Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Evoltra (clofarabine) – Produktresumé - L01BB06

Updated on site: 06-Oct-2017

Medicinens navnEvoltra
ATC-kodeL01BB06
Indholdsstofclofarabine
ProducentGenzyme Europe B.V.

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver ml koncentrat indeholder 1 mg clofarabin.

Et 20 ml hætteglas indeholder 20 mg clofarabin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Et 20 ml hætteglas indeholder 180 mg natriumchlorid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

En klar, næsten farveløs opløsning med pH 4,5 – 7,5 og osmolaritet på 270 – 310 mOsm/l.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Behandling af pædiatriske patienter med recidiverende eller refraktær akut lymfatisk leukæmi (ALL), efter at de har fået mindst to tidligere behandlingsregimer, og hos hvem ingen andre behandlings- former forventes at kunne opnå et varigt respons. Sikkerhed og effekt er evalueret i undersøgelser med patienter ≤ 21 år på diagnosticeringstidspunktet (se pkt. 5.1).

4.2Dosering og indgivelsesmåde

Behandlingen skal indledes og superviseres af en læge med erfaring i behandling af patienter med akut leukæmi.

Dosering

Voksen population (inklusive ældre)

Erfaringsgrundlaget er endnu utilstrækkeligt til at påvise clofarabins sikkerhed og effekt hos voksne patienter (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Børn og unge (≥ 1 år)

Den anbefalede dosis i monoterapi er 52 mg/m2 legemsoverflade og administreres som intravenøs infusion over 2 timer dagligt 5 dage i træk. Inden indledning af hver cyklus skal legemsoverfladen beregnes ud fra patientens faktiske højde og vægt. Behandlingscyklus gentages hver 2. – 6. uge (beregnet fra første dag i den foregående cyklus), når normal hæmatopoiese er genoprettet (ANC

≥ 0,75 × 109/l), og organfunktionen atter er som ved baseline. Hos patienter med signifikant toksicitet (se nedenfor) kan 25 % dosisreduktion være påkrævet. Der er endnu kun begrænsede erfaringer med patienter, der har fået over 3 behandlingscykler (se pkt. 4.4).

De fleste patienter, som responderer på clofarabin, opnår respons efter 1-2 behandlingscykler (se pkt. 5.1). Derfor bør den behandlende læge vurdere de potentielle fordele og risici forbundet med at fortsætte behandlingen hos patienter, som ikke udviser hæmatologisk og/eller klinisk forbedring efter

2 behandlingscykler (se pkt. 4.4).

Børn med vægt < 20 kg

En infusionstid på > 2 timer bør overvejes med henblik på at bidrage til reduktion af symptomer såsom angst og irritabilitet og for at undgå unødigt høje maksimale koncentrationer af clofarabin (se pkt. 5.2).

Børn under 1 år

Der foreligger ingen data om clofarabins farmakokinetik, sikkerhed eller effekt hos spædbørn. Det har derfor endnu ikke været muligt at fastsætte en sikker og effektiv dosisrekommandation for patienter under 1 år.

Dosisreduktion hos patienter med hæmatologisk toksicitet

Hvis ANC ikke er normaliseret 6 uger efter starten på en behandlingscyklus, bør der udføres knoglemarvsaspiration/-biopsi for at påvise eventuel refraktær sygdom. Hvis der ikke er tegn på persisterende leukæmi, anbefales det at reducere dosis til næste cyklus med 25 % i forhold til den forudgående dosis, efter at ANC atter er ≥0,75 x 109/l. Til patienter, hos hvem ANC holder sig

< 0,5 × 109/l i over 4 uger efter start på den forudgående cyklus, anbefales det at reducere dosis til næste cyklus med 25 %.

Dosisreduktion hos patienter med ikke-hæmatologisk toksicitet: Infektiøse hændelser

Hvis en patient udvikler en klinisk betydningsfuld infektion, kan clofarabin seponeres, indtil infektionen er velkontrolleret. På dette tidspunkt kan behandlingen genoptages med normal dosis. I tilfælde af en yderligere klinisk betydningsfuld infektion bør clofarabin seponeres, indtil infektionen er velkontrolleret, og den kan genoptages, hvis dosis reduceres med 25 %.

Ikke-infektiøse hændelser

Hvis en patient oplever en eller flere alvorlige toksicitetsreaktioner (grad 3 toksicitet ifølge det amerikanske National Cancer Institutes Common Toxicity Criteria (NCI-CTC) eksklusive kvalme og opkastning), skal behandlingen udsættes, indtil laboratorieundersøgelser er vendt tilbage til baselineværdier, eller toksicitetsreaktionerne ikke længere er alvorlige, og de potentielle fordele ved fortsat behandling med clofarabin overstiger risikoen ved at fortsætte. I sådanne tilfælde anbefales det at reducere doseringen af clofarabin med 25 %.

Hvis en patient ved en senere lejlighed atter oplever den samme alvorlige forgiftning, skal behandlingen indstilles, indtil laboratorieundersøgelserne er vendt tilbage til baselineværdier, eller toksicitetsreaktionerne ikke længere er alvorlige, og fordelene ved fortsat behandling med clofarabin overstiger risikoen ved at fortsætte. I sådanne tilfælde anbefales det at reducere doseringen af clofarabin med yderligere 25 %.

Enhver patient, som for tredje gang oplever en alvorlig forgiftning, som ikke fortager sig i løbet af 14 dage (se undtagelserne ovenfor), eller en livstruende eller invaliderende forgiftning (grad 4- toksicitet ifølge NCI-CTC), skal stoppe behandling med clofarabin (se pkt. 4.4).

Særlige populationer

Patienter med nyreinsufficiens

De begrænsede data, der foreligger, tyder på, at clofarabin akkumuleres hos patienter med nedsat kreatininclearance (se pkt. 4.4 og 5.2). Clofarabin er kontraindiceret til patienter med alvorlig nyreinsufficiens (se pkt. 4.3) og bør anvendes med forsigtighed til patienter med let til moderat nyreinsufficiens (se pkt. 4.4).

Til patienter med moderat nyreinsufficiens (kreatininclearance 30 - <60 ml/min) skal dosis reduceres med 50 % (se pkt. 5.2).

Patienter med nedsat leverfunktion

Der er ikke erfaring med patienter med nedsat leverfunktion (serum-bilirubin > 1,5 x ULN samt ASAT og ALAT > 5 x ULN), og leveren udgør et potentielt målorgan for toksicitet. Clofarabin er derfor kontraindiceret til patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3) og bør anvendes med forsigtighed til patienter med mild til moderat leverfunktionsnedsættelse (se pkt. 4.4).

Administration

Den anbefalede dosis bør administreres som intravenøs infusion, selvom opløsningen er blevet administreret via et centralt venekateter i igangværende kliniske forsøg. Evoltra må ikke blandes med eller administreres samtidig med andre lægemidler via det samme intravenøse drop (se pkt. 6.2). For instruktioner om fortynding af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Anvendelse til patienter med alvorlig nyreinsufficiens eller svært nedsat leverfunktion.

Amning (se pkt. 4.6).

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Evoltra er et potent antineoplastisk middel, som kan have betydelige hæmatologiske og ikke- hæmatologiske bivirkninger (se pkt. 4.8).

Det er vigtigt at overvåge følgende parametre nøje hos patienter i behandling med clofarabin:

Komplet blodstatus og trombocyttal skal indhentes regelmæssigt, dog hyppigere hos patienter, som får cytopeni.

Nyre- og leverfunktion skal kontrolleres før og efter behandlingen samt i løbet af aktiv behandling. Clofarabin bør omgående seponeres i tilfælde af voldsomme stigninger i kreatinin, leverenzymer og/eller bilirubin.

Respirationsstatus, blodtryk, væskebalance og vægt bør kontrolleres løbende under og umiddel- bart efter de fem dages aktiv behandling med clofarabin.

Knoglemarvssuppression må forventes. Denne er normalt reversibel og synes at være dosisafhængig. Svær knoglemarvssuppression, herunder neutropeni, anæmi og trombocytopeni, er observeret hos patienter, der blev behandlet med clofarabin. Blødninger, herunder cerebrale, gastrointestinale og pulmonale blødninger er rapporteret og kan være dødelige. Størstedelen af de rapporterede tilfælde var forbundet med trombocytopeni (se pkt. 4.8).

Ved initiering af behandlingen havde de fleste patienter i de kliniske forsøg desuden abnormt blodbillede som en manifestation af leukæmien. Som følge af disse patienters immunkompromitterede tilstand og den længerevarende neutropeni, som behandling med clofarabin kan resultere i, har patienterne øget risiko for svære opportunistiske infektioner, herunder svær sepsis med potentielt letalt udfald. Patienterne skal monitoreres for tegn og symptomer på infektion og behandles straks.

Tilfælde af enterocolitis, herunder neutropenisk colitis, caecitis og C. difficile colitis, er blevet indberettet under behandling med clofarabin. Dette er hyppigst forekommet inden for 30 dage efter behandlingsstart og i forbindelse med kombinationskemoterapi. Enterocolitis kan medføre komplikationer i form af nekrose, perforation eller sepsis og kan have et letalt udfald (se pkt. 4.8). Patienter skal overvåges for tegn og symptomer på enterocolitis.

Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN), herunder tilfælde med letalt udfald, er blevet rapporteret (se pkt. 4.8). Clofarabin skal seponeres, hvis der forekommer udslæt med afskalning af huden eller bulløst udslæt, eller hvis der er mistanke om SJS eller TEN.

Administration af clofarabin medfører et hurtigt fald i perifere leukæmiceller. Patienter i behandling med clofarabin bør evalueres og kontrolleres for symptomer på henfald af tumorceller og frigivelse af cytokin (f.eks. takypnø, takykardi, hypotension, lungeødem), som kan udvikle sig til systemisk inflammatorisk respons-syndrom (SIRS), kapillær lækage-syndrom og/eller organdysfunktion (se pkt. 4.8).

Profylaktisk administration af allopurinol bør overvejes, hvis hyperurikæmi (tumorlyse) forventes.

Patienterne skal have intravenøs væsketerapi i hele den 5 dage lange periode med administration af clofarabin for at nedsætte virkningerne af tumorlyse og andre hændelser.

Anvendelse af profylaktiske steroider (f.eks. 100 mg hydrocortison/m2 på dag 1 til og med dag 3) kan være hensigtsmæssig til forebyggelse af tegn eller symptomer på SIRS eller kapillær lækage.

Clofarabin bør omgående seponeres, hvis patienten udviser nogle af de tidlige symptomer på SIRS, kapillær lækage-syndrom eller omfattende organdysfunktion, og passende understøttende behandling iværksættes. Desuden bør behandling med clofarabin seponeres, hvis patienten udvikler hypotension under de fem dages administration, uanset årsagen. Når patienten er stabiliseret, og organfunktionen atter er som ved baseline, kan det overvejes at fortsætte behandlingen med clofarabin, dog generelt i en lavere dosis.

De fleste patienter, som responderer på clofarabin, opnår respons efter 1 - 2 behandlingscykler (se pkt. 5.1). Derfor bør den behandlende læge vurdere de potentielle fordele og risici forbundet med at fortsætte behandlingen hos patienter, som ikke udviser hæmatologisk og/eller klinisk forbedring efter 2 behandlingscykler.

Patienter med hjertesygdom eller patienter, som tager lægemidler, der er kendt for at påvirke blodtryk eller hjertefunktion, bør kontrolleres nøje under behandling med clofarabin (se pkt. 4.5 og 4.8).

Der er ingen erfaring fra kliniske studier hos pædiatriske patienter med nyreinsufficiens (defineret i kliniske undersøgelser som serum-kreatinin ≥ 2 x ULN for aldersgruppen), og clofarabin udskilles hovedsageligt via nyrerne. Farmakokinetiske data indikerer imidlertid, at clofarabin akkumuleres hos patienter med nedsat kreatininclearance (se pkt. 5.2). Derfor bør clofarabin anvendes med forsigtighed til patienter med let til moderat nyreinsufficiens (se pkt. 4.2 for dosisjustering). Clofarabins sikkerhedsprofil er ikke klarlagt hos patienter med svært nedsat nyreinsufficiens eller hos patienter, som er i dialyse (se afsnit 4.3). Samtidig brug af lægemidler, som er sat i forbindelse med nyretoksicitet, eller som udskilles ved tubulær sekretion som for eksempel NSAID, amphotericin B, methotrexat, aminoglykosider, organoplatiner, foscarnet, pentamidin, ciclosporin, tacrolimus, aciclovir og valganciclovir, bør undgås specielt under de fem dages aktiv behandling med clofarabin. Præparater, der vides ikke at være nefrotoksiske, bør foretrækkes (se pkt. 4.5 og 4.8). Der er observeret nyresvigt eller akut nyresvigt som følge af infektioner, sepsis og tumorlysesyndrom (se pkt. 4.8). Patienterne bør monitoreres for renal toksicitet og clofarabin bør seponeres om nødvendigt.

Det blev observeret, at frekvensen og bivirkningernes sværhedsgrad, især infektion, knoglemarvssuppression (neutropeni) og hepatotoksicitet, er øget, når clofarabin anvendes i kombinationsbehandling. I denne forbindelse skal patienter monitoreres nøje, når clofarabin anvendes i kombinationsbehandlinger.

Patienter, der får clofarabin, kan kaste op og få diarre og skal derfor rådgives om foranstaltninger, der kan forebygge dehydrering. Patienterne skal informeres om at søge læge, hvis de får symptomer på svimmelhed, besvimelsesanfald eller nedsat urinproduktion. Profylaktisk behandling med antiemetika bør overvejes.

Der er ikke erfaring med patienter med nedsat leverfunktion (serum-bilirubin > 1,5 x ULN samt ASAT og ALAT > 5 x ULN), og leveren udgør et potentielt målorgan for toksicitet. Derfor bør clofarabin anvendes med forsigtighed til patienter med mild til moderat nedsættelse af leverfunktionen (se pkt. 4.2 og 4.3). Samtidig anvendelse af lægemidler, der er sat i forbindelse med levertoksicitet, bør så vidt muligt undgås (se pkt. 4.5 og 4.8).

Hvis en patient får hæmatologisk toksicitet i form af neutropeni grad 4 (ANC < 0,5 x 109/l), som varer ≥ 4 uger, skal dosis nedsættes med 25 % i den næste cyklus.

Patienter, som for tredje gang får en svær ikke-hæmatologisk toksicitetsreaktion (NCI-CTC grad 3- toksicitet), en svær toksicitetsreaktion, der ikke aftager i løbet af 14 dage bortset fra kvalme/opkastning), eller en livstruende eller invaliderende ikke-infektiøs, ikke-hæmatologisk toksicitetsreaktion (grad 4-toksicitet i henhold til NCI CTC), bør afslutte behandlingen med clofarabin (se pkt. 4.2).

Patienter, der tidligere har fået et hæmatopoietisk stamcelletransplantat (HSCT), kan have øget risiko for hepatotoksicitet, der tyder på veneokklusion (VOD), efter behandling med clofarabin (40 mg/m2), når det anvendes sammen med etoposid (100 mg/m2) og cyclophosphamid (440 mg/m2). Efter markedsføring er alvorlige hepatotoksiske reaktioner på VOD hos pædiatriske og voksne patienter, der har fået behandling med clofarabin, blevet associeret med letalt udfald.

Tilfælde af hepatitis og leversvigt, inklusive tilfælde med dødeligt udfald, er blevet rapporteret ved clofarabinbehandling (se pkt. 4.8).

De fleste patienter fik bestemte regimer, der indeholdt busulfan, mephalan og/eller kombination af cyclophosphamid og helkropsbestråling. Der er indberettet alvorlige hepatotoksiske hændelser i et fase 1/2-kombinationsstudie med anvendelse af clofarabin til pædiatriske patienter med recidiveret eller refraktær akut leukæmi.

Der foreligger kun begrænsede data om sikkerhed og effekt af clofarabin ved anvendelse ud over 3 behandlingscykler.

Et hætteglas Evoltra indeholder 180 mg natriumchlorid. Det svarer til 3,08 mmol (eller 70,77 mg) natrium, og der bør tages højde for dette hos patienter på diæt med kontrolleret natriumindhold.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsforsøg. Der er dog ikke kendskab til klinisk betydningsfulde interaktioner med andre lægemidler eller laboratorieundersøgelser.

Clofarabin metaboliseres ikke i påviselig grad via cytochrom P450-(CYP)-enzymsystemet. Derfor er det usandsynligt, at clofarabin skulle reagere med aktive stoffer, der hæmmer eller inducerer cytochrom P450-enzymer. Endvidere er det usandsynligt, at clofarabin skulle hæmme et af de 5 største humane CYP-isoformer (1A2, 2C9, 2C19, 2D6 og 3A4) eller inducere 2 af disse isoformer (1A2 og 3A4) ved de plasma-koncentrationer, der opnås efter en intravenøs infusion af 52 mg/m2/dag. Følgelig forventes stoffet ikke at påvirke metabolismen af aktive stoffer, som er kendte substrater for disse enzymer.

Clofarabin udskilles hovedsageligt via nyrerne. Samtidig brug af lægemidler, som er sat i forbindelse med nyretoksicitet, eller som udskilles ved tubulær sekretion som for eksempel NSAID, amphotericin B, methotrexat, aminoglykosider, organoplatiner, foscarnet, pentamidin, ciclosporin, tacrolimus,

aciclovir og valganciclovir bør derfor undgås specielt under de fem dages aktiv behandling med clofarabin (se pkt. 4.4, 4.8 og 5.2).

Leveren er et muligt organ for toksicitet. Samtidig anvendelse af lægemidler, der er sat i forbindelse med levertoksicitet, bør derfor så vidt muligt undgås (se pkt. 4.4 og 4.8).

Patienter med hjertesygdom eller patienter, som tager lægemidler, der er kendt for at påvirke blodtryk eller hjertefunktion, bør kontrolleres nøje under behandling med clofarabin (se pkt. 4.4 og 4.8).

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Kontraception til mænd og kvinder

Fertile kvinder og seksuelt aktive mænd skal anvende sikker kontraception under behandlingen.

Graviditet

Der foreligger ingen data om anvendelse af clofarabin til gravide kvinder. Reproduktionstoksicitet inklusive teratogenicitet er set i dyreforsøg (se pkt. 5.3). Clofarabin kan medføre alvorlige medfødte misdannelser, når det gives under graviditet. Evoltra bør derfor ikke anvendes under graviditet, og især ikke i løbet af det første trimester, med mindre det er klart nødvendigt (dvs. kun hvis den potentielle fordel for moderen opvejer den potentielle risiko for fostret). Hvis en patient bliver gravid under behandlingen med clofarabin, skal hun informeres om den mulige risiko for fostret.

Amning

Det vides ikke, om clofarabin eller dets metabolitter udskilles i human modermælk. Det er ikke undersøgt hos dyr, om clofarabin udskilles i mælken. På grund af muligheden for alvorlige bivirkninger under amning af spædbørn skal amningen dog indstilles før, under og efter behandling med Evoltra (se pkt. 4.3).

Fertilitet

Dosisrelateret toksisk påvirkning af kønsorganerne er observeret hos hanmus, hanrotter og hanhunde, og der er observeret toksisk påvirkning af kønsorganerne hos hunmus (se pkt. 5.3). Da det ikke vides, hvordan clofarabinbehandlingen påvirker human fertilitet, bør familieplanlægning tages op med patienterne efter behov.

4.7Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Clorafabins indflydelse på evnen til at føre bil og betjene maskiner er ikke undersøgt. Patienterne bør dog oplyses om, at de kan få bivirkninger i form af svimmelhed, uklarhed eller besvimelsesanfald under behandlingen, og at de i så fald ikke bør køre bil eller betjene maskiner.

4.8Bivirkninger

Resumé af bivirkningsprofilen

Næsten alle patienter (98 %) fik mindst én bivirkning, der af investigator ansås for at være relateret til clofarabin. De hyppigst rapporterede bivirkninger var kvalme (61 % af patienterne), opkastning

(59 %), febril neutropeni (35 %), hovedpine (24 %), udslæt (21 %), diarre (20 %), pruritus (20 %), pyreksi (19 %), palmar-plantar erytrodysæstesi-syndrom (15 %), træthed (14 %), angst (12 %), slimhindeinflammation (11 %) og flushing (11 %). 68 patienter (59 %) fik mindst én alvorlig bivirkning, der kunne henføres til clofarabin. En patient afbrød behandlingen på grund af hyperbilirubinæmi grad 4, der blev anset for at være relateret til clofarabin, efter at have fået clofarabin 52 mg/m2/dag. Tre patienter døde af bivirkninger, som af forsøgets investigator blev anset

for at være relateret til clofarabin: Én patient døde af respirationshæmning, hepatocellulær skade og kapillær lækage-syndrom; én døde af vancomycinresistent Enterococcus-sepsis (VRE-sepsis) og multiorgansvigt; og én døde af septisk shock og multiorgansvigt.

Skema over bivirkninger

De foreliggende oplysninger er baseret på data fra kliniske forsøg, hvor 115 patienter (> 1 og 21 år) enten med ALL eller akut myeloid leukæmi (AML) fik mindst én dosis clofarabin i den anbefalede dosis på 52 mg/m2 dagligt x 5.

Bivirkningerne er anført efter systemorganklasse og hyppighed (meget almindelig ( 1/10); almindelig ( 1/100 til < 1/10), ikke almindelig ( 1/1.000 til < 1/100; sjælden ( 1/10.000 til

< 1/1.000) og meget sjælden (< 1/10.000)) i nedenstående tabel. Bivirkninger, der er indberettet i tiden efter markedsføring af produktet, er inkluderet i tabellen med hyppigheden “ikke kendt” (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne præsenteret i en rækkefølge med faldende alvorlighed.

Patienter med fremskreden ALL eller AML kan have konfunderende lidelser, der gør det vanskeligt at vurdere kausaliteten af bivirkninger på grund af den tilgrundliggende sygdoms mange forskellige symptomer og dens progression samt ledsagende behandling med en lang række andre lægemidler.

Bivirkninger, der anses for at være relateret til clofarabin, og som blev rapporteret i kliniske forsøg med hyppighed ≥ 1/1000 (dvs. hos > 1/115 patienter)

og efter markedsføring

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig: Septisk shock*, sepsis, bakteriæmi,

 

pneumoni, herpes zoster, herpes simplex, oral

 

candidiasis

 

Ikke kendt: C. difficile colitis

Benigne, maligne og uspecificerede

Almindelig: Tumorlysesyndrom*

tumorer (inkl. cyster og polypper)

 

Blod og lymfesystem

Meget almindelig: Febril neutropeni

 

Almindelig: Neutropeni

Immunsystemet

Almindelig: Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Almindelig: Anoreksi, nedsat appetit, dehydrering

 

Ikke kendt: hyponatriæmi

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig: Angst

 

Almindelig: Agitation, rastløshed, ændring i mental

 

status

Nervesystemet

Meget almindelig: Hovedpine

 

Almindelig: Døsighed, perifer neuropati, paræstesi,

 

svimmelhed, tremor

Øre og labyrint

Almindelig: Hørenedsættelse

Hjerte

Almindelig: Perikardieeffusion*, takykardi,*

Vaskulære sygdomme

Meget almindelig: Flushing*

 

Almindelig: Hypotension*, kapillær lækage-syndrom,

 

hæmatom

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig: Respirationshæmning, epistaxis, dyspnø,

 

takypnø, hoste

Mave-tarmkanalen

Meget almindelig: Opkastning, kvalme, diarre

 

Almindelig: Blødning i munden, gingivalblødning,

 

hæmostase, abdominalsmerter, stomatitisk, øvre

 

abdominalsmerter, proktalgi, mundsår

 

Ikke kendt: Pancreatitis, forhøjelser i serum-amylase og

 

-lipase, enterocolitis, neutropenisk colitis, caecitis

Lever og galdeveje

Almindelig: Hyperbilirubinæmi, gulsot, veneokklusion,

 

stigninger i alanin- (ALAT)* og aspartat- (ASAT)*

 

aminotransferaser, leversvigt

 

Ikke almindelig: Hepatitis

Almene symptomer og reaktioner på

Meget almindelig: Træthed, pyreksi,

administrationsstedet

slimhindeinflammation

 

Almindelig: Multiorgansvigt, systemisk inflammatorisk

 

responssyndrom*, smerter, kulderystelser, irritabilitet,

 

ødem, perifert ødem, varmefølelse, unormal følelse

Hud og subkutane væv

Meget almindelig: Palmar-plantar erytrodysæstesi,

 

pruritus

 

Almindelig: Makulo-papulært udslæt, petekkier, erytem,

 

kløende udslæt (pruritic rash), hudeksfoliation,

 

generaliseret udslæt, alopeci, hyperpigmentering af hud,

 

generaliseret erytem, erytematøst udslæt, tør hud,

 

hyperhidrose

 

Ikke kendt: Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk

 

epidermal nekrolyse (TEN)

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig: Smerter i ekstremiteter, myalgi,

 

knoglesmerter, smerter i thoraxvæg, artralgi, nakke- og

 

rygsmerter

Nyrer og urinveje

Almindelig: Hæmaturi*

 

Almindelig: Nyresvigt, akut nyresvigt

Undersøgelser

Almindelig: Vægttab

Traumer, forgiftninger og

Almindelig: Kontusion

behandlingskomplikationer

 

* = se nedenfor

**Alle bivirkninger forekom mindst to gange (dvs. 2 eller flere reaktioner (1,7 %)) er medtaget i denne tabel

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Blod og lymfesystem

De hyppigste hæmatologiske laboratorieanomalier, der blev observeret hos patienter, som blev behandlet med clofarabin, var anæmi (83,3 %; 95/114); leukopeni (87,7 %; 100/114); lymfopeni (82,3 %; 93/113), neutropeni (63,7 %; 72/113) og trombocytopeni (80,7 %; 92/114). Størstedelen af disse hændelser var grad 3.

Længerevarende cytopenier (trombocytopeni, anæmi, neutropeni og leukopeni) og knoglemarvssvigt er blevet indberettet i tiden efter markedsføring. Blødningshændelser er blevet observeret i forbindelse med trombocytopeni. Blødninger, herunder cerebrale, gastrointestinale og pulmonale blødninger er rapporteret og kan være forbundet med letalt udfald (se pkt. 4.4).

Vaskulære sygdomme

64 patienter ud af 115 (55,7 %) fik mindst én vaskulær bivirkning. 23 patienter ud af 115 fik en vaskulær bivirkning, der blev anset for at være relateret til clofarabin, hvoraf den hyppigst rapporterede var flushing (13 ikke alvorlige tilfælde) og hypotension (5 tilfælde, hvoraf alle ansås for alvorlig, se pkt. 4.4). De fleste af disse hypotensive episoder forekom dog hos patienter, som havde konfunderende svære infektioner.

Hjerte

50 % af patienterne fik mindst én bivirkning tilhørende hjerte organklassen. 11 tilfælde hos

115 patienter blev anset for at være relateret til clofarabin, hvoraf ingen var alvorlige. De hyppigst rapporterede var takykardi (35 %) (se pkt. 4.4). 6,1 % (7/115) af takykarditilfældene blev anset for at

være relateret til clofarabin. De fleste af bivirkninger tilhørende hjerte organklassen blev indberettet inden for de første to cykler.

Perikardiel ekssudation og pericarditis optrådte som bivirkning hos 9 % (10/115) af patienterne. Tre af disse tilfælde blev efterfølgende vurderet til at være relateret til clofarabin: perikardiel ekssudation (to tilfælde, hvoraf et var alvorligt) og pericarditis (et tilfælde, der ikke var alvorligt). Hos de fleste patienter (8/10) ansås perikardiel ekssudation og pericarditis for at være asymptomatisk og uden eller kun med ubetydelig klinisk signifikans ifølge vurdering af ekkokardiogram. Perikardiel ekssudation var imidlertid klinisk signifikant hos 2 patienter, som var noget hæmodynamisk kompromitterede.

Infektioner og parasitære sygdomme

48 % af patienterne havde haft en eller flere vedvarende infektioner før behandlingen med clofarabin. I alt 83 % af patienterne fik mindst 1 infektion efter behandling med clofarabin, herunder svampe-, virus- og bakterieinfektioner (se pkt. 4.4). 21 hændelser (18,3 %) ansås for at være relateret til clofarabin, og følgende ansås for alvorlige: kateterrelateret infektion (1 tilfælde), sepsis (2 tilfælde) og septisk shock (2 tilfælde, 1 patient døde (se ovenfor)).

Svampe-, virus- og bakterieinfektioner, som kan være dødelige, er blevet indberettet efter markedsføring. Disse infektioner kan føre til septisk shock, respirationssvigt, nyresvigt, og/eller multiorgansvigt.

Nyrer og urinveje

41 patienter ud af 115 (35,7 %) fik mindst én bivirkning fra nyrer eller urinveje. Den mest almindelige nyretoksicitet hos pædiatriske patienter var forhøjet kreatinin. Forhøjet kreatinin grad 3 eller 4 opstod hos 8 % af patienterne. Nefrotoksiske præparater, tumorlyse og tumorlyse med hyperurikæmi kan bidrage til nyretoksicitet (se pkt. 4.3 og 4.4). Hæmaturi blev observeret hos 13 % af patienterne samlet set. 4 tilfælde hos 115 patienter ansås for at være relateret til clofarabin, men ingen af dem var alvorlige. Det drejede sig om hæmaturi (3 tilfælde) og akut nyresvigt (1 tilfælde) (se pkt. 4.3 og 4.4).

Lever og galdeveje

Leveren er et potentielt organ for clofarabintoksicitet, og 25,2 % af patienterne oplevede mindst ét tilfælde af bivirkninger fra lever- og galdeveje (se pkt. 4.3 og 4.4). 6 tilfælde ansås for at være relateret til clofarabin, hvoraf følgende ansås for at være alvorlige: Akut cholecystitis (1 tilfælde), cholelithiasis (1 tilfælde), hepatocellulær skade (1 tilfælde, hvor patienten døde (se ovenfor)) og hyperbilirubinæmi (1 tilfælde, hvor patienterne indstillede behandlingen (se ovenfor)). To indberetninger fra pædiatriske patienter (1,7 %) om veneokklusion (VOD) blev anset for at være relateret til studielægemidlet.

Efter markedsføring er der indberettet tilfælde af VOD forbundet med letalt udfald hos pædiatriske og voksne patienter (se pkt. 4.4).

Endvidere havde 50/113 patienter, der fik clofarabin, svært forhøjet ALAT (mindst NCI-CTC-grad 3), 36/100 havde forhøjet ASAT og 15/114 patienter forhøjet bilirubin. De fleste tilfælde af forhøjet ALAT og ASAT forekom inden for 10 dage efter administration af clofarabin og returnerede til

grad 2 inden for 15 dage. Hvor opfølgende data er til rådighed, returnerede størstedelen af stigningerne i bilirubin til grad 2 inden for 10 dage.

Systemisk inflammatorisk responssyndrom (SIRS) eller kapillær lækage-syndrom

SIRS, kapillær lækage-syndrom (tegn og symptomer på frigivelse af cytokiner, f.eks. takypnø, takykardi, hypotension, lungeødem) rapporteredes som bivirkninger hos 5 % (6/115) af de pædiatriske patienter (5 med ALL, 1 med AML) (se pkt. 4.4). 13 tilfælde af tumorlysesyndrom, kapillær lækage- syndrom eller SIRS er blevet indberettet; SIRS (2 tilfælde, som begge blev anset for alvorlige), kapillær lækage-syndrom (4 tilfælde, hvoraf 3 blev anset for at være alvorlige og relaterede) og tumorlysesyndrom (7 tilfælde, hvoraf 6 blev anset for relaterede og 3 for at være alvorlige).

Tilfælde af kapillær lækage-syndrom indberettet efter markedsføring og har været forbundet med letalt udfald (se pkt. 4.4).

Mave-tarmkanalen

Tilfælde af enterocolitis, herunder neutropenisk colitis, caecitis og C. difficile colitis, er blevet indberettet under behandling med clofarabin. Enterocolitis kan medføre komplikationer i form af nekrose, perforation eller sepsis og kan have letalt udfald (se pkt. 4.4).

Hud og subkutane væv

Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN), herunder tilfælde med letalt udfald, er blevet rapporteret hos patienter, som bliver eller for nylig er blevet behandlet med clofarabin. Andre eksfoliative tilstande er også blevet indberettet.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

Symptomer

Der er ikke indberettet tilfælde af overdosering. Symptomerne på overdosering forventes dog at omfatte kvalme, opkastning, diarre og svær knoglemarvssuppression. Hidtil er den højeste døgndosis administreret til mennesker 70 mg/m2 5 dage i træk (2 pædiatriske ALL-patienter). De forgiftninger, der observeredes hos disse patienter, omfattede opkastning, hyperbilirubinæmi, forhøjede aminotransferaser og makulopapulært udslæt.

Behandling

Der findes intet specifikt antidot. Omgående seponering af lægemidlet, nøje observation og indledning af passende understøttende behandling anbefales.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antineoplastiske midler, antimetabolitter, ATC-kode: L01BB06

Virkningsmekanisme

Clofarabin er en purin-nukleosid-antimetabolit. Dets tumorbekæmpende virkning menes at kunne henføres til 3 virkemåder:

DNA-polymerase -hæmning, der afslutter DNA-kædens elongering og/eller DNA- syntese/reparation.

Hæmning af ribonukleotidreduktase med reduktion af cellulære deoxynukleotidphosphat-pools (dNTP-pools).

Nedbrydning af mitokondriel membranintegritet med frigivelse af cytochrom C og andre proapoptotiske faktorer, der medfører programmeret celledød selv hos lymfocytter som ikke er i deling.

Clofarabin må først diffundere eller transporteres til målceller, hvor det fortløbende phosphoryleres til mono- og biphosphat af intracellulære kinaser og til sidst til det aktive konjugat clofarabin-

5’-triphosphat. Clofarabin har høj affinitet til et af de aktiverende phosphorylerende enzymer, deoxycytidinkinase, som overstiger affiniteten til det naturlige substrat deoxycytidin.

Endvidere besidder clofarabin større modstandsevne over for cellulær nedbrydning af adenosin- deaminase og mindre modtagelighed for phosphorolytisk spaltning end andre aktive stoffer i denne klasse, mens clofarabintriphosphats affinitet til DNA-polymerase and ribonukleotidreduktase svarer til eller overstiger affiniteten til deoxyadenosintriphosphat.

Farmakodynamisk virkning

In vitro-forsøg har vist, at clofarabin hæmmer cellevækst i og er cytotoksisk over for en lang række hurtigt prolifererende hæmatologiske og solide tumorcellelinier. Clofarabin var også virksomt mod hvilende lymfocytter og makrofager. Endvidere forhalede clofarabin tumorvækst og medførte i nogle tilfælde tumorregression hos en række humane og murine tumorxenoplantater implanteret hos mus.

Klinisk virkning og sikkerhed:

Klinisk virkning: Med henblik på systematisk evaluering af de responser, som er set hos patienter, har et ublindet uafhængigt responsvurderingsudvalg (Independent Response Review Panel – IRRP) bestemt følgende responsrater baseret på definitioner udarbejdet af Children’s Oncology Group:

CR = Komplet remission

Patienter, som overholder alle de følgende kriterier:

 

 

Ingen tegn på blaster i kredsløb eller ekstramedullær

 

 

sygdom

 

 

M1-knoglemarv (≤ 5 % blaster)

 

 

Det perifere blodbillede normaliseret

 

 

(trombocyttal 100 x 109/l og ANC 1,0 x 109/l)

CRp = Komplet remission uden fuld-

 

Patienter, der overholder alle kriterierne for CR

stændig normalisering af trombocyttal

 

undtagen normalisering af trombocyttal til

 

 

> 100 x 109/l

PR = Partiel remission

Patienter, som overholder alle de følgende kriterier:

 

 

Blaster fuldstændig forsvundet fra kredsløb

 

 

M2-knoglemarv ( 5 % og ≤ 25 % blaster) –

 

 

udseende som for normale progenitorceller

 

 

M1-knoglemarv, der ikke kunne henregnes til CR

 

 

eller CRp

Total remission (TR)

(Antal patienter med CR + antal patienter med CRp)

 

 

- antal valgbare patienter, der fik clofarabin

Clofarabins sikkerhed og effekt blev evalueret i et fase I, åbent, non-komparativt dosiseskalerings- studie med 25 pædiatriske patienter med recidiverende eller refraktær leukæmi (17 ALL, 8 AML), som ikke havde opnået bedring med standardbehandling, eller som ikke kunne få anden behandling. Administration begyndte med en dosis på 11,25 og eskalerede til 15, 30, 40, 52 og 70 mg/ m2/dag som intravenøs infusion i 5 dage hver 2. – 6. uge afhængigt af toksicitet og respons. Ni af 17 ALL- patienter blev behandlet med clofarabin 52 mg/m2/dag. Ud af de 17 ALL-patienter opnåede 2 komplet remission (12 %, CR) og 2 partiel remission (12 %, PR) med forskellige doser. I dette studie var de dosisbegrænsende toksiciteter hyperbilirubinæmi, forhøjede aminotransferaser og makulopapulært udslæt ved 70 mg/m2/dag (2 ALL-patienter, se pkt. 4.9).

Et fase II-, åbent, non-komparativt multicenterstudie med clofarabin blev udført for at bestemme total remission (TR) hos tungt behandlede patienter (≤ 21 år ved første diagnosticering) med recidiverende eller refraktær ALL defineret i henhold til fransk-amerikansk-britisk klassifikation. Den maksimale tolererede dosis clofarabin identificeret i det ovenfor beskrevne fase I-studie, 52 mg/m2/dag, blev administreret som intravenøs infusion 5 dage i træk hver 2. – 6. uge. Studiets hovedresultater for effekt gengives i tabellen nedenfor.

Patienter med ALL måtte ikke være egnet til behandling med et større kurativt potentiale og skulle være nået til andet eller senere recidiv og/eller være refraktære, d.v.s. de havde ikke opnået remission efter mindst de sidste to regimer. Før de indgik i forsøget, havde 58 ud af 61 patienter (95 %) fået

2 til 4 forskellige induktionsregimer, og 18/61 (30 %) af disse patienter havde fået mindst 1 tidligere hæmatologisk stamcelletransplantation (HSCT). Medianalderen hos de behandlede patienter

(37 drenge, 24 piger) var 12 år.

Administration af clofarabin medførte en dramatisk og hurtig reduktion af perifere leukæmiceller hos 31 ud af de 33 patienter (94 %), som havde et måleligt absolut blasttal ved baseline. De 12 patienter, som opnåede total remission (CR + CRp) havde en median overlevelsestid på 66,6 uger ved skæringspunktet for dataindsamling. Respons sås hos forskellige immunfænotyper af ALL, inklusive præ-B-celle- og T-celle-ALL. Selv om forekomst af transplantationer ikke var et af studiets endepunkter, fik 10/61 patienter (16 %) HSCT efter behandling med clofarabin (af disse havde

3 opnået CR og 2 CRp, 3 havde opnået PR, 1 patient blev af IRRP henregnet under behandlingssvigt, og 1 blev af IRRP anset for ikke-evaluerbar). Varighed af respons er konfunderet hos patienter, der fik HSCT.

Hovedstudiets effektresultater hos patienter (≤ 21 år ved første diagnosticering) med recidiverende eller refraktær ALL efter mindst to forudgående behandlingsregimer

Respons-

ITT-

Median varighed

Median tid til

Median total

kategori

patienter

af remission

progression

overlevelse (uger)

 

*

(uger)

(uger)**

(95%

 

(n = 61)

(95%

(95%

konfidensinterval)

 

 

konfidensinterval)

konfidensinterval)

 

Total remission

32,0

38,2

69,5

(CR + CRp)

(20 %)

(9,7 til 47,9)

(15,4 til 56,1)

(58,67 til -)

CR

47,9

56,1

72,4

 

(12 %)

(6,1 til -)

(13,7 til -)

(66,6 til -)

CRp

28,6

37,0

53,7

 

(8 %)

(4,6 til 38,3)

(9,1 til 42)

(9,1 til -)

PR

11,0

14,4

33,0

 

(10 %)

(5,0 til -)

(7,0 til -)

(18,1 til -)

CR + CRp + PR

21,5

28,7

66,6

 

(30 %)

(7,6 til 47,9)

(13,7 til 56,1)

(42,0 til -)

Behandlings-

Intet svar

 

 

svigt

(54 %)

 

4,0

7,6

Ikke evaluerbar

Intet svar

(3,4 til 5,1)

(6,7 til 12,6)

 

(16 %)

 

 

 

Alle patienter

Intet svar

5,4

12,9

 

(100 %)

 

(4,0 - 6,1)

(7,9 - 18,1)

*ITT = intention to treat

**Patienter, der var i live og i remission på tidspunktet for sidste opfølgning, indgik på dette tidspunkt i analysen.

Individuel varighed af remission og overlevelsesdata for patienter, der opnåede CR eller CRp

 

Tid indtil total

 

 

 

remission

Remissionsvarighed

Total overlevelse

Bedste respons

(uger)

(uger)

(uger)

Patienter, der ikke gennemgik transplantation

 

 

CR

5,7

4,3

66,6

CR

14,3

6,1

58,6

CR

8,3

47,9

66,6

CRp

4,6

4,6

9,1

 

 

 

CR

3,3

58,6

72,4

CRp

3,7

11,7

53,7

Patienter, der gennemgik transplantation under fortsat remission*

 

CRp

8,4

11,6+

145,1+

CR

4,1

9,0+

111,9+

CRp

3,7

5,6+

42,0

CR

7,6

3,7+

96,3+

Patienter, der gennemgik transplantation efter alternativ behandling eller recidiv*

CRp

4,0

35,4

113,3+**

CR

4,0

9,7

89,4***

* Remissionsvarighed vurderet på tidspunktet for transplantation

**Patient gennemgik transplantation efter alternativ behandling

***Patient gennemgik transplantation efter recidiv

Dette lægemiddel er godkendt under ”særlige omstændigheder”. Det betyder, at det ikke har været muligt at opnå fuldstændig dokumentation for dette lægemiddel fordi det drejer sig om en sjælden sygdom.

Det Europæiske Lægemiddelagentur vurderer hvert år ny information vedrørende produktet, og produktresuméet vil om nødvendigt blive opdateret.

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og fordeling

Clofarabins farmakokinetik blev undersøgt hos 40 patienter mellem 2 og 19 år med recidiverende eller refraktær ALL eller AML. Disse patienter indgik i en enkelt fase I-undersøgelse (n = 12) eller to fase II-undersøgelser (n = 14 / n = 14) af sikkerhed og effekt, hvor de fik gentagne doser clofarabin som intravenøs infusion (se pkt. 5.1).

Farmakokinetikken hos patienter mellem 2 og 19 år med recidiverende eller refraktær ALL eller AML efter administration af gentagne doser clofarabin som intravenøs infusion

Parameter

Estimater baseret på non-

Estimater baseret på

 

kompartmental analyse

anden analyse

 

(n = 14 / n = 14)

 

Fordeling:

 

 

Fordelingsvolumen (steady-state)

172 l/m2

 

Plasmaproteinbinding

 

47,1 %

Serum-albumin

 

27,0 %

Elimination:

 

 

Clofarabins β-halveringstid

5,2 timer

 

Clofarabintriphosphats

 

> 24 timer

halveringstid

 

 

Systemisk clearance

28,8 l/time/m2

 

Renal clearance

10,8 l/time/m2

 

Dosis udskilt med urinen

57 %

 

En multivariatanalyse viste, at clofarabins farmakokinetik er vægtafhængig, og selvom det fremgik, at leukocyttallet påvirker clofarabins farmakokinetik, syntes dette ikke at være tilstrækkeligt til at fastsætte den enkelt patients behandlingsregime ud fra vedkommendes leukocyttal. Intravenøs infusion af clofarabin 52 mg/m2 gav samme eksponering inden for et stort vægtområde. Imidlertid er Cmax omvendt proportional med patientens vægt, og små børn kan derfor have et højere Cmax ved infusionens afslutning end et typisk barn på 40 kg, der får samme dosis clofarabin pr. m2. Længere infusionstid bør derfor overvejes hos børn, der vejer < 20 kg (se pkt. 4.2).

Biotransformation og elimination

Clofarabin elimineres via en kombination af renal og ikke-renal udskillelse. Efter 24 timer er omkring 60 % udskilt uomdannet med urinen. Clofarabins clearance synes at være langt hurtigere end den glomerulære filtrationshastighed, hvilket indikerer, at elimination via nyrerne foregår som filtration og tubulær sekretion. Da clofarabin imidlertid ikke metaboliseres af cytochrom P450- (CYP-) enzymsystemet, er de renale eliminationsprocesser aktuelt ikke afdækket.

Der er tilsyneladende ingen forskel i farmakokinetikken hos patienter med ALL og AML, eller hos mænd og kvinder.

En sammenhæng mellem eksponering for clofarabin eller clofarabintriphosphat og enten effekt eller toksicitet er ikke påvist hos denne population.

Særlige populationer:

Voksne (> 21 og < 65 år)

Erfaringsgrundlaget er endnu utilstrækkeligt til at påvise sikkerhed og effekt af clofarabin til voksne patienter. Imidlertid blev clofarabins farmakokinetik hos voksne med recidiverende eller refraktær AML efter administration af en enkelt dosis clofarabin på 40 mg/ m2 givet som intravenøs infusion over 1 time sammenlignet med farmakokinetikken beskrevet ovenfor hos patienter mellem 2 og 19 år med recidiverende eller refraktær ALL eller AML efter administration af clofarabin 52 mg/m2 som intravenøs infusion over 2 timer 5 dage i træk.

Ældre (> 65 år)

Erfaringsgrundlaget er endnu utilstrækkeligt til at påvise sikkerhed og effekt af clofarabin hos patienter på 65 år og derover.

Nyreinsufficiens

Der er begrænsede farmakokinetiske data fra pædiatriske patienter med nyreinsufficiens. Imidlertid tyder de foreliggende data på, at clofarabin akkumuleres hos disse patienter (se nedenstående figur)

Farmakokinetiske populationsdata fra voksne og pædiatriske patienter tyder på, at patienter med stabil, moderat nyreinsufficiens (kreatininclearance 30 - < 60 ml/min), der får halv dosis, opnår en clofarabineksponering svarende til personer med normal nyrefunktion, som får standarddosis.

Clofarabins AUC0-24 timer for kreatininclearance bestemt ved baseline hos patienter mellem 2 - 19 år med recidiverende eller refraktær ALL eller AML (n = 11 / n = 12) efter administration af gentagne doser af clofarabin som intravenøs infusion (kreatininclearance bestemt i henhold til Schwartz’s formel)

Clofarabin 2500

AUC0-24 timer

(ng*timmar/ml) 2000

Skønnet kreatininclearance (ml/min)

Nedsat leverfunktion

Der er ikke erfaring med patienter med nedsat leverfunktion (serum-bilirubin > 1,5 x ULN samt ASAT og ALAT > 5 x ULN), og leveren udgør et potentielt målorgan for toksicitet (se pkt. 4.3 og 4.4).

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

Toksikologiske undersøgelser af clofarabin hos mus, rotter og hunde viste, at hurtigt profilerende væv var hovedmålorganerne for toksicitet.

Hos rotter sås hjertepåvirkning, der svarede til kardiomyopati og fremstod som symptomer på hjerteinsufficiens efter gentagne behandlingscykler. Incidencen af disse toksiciteter afhang af såvel den indgivne dosis clofarabin som behandlingsvarighed. De rapporteredes at medføre eksponering (Cmax), der var ca. 7-13 gange (efter mindst 3 behandlingscykler) eller 16-35 gange (efter en til flere behandlingscykler) højere end klinisk eksponering. Den mindste virkning observeret ved lavere doser tyder på, at der er en tærskel for hjertetoksicitet, og non-lineær plasmafarmakokinetik hos rotter kan medvirke til de observerede virkninger. Den potentielle risiko for mennesker kendes ikke.

Glomerulonefropati rapporteredes hos rotter efter 3-5 gange større eksponering end det kliniske AUC efter 6 behandlingscykler med clofarabin. Det var kendetegnet ved en mindre fortykkelse af den glomerulære basalmembran og kun mindre beskadigelse af tubuli og var ikke forbundet med forandringer i diverse serumværdier.

Hos rotter sås leverpåvirkning efter kronisk administration af clofarabin. Det skyldtes sandsynligvis de øgede degenerative og regenerative forandringer på grund af behandlingscyklerne og var ikke forbundet med forandringer i serumværdier. Histologisk dokumentation af leverpåvirkning sås hos hunde efter akut administration af høje doser, men det var heller ikke ledsaget af forandringer i serum- værdier.

Dosisafhængig toksicitet i de mandlige kønsorganer sås hos mus, rotter og hunde. Disse virkninger omfattede bilateral degeneration af epitel i tubuli seminiferi med retention af spermatider og atrofi af interstitielle celler hos rotter ved meget høje eksponeringsniveauer af clofarabin (150 mg/m2/dag), og celledegeneration i epididymis samt degeneration af epitel i tubuli seminiferi hos hunde ved klinisk relevant eksponeringsniveauer (> 7,5 mg/m2/dag).

Forsinket ovarieatrofi eller degeneration og apoptose i endometriet optrådte hos hunmus ved den eneste anvendte dosis clofarabin på 225 mg/m2/dag.

Clofarabin var teratogent hos rotter og kaniner. En øget forekomst af fostertab efter implantation, reduceret føtal legemsvægt og reduceret kuldstørrelse sammen med et øget antal misdannelser (store eksterne misdannelser, bløde væv) og skeletale forandringer (inklusive forsinket ossifikation) rapporteredes hos rotter, der fik clofarabin i doser, som svarede til ca. 2-3 gange den kliniske eksponering (54 mg/m2/dag), og hos kaniner, der fik 12 mg/m2/dag. (Der forligger ingen data efter eksponering af kaniner). Grænsen for udviklingstoksicitetsforsøg ansås at være 6 mg/m2/dag hos rotter og 1,2 mg/m2/dag hos kaniner. Det ikke-observerbare effektniveau for maternel toksicitet hos rotter var 18 mg/m2/dag, mens det hos kaniner var over 12 mg/m2/dag. Fertilitetsforsøg er ikke udført.

Genotoksicitetsforsøg viste, at clofarabin ikke var mutagent i en tilbagemutationstest med bakterier, men var klastogent i en ikke-aktiveret kromosomal aberrationstest af ovarieceller fra kinesiske hamstere og i en in vivo-mikronukleustest hos rotter.

Carcinogenicitetsforsøg er ikke udført.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Natriumchlorid

Vand til injektionsvæsker

6.2Uforligeligheder

Lægemidlet må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3Opbevaringstid

3 år

Det fortyndede koncentrat holder sig fysik og kemisk stabilt i 3 dage ved 2ºC - 8º C og ved stuetemperatur (op til 25º C). Ud fra et mikrobiologisk synspunkt bør lægemidlet anvendes med det samme. Hvis det ikke anvendes umiddelbart, er brugeren ansvarlig for opbevaringstid og -betingelser før brug, som normalt ikke må overstige 24 timer ved 2ºC - 8ºC, med mindre fortynding har fundet sted under kontrollerede og validerede aseptiske betingelser.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Må ikke nedfryses.

Opbevaringsforhold efter fortynding af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

Hætteglas af type I-glas med brombutyl gummiprop, flip-off plombering af polypropylen og aluminiumsforsegling. Hvert af hætteglassene indeholder 20 ml koncentrat infusionsvæske, opløsning, og de er pakket i en æske. Hver æske indeholder 1, 3, 4, 10 eller 20 hætteglas.

Det er muligt, at ikke alle pakningsstørrelser markedsføres.

6.6Regler for destruktion og anden håndtering

Særlige forsigtighedsregler ved administration

Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusion, opløsning, skal fortyndes før administration. Opløsningen filtreres gennem et sterilt 0,2 µm sprøjtefilter og fortyndes så med 9 mg/ml (0,9 %) natriumchlorid til fortynding af infusionskoncentrat, så der opnås et samlet volumen som angivet i eksemplerne på tabellen nedenfor. Volumenet af den færdige opløsning kan dog variere noget afhængigt af patientens kliniske status og lægens skøn. (Hvis det ikke er muligt at anvende et 0,2 µm sprøjtefilter, skal koncentratet forfiltreres gennem et 5 µm filter, fortyndes og dernæst administreres gennem et 0,22 µm in-line filter).

Forslag til fortynding baseret på den anbefalede dosering af 52 mg/m2/dag clofarabin

Legemsoverflade (m2)

Koncentrat (ml)*

Total fortyndingsvolumen

≤ 1,44

≤ 74,9

100 ml

1,45 - 2,40

75,4 – 124,8

150 ml

2,41 – 2,50

125,3 – 130,0

200 ml

*1 ml koncentrat indeholder 1 mg clofarabin. Et 20 ml hætteglas indeholder 20 mg clofarabin. Til en patient med legemsoverflade ≤ 0,38 m2 skal der derfor kun anvendes en del af indholdet i et enkelt hætteglas til at fremstille den anbefalede døgndosis clofarabin. Til en patient med legemsoverflade > 0,38 m2 vil der imidlertid være behov for at anvende indholdet fra 1-7 hætteglas til at fremstille den anbefalede døgndosis clofarabin.

Det fortyndede koncentrat skal fremstå som en klar, farveløs opløsning. Den bør inspiceres visuelt for partikelindhold og misfarvning før administration.

Håndteringsinstruktion

Procedurerne for korrekt håndtering af antineoplastiske midler skal overholdes. Cytostatika skal håndteres med forsigtighed.

Under håndtering af Evoltra anbefales brug af engangshandsker og beskyttelsestøj. Skyl omgående med rigeligt vand ved kontakt med øjne, hud eller slimhinder.

Evoltra må ikke håndteres af gravide kvinder.

Destruktion

Evoltra er kun til engangsbrug. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Genzyme Europe B.V.

Gooimeer 10

1411DD Naarden

Holland

Tlf: +31 (0) 35 699 12 00

Fax: +31 (0) 35 694 32 14

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/06/334/001 3 hætteglas

EU/1/06/334/002 4 hætteglas

EU/1/06/334/003 10 hætteglas

EU/1/06/334/004 20 hætteglas

EU/1/06/334/005 1 hætteglas

9.DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 29. maj 2006

Dato for seneste fornyelse: 14. januar 2016

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet