaclearance af aprepitant er dosisafhængig, idet clearance faldt ved øget dosis og varierede fra ca. 60 til 72 ml/min i det terapeutiske dosisområde. Den terminale halveringstid er ca. 9 timer efter administration af en enkelt 40 mg dosis.

Farmakokinetik hos specielle populationer

Ældre: Efter oral administration af en enkelt 125 mg dosis aprepitant på dag 1 og 80 mg én gang dagligt på dag 2 til 5 er AUC0-24 timer for aprepitant 21 % højere på dag 1 og 36 % højere på dag 5 hos ældre ( 65 år) set i forhold til yngre voksne. Cmax var 10 % højere på dag 1 og 24 % højere på dag 5 hos ældre i forhold til yngre voksne. Disse forskelle anses ikke for at være klinisk relevante. Dosisjustering af EMEND er ikke nødvendig til ældre patienter.

Køn: Efter oral administration af en enkelt 125 mg dosis aprepitant er Cmax for aprepitant 16 % højere hos kvinder sammenlignet med mænd. Halveringstiden for aprepitant er 25 % lavere hos kvinder sammenlignet med mænd, og tmax ses cirka samtidig. Disse forskelle anses ikke for at være klinisk relevante. Dosisjustering af EMEND er ikke nødvendig set i forhold til køn.

Nedsat leverfunktion: Let nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse A) har ingen klinisk relevant indflydelse på aprepitants farmakokinetik. Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let nedsat leverfunktion. Konklusioner vedrørende indflydelse af moderat nedsat leverfunktion (Child- Pugh klasse B) på aprepitants farmakokinetik kan ikke udledes af de tilgængelige data. Der er ingen kliniske eller farmakokinetiske data for patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse C).

Nedsat nyrefunktion: En enkelt 240 mg dosis aprepitant blev administreret til patienter med svært nedsat nyrefunktion (CrCl< 30 ml/min) og til hæmodialysepatienter i det sene stadie (end stage) af nyresygdom.

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion faldt AUC0- for total-aprepitant (ubunden og proteinbundet) med 21 % og Cmax faldt med 32 %, set i forhold til raske personer. For hæmodialysepatienter i det sene stadie (end stage) af nyresygdom faldt AUC0- af total-aprepitant med 42 % og Cmax faldt med 32 %. Grundet beskedne fald i proteinbindingen for aprepitant hos patienter med nyresygdom påvirkedes AUC for det farmakologisk aktive, ubundne aprepitant ikke signifikant hos patienter med nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske personer. Hæmodialyse påbegyndt 4 eller 48 timer efter dosering havde ingen signifikant virkning på farmakokinetikken for aprepitant; mindre end 0,2 % af dosis genfandtes i dialysatet.

Dosisjustering af EMEND er ikke nødvendig til patienter med nedsat nyrefunktion eller for hæmodialysepatienter i det sene stadie (end stage) af nyresygdom.

Pædiatrisk population: I et studie med et pulver til oral suspension resulterede en enkeltdosis af

40 mg aprepitant administreret til unge patienter (i alderen 12 -17 år) i et gennemsnitligt AUC0-48t på 6 µg/ml med en gennemsnitlig peakplasmakoncentration (Cmax) på 0,5 µg/ml, og forekom efter cirka 4 timer. Administration af doser justeret efter legemsoverflade til patienter i alderen 6 måneder til under 12 år opnåede et gennemsnitligt AUC0-48t over 4 µg/ml med en gennemsnitlig Cmax over

0,5 µg/ml, der forekom efter cirka 3 timer.

Relationen mellem koncentration og effekt

Ved brug af en høj-specifik NK1-receptortracer, har positron emissionstomografi (PET)-undersøgelser hos raske unge mænd vist, at aprepitant penetrerer hjernebarrieren og sætter sig på NK1-receptorer på en dosis- og plasmakoncentrationsafhængig måde. Plasmakoncentrationer af aprepitant opnået efter 3- dages behandlingsregime med EMEND forventes at optage mere end 95 % af hjernens NK1- receptorer.

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af toksicitet efter enkelt dosis og efter gentagne doser, genotoksicitet, karcinogenicitet samt reproduktions- og udviklingstoksicitet. Det bør bemærkes, at systemisk eksponering til voksne hanrotter var lavere end terapeutisk eksponering til mennesker ved 40 mg. Derfor kan der ikke foretages adækvat vurdering af de potentielle virkninger på fertiliteten hos hanrotter. I en 9 måneders undersøgelse med hunde blev der dog ikke fundet ændringer i organvægt ej heller gjort grove eller histomorfologiske fund i kønsorganerne hos hanhunde ved systemisk eksponering 35 gange over den terapeutiske eksponering til mennesker ved 40 mg. Selvom der ikke sås bivirkninger i reproduktionsundersøgelser, når voksne hundyr blev udsat for 3,5-4 gange den terapeutiske eksponering til mennesker ved 40 mg, vides det ikke, om ændringer i neurokinin-regulationen kan påvirke selve forplantningen.

I et toksicitetsstudie med unge rotter, som blev behandlet fra dag 10 til dag 63 postnatalt, førte aprepitant til en tidligere vaginalåbning hos hunner fra 250 mg/kg to gange dagligt og til en forsinket præputial separation hos hanner fra 10 mg/kg to gange dagligt. Der var ingen margin for klinisk relevant eksponering. Der var ingen behandlingsrelateret indvirkning på parring, fertilitet eller embryonal- og fosteroverlevelse og ingen patologiske ændringer i de reproduktive organer. I et toksicitetsstudie med unge hunde, som blev behandlet fra dag 14 til dag 42 postnatalt, blev der set reduceret testikelvægt og størrelse af Leydig-celler hos hanner ved 6 mg/kg/dag, og øget uterusvægt, hypertrofi af livmoderen og livmoderhalsen og ødemer i det vaginale væv blev set hos hunner fra

4 mg/kg/dag. Der var ingen margin for klinisk relevant eksponering for aprepitant. Disse fund anses ikke for at være kliniske relevante ved kortidsbehandling i henhold til det anbefalede dosisregime.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Kapselindhold

Saccharose

Mikrokrystallinsk cellulose (E460)

Hydroxypropylcellulose (E463)

Natriumlaurilsulfat

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E171)

Gul jernoxid (E172)

Prægeblæk

Shellac

Kaliumhydroxid

Sort jernoxid (E172)

6.2Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3Opbevaringstid

4 år.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning for beskyttelse mod fugt.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

Der findes forskellige pakningsstørrelser.

Aluminiumsblister indeholdende 1 stk. 40 mg kapsel.

5 aluminiumsblistre hver indeholdende 1 stk. 40 mg kapsel.

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

6.6Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Merck Sharp & Dohme Ltd

Hertford Road, Hoddesdon

Hertfordshire EN 11 9BU

Storbritannien

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/03/262/007

EU/1/03/262/008

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 11. november 2003

Dato for seneste fornyelse: 22. september 2008

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om EMEND findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

1. LÆGEMIDLETS NAVN

EMEND 165 mg hårde kapsler

2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver kapsel indeholder 165 mg aprepitant.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver kapsel indeholder 165 mg saccharose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3. LÆGEMIDDELFORM

Hård kapsel.

Kapslerne er ugennemsigtige med lyseblå kappe og en hvid kerne med "466" og "165 mg" præget med sort blæk på den ene side af kapslen og Merck-logoet på den anden side.

4. KLINISKE OPLYSNINGER

4.1 Terapeutiske indikationer

Forebyggelse af akut og sen kvalme og opkastning i forbindelse med højemetogen cisplatinbaseret cancerkemoterapi hos voksne.

Forebyggelse af kvalme og opkastning i forbindelse med moderat emetogen cancerkemoterapi hos voksne.

EMEND 165 mg gives som del af en kombinationsbehandling (se pkt. 4.2).

4.2Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

EMEND 165 mg gives kun på dag 1, ca. en time før start af kemoterapi som del af et behandlingsregime, som også omfatter et kortikosteroid og en 5-HT3 antagonist.

Følgende behandlingsregimer anbefales hos voksne til forebyggelse af kvalme og opkastning i forbindelse med emetogen cancerkemoterapi:

Højemetogen kemoterapi-behandlingsregime

 

Dag 1

Dag 2

Dag 3

Dag 4

EMEND

165 mg oralt

Ingen

Ingen

Ingen

Dexamethason

12 mg oralt

8 mg oralt

8 mg oralt to

8 mg oralt to

 

 

 

gange dagligt

gange dagligt

5-HT3-

Standarddosering af

Ingen

Ingen

Ingen

antagonister

5-HT3-antagonister.

 

 

 

 

Se

 

 

 

 

produktinformatione

 

 

 

 

n for den valgte 5-

 

 

 

 

HT3-antagonist for

 

 

 

 

information om

 

 

 

 

hensigtsmæssig

 

 

 

 

dosering

 

 

 

Dexamethason skal indgives 30 minutter før kemoterapibehandling på dag 1 og om morgenen på dag 2 til 4. Dexamethason skal også indgives om aftenen på dag 3 og 4. Dexamethasondosis tager højde for lægemiddelinteraktioner.

Moderat emetogen kemoterapi-behandlingsregime

 

Dag 1

EMEND

165 mg oralt

Dexamethason

12 mg oralt

5-HT3-antagonister

Standarddosering af 5-

 

HT3-antagonister. Se

 

produktinformationen

 

for den valgte 5-HT3-

 

antagonist for

 

information om

 

hensigtsmæssig

 

dosering

Dexamethason skal administreres 30 minutter før kemoterapibehandling på dag 1. Dexamethason- dosis tager højde for interaktioner med den aktive substans.

Data vedrørende virkningsgraden for kombination med andre kortikosteroider og 5-HT3-antagonister er begrænsede. For yderligere oplysninger om administration sammen med kortikosteroider se pkt. 4.5. Se produktresuméet for samtidigt administrerede 5-HT3-antagonister.

Fosaprepitant 150 mg, et frysetørret aprepitant-prodrug til intravenøs administration, fås også som enkeltdosis og kan anvendes som alternativ til oral EMEND 165 mg.

Særlige populationer Ældre (≥ 65 år)

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre (se pkt. 5.2).

Køn

Dosisjustering er ikke nødvendig på baggrund af køn (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion eller hos hæmodialysepatienter i det sene stadie (end stage) af nyresygdom (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mild nedsat leverfunktion. Der foreligger begrænsede data for patienter med moderat nedsat leverfunktion og ingen data for patienter med svært

nedsat leverfunktion. Aprepitant bør anvendes med forsigtighed hos disse patienter (se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk population

Sikkerhed og virkning af EMEND 165 mg hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data. Andre lægemiddelformuleringer/styrker kan være mere hensigtsmæssige med hensyn til administration til denne population.

Administration

Den hårde kapsel bør sluges hel.

EMEND kan tages med eller uden mad.

4.3 Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne (se pkt 6.1).

Samtidig administration med pimozid, terfenadin, astemizol eller cisaprid (se pkt. 4.5).

4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion

Der er begrænsede data for patienter med moderat nedsat leverfunktion og ingen data for patienter med svært nedsat leverfunktion. EMEND bør anvendes med forsigtighed hos disse patienter (se pkt. 5.2).

CYP3A4-interaktioner

EMEND bør anvendes med forsigtighed hos patienter, der samtidigt får aktive substanser, som primært metaboliseres gennem CYP3A4, og som har et smalt terapeutisk virkningsområde, såsom ciclosporin, tacrolimus, sirolimus, everolimus, alfentanil, sekalealkaloidderivater, fentanyl og quinidin (se pkt. 4.5). Endvidere bør samtidig administration med irinotecan udvises med særlig forsigtighed, da kombinationen kan resultere i øget toksicitet.

Samtidig administration af warfarin (CYP2C9-substrat)

Hos patienter i kronisk warfarinbehandling bør International Normaliseret Ratio (INR) overvåges nøje under behandling med EMEND og i 14 dage efter anvendelse af EMEND (se pkt. 4.5).

Samtidig administration af hormonale kontraceptiva

Effekten af hormonale kontraceptiva kan være nedsat i op til 28 dage efter administration af EMEND. Alternative ikke-hormonale back-up kontraceptionsmetoder bør anvendes under behandling med EMEND og i 2 måneder efter den sidste dosis EMEND (se pkt. 4.5).

Hjælpestoffer

EMEND kapsler indeholder saccharose. Patienter med sjælden, medfødt fructoseintolerans, glucose- galactosemalabsorption eller sukrase-isomaltasemangel bør ikke tage denne medicin.

4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Aprepitant er et substrat, en moderat hæmmer samt inducer af CYP3A4. Aprepitant inducerer også CYP2C9. CYP3A4 hæmmes i op til 4 dage under behandling med EMEND. EMEND forårsager en forbigående mild induktion af CYP2C9, CYP3A4 samt glukuronidering ca. en uge efter behandling. Aprepitant ser ikke ud til at interagere med transportstoffet P-glykoprotein, som den udeblevne interaktion mellem aprepitant og digoxin viser.

Aprepitants effekt på andre aktive substansers farmakokinetik

CYP3A4-hæmning

Som en moderat hæmmer af CYP3A4 kan aprepitant øge plasmakoncentrationen af samtidigt administrerede aktive substanser, som metaboliseres gennem CYP3A4. Den totale eksponering af oralt administrerede CYP3A4-substrater kan øges op til ca. 3 gange i 2 dage efter en enkelt dosis på 165 mg EMEND, og falder til baseline ca. 4 dage efter dosering af 165 mg EMEND. Virkningen af aprepitant på plasmakoncentrationen af intravenøst administrerede CYP3A4-substrater forventes at være mindre. EMEND må ikke anvendes samtidigt med pimozid, terfenadin, astemizol eller cisaprid (se pkt. 4.3). Aprepitants hæmning af CYP3A4 kan medføre forhøjet plasmakoncentration af disse aktive substanser, hvilket kan medføre potentielt alvorlige eller livstruende reaktioner. Det tilrådes at udvise forsigtighed ved samtidig administration af EMEND og aktive substanser, der primært metaboliseres gennem CYP3A4, og som har et smalt terapeutisk virkningsområde såsom ciclosporin, tacrolimus, sirolimus, everolimus, alfentanil, diergotamin, ergotamin, fentanyl og quinidin (se pkt. 4.4).

Kortikosteroider

Dexamethason: Der er ikke udført interaktionsstudier med aprepitant 165 mg og dexamethason; følgende studie med 200 mg aprepitant bør dog overvejes ved anvendelse af EMEND 165 mg sammen med oral dexamethason. Når aprepitant blev givet som en enkelt dosis på 200 mg på fuld mave (let normalt morgenmåltid) på dag 1 sammen med oral dexamethason, der blev administreret oralt som 12

mg på dag 1 og 8 mg på dag 2 til og med dag 4, steg dexamethasons AUC0-24t med 2,1 og 2,3 gange på dag 1 og 2, i mindre grad på dag 3 (1,4-gange stigning) og havde ingen virkning på dag 4 (1,1-gang).

Den daglige dosis dexamethason på dag 1 og 2 bør reduceres med ca. 50%, når det administreres sammen med EMEND 165 mg på dag 1 for at opnå den samme eksponering af dexamethason, som når det gives uden EMEND 165 mg.

Methylprednisolon: Der er ikke udført interaktionsstudier med aprepitant 165 mg og methylprednisolon; følgende studie med et aprepitantregime på 125 mg/80 mg bør dog overvejes ved anvendelse af EMEND 165 mg sammen med methylprednisolon. Når EMEND blev givet som et regime på 125 mg på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3, steg methylprednisolons AUC, et CYP3A4- substrat, med 1,3 gange på dag 1 og 2,5 gange på dag 3, når methylprednisolon blev administreret samtidigt i.v. som 125 mg på dag 1 og oralt som 40 mg på dag 2 og 3.

Ved kontinuerlig behandling med methylprednisolon kan methylprednisolons AUC falde på senere tidspunkter inden for 14 dage efter initiering af EMEND-dosis på grund af aprepitants inducerende virkning på CYP3A4. Denne virkning kan forventes at være mere udtalt for oralt administreret methylprednisolon.

Kemoterapeutika

Der er ikke udført interaktionsstudier med aprepitant 165 mg og kemoterapeutika; baseret på studier med 3-dages regime med oral aprepitant og docetaxel og viroralbin forventes EMEND 165 mg dog ikke at have klinisk relevant interaktion med docetaxel og vinoralbin i.v. Når EMEND, i farmakokinetiske undersøgelser, blev givet som et regimen på 125 mg på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3, påvirkede det ikke docetaxels farmakokinetik, når dette blev administreret intravenøst på dag 1 eller vinorelbin, når dette blev administreret intravenøst på dag 1 eller dag 8. Da effekten af EMEND på oralt administrerede CYP3A4-substraters farmakokinetik er større end EMENDs effekt på intravenøst administrerede CYP3A4-substraters famakokinetik, kan interaktion med oralt administrerede kemoterapeutika, som metaboliseres primært eller delvist af CYP3A4 (fx etoposid, vinorelbin) ikke udelukkes. Forsigtighed tilrådes og yderligere monitorering kan være nødvendig hos patienter, som får lægemidler, der primært eller delvist metaboliseres af CYP3A4 (se pkt. 4.4). Efter markedsføring er der rapporteret om neurotoksicitet, der er en potentiel bivirkning af ifosfamid, efter samtidig administration af aprepitant og ifosfamid.

Immunsuppressiva

Efter en enkelt 165 mg dosis aprepitant kan en forbigående moderat stigning forventes i to dage, muligvis efterfulgt af et let fald, i eksponering af immunosuppressiva, der metaboliseres af CYP3A4 (fx ciclosporin, tacrolimus, everolimus og sirolimus). På grund af den korte varighed af den forhøjede

eksponering og på basis af TDM (Therapeutic Dose Monitoring) anbefales dosisreduktion af det immunsuppressive lægemiddel ikke på den dag, hvor EMEND 165 mg administreres samt dagen efter.

Midazolam

Der er ikke udført interaktionsstudier med aprepitant 165 mg og midazolam; følgende studie med 200 mg aprepitant bør dog overvejes, når EMEND 165 mg sammen med lægemidler, der metaboliseres gennem CYP3A4. I et studie med 2 mg midazolam, der blev administreret oralt sammen med 200 mg aprepitant på fuld mave (let normalt morgenmåltid), steg midazolams AUC0-∞, et sensitivt CYP3A4- substrat, 3,2 gange på dag 1. Der fremkom ingen klinisk betydningsfuld virkning på dag 4 (midazolams AUC0-∞ steg 1,2 gange), og en mindre ændring i midazolams AUC0-∞ sås på dag 8 (fald på 35%).

Potentielle virkninger af de øgede plasmakoncentrationer af midazolam eller andre benzodiazepiner, som metaboliseres gennem CYP3A4 (alprazolam, triazolam), bør overvejes, når disse lægemidler administreres sammen med EMEND 165 mg.

Induktion

Som en mild inducer af CYP2C9, CYP3A4 og glukuronidering kan aprepitant nedsætte plasmakoncentrationen af de substrater, der elimineres af disse. Denne virkning kan vise sig ca. 7 dage efter administration af en enkelt dosis EMEND 165 mg. Virkningen bevares i få dage, hvorefter den langsomt aftager, og 14 dage efter afsluttet behandling med EMEND er den klinisk insignifikant. En enkelt dosis aprepitant 200 mg på dag 1 administreret sammen med midazolam, et sensitivt CYP3A4-substrat, på dag 1, 4 og 8 medførte en reduktion på 35% af midazolam AUC0-∞ på dag 8. Det forventes, at EMEND 165 mg vil medføre lignende induktion af CYP2C9, CYP3A4 og glukuronidering i forhold til den, som administration af et 3-dages oral aprepitant-regime medførte, og for hvilket der er set en forbigående induktion med maksimal virkning 6-8 dage efter den første dosis aprepitant. Det 3-dages oral aprepitant-regime medførte en reduktion på omkring 30-35% af CYP2C9- substraternes AUC og et fald på op til 64% i ethinylestradiols dalkoncentration. Der mangler data vedrørende virkningen på CYP2C8 og CYP2C19. Der bør udvises forsigtighed, når warfarin, acenocoumarol, tolbutamid, phenytoin eller andre aktive substanser, som metaboliseres gennem CYP2C9, administreres sammen med EMEND 165 mg.

Warfarin

Hos patienter i kronisk warfarinbehandling skal protrombintiden (INR) monitoreres omhyggeligt under behandlingen og i 14 dage efter anvendelse af EMEND 165 mg til kvalme og opkastning fremkaldt af kemoterapibehandling (se pkt. 4.4). Når en enkelt 125 mg dosis EMEND blev administreret på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3 til raske forsøgspersoner, som var stabile på kronisk warfarinbehandling, var der ingen virkning af EMEND på AUC af R(+) eller S(-) warfarin i plasma på dag 3; der var dog et fald på 34% i dalkoncentrationen af S(-) warfarin (et CYP2C9- substrat) ledsaget af et fald på 14% i INR 5 dage efter afslutning af EMEND.

Tolbutamid

Når EMEND blev givet som 125 mg på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3 faldt tolbutamids (et CYP2C9-substrat) AUC med 23% på dag 4, 28% på dag 8 og 15% på dag 15, når en enkelt dosis tolbutamid 500 mg blev administreret oralt før administration af 3-dages regimet med EMEND på dag 4, 8 og 15.

Hormonale kontraceptiva

Virkningen af hormonale kontraceptiva kan være nedsat i op til 28 dage efter administration af EMEND. Der bør anvendes alternative ikke-hormonale back-up kontraceptionsmetoder under behandling med EMEND og i 2 måneder efter den sidste dosis EMEND.

I et klinisk studie blev der givet enkeltdoser af et oralt kontraceptivt lægemiddel indeholdende ethinylestradiol og norethindron fra dag 1 til og med dag 21 sammen med EMEND. EMEND blev givet som et regime på 125 mg på dag 8 og 80 mg/dag på dag 9 og 10 sammen med ondansetron 32 mg i.v. på dag 8 og oral dexamethason som 12 mg på dag 8 og 8 mg/dag på dag 9, 10 og 11. Fra dag 9

til og med dag 21 i dette studie var der et fald på 64% i ethinylestradiols dalkoncentration og et fald på 60% i norethindrons dalkoncentration.

5-HT3 antagonister

I kliniske interaktionsstudier havde aprepitant ingen klinisk betydningsfuld virkning på farmakokinetikken for ondansetron, granisetron eller hydrodolasetron (dolasetrons aktive metabolit), når det blev givet som et regime på 125 mg på dag 1 og 80 mg på dag 2 og 3.

Andre lægemidlers virkning på aprepitants farmakokinetik

Samtidig administration af EMEND og aktive substanser, som hæmmer CYP3A4-aktivitet (fx ketoconazol, itraconazol, voriconazol, posaconazol, clarithromycin, telithromycin, nefazodon og proteasehæmmere), bør kun ske med forsigtighed, idet kombinationen forventes at medføre mangedobbelt forhøjede plasmakoncentrationer af aprepitant (se pkt. 4.4).

Samtidig administration af EMEND og aktive substanser, som er stærke inducere af CYP3A4-aktivitet (fx rifampicin, phenytoin, carbamazepin, phenobarbital), bør undgås, idet kombinationen medfører reducerede plasmakoncentrationer af aprepitant, der kan nedsætte virkningen af EMEND. EMEND og naturlægemidler med perikon (Hypericum perforatum) bør ikke administreres samtidigt.

Ketoconazol

Når en enkelt 125 mg dosis aprepitant blev administreret på dag 5 af et 10-dages behandlingsregime med 400 mg/dag ketoconazol, der er en stærk CYP3A4-hæmmer, steg aprepitants AUC ca. 5 gange og aprepitants gennemsnitshalveringstid steg ca. 3 gange.

Rifampicin

Når en enkelt 375 mg dosis aprepitant blev administreret på dag 9 i et 14-dages behandlingsregime med 600 mg/dag rifampicin, der er en stærk CYP3A4-inducer, faldt aprepitants AUC med 91%, og gennemsnitshalveringstiden faldt med 68%.

4.6 Fertilitet, graviditet og amning

Antikonception hos mænd og kvinder

Virkningen af hormonale antikonceptiva kan være nedsat under behandling og i 28 dage efter administration af EMEND. Alternative ikke-hormonale back-up kontraceptionsmetoder bør anvendes under behandling med EMEND og i 2 måneder efter den sidste EMEND-dosis (se pkt. 4.4 og 4.5).

Graviditet

Der er ingen tilgængelige kliniske data for aprepitant på eksponerede graviditeter. Muligheden for reproduktionstoksicitet med aprepitant er ikke fuldt beskrevet, idet eksponeringsniveauer over den terapeutiske eksponering hos mennesker ved doser på 125 mg/80 mg og 165 mg ikke kunne opnås i dyreforsøg. I disse forsøg var der ingen indikation af direkte eller indirekte skadelige virkninger med hensyn til graviditet, embryonal-/føtal udvikling, fødsel eller postnatal udvikling (se pkt. 5.3). Den mulige virkning på reproduktion af forandringer i neurokininreguleringen er ikke kendt. EMEND bør ikke anvendes under graviditet, med mindre det er klart nødvendigt.

Amning

Aprepitant udskilles i mælken hos diegivende rotter. Det er ukendt, om aprepitant udskilles i human mælk; derfor bør man ikke amme under behandling med EMEND.

Fertilitet

Aprepitants mulige virkning på fertiliteten er ikke fuldt beskrevet, idet eksponeringsniveauer over den terapeutiske eksponering hos mennesker ikke kunne opnås i dyreforsøg. I disse fertilitetsstudier var der ingen indikation af direkte eller indirekte skadelige virkninger med hensyn til parringsaktivitet, fertilitet, embryonal/føtal udvikling eller spermtal og motilitet (se pkt. 5.3)

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

EMEND kan i mindre grad påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Svimmelhed og træthed kan forekomme efter indtagelse af EMEND (se pkt. 4.8).

4.8 Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

Aprepitants sikkerhedsprofil er vurderet hos ca. 6.500 voksne.

Baseret på en sammenlignelig farmakokinetisk/farmakodynamisk profil forventes et 1-dags oralt regime med EMEND 165 mg at have den samme profil med hensyn til sikkerhed og tolerabilitet som 1-dags regimet for fosaprepitant 150 mg og det 3-dages regime med oral aprepitant hos patienter i kemoterapibehandling (se pkt. 5.2).

Højemetogen kemoterapibehandling (HEC): De almindeligste bivirkninger, som blev rapporteret med højere incidens hos voksne, der blev behandlet med 3-dages regimet med oral aprepitant, end hos de patienter, der fik standardbehandling var: hikke (4,6% mod 2,9%), forhøjet ALAT (2,8% mod 1,1%), dyspepsi (2,6% mod 2,0%), obstipation (2,4% mod 2,0%), hovedpine (2,0% mod 1,8%) og nedsat appetit (2,0% mod 0,5%).

Moderat emetogen kemoterapibehandling (MEC): Den almindeligste bivirkning, som blev rapporteret med højere incidens hos de patienter, der blev behandlet med 3-dages regimet med oral aprepitant, end hos de patienter, der fik standardbehandling, var træthed (1,4% mod 0,9%).

Bivirkningstabel

Følgende bivirkninger blev observeret i en poolet analyse af HEC- og MEC-studier med højere incidens ved aprepitant end ved standardbehandling hos voksne eller ved anvendelse efter markedsføring:

Frekvenser defineres som: Meget almindelig (≥ 1/10); Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); Meget sjælden (< 1/10.000); ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Infektioner og parasitære

Candidiasis, stafylokokinfektion

Sjælden

sygdomme

 

 

Blod og lymfesystem

Febril neutropeni, anæmi

Ikke almindelig

Immunsystemet

Overfølsomhedsreaktioner inklusive

Ikke kendt

 

anafylaktiske reaktioner

 

Metabolisme og ernæring

Nedsat appetit

Almindelig

 

 

 

 

Polydipsi

Sjælden

 

 

 

Psykiske forstyrrelser

Angst

Ikke almindelig

 

Desorientering, eufori

Sjælden

Nervesystemet

Hovedpine

Almindelig

 

 

 

 

Svimmelhed, døsighed

Ikke almindelig

 

 

 

 

Kognitiv forstyrrelse, letargi, dysgeusi

Sjælden

Øjne

Conjunctivitis

Sjælden

 

 

 

Øre og labyrint

Tinnitus

Sjælden

Hjerte

Palpitationer

Ikke almindelig

 

Bradykardi, kardiovaskulær sygdom

Sjælden

Vaskulære sygdomme

Hedeture

Ikke almindelig

 

 

 

Luftveje, thorax og

Hikke

Almindelig

mediastinum

 

 

 

Orofaryngeale smerter, nysen, hoste, næseflåd,

Sjælden

 

halsirritation

 

Mave-tarmkanalen

Obstipation, dyspepsi

Almindelig

 

 

 

 

Opstød, kvalme*, opkastning*, gastroøsofageal

Ikke almindelig

 

reflukslidelse, mavesmerter, mundtørhed,

 

 

flatulens

 

 

Perforeret duodenalulcus, stomatitis,

Sjælden

 

oppustethed, hård afføring, neutropen colitis

 

 

 

 

Hud og subkutane væv

Udslæt, akne

Ikke almindelig

 

Lysfølsomhed, hyperhidrose, seborré,

Sjælden

 

hudlæsioner, kløende udslæt, Stevens-Johnsons

 

 

syndrom/toksisk epidermal nekrolyse

 

 

Pruritus, urticaria

Ikke kendt

Knogler, led, muskler og

Muskelsvækkelse, muskelkramper

Sjælden

bindevæv

 

 

Nyrer og urinveje

Dysuri

Ikke almindelig

 

Pollakisuri

Sjælden

Almene symptomer og

Træthed

Almindelig

reaktioner på

 

 

administrationsstedet

Asteni, utilpashed

Ikke almindelig

 

 

 

 

Ødemer, gener i brystet, gangforstyrrelse

Sjælden

 

 

 

Undersøgelser

Stigning i ALAT

Almindelig

 

 

 

 

Stigning i ASAT, øget alkalisk fosfatase i blodet

Ikke almindelig

 

 

 

 

Positiv test for røde blodceller i urinen, fald i

Sjælden

 

natrium i blodet, vægttab, fald i neutrofiltal,

 

 

glucose i urinen, øget diurese

 

*Kvalme og opkastning var effektparametre de første 5 dage efter kemoterapibehandling og først derefter indberettet som bivirkninger.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Bivirkningsprofilen hos voksne i gentagne kemoterapibehandlinger (multi-cyklus) i HEC- og MEC- studierne i op til 6 efterfølgende kemoterapicykler var generelt de samme, som sås i første cyklus.

I et supplerende aktivt-kontrolleret klinisk studie hos 1.169 voksne patienter, der fik 3-dages oralt aprepitantregime og HEC, var bivirkningsprofilen generelt den samme, som sås i de andre HEC- studier med 3-dages oralt aprepitantregime.

Der sås yderligere bivirkninger hos patienter, som blev behandlet med aprepitant mod postoperativ kvalme og opkastning (PONV) og med højere incidens end for ondansetron: smerter i øvre del af abdomen, anormale tarmlyde, obstipation*, dysartri, dyspnø, hypæstesi, søvnløshed, myosis, kvalme, sensoriske forstyrrelser, mavegener, subileus*, nedsat synsskarphed, hvæsende vejrtrækning.

*Rapporteret hos patienter, der fik højere doser aprepitant.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9 Overdosering

I tilfælde af overdosering bør EMEND seponeres monitorering iværksættes. På grund af aprepitants opkastning sandsynligvis ikke være effektiv.

Aprepitant kan ikke fjernes ved hæmodialyse.

og almindelig understøttende behandling og antiemetiske virkning vil lægemiddelinduceret

5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1 Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiemetika og kvalmestillende lægemidler. ATC kode: A04AD12

Aprepitant er en selektiv højaffinitets antagonist på human substans P neurokinin-1 (NK1) receptorer. Fosaprepitant, et aprepitant-prodrug som ved intravenøs administration hurtigt konverteres til aprepitant.

Baseret på en sammenlignelig farmakokinetisk/farmakodynamisk profil forventes EMEND 165 mg 1- dags oralt regime at have den samme virkningsprofil som fosaprepitant 150 mg 1-dags regime og oral aprepitant 3-dages regime (se pkt. 5.2).

3-dages aprepitantregime hos voksne

I 2 randomiserede, dobbeltblindede studier med i alt 1.094 voksne patienter, der fik kemoterapi, herunder cisplatin 70 mg/m2, blev aprepitant i kombination med et ondansetron/dexamethason behandlingsregime (se pkt. 4.2) sammenlignet med et standardbehandlingsregime (placebo plus ondansetron 32 mg i.v. på dag 1 plus dexamethason 20 mg oralt på dag 1 og 8 mg oralt to gange dagligt på dag 2 til 4). Selvom en intravenøs ondansetrondosis på 32 mg blev anvendt i kliniske studier, er dette ikke længere den anbefalede dosis. Se informationen for den valgte 5-HT3-antagonist for information om hensigtsmæssig dosering.

Virkningen var baseret på evaluering af følgende sammensatte mål: Komplet respons (defineret som ingen opkastningsepisoder og ingen brug af erstatningsterapi) primært i cyklus 1. Resultaterne evalueredes for hvert enkelt studie og kombineret for begge studier.

En opsummering af nøgleresultaterne for den kombinerede analyse kan ses i tabel 1.

Tabel 1

Procent voksne patienter, som responderer pr. behandlingsgruppe og fase - cyklus 1 Højemetogen kemoterapibehandling

 

Aprepitant

 

 

 

 

 

behandlingsregime

Standardbehandling

 

Forskelle*

 

SAMMENSATTE MÅL

(N=521)

(N=524)

 

 

 

 

%

%

%

(95% CI)

 

 

 

 

 

Komplet respons (ingen opkastning og ingen erstatningsterapi)

 

 

 

Total (0-120 timer)

67,7

47,8

19,9

(14,0; 25,8)

 

0-24 timer

86,0

73,2

12,7

(7,9; 17,6)

 

25-120 timer

71,5

51,2

20,3

(14,5; 26,1)

 

INDIVIDUELLE MÅL

Ingen opkastning (ingen opkastning uden hensyn til brug af erstatningsterapi)

Total (0-120 timer)

71,9

49,7

22,2

(16,4; 28,0)

0-24 timer

86,8

74,0

12,7

(8,0; 17,5)

25-120 timer

76,2

53,5

22,6

(17,0; 28,2)

Ingen signifikant kvalme (maks. VAS <25 mm på en skala fra 0-100 mm)

 

Total (0-120 timer)

72,1

64,9

7,2

(1,6; 12,8)

25-120 timer

74,0

66,9

7,1

(1,5; 12,6)

* Konfidensintervallerne (CI) er ikke korrigeret for køn og samtidig kemoterapi, som var inkluderet i den primære analyse af odds ratio og logistiske modeller.

For en patient i aprepitantregimet var der kun data i den akutte fase, og patienten blev ekskluderet fra analyserne fra den totale og forsinkede fase; for en patient i standardregimet var der kun data i den forsinkede fase, og patienten blev ekskluderet fra analyserne fra den totale og akutte fase.

Den anslåede tid indtil første opkastning i den kombinerede analyse er vist ved Kaplan-Meier plot i figur 1.

Figur 1

Procent voksne patienter, som forbliver opkastningsfrie over tid - cyklus 1

Højemetogen kemoterapibehandling

Procent Patienter

100%

Aprepitant regime (N=520)

 

Standard behandling (N=523)

90%

80%

70%

60%

50%

40%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0 0

Tid (timer)

Statistisk signifikante forskelle i virkning sås i hvert af de to individuelle studier.

I de samme to kliniske undersøgelser fortsatte 851 voksne patienter i gentagne kemoterapibehandlinger (multi-cyklus) og op til 5 yderligere kemoterapibehandlinger. Virkningen af aprepitantregimet så ud til at blive opretholdt i alle behandlingerne.

I et randomiseret, dobbeltblindet studie med i alt 866 voksne patienter (864 kvinder, 2 mænd), der fik kemoterapi, herunder cyclophosphamid 750-1500 mg/m2; eller cyclophosphamid 500-1500 mg/m2 og doxorubicin (≤ 60 mg/m2) eller epirubicin (≤ 100 mg/m2), blev aprepitant i kombination med et ondansetron/dexamethason behandlingsregime (se pkt. 4.2) sammenlignet med standardbehandling (placebo plus ondansetron 8 mg oralt (to gange på dag 1 og hver 12. time på dag 2 og 3) plus dexamethason 20 mg oralt på dag 1).

Virkningen var baseret på evaluering af følgende sammensatte mål: Komplet respons (defineret som ingen opkastnings episoder og ingen brug af erstatningsterapi) primært i cyklus 1.

En opsummering af nøgleresultaterne ses i tabel 2.

Tabel 2

Procent voksne patienter, som responderer pr. behandlingsgruppe og fase - cyklus 1 Moderat emetogen kemoterapibehandling

 

Aprepitant

 

 

 

 

behandlingsregime

Standardbehandling

 

Forskelle*

SAMMENSATTE MÅL

(N=433)

(N=424)

 

 

 

%

%

%

(95% CI)

Komplet respons (ingen opkastning og ingen erstatningsterapi)

Total (0-120 timer)

50,8

42,5

8,3

(1,6; 15,0)

0-24 timer

75,7

69,0

6,7

(0,7; 12,7)

25-120 timer

55,4

49,1

6,3

(-0,4; 13,0)

INDIVIDUELLE MÅL

Ingen opkastning (ingen opkastning uden hensyn til brug af erstatningsterapi)

Total (0-120 timer)

75,7

58,7

17,0

(10,8; 23,2)

0-24 timer

87,5

77,3

10,2

(5,1; 15,3)

25-120 timer

80,8

69,1

11,7

(5,9; 17,5)

Ingen signifikant kvalme (maks. VAS < 25 mm på en skala fra 0-100 mm)

Total (0-120 timer)

60,9

55,7

5,3

(-1,3; 11,9)

0-24 timer

79,5

78,3

1,3

(-4,2;

6,8)

25-120 timer

65,3

61,5

3,9

(-2,6;

10,3)

* Konfidensintervallerne (CI) er ikke korrigeret for køn (< 55år, ≥ 55 år) og investigatorgruppe, som var inkluderet i den primære analyse af odds ratio og logistiske modeller.

For en patient i aprepitantregimet var der kun data i den akutte fase, og patienten blev ekskluderet fra analyserne fra den totale og forsinkede fase.

I samme kliniske studie fortsatte 744 voksne patienter i gentagne kemoterapibehandlinger (multi- cyklus) og op til 3 yderligere kemoterapibehandlinger. Virkningen af aprepitantregimet så ud til at blive opretholdt i alle behandlingerne.

I et andet randomiseret, dobbeltblindet, klinisk multicenterstudie med parallelle grupper blev aprepitantregimet sammenlignet med standardbehandling hos 848 voksne patienter (652 kvinder, 196 mænd), som fik et kemoterapiregime, der inkluderede i.v.-behandling med oxaliplatin, carboplatin, epirubicin, idarubicin, ifosfamid, irinotecan, daunorubicin, doxorubicin, cyclophosphamid i.v. (<1.500 mg/m2) eller cytarabin (>1 g/m2). De patienter, der fik aprepitantregimet, fik kemoterapi for forskellige tumortyper, herunder 52% med brystcancer, 21% med gastrointestinal cancer, herunder kolorektal cancer, 13% med lungecancer og 6% med gynækologisk cancer. Aprepitantregimet i kombination med et ondansetron/dexamethason-regime (se pkt. 4.2) blev sammenlignet med standardbehandlingen (placebo i kombination med ondansetron 8 mg oralt (to gange på dag 1 og hver 12. time på dag 2 og 3) plus dexamethason 20 mg oralt på dag 1).

Virkningen var baseret på vurderingen af følgende primære og vigtige sekundære endepunkter: Ingen opkastning i hele perioden (0-120 timer efter kemoterapi), vurdering af sikkerhed og tolerabilitet af aprepitantregimet mht. kvalme og opkastning i forbindelse med kemoterapi (CINV) samt komplet respons (defineret som ingen opkastning og ingen anvendelse af erstatningsterapi) totalt i perioden (0- 120 timer efter kemoterapi). Desuden vurderedes "no significant nausea" i hele perioden (0-120 timer efter kemoterapi) som et eksplorativt endepunkt, og i de akutte og forsinkede faser som en post-hoc analyse.

En opsummering af nøgleresultaterne ses i tabel 3.

Tabel 3

Procent voksne patienter, som responderer pr. behandlingsgruppe og -fase i undersøgelse 2 – cyklus 1 Moderat emetogen kemoterapi

Aprepitant

Standard-

 

Forskelle*

behandlingsregime

terapi

 

 

(N= 425)

(N= 406)

 

 

%

%

%

(95% CI)

Komplet Respons (ingen opkastning og ingen erstatningsterapi)

Totalt (0-120 timer)

68,7

56,3

12,4

(5,9; 18,9)

0-24 timer

89,2

80,3

8,9

(4,0; 13,8)

25-120 timer

70,8

60,9

9,9

(3,5; 16,3)

Ingen opkastning (ingen opkastning uden hensyn til brug af erstatningsterapi)

Totalt (0-120 timer)

76,2

62,1

14,1

(7,9; 20,3)

0-24 timer

92,0

83,7

8,3

(3,9; 12,7)

25-120 timer

77,9

66,8

11,1

(5,1; 17,1)

Ingen signifikant kvalme (maks. VAS <25 mm på en skala fra 0-100 mm)

Totalt (0-120 timer)

73,6

66,4

7,2

(1,0;

13,4)

0-24 timer

90,9

86,3

4,6

(0,2;

9,0)

25-120 timer

74,9

69,5

5,4

(-0,7; 11,5)

*Konfidensintervallerne (CI) er ikke korrigeret for køn og region, som blev inkluderet i den primære analyse med anvendelse af logistiske modeller.

Fordelen ved aprepitant-kombinationsterapi i den totale studiepopulation var hovedsageligt drevet af de resultater, der sås hos patienter, der blev dårligt kontrolleret med standardregimet, som for eksempel hos kvinder, selvom resultaterne numerisk var bedre, når man så bort fra alder, tumortype eller køn. Komplet respons på aprepitantregimet og standardbehandlingen opnåedes hos henholdsvis 209/324 (65%) og 161/320 (50%) blandt kvinderne og hos 83/101 (82%) og 68/87 (78%) blandt mændene.

1-dags regime med fosaprepitant 150 mg hos voksne

I et randomiseret, parallelt, dobbeltblindet, aktivt-kontrolleret studie blev fosaprepitant 150 mg (N=1.147) sammenlignet med et 3-dages aprepitantregime (N=1.175) hos voksne patienter, der fik et HEC-regime herunder cisplatin (≥70 mg/m2). Fosaprepitantregimet bestod af fosaprepitant 150 mg på dag 1 i kombination med ondansetron 32 mg i.v. på dag 1 og dexamethason 12 mg på dag 1, 8 mg på dag 2 og 8 mg to gange dagligt på dag 3 og 4. Aprepitantregimet bestod af aprepitant 125 mg på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3 i kombination med ondansetron 32 mg i.v. på dag 1 og dexamethason

12 mg på dag 1 og 8 mg dagligt på dag 2 til og med 4. Fosaprepitant placebo, aprepitant placebo og dexamethason placebo (om aftenen på dag 3 og 4) blev anvendt for at opretholde blindingen (se pkt. 4.2). Selvom en intravenøs ondansetrondosis på 32 mg blev anvendt i de kliniske studier, er dette ikke længere den anbefalede dosis. Se informationen for den valgte 5-HT3-antagonist for information om hensigtsmæssig dosering.

Virkningen var baseret på en vurdering af følgende sammensatte mål: Komplet respons både totalt og i de forsinkede faser og ingen opkastning i hele perioden. Fosaprepitant 150 mg var non-inferiør i forhold til 3-dages behandlingsregimet med aprepitant. En opsummering af de primære og sekundære endepunkter fremgår af tabel 4.

Tabel 4

Procent voksne patienter, der responderer pr. behandlingsgruppe og -fase – cyklus 1 Højemetogen kemoterapi

ENDEPUNKTER*

Fosaprepitant-

Aprepitant-

 

Forskelle

 

regime

regime

 

 

 

(N= 1.106)**

(N= 1.134)**

%

(95% CI)

 

%

%

 

 

Komplet respons

 

 

 

 

Totalt§

71,9

72,3

-0,4

(-4,1; 3,3)

Forsinket fase§§

74,3

74,2

0,1

(-3,5; 3,7)

Ingen opkastning

 

 

 

 

Totalt§

72,9

74,6

-1,7

(-5,3; 2,0)

*Primært endepunkt står med fed.

**N: Antal patienter inkluderet i den primære analyse af det totale respons.

Forskel og konfidensinterval (CI) blev beregnet ved anvendelse af metoden fremsat af Miettinen og Nurminen og korrigeret for køn.

Komplet respons = ingen opkastning og ingen anvendelse af erstatningsterapi. §Totalt = 0-120 timer efter initiering af kemoterapi med cisplatin.

§§Forsinket fase = 25-120 timer efter initiering af kemoterapi med cisplatin.

Pædiatrisk population

Studier til vurdering af anvendelse af aprepitant hos pædiatriske patienter er igangværende (se pkt. 4.2 for information om pædiatrisk anvendelse).

5.2 Farmakokinetiske egenskaber

Aprepitant udviser nonlineær farmakokinetik. Såvel clearance som absolut biotilgængelighed falder ved øget dosis.

Absorption

Aprepitants AUC0-∞ efter administration af 165 mg svarede til AUC0-∞ for 150 mg fosaprepitant i.v., mens Cmax var 2,4 gange lavere.

Efter oral administration af en enkelt 165 mg dosis aprepitant til raske frivillige var aprepitants gennemsnitlige AUC0-∞ 32,5 µg•t/ml og aprepitant gennemsnitlige maksimale koncentration var 1,67 µg/ml.

Den gennemsnitlige peakplasmakoncentration (Cmax) for aprepitant fremkom efter ca. 4 timer (tmax). Oral administration af kapslerne sammen med et normalt let morgenmåltid og et morgenmåltid med højt fedtindhold medførte en stigning i aprepitants AUC0-∞ på optil henholdsvis 8% og 47%. Denne stigning ansås ikke for at være klinisk relevant.

Fordeling

Aprepitant er stærkt proteinbundet, med et gennemsnit på 97%. Den geometriske gennemsnitsværdi af distributionsvolumen ved steady state (Vdss) er ca. 66 liter hos mennesker.

Biotransformation

Aprepitant metaboliseres i stort omfang. Hos raske, unge voksne tegner aprepitant sig for ca. 19% af radioaktiviteten i plasma over 72 timer efter en enkelt intravenøs administreret 100 mg dosis [14C]- fosaprepitant, et aprepitant-prodrug, hvilket indikerer en væsentlig tilstedeværelse af metabolitter i plasma. Der er identificeret tolv aprepitant-metabolitter i human plasma. Metabolisme af aprepitant finder hovedsageligt sted via oxidation i morfolinringen og i sidekæderne, og de resulterende metabolitter var kun svagt aktive. In vitro undersøgelser, som anvendte humane levermikrosomer, indikerer at aprepitant hovedsageligt metaboliseres gennem CYP3A4 og muligvis med mindre deltagelse via CYP1A2 og CYP2C19.

Elimination

Aprepitant udskilles omdannet i urinen. Metabolitterne udskilles i urinen og via galdevejene over i fæces. Efter en enkelt intravenøs administreret 100 mg dosis af [14C]-fosaprepitant, et aprepitant- prodrug, til raske forsøgspersoner genfandtes 57% af radioaktiviteten i urinen og 45% i fæces.

Plasmaclearance af aprepitant er dosisafhængig, idet clearance faldt ved øget dosis og varierede fra ca. 60 til 72 ml/min i det terapeutiske dosisområde. Den terminale halveringstid varierede fra ca. 9 til 13 timer.

Farmakokinetik hos særlige populationer

Ældre: Efter oral administration af en enkelt 125 mg dosis aprepitant på dag 1 og 80 mg én gang dagligt på dag 2 til og med 5 er aprepitants AUC0-24 timer 21% højere på dag 1 og 36% højere på dag 5 hos ældre ( 65 år) set i forhold til yngre voksne. Cmax var 10% højere på dag 1 og 24% højere på dag 5 hos ældre i forhold til yngre voksne. Disse forskelle anses ikke for at være klinisk relevante. Dosisjustering af EMEND er ikke nødvendig hos ældre patienter.

Køn: Efter oral administration af en enkelt 125 mg dosis aprepitant er Cmax for aprepitant 16% højere hos kvinder sammenlignet med mænd. Aprepitants halveringstid er 25% lavere hos kvinder sammenlignet med mænd, og tmax ses cirka på samme tid. Disse forskelle anses ikke for at være klinisk relevante. Dosisjustering af EMEND er ikke nødvendig set i forhold til køn.

Nedsat leverfunktion: Let nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse A) har ingen klinisk relevant indflydelse på aprepitants farmakokinetik. Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let nedsat leverfunktion. Konklusioner vedrørende indflydelse af moderat nedsat leverfunktion (Child- Pugh klasse B) på aprepitants farmakokinetik kan ikke udledes af de tilgængelige data. Der er ingen kliniske eller farmakokinetiske data for patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse C).

Nedsat nyrefunktion: En enkelt 240 mg dosis EMEND blev administreret til patienter med svært nedsat nyrefunktion (CrCl <30 ml/min) og til hæmodialysepatienter i det sene stadie (end stage) af nyresygdom.

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion faldt AUC0- for total-aprepitant (ubundet og proteinbundet) med 21% og Cmax faldt med 32% set i forhold til raske forsøgspersoner. Hos hæmodialysepatienter i det sene stadie (end stage) af nyresygdom faldt AUC0- af total-aprepitant med 42% og Cmax faldt med 32%. Grundet beskedne fald i aprepitants proteinbinding hos patienter med nyresygdom påvirkedes det farmakologisk aktive, ubundne aprepitants AUC ikke signifikant hos patienter med nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske personer. Hæmodialyse påbegyndt 4 eller 48 timer efter dosering havde ingen signifikant virkning på aprepitants farmakokinetik; mindre end 0,2% af dosis genfandtes i dialysatet.

Dosisjustering af EMEND var ikke nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion eller hos hæmodialysepatienter i det sene stadie (end stage) af nyresygdom.

Forholdet mellem koncentration og virkning

Ved brug af en høj-specifik NK1-receptortracer har positron emissionstomografi (PET) studier hos raske unge mænd vist, at aprepitant penetrerer hjernebarrieren og sætter sig på NK1-receptoren på en dosis- og plasmakoncentrationsafhængig måde. Plasmakoncentrationer af aprepitant opnået efter 3- dages behandlingsregime med EMEND anses for at optage mere end 95% af hjernens NK1-receptorer.

Et PET-studie hos raske unge mænd, som fik en enkelt oral dosis 165 mg aprepitant eller en enkelt dosis 150 mg fosaprepitant i.v., viste lignende forhold vedrørende hjernens NK1-receptorer ved tmax (≥99%), 24 timer (≥99%), 48 timer (≥97%) og 120 timer (37 til 76%) efter dosering. Aprepitants besættelse af hjernens NK1-receptorer korrelerer godt med aprepitants plasmakoncentration.

5.3 Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af toksicitet efter en enkelt dosis og gentagne doser, genotoksicitet, karcinogentet samt reproduktions- og udviklingstoksicitet. Det bør imidlertid anføres, at systemisk eksponering hos gnavere var den samme eller lavere end terapeutisk eksponering hos mennesker ved doser på 125 mg/80 mg og 165 mg. Selvom der ikke sås bivirkninger i reproduktionsstudier med humane doser, er optagelsen hos dyr ikke tilstrækkelig til at udføre en sikker risikovurdering hos mennesker.

I et toksicitetsstudie med unge rotter, som blev behandlet fra dag 10 til dag 63 postnatalt, førte aprepitant til en tidligere vaginalåbning hos hunner fra 250 mg/kg to gange dagligt og til en forsinket præputial separation hos hanner fra 10 mg/kg to gange dagligt. Der var ingen margin for klinisk relevant eksponering. Der var ingen behandlingsrelateret indvirkning på parring, fertilitet eller embryonal- og fosteroverlevelse og ingen patologiske ændringer i de reproduktive organer. I et toksicitetsstudie med unge hunde, som blev behandlet fra dag 14 til dag 42 postnatalt, blev der set reduceret testikelvægt og størrelse af Leydig-celler hos hanner ved 6 mg/kg/dag, og øget uterusvægt, hypertrofi af livmoderen og livmoderhalsen og ødemer i det vaginale væv blev set hos hunner fra

4 mg/kg/dag. Der var ingen margin for klinisk relevant eksponering for aprepitant. Disse fund anses ikke for at være kliniske relevante ved kortidsbehandling i henhold til det anbefalede dosisregime.

6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1 Hjælpestoffer

Kapselindhold

Saccharose

Mikrokrystallinsk cellulose (E460)

Hydroxypropylcellulose (E463)

Natriumlaurilsulfat

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E171)

Indigocarmin (E132)

Prægeblæk

Shellac

Kaliumhydroxid

Sort jernoxid (E172)

6.2 Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3 Opbevaringstid

4 år

6.4 Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod fugt.

6.5 Emballagetype og pakningsstørrelser

Aluminiumblister med en 165 mg kapsel.

6 aluminiumblistre; hver med en 165 mg kapsel.

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

6.6Regler for destruktion

Ingen særlige forholdsregler for bortskaffelse.

7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Merck Sharp & Dohme Ltd

Hertford Road, Hoddesdon

Hertfordshire EN 11 9BU

Storbritannien

8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER

EU/1/03/262/009

EU/1/03/262/010

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 11. november 2003

Dato for seneste fornyelse: 22. september 2008

10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om EMEND findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

1. LÆGEMIDLETS NAVN

EMEND 125 mg hårde kapsler.

EMEND 80 mg hårde kapsler.

2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver 125 mg kapsel indeholder 125 mg aprepitant. Hver 80 mg kapsel indeholder 80 mg aprepitant.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver kapsel indeholder 125 mg saccharose (i 125 mg kapslen) Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

80 mg saccharose (i 80 mg kapslen)

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3. LÆGEMIDDELFORM

Hård kapsel.

125 mg kapslerne er ugennemsigtige med hvid kerne og lyserød kappe med "462" og "125 mg" præget med sort blæk på den ene halvdel af kapslen. 80 mg kapslerne er ugennemsigtige med hvid kerne og kappe med "461" og "80 mg" præget med sort blæk på den ene halvdel af kapslen.

4. KLINISKE OPLYSNINGER

4.1 Terapeutiske indikationer

Forebyggelse af kvalme og opkastning i forbindelse med højemetogen og moderat emetogen cancerkemoterapi hos voksne og unge fra 12-års alderen.

EMEND 125 mg/80 mg gives som en del af en kombinationsbehandling (se pkt. 4.2).

4.2 Dosering og administration

Dosering

Voksne

EMEND gives i 3 dage som del af et behandlingsregime, som også omfatter et kortikosteroid samt en 5-HT3-antagonist. Den anbefalede dosis er 125 mg oralt én gang dagligt en time før start af kemoterapi på dag 1 og 80 mg oralt én gang dagligt på dag 2 og 3 om morgenen.

Følgende behandlingsregimer anbefales hos voksne til forebyggelse af kvalme og opkastning i forbindelse med moderat emetogen cancerkemoterapi:

Højemetogen kemoterapi-behandlingsregime

 

Dag 1

Dag 2

Dag 3

Dag 4

EMEND

125 mg oralt

80 mg oralt

80 mg oralt

Ingen

Dexamethason

12 mg oralt

8 mg oralt

8 mg oralt

8 mg oralt

5-HT3-

Standarddosering af

Ingen

Ingen

Ingen

antagonister

5-HT3-antagonister.

 

 

 

 

Se

 

 

 

 

produktinformatione

 

 

 

 

n for den valgte 5-

 

 

 

 

HT3-antagonist for

 

 

 

 

information om

 

 

 

 

hensigtsmæssig

 

 

 

 

dosering

 

 

 

Dexamethason skal indgives 30 minutter før kemoterapibehandling på dag 1 og om morgenen på dag 2 til 4. Dexamethasondosis tager højde for lægemiddelinteraktioner.

Moderat emetogen kemoterapi-behandlingsregime

 

Dag 1

Dag 2

Dag 3

EMEND

125 mg oralt

80 mg oralt

80 mg oralt

Dexamethason

12 mg oralt

Ingen

Ingen

5-HT3 antagonister

Standarddosering af

Ingen

Ingen

 

5-HT3-antagonister.

 

 

 

Se

 

 

 

produktinformationen

 

 

 

for den valgte 5-HT3-

 

 

 

antagonist for

 

 

 

information om

 

 

 

hensigtsmæssig

 

 

 

dosering

 

 

Dexamethason skal indgives 30 minutter før kemoterapibehandling på dag 1. Dexamethasondosis tager højde for lægemiddelinteraktioner.

Pædiatrisk population Unge (i alderen 12-17 år)

EMEND gives i 3 dage som en del af et behandlingsregime, som inkluderer en 5-HT3-antagonist. Den anbefalede dosis for kapsler af EMEND er 125 mg oralt på dag 1 og 80 mg oralt på dag 2 og 3. EMEND administreres oralt 1 time før kemoterapi på dag 1, 2 og 3. Hvis der ikke gives kemoterapi på dag 2 og 3, skal EMEND administreres om morgenen. Se produktresuméet (SmPC) for den valgte 5- HT3-antagonist for information om hensigtsmæssig dosering. Hvis et kortikosteroid, såsom dexamethason, administreres sammen med EMEND, skal kortikosteroiddosis administreres ved 50 % af den sædvanlige dosis (se pkt. 4.5 og 5.1).

Sikkerheden og virkningen af 80 mg og 125 mg kapslen er ikke klarlagt hos børn under 12 år. Der foreligger ingen data. Se SmPC for pulver til oral suspension for hensigtsmæssig dosering til spædbørn, småbørn og børn i alderen 6 måneder til under 12 år.

Generelt

Data om virkningsgraden for kombinationen med andre kortikosteroider og 5-HT3 antagonister er begrænsede. For yderligere oplysninger om administration sammen med kortikosteroider se pkt. 4.5. Se SmPC for samtidigt indgivne 5-HT3-antagonister.

Særlige populationer Ældre (≥ 65 år)

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre (se pkt. 5.2).

Køn

Dosisjustering er ikke nødvendig på baggrund af køn (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med nedsat nyrefunktion eller til hæmodialysepatienter i det sene stadie (end stage) af nyresygdom (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med let nedsat leverfunktion. Der foreligger begrænsede data for patienter med moderat nedsat leverfunktion og ingen data for patienter med svært nedsat leverfunktion. Aprepitant bør anvendes med forsigtighed hos disse patienter (se pkt. 4.4 og 5.2).

Administration

Den hårde kapsel bør sluges hel.

EMEND kan indtages med eller uden mad.

4.3 Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Samtidig administration af pimozid, terfenadin, astemizol eller cisaprid (se pkt. 4.5).

4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion

Der foreligger begrænsede data for patienter med moderat nedsat leverfunktion og ingen data for patienter med svært nedsat leverfunktion. EMEND bør derfor anvendes med forsigtighed til disse patienter (se pkt. 5.2).

CYP3A4-interaktioner

EMEND bør anvendes med forsigtighed til patienter, som er i samtidig oral behandling med aktive substanser, der primært metaboliseres gennem CYP3A4 og som har et smalt terapeutisk virkningsområde såsom ciclosporin, tacrolimus, sirolimus, everolimus, alfentanil, sekalealkaloidderivater, fentanyl og quinidin (se pkt. 4.5). Endvidere bør der udvises særlig forsigtighed ved samtidig behandling med irinotecan, idet kombinationen kan resultere i øget toksicitet.

Samtidig administration med warfarin (et CYP2C9-substrat)

Hos patienter i kronisk warfarinbehandling bør International Normaliseret Ratio (INR) overvåges nøje under behandling med EMEND og i 14 dage efter hvert 3-dages behandlingsregime med EMEND (se pkt. 4.5).

Samtidig administration af hormonale kontraceptiva

Effekten af hormonale kontraceptiva kan være nedsat i op til 28 dage efter administration af EMEND. Alternative ikke-hormonale back-up kontraceptionsmetoder bør anvendes under behandling med EMEND og i 2 måneder efter den sidste dosis EMEND (se pkt. 4.5).

Hjælpestoffer

EMEND kapsler indeholder saccharose og bør ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans, glucose-galactosemalabsorption eller sucrase-isomaltasemangel.

4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Aprepitant (125 mg/80 mg) er et substrat, en moderat hæmmer, samt inducer af CYP3A4. Aprepitant inducerer også CYP2C9. CYP3A4 hæmmes under behandling med EMEND. Efter afsluttet behandling forårsager EMEND en forbigående mild induktion af CYP2C9, CYP3A4 samt glukuronidering. Aprepitant ser ikke ud til at interagere med transportstoffet P-glykoprotein, som den udeblevne interaktion mellem aprepitant og digoxin viser.

Aprepitants effekt på andre aktive substansers farmakokinetik

CYP3A4-hæmning

Som en moderat hæmmer af CYP3A4 kan aprepitant (125 mg/80 mg) øge plasmakoncentrationen af samtidigt oralt administrerede aktive substanser, som metaboliseres gennem CYP3A4. Den totale eksponering for oralt administrerede CYP3A4-substrater kan øges op til ca. 3 gange under 3-dages behandlingen med EMEND. Virkningen af aprepitant på plasmakoncentrationen af intravenøst administrerede CYP3A4-substrater forventes at være mindre. EMEND må ikke anvendes samtidigt med pimozid, terfenadin, astemizol eller cisaprid (se pkt. 4.3). Aprepitants hæmning af CYP3A4 kan resultere i forhøjet plasmakoncentration af disse aktive substanser, hvilket kan medføre potentielt alvorlige eller livstruende reaktioner. Det tilrådes at udvise forsigtighed ved samtidig administration af EMEND og orale aktive substanser, der primært metaboliseres gennem CYP3A4, og som har et smalt terapeutisk virkningsområde såsom ciclosporin, tacrolimus, sirolimus, everolimus, alfentanil, diergotamin, ergotamin, fentanyl og quinidin (se pkt. 4.4).

Kortikosteroider

Dexamethason: Den normale orale dexamethasondosis bør reduceres med ca. 50 %, når den samtidig administreres med EMEND 125 mg/80 mg dosisregime. Dexamethasondosis blev i kliniske undersøgelser for kvalme og opkastning forårsaget af kemoterapi valgt for at tage højde for lægemiddelinteraktioner (se pkt. 4.2). Når EMEND blev administreret som et behandlingsregime med 125 mg indgivet samtidig med 20 mg dexamethason oralt på dag 1, og EMEND indgivet som

80 mg/dag med dexamethason 8 mg indgivet samtidig oralt på dag 2 til 5, forhøjedes AUC for dexamethason, et CYP3A4-substrat, 2,2 gange på dag 1 og 5.

Methylprednisolon: Den normale intravenøse methylprednisolondosis bør reduceres med ca. 25 %, og den normale orale methylprednisolondosis bør reduceres med ca. 50 %, når de administreres samtidig med EMEND 125 mg/80 mg dosisregime. Når EMEND blev administreret som et behandlingsregime med 125 mg på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3 sammen med methylprednisolon 125 mg intravenøst på dag 1 og 40 mg oralt på dag 2 og 3, øgedes AUC for methylprednisolon, et CYP3A4- substrat, 1,3 gange på dag 1 og 2,5 gange på dag 3.

På grund af aprepitants inducerende virkning på CYP3A4 kan AUC for methylprednisolon, ved kontinuerlig administration af methylprednisolon, mindskes i op til 2 uger efter behandlingsstart med EMEND. Denne virkning forventes at være mere udtalt for oralt administreret methylprednisolon.

Kemoterapeutika

Når EMEND, i farmakokinetiske undersøgelser, blev givet som et regimen på 125 mg på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3, påvirkede det ikke doxetaxels farmakokinetik, når dette blev administreret intravenøst på dag 1 eller vinorelbin, når dette blev administreret intravenøst på dag 1 eller dag 8. Da effekten af EMEND på oralt administrerede CYP3A4-substraters farmakokinetik er større end EMENDs effekt på intravenøst administrerede CYP3A4-substraters farmakokinetik, kan interaktion med oralt administrerede kemoterapeutika, som metaboliseres primært eller delvist af CYP3A4 (fx etoposid, vinorelbin) ikke udelukkes. Forsigtighed tilrådes og yderligere monitorering kan være nødvendig hos patienter, som får lægemidler, der primært eller delvist metaboliseres af CYP3A4 (se pkt. 4.4). Efter markedsføring er der rapporteret om neurotoksicitet, der er en potentiel bivirkning af ifosfamid, efter samtidig administration af aprepitant og ifosfamid.

Immunsuppressiva

Under det 3-dages CINV-regimen forventes en forbigående moderat stigning efterfulgt af et let fald i eksponeringen af immunsuppressiva, der metaboliseres af CYP3A4 (fx ciclosporin, tacrolimus, everolimus og sirolimus). På grund af 3-dages regimets korte varighed og de tidsbestemte begrænsede ændringer i eksponeringen frarådes dosisreduktion af immunsuppressiva i de 3 dage, hvor EMEND også administreres.

Midazolam

Ved samtidig administration af EMEND (125 mg/80 mg) og midazolam eller andre benzodiazepiner som metaboliseres via CYP3A4 (alprazolam, triazolam) bør muligheden for forhøjede plasmakoncentrationer af midazolam eller andre benzodiazepiner overvejes.

EMEND forhøjede AUC for midazolam, et følsomt CYP3A4-substrat, 2,3 gange på dag 1 og 3,3 gange på dag 5, når en oral enkeltdosis midazolam 2 mg administreredes samtidig på dag 1 og dag 5 med et EMEND behandlingsregime på 125 mg på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2-5.

I en anden undersøgelse med intravenøs administration af midazolam blev EMEND givet som 125 mg på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3, og midazolam 2 mg blev indgivet intravenøst inden administration af 3 dages EMEND-behandlingsregime og på dag 4, 8 og 15. EMEND øgede AUC for midazolam med 25 % på dag 4 og nedsatte AUC for midazolam med 19 % på dag 8 og 4 % på dag 15. Disse effekter vurderedes ikke at være klinisk vigtige.

I en tredje undersøgelse med intravenøs og oral administration af midazolam blev EMEND givet som 125 mg på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3 sammen med ondansetron 32 mg på dag 1, dexamethason 12 mg på dag 1 og 8 mg på dag 2-4. Denne kombination (dvs. EMEND, ondansetron og dexamethason) sænkede AUC for oral midazolam 16 % på dag 6, 9 % på dag 8, 7 % på dag 15 og

17 % på dag 22. Disse effekter vurderedes ikke at være klinisk vigtige.

En supplerende undersøgelse blev udført med intravenøs administration af midazolam og EMEND. Intravenøs midazolam 2 mg blev givet 1 time efter oral administation af en enkelt dosis EMEND 125 mg. Plasma AUC for midazolam øgedes 1,5 gange. Denne virkning blev ikke anset for at være klinisk signifikant.

Induktion

Som en mild inducer af CYP2C9, CYP3A4 og glukuronidering kan aprepitant nedsætte plasmakoncentrationen af substrater, der er elimineret på denne måde inden for to uger efter behandlingsstart. Denne virkning viser sig eventuelt først efter afslutning af en 3-dages behandling med EMEND. For CYP2C9 og CYP3A4-substrater er induktionen forbigående, og maksimal effekt opnås efter 3-5 dage efter afslutning af 3-dages EMEND behandling. Effekten opretholdes i nogle få dage, aftager derefter langsomt og er uden klinisk signifikans to uger efter afslutning af EMEND behandling. Mild induktion af glukuronidering ses også med 80 mg oral aprepitant givet i 7 dage. Der mangler data vedrørende effekt på CYP2C8 og CYP2C19. Der bør udvises forsigtighed, når warfarin, acenocoumarol, tolbutamid, phenytoin eller andre aktive substanser, som vides at blive metaboliseret af CYP2C9, administreres i denne periode.

Warfarin

Hos patienter i kronisk warfarinbehandling bør prothrombintiden (INR) overvåges nøje under behandling med EMEND og i 2 uger efter hvert 3 dages behandlingsregime med EMEND til kvalme og opkastning forårsaget af kemoterapi (se pkt. 4.4). Når en enkelt dosis EMEND 125 mg administreredes på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3 til raske personer, som var stabiliseret på kronisk warfarinbehandling, var der ikke virkning af EMEND på plasma AUC for R(+) eller S(-)warfarin bestemt på dag 3; der var imidlertid et 34 % fald i S(-)warfarins (et CYP2C9 substrat) dalkoncentration fulgt af et 14 % fald i INR 5 dage efter afsluttet behandling med EMEND.

Tolbutamid

Når en enkelt dosis tolbutamid 500 mg blev indgivet oralt, inden administration af 3 dages behandlingsregimen af EMEND, og på dag 4, 8 og 15, nedsatte EMEND, administreret som 125 mg på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3, AUC for tolbutamid (et CYP2C9 substrat) med 23 % på dag 4, 28 % på dag 8 og 15 % på dag 15.

Hormonale kontraceptiva

Virkningen af hormonale kontraceptiva kan være nedsat i op til 28 dage efter administration af EMEND. Der bør anvendes alternative ikke-hormonale back-up kontraceptionsmetoder under behandling med EMEND og i 2 måneder efter den sidste dosis EMEND.

I en klinisk undersøgelse blev der i 21 dage givet enkelte doser oral kontraception, indeholdende ethinyløstradiol og norethindron. EMEND blev samtidigt givet som 125 mg på dag 8 og som

80 mg /dag på dag 9 og 10 sammen med ondansetron 32 mg intravenøst på dag 8 og oral dexamethason givet som 12 mg på dag 8 og som 8 mg/dag på dag 9, 10 og 11. I dette studie var der fra dag 9 til og med dag 21 op til 64 % fald i dalkoncentrationen for etinyløstradiol og et fald på op til 60 % i dalkoncentrationen for norethindron.

5-HT3 -antagonister

I kliniske interaktionsundersøgelser havde aprepitant ingen vigtig klinisk virkning på farmakokinetikken for ondansetron, granisetron eller hydrodolasetron (dolasetrons aktive metabolit).

Andre lægemidlers virkning på aprepitants farmakokinetik

Samtidig administration af EMEND og aktive substanser, som hæmmer CYP3A4-aktivitet (fx ketoconazol, itraconazol, voriconazol, posaconazol, clarithromycin, telithromycin, nefazodon og proteasehæmmere), bør kun ske med stor forsigtighed, idet kombinationen forventes at resultere i mange gange forhøjede plasmakoncentrationer af aprepitant (se pkt. 4.4).

Samtidig administration af EMEND og lægemidler, som er stærke inducere af CYP3A4-aktivitet (fx rifampicin, phenytoin, carbamazepin, phenobarbital), bør undgås, idet kombinationen resulterer i reducerede plasmakoncentrationer af aprepitant. Dette kan nedsætte virkningen af EMEND. EMEND og naturlægemidler med perikon (Hypericum perforatum), bør ikke administreres samtidigt.

Ketoconazol

Når en enkelt 125 mg dosis af aprepitant administreredes på dag 5 af et 10-dages behandlingsregime med 400 mg/dag ketoconazol, der er en stærk CYP3A4-hæmmer, øgedes AUC for aprepitant ca. 5 gange og aprepitants gennemsnitshalveringstid øgedes ca. 3 gange.

Rifampicin

Når en enkelt 375 mg dosis af EMEND administreredes på dag 9 i et 14-dages behandlingsregime med 600 mg/dag rifampicin, der er en stærk CYP3A4-inducer, faldt AUC for aprepitant med 91 % og gennemsnitshalveringstiden faldt med 68 %.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6 Fertilitet, graviditet og amning

Kontraception hos mænd og kvinder

Virkningen af hormonale kontraceptiva kan være nedsat under behandling og i 28 dage efter administration af EMEND. Alternative ikke-hormonale back-up kontraceptionsmetoder bør anvendes under behandling med EMEND og i 2 måneder efter den sidste EMEND-dosis (se pkt. 4.4 og 4.5).

Graviditet

Der er for aprepitant ingen kliniske data vedrørende eksponerede graviditeter. Risikoen for reproduktionstoksicitet på grund af aprepitant er ikke tilstrækkeligt belyst, idet der i dyreundersøgelser ikke kunne opnås resultater for eksponering over terapeutiske doser til mennesker med 125 mg/80 mg dosering. Disse undersøgelser indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger med hensyn til graviditet, embryonal-/føtaludvikling, fødsel eller postnatal udvikling (se pkt. 5.3). Den mulige virkning på reproduktion af forandringer i neurokininregulering er ikke kendt. EMEND bør ikke anvendes under graviditet, med mindre det er klart nødvendigt.

Amning

Aprepitant udskilles i mælken hos diegivende rotter. Det vides ikke, om aprepitant udskilles i human modermælk. Derfor bør man ikkeamme under behandling med EMEND.

Fertilitet

Risikoen for indvirkning af aprepitant på fertilitet er ikke tilstrækkeligt belyst, idet der i dyreforsøg ikke kunne opnås resultater for eksponering over terapeutiske doser til mennesker. Disse fertilitetsstudier viste ingen direkte eller indirekte skadelige virkninger med henyn til parringsaktivitet, fertilitet, embryonal-/føtaludvikling eller sædkvalitet og motilitet (se pkt. 5.3).

4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

EMEND kan have en mindre indvirkning på evnen til at køre bil, cykle og betjene maskiner. Svimmelhed og træthed kan forekomme efter administration af EMEND (se pkt. 4.8).

4.8 Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

Sikkerhedsprofilen for aprepitant blev undersøgt hos ca. 6.500 voksne i flere end 50 studier og 184 børn og unge i 2 betydningsfulde kliniske studier med pædiatriske patienter.

Højemetogen kemoterapibehandling (HEC): De almindeligste bivirkninger, som blev rapporteret med højere incidens hos voksne, der var i aprepitantbehandling end i standardbehandling var: Hikke (4,6 % mod 2,9 %), forhøjet ALAT (2,8 % mod 1,1 %), dyspepsi (2,6% mod 2,0%), obstipation (2,4 % mod 2,0 %), hovedpine (2,0 % mod 1,8 %) og nedsat appetit (2,0 % mod 0,5 %).

Moderat emetogen kemoterapibehandling (MEC): Den almindeligste bivirkning, som blev rapporteret med højere incidens hos patienter, der var i aprepitantbehandling end i standardbehandling, var træthed (1,4 % mod 0,9 %).

De hyppigst forekomne bivirkninger, som blev rapporteret med højere incidens ved aprepitantbehandling end ved kontrolbehandling hos de pædiatriske patienter, mens de fik emetogen cancerkemoterapi, var hikke (3,3 % versus 0,0 %) og ansigtsrødme (1,1 % versus 0,0 %).

Bivirkningstabel

Følgende bivirkninger blev observeret i en poolet analyse af HEC- og MEC-studier med en højere incidens med aprepitant end med standardbehandling hos voksne eller pædiatriske patienter eller ved anvendelse efter markedsføring. Frekvenskategorierne, der er angivet i tabellen, er baseret på studier med voksne; de frekvenser, som blev observeret i studierne med pædiatriske patienter, var sammelignelige eller lavere, medmindre det er angivet i tabellen. Nogle mindre almindelige bivirkninger i den voksne population blev ikke observeret i de pædiatriske studier.

Frekvenser defineres som: Meget almindelig (≥1/10); Almindelig (≥1/100 til <1/10); Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100); Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); Meget sjælden (<1/10.000); ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Infektioner og parasitære

Candidiasis, stafylokokinfektion

Sjælden

sygdomme

 

 

Blod og lymfesystem

Febril neutropeni, anæmi

Ikke almindelig

Immunsystemet

Overfølsomhedsreaktioner inklusive

Ikke kendt

 

anafylaktiske reaktioner

 

Metabolisme og ernæring

Nedsat appetit

Almindelig

 

 

 

 

Polydipsi

Sjælden

Psykiske forstyrrelser

Angst

Ikke kendt

 

Desorientering, euforisk stemning

Sjælden

 

 

 

Nervesystemet

Hovedpine

Almindelig

 

 

 

 

Svimmelhed, døsighed

Ikke almindelig

 

 

 

 

Kognitiv forstyrrelse, letargi, dysgeusi

Sjælden

 

 

 

Øjne

Conjunctivitis

Sjælden

 

 

 

Øre og labyrint

Tinnitus

Sjælden

Hjerte

Palpitationer

Ikke almindelig

 

Bradykardi, kardiovaskulær sygdom

Sjælden

Vaskulære sygdomme

Hedeture/ansigtsrødme

Ikke almindelig

 

 

 

Luftveje, thorax og

Hikke

Almindelig

mediastinum

 

 

 

Orofaryngeale smerter, nysen, hoste, næseflåd,

Sjælden

 

halsirritation.

 

Mave-tarmkanalen

Obstipation, dyspepsi

Almindelig

 

 

 

 

Ructus, kvalme, opkastning,gastroesophageal

Ikke almindelig

 

refluxlidelse, mavesmerter, mundtørhed,

 

 

flatulens

 

 

Perforeret dudenalulcus, stomatitis, oppustethed,

Sjælden

 

hård afføring, neutropen colitis.

 

 

 

 

Hud og subkutane væv

Udslæt, akne

Ikke almindelig

 

Lysfølsomhedsreaktion, hyperhidrose, seborré,

Sjælden

 

hudlæsioner, kløende udslæt, Stevens-Johnsons

 

 

syndrom/toksisk epidermal nekrolyse

 

 

Pruritus, urticaria

Ikke kendt

Knogler, led, muskler og

Muskelsvækkelse, muskelspasmer

Sjælden

bindevæv

 

 

Nyrer og urinveje

Dysuri

Ikke almindelig

 

Pollakiuria

Sjælden

Almene symptomer og

Træthed

Almindelig

reaktioner på

 

 

administrationsstedet

Asteni, utilpashed

Ikke almindelig

 

 

 

 

Ødemer, gener i brystet, gangforstyrrelser

Sjælden

 

 

 

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Undersøgelser

Stigning i ALAT

Almindelig

 

 

 

 

Stigning i ASAT, øget alkalisk fosfatase i blodet

Ikke almindelig

 

Positiv test for røde blodlegemer i urinen,

Sjælden

 

hyponatriæmi, vægttab, fald i neutrofiltal,

 

 

glucose i urinen, øget urinmængde

 

Kvalme og opkastning var i de første 5 dage efter kemoterapibehandling effektparametre og blev først derefter indberettet som bivirkninger.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Bivirkningsprofilen hos voksne i gentagne kemoterapibehandlinger (multi-cyklus) i HEC- og MEC- undersøgelserne i op til 6 efterfølgende kemoterapicykler var de samme som sås i første cyklus.

I et supplerende aktivt kontrolleret klinisk studie med 1.169 voksne patienter, der fik aprepitant og HEC, var bivirkningsprofilen generelt den samme som i andre HEC-studier med aprepitant.

Der blev observeret yderligere bivirkninger hos de voksne patienter, som blev behandlet med aprepitant mod postoperativ kvalme og opkastning (PONV) og med højere incidens end for ondansetron: Smerter i øvre del af abdomen, anormale øvre tarmlyde, obstipation*, dysartri, dyspnø, hypoæstesi, søvnløshed, myosis, kvalme, sensorisk forstyrrelse, mavegener, sub-ileus*, nedsat synsskarphed, hvæsende vejrtrækning.

*Rapporteret hos patienter, der tog en højere dosis aprepitant.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9 Overdosering

I tilfælde af overdosering bør EMEND seponeres og almindelig understøttende behandling og overvågning iværksættes. På grund af aprepitants antiemetiske virkning vil lægemiddelinduceret opkastning sandsynligvis ikke være effektiv.

Aprepitant kan ikke fjernes ved hæmodialyse.

5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1 Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk gruppe: Antiemetika og kvalmestillende lægemidler.

ATC kode: A04AD12

Aprepitant er en selektiv højaffinitets antagonist på human substans P neurokinin 1 (NK1) receptorer.

3-dages aprepitantregime hos voksne

I 2 randomiserede, dobbeltblindede undersøgelser omfattende totalt 1.094 voksne patienter, der fik kemoterapi, inkluderende cisplatin 70 mg/m2, blev aprepitant i kombination med et ondansetron/dexamethason behandlingsregime (se pkt. 4.2) sammenlignet med standardbehand- lingsregime (placebo plus ondansetron 32 mg intravenøst på dag 1 plus dexamethason 20 mg oralt på dag 1 og 8 mg oralt to gange dagligt på dag 2 til 4). Selvom en intravenøs ondansetrondosis på 32 mg blev anvendt i kliniske studier, er dette ikke længere den anbefalede dosis. Se produktinformationen for den valgte 5-HT3-antagonist for information om hensigtsmæssig dosering.

Virkningen var baseret på evaluering af følgende sammensatte mål: Komplet respons (defineret som ingen emetiske episoder og ingen brug af erstatningsterapi) primært i cyklus 1. Resultaterne evalueredes for hver enkelt undersøgelse og kombineret for begge undersøgelser.

En opsummering af nøgleresultaterne for den kombinerede analyse kan ses i tabel 1.

Tabel 1

Procent voksne patienter, som responderer pr. behandlingsgruppe og fase - cyklus 1 Højemetogen kemoterapibehandling

 

Aprepitant

 

 

 

 

behandlingsregime

Standardbehandling

 

Forskelle*

SAMMENSATTE MÅL

(N=521)

(N=524)

 

 

 

%

%

%

(95 % CI)

Komplet respons (ingen opkastning og ingen erstatningsterapi)

Total (0-120 timer)

67,7

47,8

19,9

(14,0; 25,8)

0-24 timer

86,0

73,2

12,7

(7,9; 17,6)

25-120 timer

71,5

51,2

20,3

(14,5; 26,1)

INDIVIDUELLE MÅL

Ingen opkastning (ingen opkastning episoder uden hensyn til brug af erstatningsterapi)

Total (0-120 timer)

71,9

49,7

22,2

(16,4; 28,0)

0-24 timer

86,8

74,0

12,7

(8,0; 17,5)

25-120 timer

76,2

53,5

22,6

(17,0; 28,2)

Ingen signifikant kvalme (maks. VAS < 25 mm på en skala fra 0-100 mm)

 

Total (0-120 timer)

72,1

64,9

7,2

(1,6; 12,8)

25-120 timer

74,0

66,9

7,1

(1,5; 12,6)

* Konfidensintervallerne (CI) er ikke korrigeret for køn og samtidig kemoterapibehandling, som var inkluderet i den primære analyse af odds ratio og logistiske modeller.

En patient i aprepitantregimet havde kun data i den akutte fase og blev ekskluderet fra analyserne fra den totale og forsinkede fase; en patient i standardregimet havde kun data i den forsinkede fase og blev ekskluderet fra analyserne fra den totale og akutte fase.

Den anslåede tid indtil første opkastning i den kombinerede analyse er vist ved Kaplan-Meier plot i figur 1.

Figur 1

Procent voksne patienter, som forbliver opkastningfrie over tid - cyklus 1

Højemetogen kemoterapibehandling

Procent Patienter

100%

Aprepitant regime (N=520)

 

Standard behandling (N=523)

90%

80%

70%

60%

50%

40%

0 0

Tid (timer)

Statistisk signifikante forskelle i virkning observeredes i hver af de to individuelle undersøgelser.

I samme to kliniske undersøgelser fortsatte 851 voksne patienter i gentagne kemoterapibehandlinger (multi-cyklus) og op til 5 yderligere kemoterapibehandlinger. Virkningen af aprepitant behandlingsregimet vedligeholdtes tilsyneladende i alle behandlingerne.

I en randomiseret, dobbeltblindet undersøgelse omfattende totalt 866 voksne patienter (864 kvinder, 2 mænd), der fik kemoterapi, inkluderende cyclophosphamid 750-1500 mg/m2; eller cyclophosphamid 500-1500 mg/m2 og doxorubicin (≤ 60 mg/m2) eller epirubicin (≤ 100 mg/m2), blev aprepitant i kombination med et ondansetron/dexamethason behandlingsregime (se pkt. 4.2) sammenlignet med standardbehand-lingsregime (placebo plus ondansetron 8 mg oralt (to gange på dag 1 og hver 12. time på dag 2 og 3) plus dexamethason 20 mg oralt på dag 1).

Virkningen var baseret på evaluering af følgende sammensatte mål: Komplet respons (defineret som ingen emetiske episoder og ingen brug af erstatningsterapi) primært i cyklus 1.

En opsummering af nøgleresultaterne for den kombinerede analyse kan ses i tabel 2.

Tabel 2

Procent voksne patienter, som responderer pr. behandlingsgruppe og fase - cyklus 1 Moderat emetogen kemoterapibehandling

 

Aprepitant

 

 

 

 

behandlingsregime

Standardbehandling

 

Forskelle*

SAMMENSATTE MÅL

(N=433)

(N=424)

 

 

 

%

%

%

(95 % CI)

Komplet respons (ingen opkastning og ingen erstatningsterapi)

Total (0-120 timer)

50,8

42,5

8,3

(1,6; 15,0)

0-24 timer

75,7

69,0

6,7

(0,7; 12,7)

25-120 timer

55,4

49,1

6,3

(-0,4; 13,0)

INDIVIDUELLE MÅL

Ingen opkastning (ingen opkastning episoder uden hensyn til brug af erstatningsterapi)

Total (0-120 timer)

75,7

58,7

17,0

(10,8; 23,2)

0-24 timer

87,5

77,3

10,2

(5,1; 15,3)

25-120 timer

80,8

69,1

11,7

(5,9; 17,5)

Ingen signifikant kvalme (maks. VAS < 25 mm på en skala fra 0-100 mm)

Total (0-120 timer)

60,9

55,7

5,3

(-1,3; 11,9)

0-24 timer

79,5

78,3

1,3

(-4,2;

6,8)

25-120 timer

65,3

61,5

3,9

(-2,6;

10,3)

* Konfidensintervallerne (CI) er ikke korrigeret for køn (< 55 år, ≥ 55 år) og investigatorgruppe, som var inkluderet i den primære analyse af odds ratio og logistiske modeller.

En patient i aprepitantregimet havde kun data i den akutte fase og blev ekskluderet fra analyserne fra den totale og forsinkede fase.

I samme kliniske undersøgelse fortsatte 744 voksne patienter i gentagne kemoterapibehandlinger (multi-cyklus) og op til 3 yderligere kemoterapibehandlinger. Virkningen af aprepitant behandlingsregimet vedligeholdtes tilsyneladende i alle behandlingerne.

I en anden randomiseret, dobbeltblindet, klinisk multicenterundersøgelse med parallelle grupper blev aprepitantregimet sammenlignet med standardbehandling hos 848 voksne patienter (652 kvinder, 196 mænd), som fik et kemoterapiregime, der inkluderede i.v.behandling med oxaliplatin, carboplatin, epirubicin, idarubicin, ifosfamid, irinotecan, daunorubicin, doxorubicin, cyclophosphamid (<1.500 mg/m2) eller cytarabin (>1 g/m2). De patienter, der fik aprepitantregimet, fik kemoterapi for forskellige tumortyper, herunder 52% med brystcancer, 21% med gastrointestinal cancer, herunder kolorektal cancer, 13% med lungecancer og 6% med gynækologisk cancer. Aprepitantregimet i kombination med et ondansetron/dexamethason-regime (se pkt. 4.2) blev sammenlignet med standardbehandlingen (placebo i kombination med ondansetron 8 mg oralt (to gange på dag 1 og hver 12. time på dag 2 og 3) plus dexamethason 20 mg oralt på dag 1).

Virkningen var baseret på vurderingen af følgende primære og vigtige sekundære endepunkter: Ingen opkastning i hele perioden (0-120 timer efter kemoterapi), vurdering af sikkerhed og tolerabilitet af aprepitantregimet mht. kvalme og opkastning i forbindelse med kemoterapi (CINV) samt komplet respons (defineret som ingen opkastning og ingen anvendelse af erstatningsterapi) i hele perioden (0- 120 timer efter kemoterapi). Desuden vurderedes "no significant nausea" i hele perioden (0-120 timer efter kemoterapi) som et eksplorativt endepunkt, og i de akutte og forsinkede faser som en post-hoc analyse.

En opsummering af nøgleresultaterne fra undersøgelserne fremgår af tabel 3.

Tabel 3

Procent voksne patienter, som responderer pr. behandlingsgruppe og -fase i undersøgelse 2 – cyklus 1 Moderat emetogen kemoterapi

Aprepitant

Standard-

 

Forskelle*

behandlingsregim

terapi

 

 

e

(N= 406)

 

 

(N= 425)

%

%

(95 % CI)

%

 

 

 

Komplet Respons (ingen opkastning og ingen erstatningsterapi)

Totalt (0-120 timer)

68,7

56,3

12,4

(5,9; 18,9)

0-24 timer

89,2

80,3

8,9

(4,0; 13,8)

25-120 timer

70,8

60,9

9,9

(3,5; 16,3)

Ingen opkastning (ingen opkastning episoder uden hensyn til brug af

 

 

erstatningsterapi)

 

 

 

 

Totalt (0-120 timer)

76,2

62,1

14,1

(7,9; 20,3)

0-24 timer

92,0

83,7

8,3

(3,9; 12,7)

25-120 timer

77,9

66,8

11,1

(5,1; 17,1)

Ingen signifikant kvalme (maks. VAS <25 mm på en skala fra 0-100 mm)

Totalt (0-120 timer)

73,6

66,4

7,2

(1,0;

13,4)

0-24 timer

90,9

86,3

4,6

(0,2;

9,0)

25-120 timer

74,9

69,5

5,4

(-0,7; 11,5)

*Konfidensintervallerne (CI) blev beregnet uden justering for køn og region, som blev inkluderet i den primære analyse med anvendelse af logistiske modeller.

Fordelen ved aprepitant-kombinationsterapi i den totale undersøgelsespopulation var hovedsageligt drevet af de resultater, der sås hos patienter, der blev dårligt kontrolleret med standardregimet, som for eksempel hos kvinder, selvom resultaterne numerisk var bedre, når man så bort fra alder, tumortype eller køn. Komplet respons på aprepitantregimet og standardbehandlingen opnåedes hos henholdsvis 209/324 (65%) og 161/320 (50%) blandt kvinderne og hos 83/101 (82%) og 68/87 (78%) blandt mændene.

Pædiatrisk population

I et randomiseret, dobbeltblindet, aktivt komparatorkontrolleret klinisk studie, som inkluderede 302 børn og unge (i alderen 6 måneder til 17 år), der fik moderat emetogen eller højemetogen

kemoterapi, blev aprepitantregimet sammenlignet med et kontrolregime mht. forebyggelse af CINV. Virkningen af aprepitantregimet blev evalueret i en enkelt cyklus (cyklus 1). Patienterne fik mulighed for at få ikke-blindet aprepitant i efterfølgende cyklusser (valgfrie cyklusser 2-6); virkningen blev dog ikke vurderet i disse valgfrie cyklusser. Aprepitantregimet for unge i alderen 12 til 17 år (n=47) bestod af EMEND kapsler 125 mg oralt på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3 i kombination med ondansetron på dag 1. Aprepitantregimet for børn i alderen 6 måneder til under 12 år (n=105) bestod af EMEND pulver til oral suspension 3,0 mg/kg (op til 125 mg) oralt på dag 1 og 2,0 mg/kg (op til

80 mg) oralt på dag 2 og 3 i kombination med ondansetron på dag 1. Kontrolregimet for unge i alderen 12 til 17 år (n=48) og børn i alderen 6 måneder til under 12 år (n=102) bestod af placebo for aprepitant på dag 1, 2 og 3 i kombination med ondansetron på dag 1. Henholdsvis EMEND eller placebo og ondansetron blev administreret 1 time og 30 minutter før initiering af kemoterapi. Brug af intravenøs dexamethason blev tilladt som en del af antiemetika-regimet for pædiatriske patienter i begge aldersgrupper efter lægens vurdering. En dosisreduktion (50 %) af dexamethason var påkrævet for pædiatriske patienter, der fik aprepitant. Ingen dosisreduktion var påkrævet for pædiatriske patienter, der fik kontrolregimet. 29 % af de pædiatriske patienter i aprepitantregimet og 28 % i kontrolregimet brugte dexamethason som en del af regimet i cyklus 1.

EMENDs antiemetiske aktivitet blev vurderet over en 5-dags (120 timer) periode efter initiering af kemoterapi på dag 1. Det primære endepunkt var komplet respons i den forsinkede fase (25 til

120 timer efter initiering af kemoterapi) i cyklus 1. En opsummering af nøgleresultaterne i studierne fremgår af tabel 4.

Tabel 4

Antal (%) pædiatriske patienter med komplet respons og ingen opkastning ud fra behandlingsgruppe og fase – cyklus 1 (Intent to treat-population)

 

 

Aprepitantregime

Kontrolregime

 

 

n/m (%)

n/m (%)

PRIMÆRT ENDEPUNKT

 

 

Komplet respons* – forsinket fase

 

77/152 (50,7)

39/150 (26,0)

ANDRE FORUDSPECIFICEREDE ENDEPUNKTER

 

 

Komplet respons* – akut fase

 

101/152 (66,4)

78/150 (52,0)

Komplet respons* – total fase

 

61/152 (40,1)

30/150 (20,0)

Ingen opkastning§ – total fase

 

71/152 (46,7)

32/150 (21,3)

*Komplet respons = Ingen opkastning eller opkastningsfornemmelser og ingen brug af erstatningsterapi.

p < 0,01 ved sammenligning med kontrolregimet

p < 0,05 ved sammenligning med kontrolregimet

§Ingen opkastning = Ingen opkastning eller opkastningsfornemmelser

n/m = Antal patienter med ønsket respons/antal inkluderede patienter på dette tidspunkt. Akut fase: 0 til 24 timer efter initiering af kemoterapi.

Forsinket fase: 25 til 120 timer efter initiering af kemoterapi. Total fase: 0 til 120 timer efter initiering af kemoterapi.

Den anslåede tid til første opkastning efter initiering af kemoterapibehandling var længere med aprepitantregimet (anslået mediantid til første opkastning var 94,5 timer) sammenlignet med kontrolregimet (anslået mediantid til første opkastning var 26,0 timer) som vist i Kaplan-Meier- kurverne i figur 2.

Figur 2

Tid til første opkastningsepisode fra start af administration af kemoterapi - pædiatriske patienter i den totale fase - cyklus 1 (Intent to treat-population)

Patienter i procent

Aprepitantregime (N=152)

Kontrolregime (N=150)

Tid (timer) siden første administration af kemoterapi

En analyse af virkningen i subpopulationerne i cyklus 1 viste at, uanset alderskategori, køn, brug af dexamethason til antiemetika-profylakse og kemoterapiens emetogenicitet, aprepitantregimet gav bedre kontrol end kontrolregimet med hensyn til endepunkterne for komplet respons.

5.2 Farmakokinetiske egenskaber

Aprepitant udviser nonlineær farmakokinetik. Såvel clearance som absolut biotilgængelighed falder ved øget dosis.

Absorption

Den gennemsnitlige absolutte orale biotilgængelighed for aprepitant er 67 % for 80 mg kapslen og 59 % for 125 mg kapslen. Den gennemsnitlige peakplasmakoncentration (Cmax) for aprepitant fremkom efter ca. 4 timer (tmax). Oral administration af kapslerne sammen med et normalt morgenmåltid på ca. 800 kilokalorier resulterede i en øgning på op til 40 % i AUC for aprepitant. Denne øgning ansås ikke for værende klinisk relevant.

Farmakokinetikken for aprepitant er nonlineær i det kliniske dosisområde. For raske unge voksne var øgningen i AUC0- 26 % højere end dosisproportionaliteten mellem 80 mg og 125 mg enkeltdoser administreret på fuld mave.

Efter oral administration af en enkelt 125 mg dosis af EMEND på dag 1 og 80 mg én gang dagligt på

dag 2 og 3 var AUC0-24 timer (middel SD) henholdsvis 19,6 2,5 µg∙t/ml på dag 1 og 21,2 6,3 µg∙t/ml på dag 3. Cmax var henholdsvis 1,6 0,36 µg/ml på dag 1 og 1,4 0,22 µg/ml på dag 3.

Fordeling

Aprepitant er stærkt proteinbundet, med et gennemsnit på 97 %. Den geometriske gennemsnitsværdi af distributionsvolumen ved steady state (Vdss) er ca. 66 liter hos mennesker.

Biotransformation

Aprepitant metaboliseres i stort omfang. Hos raske, unge voksne tegner aprepitant sig for ca. 19 % af radioaktiviteten i plasma over 72 timer efter en enkelt intravenøs administreret 100 mg dosis af [14C]- fosaprepitant, der er et prodrug for aprepitant, hvilket indikerer en væsentlig tilstedeværelse af metabolitter i plasma. Der er identificeret tolv metabolitter af aprepitant i human plasma. Metabolisme af aprepitant finder hovedsagelig sted via oxidation i morfolinringen og i sidekæderne, og de resulterende metabolitter var kun svagt aktive. In vitro undersøgelser som anvendte humane levermikrosomer indikerer at aprepitant hovedsagelig metaboliseres via CYP3A4 og muligvis med mindre deltagelse via CYP1A2 og CYP2C19.

Elimination

Aprepitant udskilles omdannet i urinen. Metabolitterne udskilles i urinen og via galdevejene over i fæces. Efter en enkelt intravenøs administreret 100 mg dosis af [14C]-fosaprepitant, der er et prodrug for aprepitant til raske personer genfandtes 57 % af radioaktiviteten i urinen og 45 % i fæces.

Plasmaclearance af aprepitant er dosisafhængig, idet clearance faldt ved øget dosis og varierede fra ca. 60 til 72 ml/min i det terapeutiske dosisområde. Den terminale halveringstid varierede fra ca. 9 til 13 timer.

Farmakokinetik hos specielle populationer

Ældre: Efter oral administration af en enkelt 125 mg dosis af aprepitant på dag 1 og 80 mg én gang dagligt på dag 2 til 5 er AUC0-24 timer for aprepitant 21 % højere på dag 1 og 36 % højere på dag 5 hos ældre ( 65 år) set i forhold til yngre voksne. Cmax var 10 % højere på dag 1 og 24 % højere på dag 5 hos ældre i forhold til yngre voksne. Disse forskelle anses ikke for at være klinisk relevante. Dosisjustering af EMEND er ikke nødvendig til ældre patienter.

Køn: Efter oral administration af en enkelt 125 mg dosis aprepitant er Cmax for aprepitant 16 % højere hos kvinder sammenlignet med mænd. Halveringstiden for aprepitant er 25 % lavere hos kvinder sammenlignet med mænd, og tmax ses cirka samtidig. Disse forskelle anses ikke for at være klinisk relevante. Dosisjustering af EMEND er ikke nødvendig set i forhold til køn.

Nedsat leverfunktion: Let nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse A) har ingen klinisk relevant indflydelse på farmakokinetikken for aprepitant. Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med let nedsat leverfunktion. Konklusioner vedrørende indflydelse af moderat nedsat leverfunktion (Child- Pughklasse B) på farmakokinetikken for aprepitant kan ikke udledes af de tilgængelige data. Der er ingen kliniske eller farmakokinetiske data for patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse C).

Nedsat nyrefunktion: En enkelt 240 mg dosis af EMEND blev administreret til patienter med svært nedsat nyrefunktion (CrCl <30 ml/min) og til hæmodialysepatienter i det sene stadie (end stage) af nyresygdom.

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion faldt AUC0- for total-aprepitant (ubunden og proteinbundet) med 21 % og Cmax faldt med 32 %, set i forhold til raske personer. For hæmodialysepatienter i det sene stadie (end stage) af nyresygdom faldt AUC0- af total-aprepitant med 42 % og Cmax faldt med 32 %. Grundet beskedne fald i proteinbindingen for aprepitant hos patienter med nyresygdom påvirkedes AUC for det farmakologisk aktive, ubundne aprepitant ikke signifikant hos patienter med nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske personer. Hæmodialyse påbegyndt 4 eller 48 timer efter dosering havde ingen signifikant virkning på farmakokinetikken for aprepitant; mindre end 0,2 % af dosis genfandtes i dialysatet.

Dosisjustering af EMEND var ikke nødvendig til patienter med nedsat nyrefunktion eller for hæmodialysepatienter i det sene stadie (end stage) af nyresygdom.

Pædiatrisk population: Som en del af et 3-dags regime resulterede dosering af aprepitant-kapsler

(125/80/80-mg) hos unge patienter (i alderen 12 til 17 år) i et AUC0-24t på over 17 µg•t/ml på dag 1 med koncentrationer (Cmin) ved afslutningen af dag 2 og 3 på over 0,4 µg/ml hos størstedelen af

patienterne. Den gennemsnitlige peakplasmakoncentration (Cmax) var cirka 1,3 µg/ml på dag 1, og forekom efter cirka 4 timer. Som en del af et 3-dags regime resulterede dosering af aprepitant pulver til oral suspension (3/2/2-mg/kg) hos patienter i alderen 6 måneder til under 12 år i et AUC0-24t på over 17 µg•t/ml på dag 1 med koncentrationer (Cmin) ved afslutningen af dag 2 og 3 på over 0,1 µg/ml hos størstedelen af patienterne. Den gennemsnitlige peakplasmakoncentration (Cmax) var cirka 1,2 µg/ml på dag 1, og forekom efter mellem 5 og 7 timer.

En farmakokinetisk populationsanalyse af aprepitant hos pædiatriske patienter (i alderen 6 måneder til og med 17 år) tyder på, at køn og race har ingen klinisk betydningsfuld effekt på aprepitants farmakokinetik.

Relation mellem koncentration og effekt:

Ved brug af en høj-specifik NK1-receptortracer har positron emissionstomografi (PET) undersøgelser i raske unge mænd vist, at aprepitant penetrerer hjernebarrieren og sætter sig på NK1-receptoren på en dosis- og plasmakoncentrationsafhængig måde. Plasmakoncentrationer af aprepitant opnået efter 3- dages behandlingsregime med EMEND hos voksne anses for at optage mere end 95 % af hjernens NK1-receptorer.

5.3 Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af toksicitet efter enkelt dosis og gentagne doser, genotoksicitet, karcinogenicitet samt reproduktions- og udviklingstoksicitet. Det bør imidlertid anføres, at systemisk eksponering til gnavere var den samme eller lavere end terapeutisk eksponering til mennesker ved 125 mg/80 mg dosering. Selvom der ikke sås bivirkninger i reproduktionsundersøgelser med humane doser, er optagelsen hos dyr ikke tilstrækkelig til at udføre en sikker risikovurdering for mennesker.

I et toksicitetsstudie med unge rotter, som blev behandlet fra dag 10 til dag 63 postnatalt, førte aprepitant til en tidligere vaginalåbning hos hunner fra 250 mg/kg to gange dagligt og til en forsinket præputial separation hos hanner fra 10 mg/kg to gange dagligt. Der var ingen margin for klinisk

relevant eksponering. Der var ingen behandlingsrelateret indvirkning på parring, fertilitet eller embryonal- og fosteroverlevelse og ingen patologiske ændringer i de reproduktive organer. I et toksicitetsstudie med unge hunde, som blev behandlet fra dag 14 til dag 42 postnatalt, blev der set reduceret testikelvægt og størrelse af Leydig-celler hos hanner ved 6 mg/kg/dag, og øget uterusvægt, hypertrofi af livmoderen og livmoderhalsen og ødemer i det vaginale væv blev set hos hunner fra

4 mg/kg/dag. Der var ingen margin for klinisk relevant eksponering for aprepitant. Disse fund anses ikke for at være kliniske relevante ved kortidsbehandling i henhold til det anbefalede dosisregime.

6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1 Hjælpestoffer

Kapselindhold

Saccharose

Mikrokrystallinsk cellulose (E460)

Hydroxypropylcellulose (E463)

Natriumlaurilsulfat

Kapselskal (125 mg)

Gelatine

Titandioxid (E171)

Rød jernoxid (E172)

Gul jernoxid (E172)

Kapselskal (80 mg)

Gelatine

Titandioxid (E171)

Prægeblæk

Shellac

Kaliumhydroxid

Sort jernoxid (E172)

6.2 Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3 Opbevaringstid

4 år.

6.4 Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den original yderpakning for beskyttelse mod fugt.

6.5 Emballagetype og pakningsstørrelser

Forskellige pakningsstørrelser med forskellige styrker er tilgængelige.

Aluminiumblister med 1 stk. 80 mg kapsel. Aluminiumblister med 2 stk. 80 mg kapsler.

5 stk. aluminiumblistre med 1 stk. 80 mg kapsel i hver.

Aluminiumblister med 1 stk. 125 mg kapsel.

5 stk. aluminiumblistre med 1 stk. 125 mg kapsel i hver.

Aluminiumblister med 1 stk. 125 mg kapsel og 2 stk. 80 mg kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6 Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Merck Sharp & Dohme Ltd

Hertford Road, Hoddesdon

Hertfordshire EN 11 9BU

Storbritannien

8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/03/262/001

EU/1/03/262/002

EU/1/03/262/003

EU/1/03/262/004

EU/1/03/262/005

EU/1/03/262/006

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 11. november 2003

Dato for seneste fornyelse: 22. september 2008

10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om EMEND findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http.//www.ema.europa.eu.

1. LÆGEMIDLETS NAVN

EMEND 125 mg pulver til oral suspension

2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver foliepose indeholder 125 mg aprepitant. Efter rekonstitution indeholder 1 ml oral suspension 25 mg aprepitant.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

Hver foliepose indeholder cirka 125 mg saccharose og 468,7 mg lactose (vandfrit).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3. LÆGEMIDDELFORM

Pulver til oral suspension.

Lyserødt til svagt lyserødt pulver.

4. KLINISKE OPLYSNINGER

4.1 Terapeutiske indikationer

Forebyggelse af kvalme og opkastning i forbindelse med højemetogen og moderat emetogen cancerkemoterapi hos børn, småbørn og spædbørn i alderen fra 6 måneder til under 12 år.

EMEND pulver til oral suspension gives som en del af en kombinationsbehandling (se pkt. 4.2).

4.2 Dosering og administration

Dosering

Pædiatrisk population

Spædbørn, småbørn og børn (i alderen 6 måneder til under 12 år, og ikke under 6 kg)

EMEND gives i 3 dage som en del af et behandlingsregime, som inkluderer en 5-HT3-antagonist. Den anbefalede dosis af EMEND pulver til oral suspension er baseret på vægt, som angivet i tabellen nedenfor. EMEND administreres oralt 1 time før kemoterapi på dag 1, 2 og 3. Hvis der ikke gives kemoterapi på dag 2 og 3, skal EMEND administreres om morgenen. Se produktresuméet (SmPC) for den valgte 5-HT3-antagonist for information om hensigtsmæssig dosering. Hvis et kortikosteroid, såsom dexamethason, administreres sammen med EMEND, skal kortikosteroiddosis administreres ved 50 % af den sædvanlige dosis (se pkt. 4.5 og 5.1).

Anbefalet dosis og volumen af EMEND oral suspension hos pædiatriske patienter i alderen 6 måneder til under 12 år

Legemsvægt

Dosisvolumen af suspension til oral administration

 

Dag 1

Dag 2

 

 

Dag 3

Under 6 kg

 

 

Anbefales ikke

 

 

6 kg til under 8 kg

1 ml

(25 mg)

0,6 ml

(15 mg)

0,6 ml

(15 mg)

8 kg til under 10 kg

1,2 ml

(30 mg)

0,8 ml

(20 mg)

0,8 ml

(20 mg)

10 kg til under 12 kg

1,4 ml

(35 mg)

1 ml

(25 mg)

1 ml

(25 mg)

12 kg til under 15 kg

1,8 ml

(45 mg)

1,2 ml

(30 mg)

1,2 ml

(30 mg)

15 kg til under 20 kg

2,4 ml

(60 mg)

1,6 ml

(40 mg)

1,6 ml

(40 mg)

20 kg til under 25 kg

3 ml

(75 mg)

2 ml

(50 mg)

2 ml

(50 mg)

25 kg til under 30 kg

3,6 ml

(90 mg)

2,4 ml

(60 mg)

2,4 ml

(60 mg)

30 kg og derover

Træk hele

(125 mg)

3,2 ml

(80 mg)

3,2 ml

(80 mg)

 

indholdet i

 

 

 

 

 

 

blandebæge

 

 

 

 

 

 

ret op i den

 

 

 

 

 

 

orale

 

 

 

 

 

 

dispenserin

 

 

 

 

 

 

gssprøjte

 

 

 

 

 

 

(~5 ml)

 

 

 

 

 

Virkningen af 125 mg pulver til oral suspension er ikke klarlagt hos børn i alderen 12 år og derover. Til unge i alderen 12-17 år fås EMEND som kapsler indeholdende 80 mg eller 125 mg aprepitant.

Sikkerheden og virkningen af EMEND pulver til oral suspension hos spædbørn under 6 måneder eller som vejer under 6 kg er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Generelt

Data om virkningsgraden for kombinationen med andre kortikosteroider og 5-HT3 antagonister er begrænsede. For yderligere oplysninger om administration sammen med kortikosteroider se pkt. 4.5. Se SmPC for samtidigt indgivne 5-HT3-antagonister.

Særlige populationer

Køn

Dosisjustering er ikke nødvendig på baggrund af køn (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion eller til hæmodialysepatienter i det sene stadie (end stage) af nyresygdom (se pkt.5.2).

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let nedsat leverfunktion. Der foreligger begrænsede data for patienter med moderat nedsat leverfunktion og ingen data for patienter med svært nedsat leverfunktion. Aprepitant skal anvendes med forsigtighed hos disse patienter (se pkt. 4.4 og 5.2).

Administration

Den orale suspension kan tages med eller uden mad.

For nærmere oplysninger om klargøring og administration af suspensionen, se pkt. 6.6.

4.3 Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Samtidig administration af pimozid, terfenadin, astemizol eller cisaprid (se pkt. 4.5).

4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion

Der foreligger begrænsede data for patienter med moderat nedsat leverfunktion og ingen data for patienter med svært nedsat leverfunktion. EMEND skal derfor anvendes med forsigtighed til disse patienter (se pkt. 5.2).

CYP3A4-interaktioner

EMEND bør anvendes med forsigtighed til patienter, som er i samtidig oral behandling med aktive substanser, der primært metaboliseres gennem CYP3A4, og som har et smalt terapeutisk virkningsområde såsom ciclosporin, tacrolimus, sirolimus, everolimus, alfentanil, sekalealkaloidderivater, fentanyl og quinidin (se pkt. 4.5). Endvidere bør der udvises særlig forsigtighed ved samtidig behandling med irinotecan, idet kombinationen kan resultere i øget toksicitet.

Samtidig administration med warfarin (et CYP2C9-substrat)

Hos patienter i kronisk warfarinbehandling bør International Normaliseret Ratio (INR) overvåges nøje under behandling med EMEND og i 14 dage efter hvert 3-dages behandlingsregime med EMEND (se pkt. 4.5).

Samtidig administration af hormonale kontraceptiva

Virkningen af hormonale kontraceptiva kan være nedsat i op til 28 dage efter administration af EMEND. Alternative ikke-hormonale back-up kontraceptionsmetoder bør anvendes under behandling med EMEND og i 2 måneder efter den sidste dosis EMEND (se pkt. 4.5).

Hjælpestoffer

EMEND pulver til oral suspension indeholder saccharose og lactose. Patienter med sjældne arvelige problemer med fructose- eller galactoseintolerans, glucosegalactose-malabsorption, Lapp lactase- mangel eller sucrase-isomaltasemangel bør ikke tage dette lægemiddel.

4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Aprepitant (125 mg/80 mg) er et substrat, en moderat hæmmer, samt inducer af CYP3A4. Aprepitant inducerer også CYP2C9. CYP3A4 hæmmes under behandling med EMEND. Efter afsluttet behandling forårsager EMEND en forbigående mild induktion af CYP2C9, CYP3A4 samt glukuronidering. Aprepitant ser ikke ud til at interagere med transportstoffet P-glykoprotein, som den udeblevne interaktion mellem aprepitant og digoxin viser.

Aprepitants effekt på andre aktive substansers farmakokinetik

CYP3A4-hæmning

Som en moderat hæmmer af CYP3A4 kan aprepitant (125 mg/80 mg) øge plasmakoncentrationen af samtidigt administrerede aktive substanser, som metaboliseres gennem CYP3A4. Den totale eksponering for oralt administrerede CYP3A4-substrater kan øges op til ca. 3 gange under 3-dages behandlingen med EMEND. Virkningen af aprepitant på plasmakoncentrationen af intravenøst administrerede CYP3A4-substrater forventes at være mindre. EMEND må ikke anvendes samtidigt med pimozid, terfenadin, astemizol eller cisaprid (se pkt. 4.3). Aprepitants hæmning af CYP3A4 kan resultere i forhøjet plasmakoncentration af disse aktive substanser, hvilket kan medføre potentielt alvorlige eller livstruende reaktioner. Det tilrådes at udvise forsigtighed ved samtidig administration af EMEND og orale aktive substanser, der primært metaboliseres gennem CYP3A4, og som har et smalt terapeutisk virkningsområde såsom ciclosporin, tacrolimus, sirolimus, everolimus, alfentanil, diergotamin, ergotamin, fentanyl og quinidin (se pkt. 4.4).

Kortikosteroider

Dexamethason: Den normale orale dexamethasondosis bør reduceres med ca. 50 %, når den samtidig administreres med EMEND 125 mg/80 mg dosisregime. Dexamethasondosis blev i kliniske studier for kvalme og opkastning forårsaget af kemoterapi valgt for at tage højde for lægemiddelinteraktioner (se pkt. 4.2). Når EMEND blev administreret som et behandlingsregime med 125 mg administreret samtidig med 20 mg dexamethason oralt på dag 1, og EMEND administreret som 80 mg/dag med dexamethason 8 mg indgivet samtidig oralt på dag 2 til 5, forhøjedes AUC for dexamethason, et CYP3A4-substrat, 2,2 gange på dag 1 og 5.

Methylprednisolon: Den normale intravenøse methylprednisolondosis bør reduceres med ca. 25 %, og den normale orale methylprednisolondosis bør reduceres med ca. 50 %, når de administreres samtidigt med EMEND 125 mg/80 mg dosisregime. Når EMEND blev administreret som et behandlingsregime med 125 mg på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3 sammen med methylprednisolon 125 mg intravenøst på dag 1 og 40 mg oralt på dag 2 og 3, øgedes AUC for methylprednisolon, et CYP3A4- substrat, 1,3 gange på dag 1 og 2,5 gange på dag 3.

På grund af aprepitants inducerende virkning på CYP3A4 kan AUC for methylprednisolon, ved kontinuerlig administration af methylprednisolon, mindskes i op til 2 uger efter behandlingsstart med EMEND. Denne virkning forventes at være mere udtalt for oralt administreret methylprednisolon.

Kemoterapeutika

Når EMEND, i farmakokinetiske undersøgelser, blev givet som et regimen på 125 mg på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3, påvirkede det ikke docetaxels farmakokinetik, når dette blev administreret intravenøst på dag 1 eller vinorelbin, når dette blev administreret intravenøst på dag 1 eller dag 8. Da effekten af EMEND på oralt administrerede CYP3A4-substraters farmakokinetik er større end EMENDs effekt på intravenøst administrerede CYP3A4-substraters famakokinetik, kan interaktion med oralt administrerede kemoterapeutika, som metaboliseres primært eller delvist af CYP3A4 (fx etoposid, vinorelbin) ikke udelukkes. Forsigtighed tilrådes og yderligere monitorering kan være nødvendig hos patienter, som får lægemidler, der primært eller delvist metaboliseres af CYP3A4 (se pkt. 4.4). Efter markedsføring er der rapporteret om neurotoksicitet, der er en potentiel bivirkning af ifosfamid, efter samtidig administration af aprepitant og ifosfamid.

Immunsuppressiva

Under det 3-dages CINV-regimen forventes en forbigående moderat stigning efterfulgt af et let fald i eksponeringen af immunsuppressiva, der metaboliseres af CYP3A4 (fx ciclosporin, tacrolimus, everolimus og sirolimus). På grund af 3-dages regimets korte varighed og de tidsbestemte begrænsede ændringer i eksponeringen frarådes dosisreduktion af immunsuppressiva i de 3 dage, hvor EMEND også administreres.

Midazolam

Ved samtidig administration af EMEND (125 mg/80 mg) og midazolam eller andre benzodiazepiner som metaboliseres via CYP3A4 (alprazolam, triazolam) bør muligheden for forhøjede plasmakoncentrationer af midazolam eller andre benzodiazepiner overvejes.

EMEND forhøjede AUC for midazolam, et følsomt CYP3A4-substrat, 2,3 gange på dag 1 og 3,3 gange på dag 5, når en oral enkeltdosis midazolam 2 mg administreredes samtidig på dag 1 og dag 5 med et EMEND behandlingsregime på 125 mg på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2-5.

I et andet studie med intravenøs administration af midazolam blev EMEND givet som 125 mg på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3, og midazolam 2 mg blev indgivet intravenøst inden administration af 3 dages EMEND-behandlingsregime og på dag 4, 8 og 15. EMEND øgede AUC for midazolam med 25 % på dag 4 og nedsatte AUC for midazolam med 19 % på dag 8 og 4 % på dag 15. Disse effekter vurderedes ikke at være klinisk vigtige.

I et tredje studie med intravenøs og oral administration af midazolam blev EMEND givet som 125 mg på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3 sammen med ondansetron 32 mg på dag 1, dexamethason 12 mg

på dag 1 og 8 mg på dag 2-4. Denne kombination (dvs. EMEND, ondansetron og dexamethason) sænkede AUC for oral midazolam 16 % på dag 6, 9 % på dag 8,7 % på dag 15 og 17 % på dag 22. Disse effekter vurderedes ikke at være klinisk vigtige.

Et supplerende studie blev udført med intravenøs administration af midazolam og EMEND. Intravenøs midazolam 2 mg blev givet 1 time efter oral administration af en enkelt dosis EMEND 125 mg. Plasma AUC for midazolam øgedes 1,5 gange. Denne virkning blev ikke anset for at være klinisk signifikant.

Induktion

Som en mild inducer af CYP2C9, CYP3A4 og glukuronidering kan aprepitant nedsætte plasmakoncentrationen af substrater, der elimineres på denne måde inden for to uger efter behandlingsstart. Denne virkning viser sig eventuelt først efter afslutning af en 3-dages behandling med EMEND. For CYP2C9 og CYP3A4-substrater er induktionen forbigående, og maksimal effekt opnås 3-5 dage efter afslutning af 3-dages EMEND behandling. Effekten opretholdes i nogle få dage, aftager derefter langsomt og er uden klinisk signifikans to uger efter afslutning af EMEND behandling. Mild induktion af glukuronidering ses også med 80 mg oral aprepitant givet i 7 dage. Der mangler data vedrørende effekt på CYP2C8 og CYP2C19. Der bør udvises forsigtighed, når warfarin, acenocoumarol, tolbutamid, phenytoin eller andre aktive substanser, som vides at blive metaboliseret af CYP2C9, administreres i denne periode.

Warfarin

Hos patienter i kronisk warfarinbehandling bør prothrombintiden (INR) overvåges nøje under behandling med EMEND og i 2 uger efter hvert 3-dages behandlingsregime med EMEND til kvalme og opkastning forårsaget af kemoterapi (se pkt. 4.4). Når en enkelt dosis EMEND 125 mg administreredes på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3 til raske personer, som var stabiliseret på kronisk warfarinbehandling, var der ikke virkning af EMEND på plasma AUC for R(+) eller S(-) warfarin bestemt på dag 3; der var imidlertid et 34 % fald i S(-)warfarins (et CYP2C9-substrat) dalkoncentration fulgt af et 14 % fald i INR 5 dage efter afsluttet behandling med EMEND.

Tolbutamid

Når en enkelt dosis tolbutamid 500 mg blev indgivet oralt, inden administration af 3 dages behandlingsregimen af EMEND, og på dag 4, 8 og 15, nedsatte EMEND, administreret som 125 mg på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3, AUC for tolbutamid (et CYP2C9-substrat) med 23 % på dag 4, 28 % på dag 8 og 15 % på dag 15.

Hormonale kontraceptiva

Virkningen af hormonale kontraceptiva kan være nedsat i op til 28 dage efter administration af EMEND. Der bør anvendes alternative ikke-hormonale back-up kontraceptionsmetoder under behandling med EMEND og i 2 måneder efter den sidste dosis EMEND.

I et klinisk studie blev der i 21 dage givet enkelte doser oral kontraception, indeholdende ethinyløstradiol og norethindron. EMEND blev samtidigt givet som 125 mg på dag 8 og som 80 mg /dag på dag 9 og 10 sammen med ondansetron 32 mg intravenøst på dag 8 og oral

dexamethason givet som 12 mg på dag 8 og som 8 mg/dag på dag 9, 10 og 11. I dette studie var der fra dag 9 til og med dag 21 op til 64 % fald i dalkoncentrationen for etinyløstradiol og et fald på op til

60 % i dalkoncentrationen for norethindron.

5-HT3-antagonister

I kliniske interaktionsstudier havde aprepitant ingen vigtig klinisk virkning på farmakokinetikken for ondansetron, granisetron eller hydrodolasetron (dolasetrons aktive metabolit).

Andre lægemidlers virkning på aprepitants farmakokinetik

Samtidig administration af EMEND og aktive substanser, som hæmmer CYP3A4-aktivitet (fx ketoconazol, itraconazol, voriconazol, posaconazol, clarithromycin, telithromycin, nefazodon og

prote<sehæmmere), bør kun ske med stor forsigtighed, idet kombinationen forventes at resultere i mange gange forhøjede plasmakoncentrationer af aprepitant (se pkt. 4.4).

Samtidig administration af EMEND og aktive substanser, som er stærke inducere af CYP3A4-aktivitet (fx rifampicin, phenytoin, carbamazepin, phenobarbital), bør undgås, idet kombinationen resulterer i reducerede plasmakoncentrationer af aprepitant. Dette kan nedsætte virkningen af EMEND. EMEND og naturlægemidler med perikon (Hypericum perforatum) bør ikke administreres samtidigt.

Ketoconazol

Når en enkelt 125 mg dosis aprepitant administreredes på dag 5 af et 10-dages behandlingsregime med 400 mg/dag ketoconazol, der er en stærk CYP3A4-hæmmer, øgedes AUC for aprepitant ca. 5 gange og aprepitants gennemsnitshalveringstid øgedes ca. 3 gange.

Rifampicin

Når en enkelt 375 mg dosis aprepitant administreredes på dag 9 i et 14-dages behandlingsregime med 600 mg/dag rifampicin, der er en stærk CYP3A4-inducer, faldt AUC for aprepitant med 91 % og gennemsnitshalveringstiden faldt med 68 %.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6 Fertilitet, graviditet og amning

Kontraception hos mænd og kvinder

Virkningen af hormonale kontraceptiva kan være nedsat under behandling og i 28 dage efter administration af EMEND. Alternative ikke-hormonale back-up kontraceptionsmetoder bør anvendes under behandling med EMEND og i 2 måneder efter den sidste EMEND-dosis (se pkt. 4.4 og 4.5).

Graviditet

Der er for aprepitant ingen kliniske data vedrørende eksponerede graviditeter. Risikoen for reproduktionstoksicitet på grund af aprepitant er ikke tilstrækkeligt belyst, idet der i dyreforsøg ikke kunne opnås resultater for eksponering over terapeutiske doser til mennesker med 125 mg/80 mg dosering. Disse undersøgelser indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger med hensyn til graviditet, embryonal-/føtaludvikling, fødsel eller postnatal udvikling (se pkt. 5.3). Den mulige virkning på reproduktion af forandringer i neurokininregulering er ikke kendt. EMEND bør ikke anvendes under graviditet, med mindre det er klart nødvendigt.

Amning

Aprepitant udskilles i mælken hos diegivende rotter. Det vides ikke, om aprepitant udskilles i human modermælk. Derfor bør man ikke amme under behandling med EMEND.

Fertilitet

Risikoen for indvirkning af aprepitant på fertilitet er ikke tilstrækkeligt belyst, idet der i dyrestudier ikke kunne opnås resultater for eksponering over terapeutiske doser til mennesker. Disse fertilitetsstudier viste ingen direkte eller indirekte skadelige virkninger med henyn til parringsaktivitet, fertilitet, embryonal-/føtaludvikling eller sædkvalitet og motilitet (se pkt. 5.3).

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

EMEND kan have en mindre indvirkning på evnen til at køre på cykel og betjene maskiner. Svimmelhed og træthed kan forekomme efter administration af EMEND (se pkt. 4.8).

4.8 Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

Sikkerhedsprofilen for aprepitant blev undersøgt hos ca. 6.500 voksne i flere end 50 studier og 184 børn og unge i 2 betydningsfulde kliniske studier med pædiatriske patienter.

Højemetogen kemoterapibehandling (HEC): De almindeligste bivirkninger, som blev rapporteret med højere incidens hos voksne i aprepitantbehandling, end hos patienterne i standardbehandling var: Hikke (4,6 % versus 2,9 %), forhøjet ALAT (2,8 % versus 1,1 %), dyspepsi (2,6% versus 2,0%), obstipation (2,4 % versus 2,0 %), hovedpine (2,0 % versus 1,8 %) og nedsat appetit (2,0 % versus 0,5 %).

Moderat emetogen kemoterapibehandling (MEC): Den almindeligste bivirkning, som blev rapporteret med højere incidens hos de patienter, der var i aprepitantbehandling end i standardbehandling, var træthed (1,4 % versus 0,9 %).

De hyppigst forekomne bivirkninger, som blev rapporteret med højere incidens ved aprepitantbehandling end ved kontrolbehandling hos de pædiatriske patienter, mens de fik emetogen cancerkemoterapi, var hikke (3,3 % versus 0,0 %) og ansigtsrødme (1,1 % versus 0,0 %).

Bivirkningstabel

Følgende bivirkninger blev observeret i en poolet analyse af HEC- og MEC-studier med en højere incidens med aprepitant end med standardbehandling eller ved anvendelse efter markedsføring. Frekvenskategorierne, der er angivet i tabellen, er baseret på studier med voksne. De frekvenser, som blev observeret i studierne med pædiatriske patienter, var sammelignelige eller lavere, medmindre det er angivet i tabellen. Nogle mindre almindelige bivirkninger i den voksne population blev ikke observeret i de pædiatriske studier.

Frekvenser defineres som: Meget almindelig (≥ 1/10); Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); Meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Infektioner og parasitære

Candidiasis, stafylokokinfektion

Sjælden

sygdomme

 

 

Blod og lymfesystem

Febril neutropeni, anæmi.

Ikke almindelig

Immunsystemet

Overfølsomhedsreaktioner inklusive

Ikke kendt

 

anafylaktiske reaktioner

 

Metabolisme og ernæring

Nedsat appetit

Almindelig

 

 

 

 

Polydipsi

Sjælden

 

 

 

Psykiske forstyrrelser

Angst

Ikke almindelig

 

 

 

 

Desorientering, euforisk stemning

Sjælden

 

 

 

Nervesystemet

Hovedpine

Almindelig

 

 

 

 

Svimmelhed, døsighed

Ikke almindelig

 

 

 

 

Kognitive forstyrrelser, letargi, dysgeusi

Sjælden

 

 

 

Øjne

Conjunctivitis

Sjælden

 

 

 

Øre og labyrint

Tinnitus

Sjælden

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Hjerte

Palpitationer

Ikke almindelig

 

 

 

 

Bradykardi, kardiovaskulær sygdom

Sjælden

 

 

 

Vaskulære sygdomme

Hedeture, ansigtsrødme

Ikke almindelig

 

 

 

Luftveje, thorax og

Hikke

Almindelig

mediastinum

 

 

 

Orofaryngeale smerter, nysen, hoste, næseflåd,

Sjælden

 

halsirritation

 

Mave-tarmkanalen

Obstipation, dyspepsi

Almindelig

 

 

 

 

Ructus, kvalme, opkastning,

Ikke almindelig

 

gastroesophageal refluxlidelse, mavesmerter,

 

 

mundtørhed, flatulens

 

 

 

 

 

Perforeret duodenalulcus, stomatitis,

Sjælden

 

oppustethed, hård afføring, neutropen colitis

 

 

 

 

Hud og subkutane væv

Udslæt, akne

Ikke almindelig

 

 

 

 

Lysfølsomhedsreaktion, hyperhidrose,

Sjælden

 

seborré, hudlæsioner, kløende udslæt,

 

 

Stevens-Johnsons syndrom/toksisk epidermal

 

 

nekrolyse

 

 

Pruritus, urticaria

Ikke kendt

 

 

 

Knogler, led, muskler og

Muskelsvækkelse, muskelspasmer

Sjælden

bindevæv

 

 

Nyrer og urinveje

Dysuri

Ikke almindelig

 

 

 

 

Pollakisuri

Sjælden

 

 

 

Almene symptomer og

Træthed.

Almindelig

reaktioner på

 

 

administrationsstedet

Asteni, utilpashed

Ikke almindelig

 

 

 

 

Ødemer, gener i brystet, gangforstyrrelser

Sjælden

 

 

 

Undersøgelser

Stigning i ALAT

Almindelig

 

 

 

 

Stigning i ASAT, øget alkalisk fosfatase i

Ikke almindelig

 

blodet

 

 

 

 

 

Positiv test for røde blodlegemer i urinen,

Sjælden

 

hyponatriæmi , vægttab, fald i neutrofiltal,

 

 

glucose i urinen, øget urinmængde

 

† Kvalme og opkastning var effektparametre de første 5 dage efter kemoterapibehandling og først derefter indberettet som bivirkninger.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Bivirkningsprofilen hos voksne i gentagne kemoterapibehandlinger (multi-cyklus) i HEC- og MEC- studierne i op til 6 efterfølgende kemoterapicykler var de samme, som sås i første cyklus.

I et supplerende aktivt kontrolleret klinisk studie med 1.169 voksne patienter, der fik aprepitant og HEC, var bivirkningsprofilen generelt den samme som i andre HEC-studier med aprepitant.

Der blev observeret yderligere bivirkninger hos voksne patienter, som blev behandlet med aprepitant mod postoperativ kvalme og opkastning (PONV) og med højere incidens end for ondansetron: Smerter i øvre del af abdomen, anormale tarmlyde, obstipation*, dysartri, dyspnø, hypoæstesi, søvnløshed, myosis, kvalme, sensoriske forstyrrelser, mavegener, sub-ileus*, nedsat synsskarphed, hvæsende vejrtrækning.

*Rapporteret hos patienter, der tog en højere dosis aprepitant.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9 Overdosering

I tilfælde af overdosering bør EMEND seponeres og almindelig understøttende behandling og overvågning iværksættes. På grund af aprepitants antiemetiske virkning vil lægemiddelinduceret opkastning sandsynligvis ikke være effektiv.

Aprepitant kan ikke fjernes ved hæmodialyse.

5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1 Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk gruppe: Antiemetika og kvalmestillende lægemidler, ATC-kode: A04AD12

Aprepitant er en selektiv højaffinitets antagonist på human substans P neurokinin 1 (NK1) receptorer.

3-dages aprepitantregime hos voksne

I 2 randomiserede, dobbeltblindede studier omfattende totalt 1.094 voksne patienter, der fik kemoterapi, inkluderende cisplatin 70 mg/m2, blev aprepitant i kombination med et ondansetron/dexamethason behandlingsregime (se pkt. 4.2) sammenlignet med standardbehand- lingsregime (placebo plus ondansetron 32 mg intravenøst på dag 1 plus dexamethason 20 mg oralt på dag 1 og 8 mg oralt to gange dagligt på dag 2 til 4). Selvom en intravenøs ondansetrondosis på 32 mg blev anvendt i kliniske studier, er dette ikke længere den anbefalede dosis. Se produktformationen for den valgte 5-HT3-antagonist for information om hensigtsmæssig dosering.

Virkningen var baseret på evaluering af følgende sammensatte mål: Komplet respons (defineret som ingen emetiske episoder og ingen brug af erstatningsterapi) primært i cyklus 1. Resultaterne evalueredes for hvert enkelt studie og kombineret for begge studier.

En opsummering af nøgleresultaterne for den kombinerede analyse kan ses i tabel 1.

Tabel 1

Procent voksne patienter, som responderer pr. behandlingsgruppe og fase - cyklus 1 Højemetogen kemoterapibehandling

 

Aprepitant

 

 

 

 

behandlingsregime

Standardbehandling

 

Forskelle*

SAMMENSATTE MÅL

(N=521)

(N=524)

 

 

 

%

%

%

(95 % CI)

Komplet respons (ingen opkastning og ingen erstatningsterapi)

Total (0-120 timer)

67,7

47,8

19,9

(14,0; 25,8)

0-24 timer

86,0

73,2

12,7

(7,9; 17,6)

25-120 timer

71,5

51,2

20,3

(14,5; 26,1)

INDIVIDUELLE MÅL

Ingen opkastning (ingen opkastning episoder uden hensyn til brug af erstatningsterapi)

Total (0-120 timer)

71,9

49,7

22,2

(16,4; 28,0)

0-24 timer

86,8

74,0

12,7

(8,0; 17,5)

25-120 timer

76,2

53,5

22,6

(17,0; 28,2)

Ingen signifikant kvalme (maks. VAS <25 mm på en skala fra 0-100 mm)

 

 

Total (0-120 timer)

72,1

64,9

7,2

(1,6; 12,8)

25-120 timer

74,0

66,9

7,1

(1,5; 12,6)

* Konfidensintervallerne (CI) er ikke korrigeret for køn og samtidig kemoterapibehandling, som var inkluderet i den primære analyse af odds ratio og logistiske modeller.

En patient i aprepitantregimet havde kun data i den akutte fase og blev ekskluderet fra analyserne fra den totale og forsinkede fase; en patient i standardregimet havde kun data i den forsinkede fase og blev ekskluderet fra analyserne fra den totale og akutte fase.

Den anslåede tid indtil første opkastning i den kombinerede analyse er vist ved Kaplan-Meier plot i figur 1.

Figur 1

Procent voksne patienter, som forbliver opkastningsfrie over tid - cyklus 1

Højemetogen kemoterapibehandling

Procent Patienter

100%

Aprepitant regime (N=520)

 

Standard behandling (N=523)

90%

80%

70%

60%

50%

40%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0 0

Tid (timer)

Statistisk signifikante forskelle i virkning observeredes i hver af de to individuelle studier.

I samme to kliniske studier fortsatte 851 voksne patienter i gentagne kemoterapibehandlinger (multi- cyklus) og op til 5 yderligere kemoterapibehandlinger. Virkningen af aprepitant behandlingsregimet vedligeholdtes tilsyneladende i alle behandlingerne.

I et randomiseret, dobbeltblindet studie omfattende totalt 866 voksne patienter (864 kvinder, 2 mænd), der fik kemoterapi, inkluderende cyclophosphamid 750-1.500 mg/m2; eller cyclophosphamid 500- 1.500 mg/m2 og doxorubicin (≤ 60 mg/m2) eller epirubicin (≤ 100 mg/m2), blev aprepitant i kombination med et ondansetron/dexamethason behandlingsregime (se pkt. 4.2) sammenlignet med standardbehandlingsregime (placebo plus ondansetron 8 mg oralt (to gange på dag 1 og hver 12. time på dag 2 og 3) plus dexamethason 20 mg oralt på dag 1).

Virkningen var baseret på evaluering af følgende sammensatte mål: Komplet respons (defineret som ingen emetiske episoder og ingen brug af erstatningsterapi) primært i cyklus 1.

En opsummering af nøgleresultaterne for den kombinerede analyse kan ses i tabel 2.

Tabel 2

Procent voksne patienter, som responderer pr. behandlingsgruppe og fase - cyklus 1 Moderat emetogen kemoterapibehandling

 

Aprepitant

 

 

 

 

behandlingsregime

Standardbehandling

 

Forskelle*

SAMMENSATTE MÅL

(N=433)

(N=424)

 

 

 

%

%

%

(95% CI)

Komplet respons (ingen opkastning og ingen erstatningsterapi)

Total (0-120 timer)

50,8

42,5

8,3

(1,6; 15,0)

0-24 timer

75,7

69,0

6,7

(0,7; 12,7)

25-120 timer

55,4

49,1

6,3

(-0,4; 13,0)

INDIVIDUELLE MÅL

Ingen opkastning (ingen opkastning episoder uden hensyn til brug af erstatningsterapi)

Total (0-120 timer)

75,7

58,7

17,0

(10,8; 23,2)

0-24 timer

87,5

77,3

10,2

(5,1; 15,3)

25-120 timer

80,8

69,1

11,7

(5,9; 17,5)

Ingen signifikant kvalme (maks. VAS < 25 mm på en skala fra 0-100 mm)

Total (0-120 timer)

60,9

55,7

5,3

(-1,3; 11,9)

0-24 timer

79,5

78,3

1,3

(-4,2;

6,8)

25-120 timer

65,3

61,5

3,9

(-2,6;

10,3)

* Konfidensintervallerne (CI) er ikke korrigeret for køn (< 55 år, ≥ 55 år) og investigatorgruppe, som var inkluderet i den primære analyse af odds ratio og logistiske modeller.

En patient i aprepitantregimet havde kun data i den akutte fase og blev ekskluderet fra analyserne fra den totale og forsinkede fase

I samme kliniske studie fortsatte 744 voksne patienter i gentagne kemoterapibehandlinger (multi- cyklus) og op til 3 yderligere kemoterapibehandlinger. Virkningen af aprepitant behandlingsregimet vedligeholdtes tilsyneladende i alle behandlingerne.

I et andet randomiseret, dobbeltblindet, klinisk multicenterstudie med parallelle grupper blev aprepitantregimet sammenlignet med standardbehandling hos 848 voksne patienter (652 kvinder, 196 mænd), som fik et kemoterapiregime, der inkluderede i.v.-behandling med oxaliplatin, carboplatin, epirubicin, idarubicin, ifosfamid, irinotecan, daunorubicin, doxorubicin, cyclophosphamid

(<1.500 mg/m2) eller cytarabin (>1 g/m2). De patienter, der fik aprepitantregimet, fik kemoterapi for forskellige tumortyper, herunder 52% med brystcancer, 21% med gastrointestinal cancer, herunder

kolorektal cancer, 13% med lungecancer og 6% med gynækologisk cancer. Aprepitantregimet i kombination med et ondansetron/dexamethason-regime (se pkt. 4.2) blev sammenlignet med standardbehandlingen (placebo i kombination med ondansetron 8 mg oralt (to gange på dag 1 og hver 12. time på dag 2 og 3) plus dexamethason 20 mg oralt på dag 1).

Virkningen var baseret på vurderingen af følgende primære og vigtige sekundære endepunkter: Ingen opkastning i hele perioden (0-120 timer efter kemoterapi), vurdering af sikkerhed og tolerabilitet af aprepitantregimet mht. kvalme og opkastning i forbindelse med kemoterapi (CINV) samt komplet respons (defineret som ingen opkastning og ingen anvendelse af erstatningsterapi) totalt i perioden (0- 120 timer efter kemoterapi). Desuden vurderedes "no significant nausea" i hele perioden (0-120 timer efter kemoterapi) som et eksplorativt endepunkt, og i de akutte og forsinkede faser som en post-hoc analyse.

En opsummering af nøgleresultaterne fra studierne fremgår af tabel 3.

Tabel 3

Procent voksne patienter, som responderer pr. behandlingsgruppe og -fase i undersøgelse 2 – cyklus 1 Moderat emetogen kemoterapi

Aprepitant

Standard-

 

Forskelle*

behandlingsregim

terapi

 

 

e

(N= 406)

 

 

(N= 425)

%

%

(95 % CI)

%

 

 

 

Komplet respons (ingen opkastning og ingen erstatningsterapi)

Totalt (0-120 timer)

68,7

56,3

12,4

(5,9; 18,9)

0-24 timer

89,2

80,3

8,9

(4,0; 13,8)

25-120 timer

70,8

60,9

9,9

(3,5; 16,3)

Ingen opkastning (ingen opkastning episoder uden hensyn til brug af

 

 

erstatningsterapi)

 

 

 

 

Totalt (0-120 timer)

76,2

62,1

14,1

(7,9; 20,3)

0-24 timer

92,0

83,7

8,3

(3,9; 12,7)

25-120 timer

77,9

66,8

11,1

(5,1; 17,1)

Ingen signifikant kvalme (maks. VAS <25 mm på en skala fra 0-100 mm)

Totalt (0-120 timer)

73,6

66,4

7,2

(1,0;

13,4)

0-24 timer

90,9

86,3

4,6

(0,2;

9,0)

25-120 timer

74,9

69,5

5,4

(-0,7; 11,5)

*Konfidensintervallerne (CI) blev beregnet uden justering for køn og region, som blev inkluderet i den primære analyse med anvendelse af logistiske modeller.

Fordelen ved aprepitant-kombinationsterapi i den totale studiepopulation var hovedsageligt drevet af de resultater, der sås hos patienter, der blev dårligt kontrolleret med standardregimet, som for eksempel hos kvinder, selvom resultaterne numerisk var bedre, når man så bort fra alder, tumortype eller køn. Komplet respons på aprepitantregimet og standardbehandlingen opnåedes hos henholdsvis 209/324 (65%) og 161/320 (50%) blandt kvinderne og hos 83/101 (82%) og 68/87 (78%) blandt mændene.

Pædiatrisk population

I et randomiseret, dobbeltblindet, aktivt komparatorkontrolleret klinisk studie, som inkluderede 302 børn og unge (i alderen 6 måneder til 17 år), der fik moderat emetogen eller højemetogen

kemoterapi, blev aprepitantregimet sammenlignet med et kontrolregime mht. forebyggelse af CINV. Virkningen af aprepitantregimet blev evalueret i en enkelt cyklus (cyklus 1). Patienterne fik mulighed for at få ikke-blindet aprepitant i efterfølgende cyklusser (valgfrie cyklusser 2-6); virkningen blev dog ikke vurderet i disse valgfrie cyklusser. Aprepitantregimet for unge i alderen 12 til 17 år (n=47)

bestod af EMEND kapsler 125 mg oralt på dag 1 og 80 mg/dag på dag 2 og 3 i kombination med ondansetron på dag 1. Aprepitantregimet for børn i alderen 6 måneder til under 12 år (n=105) bestod af EMEND pulver til oral suspension 3,0 mg/kg (op til 125 mg) oralt på dag 1 og 2,0 mg/kg (op til 80 mg) oralt på dag 2 og 3 i kombination med ondansetron på dag 1. Kontrolregimet for unge i alderen 12 til 17 år (n=48) og børn i alderen 6 måneder til under 12 år (n=102) bestod af placebo for aprepitant på dag 1, 2 og 3 i kombination med ondansetron på dag 1. Henholdsvis EMEND eller placebo og ondansetron blev administreret 1 time og 30 minutter før initiering af kemoterapi. Brug af intravenøs dexamethason blev tilladt som en del af antiemetika-regimet for pædiatriske patienter i begge aldersgrupper efter lægens vurdering. En dosisreduktion (50 %) af dexamethason var påkrævet for pædiatriske patienter, der fik aprepitant. Ingen dosisreduktion var påkrævet for pædiatriske patienter, der fik kontrolregimet. 29 % af de pædiatriske patienter i aprepitantregimet og 28 % i kontrolregimet brugte dexamethason som en del af regimet i cyklus 1.

EMENDs antiemetiske aktivitet blev vurderet over en 5-dags (120 timer) periode efter initiering af kemoterapi på dag 1. Det primære endepunkt var komplet respons i den forsinkede fase (25 til

120 timer efter initiering af kemoterapi) i cyklus 1. En opsummering af nøgleresultaterne i studierne fremgår af tabel 4.

Tabel 4

Antal (%) pædiatriske patienter med komplet respons og ingen opkastning ud fra behandlingsgruppe og fase – cyklus 1 (Intent to treat-population)

 

 

Aprepitantregime

Kontrolregime

 

 

n/m (%)

n/m (%)

PRIMÆRT ENDEPUNKT

 

 

Komplet respons* – forsinket fase

 

77/152 (50,7)

39/150 (26,0)

ANDRE FORUDSPECIFICEREDE ENDEPUNKTER

 

 

Komplet respons* – akut fase

 

101/152 (66,4)

78/150 (52,0)

Komplet respons* – total fase

 

61/152 (40,1)

30/150 (20,0)

Ingen opkastning§ – total fase

 

71/152 (46,7)

32/150 (21,3)

*Komplet respons = Ingen opkastning eller opkastningsfornemmelser og ingen brug af erstatningsterapi.

p < 0,01 ved sammenligning med kontrolregimet

p < 0,05 ved sammenligning med kontrolregimet

§Ingen opkastning = Ingen opkastning eller opkastningsfornemmelser

n/m = Antal patienter med ønsket respons/antal inkluderede patienter på dette tidspunkt. Akut fase: 0 til 24 timer efter initiering af kemoterapi.

Forsinket fase: 25 til 120 timer efter initiering af kemoterapi. Total fase: 0 til 120 timer efter initiering af kemoterapi.

Den anslåede tid til første opkastning efter initiering af kemoterapibehandling var længere med aprepitantregimet (anslået mediantid til første opkastning var 94,5 timer) sammenlignet med kontrolregimet (anslået mediantid til første opkastning var 26,0 timer) som vist i Kaplan-Meier- kurverne i figur 2.

Figur 2

Tid til første opkastningsepisode fra start af administration af kemoterapi - pædiatriske patienter i den totale fase - cyklus 1 (Intent to treat-population)

Patienter i procent

Aprepitantregime (N=152)

Kontrolregime (N=150)

Tid (timer) siden første administration af kemoterapi

En analyse af virkningen i subpopulationerne i cyklus 1 viste at, uanset alderskategori, køn, brug af dexamethason til antiemetika-profylakse og kemoterapiens emetogenicitet, aprepitantregimet gav bedre kontrol end kontrolregimet med hensyn til endepunkterne for komplet respons.

5.2 Farmakokinetiske egenskaber

Aprepitant udviser nonlineær farmakokinetik. Såvel clearance som absolut biotilgængelighed falder ved øget dosis.

Absorption

Den gennemsnitlige absolutte orale biotilgængelighed for aprepitant er 67 % for 80 mg kapslen og 59 % for 125 mg kapslen. Den gennemsnitlige peakplasmakoncentration (Cmax) for aprepitant fremkom efter ca. 4 timer (tmax). Oral administration af kapslerne sammen med et normalt morgenmåltid på ca. 800 kilokalorier resulterede i en øgning på op til 40 % i AUC for aprepitant. Denne øgning ansås ikke for værende klinisk relevant.

Farmakokinetikken for aprepitant er nonlineær i det kliniske dosisområde. For raske unge voksne var øgningen i AUC0- 26 % højere end dosisproportionaliteten mellem 80 mg og 125 mg enkeltdoser administreret på fuld mave.

Efter oral administration af en enkelt 125 mg dosis af EMEND på dag 1 og 80 mg én gang dagligt på

dag 2 og 3 var AUC0-24 timer (middel SD) henholdsvis 19,6 2,5 µg∙t/ml på dag 1 og 21,2 6,3 µg∙t/ml på dag 3. Cmax var henholdsvis 1,6 0,36 µg/ml på dag 1 og 1,4 0,22 µg/ml på dag 3.

Fordeling

Aprepitant er stærkt proteinbundet, med et gennemsnit på 97 %. Den geometriske gennemsnitsværdi af distributionsvolumen ved steady state (Vdss) er ca. 66 liter hos mennesker.

Biotransformation

Aprepitant metaboliseres i stort omfang. Hos raske, unge voksne tegner aprepitant sig for ca. 19 % af radioaktiviteten i plasma over 72 timer efter en enkelt intravenøs administreret 100 mg dosis af [14C]- fosaprepitant, der er et prodrug for aprepitant, hvilket indikerer en væsentlig tilstedeværelse af metabolitter i plasma. Der er identificeret tolv metabolitter af aprepitant i human plasma. Metabolisme af aprepitant finder hovedsagelig sted via oxidation i morfolinringen og i sidekæderne, og de resulterende metabolitter var kun svagt aktive. In vitro studier, som anvendte humane levermikrosomer, indikerer, at aprepitant hovedsagelig metaboliseres via CYP3A4 og muligvis med mindre deltagelse via CYP1A2 og CYP2C19.

Elimination

Aprepitant udskilles omdannet i urinen. Metabolitterne udskilles i urinen og via galdevejene over i fæces. Efter en enkelt intravenøs administreret 100 mg dosis af [14C]-fosaprepitant, der er et prodrug for aprepitant til raske personer genfandtes 57% af radioaktiviteten i urinen og 45 % i fæces.

Plasmaclearance af aprepitant er dosisafhængig, idet clearance faldt ved øget dosis og varierede fra ca. 60 til 72 ml/min i det terapeutiske dosisområde. Den terminale halveringstid varierede fra ca. 9 til 13 timer.

Farmakokinetik hos specielle populationer

Køn: Efter oral administration af en enkelt 125 mg dosis aprepitant er Cmax for aprepitant 16% højere hos kvinder sammenlignet med mænd. Halveringstiden for aprepitant er 25 % lavere hos kvinder sammenlignet med mænd, og tmax ses cirka samtidig. Disse forskelle anses ikke for at være klinisk relevante. Dosisjustering af EMEND er ikke nødvendig set i forhold til køn.

Nedsat leverfunktion: Let nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse A) har ingen klinisk relevant indflydelse på farmakokinetikken for aprepitant. Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med let nedsat leverfunktion. Konklusioner vedrørende indflydelse af moderat nedsat leverfunktion (Child- Pugh klasse B) på farmakokinetikken for aprepitant kan ikke udledes af de tilgængelige data. Der er ingen kliniske eller farmakokinetiske data for patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse C).

Nedsat nyrefunktion: En enkelt 240 mg dosis aprepitant blev administreret til patienter med svært nedsat nyrefunktion (CrCl< 30 ml/min) og til hæmodialysepatienter i det sene stadie (end stage) af nyresygdom.

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion faldt AUC0- for total-aprepitant (ubunden og proteinbundet) med 21 % og Cmax faldt med 32 %, set i forhold til raske personer. For hæmodialysepatienter i det sene stadie (end stage) af nyresygdom faldt AUC0- af total-aprepitant med 42 % og Cmax faldt med 32 %. Grundet beskedne fald i proteinbindingen for aprepitant hos patienter med nyresygdom påvirkedes AUC for det farmakologisk aktive, ubundne aprepitant ikke signifikant hos patienter med nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske personer. Hæmodialyse påbegyndt 4 eller 48 timer efter dosering havde ingen signifikant virkning på farmakokinetikken for aprepitant; mindre end 0,2 % af dosis genfandtes i dialysatet.

Dosisjustering af EMEND er ikke nødvendig til patienter med nedsat nyrefunktion eller for hæmodialysepatienter i det sene stadie (end stage) af nyresygdom.

Pædiatrisk population: Som en del af et 3-dags regime resulterede dosering af aprepitant-kapsler

(125/80/80-mg) hos unge patienter (i alderen 12 til 17 år) i et AUC0-24t på over 17 µg•t/ml på dag 1 med koncentrationer (Cmin) ved afslutningen af dag 2 og 3 på over 0,4 µg/ml hos størstedelen af

patienterne. Den gennemsnitlige peakplasmakoncentration (Cmax) var cirka 1,3 µg/ml på dag 1, hvilken forekom efter cirka 4 timer. Som en del af et 3-dags regime resulterede dosering af aprepitant pulver til oral suspension (3/2/2-mg/kg) hos patienter i alderen 6 måneder til under 12 år i et AUC0-24t på over 17 µg•t/ml på dag 1 med koncentrationer (Cmin) ved afslutningen af dag 2 og 3 på over 0,1 µg/ml hos

størstedelen af patienterne. Den gennemsnitlige peakplasmakoncentration (Cmax) var cirka 1,2 µg/ml på dag 1, og forekom efter mellem 5 og 7 timer.

En farmakokinetisk populationsanalyse af aprepitant hos pædiatriske patienter (i alderen 6 måneder til og med 17 år) tyder på, at køn og race har ingen klinisk betydningsfuld effekt på aprepitants farmakokinetik.

Relation mellem koncentration og effekt

Ved brug af en høj-specifik NK1-receptortracer har positron emissionstomografi (PET) undersøgelser i raske unge mænd vist, at aprepitant penetrerer hjernebarrieren og sætter sig på NK1-receptorer på en dosis- og plasmakoncentrationsafhængig måde. Plasmakoncentrationer af aprepitant opnået efter 3- dages behandlingsregime med EMEND hos voksne anses for at optage mere end 95 % af hjernens NK1-receptorer.

5.3 Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af toksicitet efter enkelt dosis og gentagne doser, genotokscitet, karcinogenicitet samt reproduktions- og udviklingstoksicitet. Det bør imidlertid anføres, at systemisk eksponering til gnavere var den samme eller lavere end terapeutisk eksponering til mennesker ved 125 mg/80 mg dosering. Selvom der ikke sås bivirkninger i reproduktionsundersøgelser med humane doser, er optagelsen hos dyr ikke tilstrækkelig til at udføre en sikker risikovurdering for mennesker.

I et toksicitetsstudie med unge rotter, som blev behandlet fra dag 10 til dag 63 postnatalt, førte aprepitant til en tidligere vaginalåbning hos hunner fra 250 mg/kg to gange dagligt og til en forsinket præputial separation hos hanner fra 10 mg/kg to gange dagligt. Der var ingen margin for klinisk relevant eksponering. Der var ingen behandlingsrelateret indvirkning på parring, fertilitet eller embryonal- og fosteroverlevelse og ingen patologiske ændringer i de reproduktive organer. I et toksicitetsstudie med unge hunde, som blev behandlet fra dag 14 til dag 42 postnatalt, blev der set reduceret testikelvægt og størrelse af Leydig-celler hos hanner ved 6 mg/kg/dag, og øget uterusvægt, hypertrofi af livmoderen og livmoderhalsen og ødemer i det vaginale væv blev set hos hunner fra

4 mg/kg/dag. Der var ingen margin for klinisk relevant eksponering for aprepitant. Disse fund anses ikke for at være kliniske relevante ved kortidsbehandling i henhold til det anbefalede dosisregime.

6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1 Hjælpestoffer

Hydroxypropylcellulose (E463)

Natriumlaurilsulfat (E487)

Saccharose

Lactose (vandfrit)

Rødt jernoxid (E172)

Natriumstearylfumarat (E485)

6.2 Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3 Opbevaringstid

Uåbnet foliepose: 2 år

Efter rekonstitution: Den orale suspension kan opbevares ved almindelig temperatur (højst 30 °C) i op til 3 timer. Den kan også opbevares i køleskab (mellem 2 °C og 8 °C) i op til 72 timer.

6.4 Særlige opbevaringsforhold

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperatur for dette lægemiddel. Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Opbevaringsforhold efter rekonstitution af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5 Emballagetype og pakningsstørrelser

PET/aluminium/LLDPE-folieposer. Karton til engangsbrug

Hver karton indeholder en foliepose med pulver til oral suspension, en 1 ml og en 5 ml dispenseringssprøjte til oral anvendelse (polypropylen med silikonegummi stempelpakning), en hætte og et blandebæger (polypropylen).

6.6 Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Indholdet af hver foliepose til engangsbrug skal opløses i 4,6 ml vand, hvilket giver en slutkoncentration på 25 mg pr. ml.

For yderligere oplysninger om klargøring og administration af suspensionen se indlægssedlen og instruktionen til læger og sundhedspersonale vedrørende klargøring af den orale suspension.

Brug den orale 5 ml dispenseringssprøjte til at afmåle de 4,6 ml vand, som skal tilsættes i blandebægeret.

Hæld hele folieposens indhold ned i 4,6 ml vand og bland.

Afmål den anbefalede volumen (dosis) af suspensionen med dispenseringssprøjten, når alt er blandet. Vælg den orale dispenseringssprøjte på baggrund af dosis. Brug den orale 1 ml dispenseringssprøjte, hvis dosis er 1 ml eller mindre, og brug den orale 5 ml dispenseringssprøjte, hvis dosis er på mere end 1 ml. AGiv dosis oralt. Hvis dosis ikke gives umiddelbart efter afmåling, kan den fyldte dispenseringssprøjte til oral anvendelse opbevares i køleskab (mellem 2 °C og 8 °C) i op til 72 timer før anvendelse.

Den orale suspension kan opbevares ved almindelig temperatur (højst 30 °C) i op til 3 timer før anvendelse.

Bortskaf eventuel resterende suspension og affald.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Merck Sharp & Dohme Ltd.

Hertford Road, Hoddesdon

Hertfordshire EN 11 9BU

Storbritannien

8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER

EU/1/03/262/011

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 11. november 2003

Dato for seneste fornyelse: 22. september 2008

10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om EMEND findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet