Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Halaven (eribulin) – Produktresumé - L01XX41

Updated on site: 07-Oct-2017

Medicinens navnHalaven
ATC-kodeL01XX41
Indholdsstoferibulin
ProducentEisai Europe Ltd

1.LÆGEMIDLETS NAVN

HALAVEN 0,44 mg/ml injektionsvæske, opløsning

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En ml indeholder eribulinmesilat svarende til 0,44 mg eribulin.

Hvert 2 ml hætteglas indeholder eribulinmesilat svarende til 0,88 mg eribulin. Hvert 3 ml hætteglas indeholder eribulinmesilat svarende til 1,32 mg eribulin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning (injektion).

Klar, farveløs, vandig opløsning.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

HALAVEN er indiceret til behandling af voksne patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk brystcancer med sygdomsprogression efter mindst ét kemoterapiregime for fremskreden sygdom (se pkt. 5.1). Tidligere behandling skal have omfattet et antracyklin og et taxan, enten som tillægsbehandling eller i metastatisk regi, medmindre patienterne ikke var egnede til disse behandlinger.

HALAVEN er indiceret til behandling af voksne patienter med ikke-resekterbart liposarkom, som tidligere har fået antracyklinholdig behandling (medmindre de ikke var egnede hertil) af fremskreden eller metastatisk sygdom (se pkt. 5.1).

4.2Dosering og administration

HALAVEN må kun indgives under supervision af en kvalificeret læge med erfaring i den hensigtsmæssige brug af cytotoksiske lægemidler.

Dosering

Den anbefalede dosis af eribulin som færdig injektionsvæske er 1,23 mg/m2, som skal indgives intravenøst i løbet af 2 til 5 minutter på Dag 1 og 8 af hver 21 dages cyklus.

Bemærk:

I EU henviser den anbefalede dosis til basen af det aktive stof (eribulin). Beregningen af den individuelle dosis, der skal administreres til patienten, skal baseres på styrken af injektionsvæsken, der er klar til brug og indeholder 0,44 mg/ml eribulin, og dosisanbefalingen på 1,23 mg/m2. Anbefalingerne for dosisreduktion, der vises nedenunder, vises også som den dosis eribulin, der skal administreres, baseret på styrken af injektionsvæsken, der er klar til brug.

I de pivotale studier og de tilsvarende publikationer samt i visse andre regioner, f.eks. USA og Schweiz, er den anbefalede dosis baseret på saltet (eribulinmesilat).

Patienterne kan opleve kvalme og opkastning. Forebyggende antiemetika, herunder kortikosteroider, skal overvejes.

Dosisudsættelser under behandling

Indgivelsen af HALAVEN bør udsættes på Dag 1 eller Dag 8 i følgende tilfælde:

Absolut neutrofiltal (ANC) < 1 x 109/l

Trombocytter < 75 x 109/l

Grad 3 eller 4 ikke-hæmatologiske toksiciteter.

Dosisreduktioner under behandling

Anbefalinger for dosisreduktion ved genbehandling vises i den følgende tabel.

Anbefalinger for dosisreduktion

Bivirkning efter tidligere HALAVEN-indgivelse

 

Anbefalet dosis af

 

 

eribulin

Hæmatologisk:

 

 

 

 

 

Absolut neutrofiltal < 0,5 x 109/l med en varighed på over 7

 

 

dage

 

 

Absolut neutrofiltal < 1 x 109/l neutropeni kompliceret af

 

 

feber eller infektion

 

 

Trombocytter < 25 x 109/l trombocytopeni

 

 

 

0,97 mg/m

Trombocytter < 50 x 109/l trombocytopeni kompliceret af

 

 

blødning eller som kræver blod- eller trombocyttransfusion

 

 

Ikke-hæmatologisk:

 

 

Enhver grad 3 eller 4 i forudgående cyklus

 

 

Recidiv af hæmatologiske eller ikke-hæmatologiske

 

 

bivirkninger, som specificeret ovenfor

 

 

Trods reduktion til 0,97 mg/m2

 

0,62 mg/m2

Trods reduktion til 0,62 mg/m2

 

Overvej seponering

Dosis af eribulin må ikke optrappes igen, efter den er blevet reduceret.

 

Patienter med nedsat leverfunktion

Nedsat leverfunktion på grund af metastaser

Den anbefalede dosis eribulin til patienter med let nedsat leverfunktion (Child-Pugh A) er 0,97 mg/m2 indgivet intravenøst i løbet af 2 til 5 minutter på Dag 1 og 8 i en 21 dages cyklus. Den anbefalede dosis eribulin til patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B) er 0,62 mg/m2 indgivet intravenøst i løbet af 2 til 5 minutter på Dag 1 og 8 i en 21 dages cyklus.

Svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) er ikke blevet undersøgt, men det forventes, at en mere markant dosisreduktion er nødvendig, hvis eribulin anvendes til disse patienter.

Nedsat leverfunktion på grund af cirrose

Denne patientgruppe er ikke blevet undersøgt. Ovenstående doser kan anvendes ved let og moderat nedsat leverfunktion, men der anbefales nøje monitorering, da det kan være nødvendigt at justere doserne igen.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Nogle patienter med moderat eller svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <50 ml/min) kan have en øget eksponering for eribulin og behov for dosisreduktion. For alle patienter med nedsat nyrefunktion rådes der til forsigtighed og nøje sikkerhedsovervågning (se pkt. 5.2).

Ældre patienter

Der anbefales ingen specifikke dosisjusteringer på basis af patientens alder (se pkt. 4.8).

Pædiatrisk population

Det er ikke relevant at anvende HALAVEN til børn og unge til indikationen brystcancer.

HALAVENs sikkerhed og virkning hos børn fra fødslen til 18 år er endnu ikke klarlagt ved bløddelssarkom. Der foreligger ingen data.

Administration

HALAVEN er til intravenøs anvendelse. Dosis kan fortyndes i op til 100 ml natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske. Den må ikke fortyndes i glucose 5 % infusionsvæske. For instruktioner om fortynding af lægemidler før administration, se pkt. 6.6. God perifer veneadgang eller et åbent centralt kateter bør sikres før indgivelse. Der er ingen bevis for, at eribulinmesilat er sårdannende eller irriterende. I tilfælde af ekstravasation skal behandlingen være symptomatisk. For information med relevans for håndtering af cytotoksiske lægemidler, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

-

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

 

 

pkt. 6.1

-

 

Amning

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hæmatologi

Myelosuppression er dosisafhængig og manifesterer sig primært som neutropeni (pkt. 4.8). Det fuldstændige blodbillede skal følges for alle patienter før hver dosis eribulin. Behandling med eribulin skal kun påbegyndes hos patienter med absolut antal neutrofile ≥ 1,5 x 109/l og trombocytter

> 100 x 109/l.

Febril neutropeni forekom hos < 5 % af patienter behandlet med eribulin. Patienter, der oplever febril neutropeni, svær neutropeni eller trombocytopeni, bør behandles i henhold til anbefalingerne i pkt. 4.2.

Patienter med alaninaminotransferase (ALAT) eller aspartataminotransferase (ASAT) >3 x den øvre normalgrænse (ULN) oplevede en højere forekomst af grad 4 neutropeni og febril neutropeni. Selvom data er begrænsede, har patienter med bilirubin > 1,5 x ULN også en højere forekomst af grad 4 neutropeni og febril neutropeni.

Der er blevet rapporteret dødelige tilfælde af febril neutropeni, neutropenisk sepsis, sepsis og septisk shock.

Svær neutropeni kan behandles med granulocyt-kolonistimulerende faktor (G-CSF) eller lignende efter lægens skøn i henhold til relevante retningslinjer (se pkt. 5.1).

Perifer neuropati

Patienterne skal overvåges nøje for tegn på perifer motorisk og sensorisk neuropati. Udviklingen af svær perifer neurotoksicitet kræver en udsættelse eller reduktion af dosis (se pkt. 4.2).

I kliniske studier blev patienter med allerede eksisterende neuropati over grad 2 ekskluderet. Patienter med allerede eksisterende neuropati grad 1 eller 2 var imidlertid ikke mere tilbøjelige til at udvikle nye eller forværrede neuropati symptomer end patienter, der indgik i studiet uden neuropati.

QT-forlængelse

I et ikke-kontrolleret, ublindet EKG-studie på 26 patienter blev QT-forlængelse observeret på Dag 8, uafhængigt af eribulin-koncentrationen, og ingen QT-forlængelse blev observeret på Dag 1. Overvågning med EKG anbefales, hvis behandlingen påbegyndes hos patienter med kronisk hjerteinsufficiens, bradyarytmier eller samtidig behandling med lægemidler, der vides at forlænge QT- intervallet, herunder Klasse Ia og III antiarytmika, og elektrolytforstyrrelser. Hypokaliæmi eller hypomagnesæmi bør korrigeres, før HALAVEN påbegyndes, og disse elektrolytter skal overvåges periodisk i løbet af behandlingen. Eribulin skal undgås hos patienter med medfødt langt QT-syndrom.

Hjælpestoffer

Denne medicin indeholder en mindre mængde alkohol, mindre end 100 mg pr. dosis.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Eribulin elimineres hovedsageligt (op til 70 %) gennem biliær udskillelse. Transportproteinet, som er involveret i denne proces, er ukendt. Eribulin er ikke substrat for brystcancer-resistensprotein- (BCRP), organisk anion- (OAT1, OAT3, OATP1B1, OATP1B3), multidrug-resistensprotein- (MRP2, MRP4) og galdesalt-eksportpumpe- (BSEP) transportørerne .

Der forventes ingen lægemiddel-lægemiddel-interaktioner med CYP3A4-hæmmere og induktorer. Eksponeringen for eribulin (AUC og Cmax) blev ikke påvirket af ketoconazol, en CYP3A4- og P- glykoprotein- (Pgp-) hæmmer, eller rifampicin, en CYP3A4-induktor.

Eribulins virkning på andre lægemidlers farmakokinetik

In vitro data indikerer, at eribulin er en svag hæmmer af det vigtige lægemiddelmetaboliserende enzym CYP3A4. Ingen in vivo data er tilgængelige. Det anbefales at udvise forsigtighed og overvåge for bivirkninger ved samtidig anvendelse af lægemidler med et snævert terapeutisk vindue, eller som primært elimineres via CYP3A4-medieret metabolisme (f.eks. alfentanil, ciclosporin, ergotamin, fentanyl, pimozid, kinidin, sirolimus, tacrolimus).

Eribulin hæmmer ikke CYP-enzymerne 1A2, 2B6,2C8, 2C9, 2C19, 2D6 eller 2E1 ved relevante kliniske koncentrationer.

Eribulin hæmmede ikke den transportmedierende aktivitet af BCRP, OCT1, OCT2, OAT1, OAT3, OATP1B1 og OATP1B3 ved klinisk relevante koncentrationer.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af eribulin til gravide kvinder. Eribulin er embryotoksisk, føtotoksisk og teratogent hos rotter. HALAVEN må ikke anvendes under graviditeten, medmindre det er klart nødvendigt, og kun efter nøje vurdering af moderens behov og risikoen for fosteret.

Kvinder i den fertile alder skal rådes til at undgå at blive gravide, mens de eller deres mandlige partner får HALAVEN, og de skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i 3 måneder efter behandlingen.

Amning

Det er ukendt, om eribulin udskilles i human mælk eller i mælken hos dyr. En risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes, og derfor må HALAVEN ikke anvendes under amning (se pkt. 4.3).

Fertilitet

Der er blevet observeret testikeltoksicitet hos rotter og hunde (se pkt. 5.3). Mandlige patienter skal søge rådgivning om opbevaring af sæd før behandling, på grund af muligheden for irreversibel infertilitet ved behandling med HALAVEN.

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

HALAVEN kan forårsage bivirkninger, såsom træthed og svimmelhed, hvilket i mindre eller moderat grad kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Patienterne skal rådes til ikke at føre motorkøretøj eller betjene maskiner, hvis de føler sig trætte eller er svimle.

4.8Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofil

De hyppigst rapporterede bivirkninger i forbindelse med HALAVEN er knoglemarvssuppression i form af neutropeni, leukopeni, anæmi og trombocytopeni med tilhørende infektioner. Nyopstået eller forværring af eksisterende perifer neuropati er også blevet rapporteret. Gastrointestinal toksicitet i form af anoreksi, kvalme, opkastning, diarré, obstipation og stomatitis er blandt de rapporterede bivirkninger. Andre bivirkninger omfatter træthed, alopeci, forhøjede leverenzymer, sepsis og muskuloskeletalt smertesyndrom.

Skematisk oversigt over bivirkninger

Medmindre andet er angivet, viser nedenstående tabel hyppigheden af bivirkninger observeret hos patienter med brystcancer eller bløddelssarkom, som fik den anbefalede dosis i fase 2- og fase 3- studier.

Kategorierne over hyppigheder er defineret som: Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000) og meget sjælden (< 1/10.000).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor hyppige de er. De hyppigste bivirkninger er anført først. Hvor grad 3- eller grad 4-bivirkninger forekom, vises den totale hyppighed og hyppigheden af grad 3- og grad 4-bivirkninger.

Systemorganklasse

Bivirkninger - alle grader

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden eller

 

(Hyppighed %)

(Hyppighed %)

(Hyppighed %)

ikke kendt

 

 

 

 

 

Infektioner og

 

Urinvejsinfektion (8,5 %)

Sepsis (0,5 %)

 

parasitære

 

(G3/4: 0,7 %)

(G3/4: 0,5 %)a

 

sygdomme

 

Pneumoni (1,6 %)

Neutropenisk

 

 

 

 

(G3/4: 1,0 %)

sepsis (0,2 %)

 

 

 

 

 

 

 

Oral candidiasis

(G3/4: 0,2 %)

a

 

 

 

Oral herpes

 

 

 

 

Septisk shock

 

 

 

 

Infektion af de øvre

 

 

 

 

(0,2 %)

 

 

 

 

luftveje

 

 

 

 

(G3/4:0,2 %)a

 

 

 

Nasofaryngitis

 

 

 

 

 

Rhinitis

 

 

 

 

 

Herpes zoster

 

 

 

Systemorganklasse

Bivirkninger - alle grader

 

 

 

 

 

 

 

 

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden eller

 

(Hyppighed %)

(Hyppighed %)

(Hyppighed %)

ikke kendt

 

 

 

 

 

Blod og

Neutropeni (53,6 %)

Lymfopeni (5,7 %)

 

*Dissemineret

lymfesystem

(G3/4: 46,0 %)

(G3/4: 2,1 %)

 

intravaskulær

 

Leukopeni (27,9 %)

Febril neutropeni (4,5 %)

 

koagulationb

 

(G3/4: 17,0 %)

(G3/4: 4,4 %)a

 

 

 

Anæmi (21,8 %)

Trombocytopeni

 

 

 

(G3/4: 3,0 %)

 

(4,2 %) (G3/4: 0,7 %)

 

 

Metabolisme og

Nedsat appetit (22,5 %)

Hypokaliæmi (6,8 %)

 

 

ernæring

(G3/4: 0,7 %)d

(G3/4: 2,0 %)

 

 

 

 

 

Hypomagnesiæmi

 

 

 

 

 

(2,8 %) (G3/4: 0,3 %)

 

 

 

 

 

Dehydrering (2,8 %)

 

 

 

 

 

(G3/4: 0,5 %)d

 

 

 

 

 

Hyperglykæmi

 

 

 

 

 

Hypofosfatæmi

 

 

 

 

 

 

 

 

Psykiske

 

 

Søvnløshed

 

 

forstyrrelser

 

 

Depression

 

 

 

 

 

 

 

Nervesystemet

Perifer neuropatic

Dysgeusi

 

 

 

(35,9 %) (G3/4: 7,3 %)

Svimmelhed (9,0 %)

 

 

 

(G3/4: 0,4 %)d

 

 

 

Hovedpine (17,5 %)

 

 

 

 

 

 

 

(G3/4: 0,7 %)

 

Hypæstesi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Letargi

 

 

 

 

 

Neurotoksicitet

 

 

Øjne

 

 

Øget tårestrøm (5,8 %)

 

 

 

 

 

(G3/4: 0,1 %)d

 

 

 

 

 

Konjunktivitis

 

 

Øre og labyrint

 

 

Vertigo

 

 

 

 

 

Tinnitus

 

 

 

 

 

 

 

 

Hjerte

 

 

Takykardi

 

 

 

 

 

 

 

 

Vaskulære

 

 

Hedetur

Dyb venetrombose

 

sygdomme

 

 

Lungeemboli (1,3 %)

 

 

 

 

 

(G3/4: 1,1 %)a

 

 

Luftveje, thorax

Dyspnø (15,2 %)a

Orofaryngeal smerte

Interstitiel

 

og mediastinum

(G3/4: 3,5 %)

a

Epistaxis

lungesygdom

 

 

 

Rhinorré

(0,2 %) (G3/4:

 

 

Hoste (15,0 %)

 

 

 

0,1 %)

 

 

(G3/4: 0,5 %)d

 

 

Mave-tarm-

Kvalme (35,7 %)

Abdominalsmerter

Mundsår

 

kanalen

(G3/4: 1,1 %)d

Stomatitis (11,1 %)

Pankreatitis

 

 

Obstipation (22,3 %)

(G3/4: 1,0 %)d

 

 

 

(G3/4: 0,7 %)d

Mundtørhed

 

 

 

Diarré (18,7 %) (G3/4:

Dyspepsi (6,5 %) (G3/4:

 

 

 

0,8 %)

 

0,3 %)d

 

 

 

Opkastning (18,1 %)

Gastroøsofageal

 

 

 

(G3/4: 1,0 %)

 

reflukssygdom

 

 

 

 

 

Udspilet abdomen

 

 

Lever og galdeveje

 

 

Forhøjet ASAT (7,7 %)

Hepatotoksicitet

 

 

 

 

(G3/4: 1,4 %)d

(0,8 %) (G3/4:

 

 

 

 

Forhøjet ALAT (7,6 %)

0,6 %)

 

 

 

 

(G3/4: 1,9 %)d

 

 

 

 

 

Forhøjet

 

 

 

 

 

gammaglutamyl-

 

 

 

 

 

transferase (1,7 %)

 

 

 

 

 

(G3/4: 0,9 %)d

 

 

 

 

 

Hyperbilirubinæmi

 

 

 

 

 

(1,4 %) (G3/4: 0,4 %)

 

 

 

 

 

 

 

 

Systemorganklasse

Bivirkninger - alle grader

 

 

 

 

 

 

 

 

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden eller

 

(Hyppighed %)

(Hyppighed %)

(Hyppighed %)

ikke kendt

 

 

 

 

 

Hud og

Alopeci

Udslæt (4,9 %) (G3/4:

Angioødem

**Stevens-

subkutane

 

0,1 %)

 

Johnsons

væv

 

Pruritus (3,9 %) (G3/4:

 

syndrom/

 

 

0,1 %)d

 

Toksisk

 

 

Neglesygdom

 

epidermal

 

 

Nattesved

 

nekrolyseb

 

 

Tør hud

 

 

 

 

Erytem

 

 

 

 

Hyperhidrose

 

 

 

 

Palmoplantar

 

 

 

 

erytrodysæstesi (1,0 %)

 

 

 

 

(G3/4: 0,1 %)d

 

 

Knogler led, muskler

Artralgi og myalgi

Knoglesmerter ( 6,7 %)

 

 

og bindevæv

(20,4 %) (G3/4: 1,0 %)

(G3/4: 1,2 %)

 

 

 

Rygsmerter (12,8 %)

Muskelspasmer (5,3 %)

 

 

 

(G3/4:1,5 %)

(G3/4: 0,1 %)d

 

 

 

Smerter i ekstremiteter

Muskuloskeletale smerter

 

 

 

(10,0 %) (G3/4: 0,7 %)d

Muskuloskeletale

 

 

 

 

brystsmerter

 

 

 

 

Muskelsvaghed

 

 

 

 

 

 

 

Nyrer og urinveje

 

Dysuri

Hæmaturi

 

 

 

 

Proteinuri

 

 

 

 

Nyresvigt

 

 

 

 

 

 

Almene symptomer

Træthed/asteni (53,2 %)

Slimhindeinflammation

 

 

og reaktioner på

(G3/4: 7,7 %)

(6,4 %) (G3/4: 0,9 %)d

 

 

administrations-

Pyreksi (21,8 %)

Perifert ødem

 

 

stedet

(G3/4: 0,7 %)

Smerter

 

 

 

 

Kulderystelser

 

 

 

 

Brystsmerter

 

 

 

 

Influenza-lignende

 

 

 

 

sygdom

 

 

 

 

 

 

 

Undersøgelser

Vægttab (11,4 %)

 

 

 

 

(G3/4: 0,4 %)d

 

 

 

aInkluderer grad 5-hændelser

bFra spontane rapporter

cInkluderer foretrukne termer for perifer neuropati, perifer motorisk neuropati, polyneuropati, paræstesi, perifer sensorisk neuropati, perifer sensomotorisk neuropati og demyeliniserende polyneuropati

dIngen grad 4-hændelser

*Sjælden

**Hyppighed ikke kendt

Samlet var sikkerhedsprofilerne for patientpopulationerne med brystcancer og bløddelssarkom sammenlignelige.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Neutropeni

Den observerede neutropeni var reversibel og ikke kumulativ. Gennemsnitstiden til nadir var 13 dage, og gennemsnitstiden til bedring fra svær neutropeni (< 0,5 x 109/l) var 8 dage.

Neutrofiltal på < 0,5 x 109/l, der varede i over 7 dage, forekom hos 13 % af patienterne med brystcancer, som blev behandlet med eribulin i EMBRACE-studiet.

Neutropeni blev rapporteret som en bivirkning, der opstod som følge af behandlingen (Treatment Emergent Adverse Event, TEAE) hos 151/404 (37,4 % for alle grader) i populationen med sarkom, sammenlignet med 902/1.559 (57,9 % for alle grader) i populationen med brystcancer. De kombinerede hyppigheder for TEAE og unormale neutrofiltal var hhv. 307/404 (76,0 %) og 1.314/1.559 (84,3 %). Den mediane behandlingsvarighed var 12,0 uger for sarkompatienter og 15,9 uger for brystcancerpatienter.

Der er blevet rapporteret dødelige tilfælde af febril neutropeni, neutropenisk sepsis, sepsis og septisk shock. Ud af 1.963 patienter med brystcancer eller bløddelssarkom, som fik eribulin i den anbefalede dosis i kliniske studier, var der et dødeligt tilfælde af neutropenisk sepsis (0,1 %) og et dødeligt tilfælde af febril neutropeni (0,1 %). Derudover var der 3 dødelige tilfælde af sepsis (0,2 %) og et dødeligt tilfælde af septisk shock (0,1 %).

Svær neutropeni kan håndteres med G-CSF eller lignende efter lægens skøn i henhold til relevante retningslinjer. Henholdsvis 18 % og 13 % af de eribulinbehandlede patienter fik G-CSF i de to fase 3- brystcancerstudier (studie 305 og 301). I fase 3-sarkomstudiet (studie 309) fik 26 % af de eribulinbehandlede patienter G-CSF.

Neutropeni resulterede i seponering hos < 1 % af patienterne, der fik eribulin.

Dissemineret intravaskulær koagulation

Tilfælde af dissemineret intravaskulær koagulation er blevet rapporteret, typisk i forbindelse med neutropeni og/eller sepsis.

Perifer neuropati

Hos de 1.559 brystcancerpatienter var den bivirkning, som hyppigst resulterede i seponering af eribulin, perifer neuropati (3,4 %). Mediantiden til grad 2 perifer neuropati var 12,6 uger (efter 4 cyklusser). Ud af de 404 sarkompatienter seponerede 2 patienter eribulin på grund af perifer neuropati. Mediantiden til grad 2 perifer neuropati var 18,4 uger.

7,4 % af brystcancerpatienterne og 3,5 % af sarkompatienterne udviklede grad 3 eller 4 perifer neuropati. I de kliniske studier var det lige så sandsynligt, at patienter med allerede eksisterende neuropati udviklede nye eller forværrede symptomer end patienter, der indgik i studiet uden neuropati. Hos brystcancerpatienter med allerede eksisterende grad 1 eller 2 perifer neuropati var hyppigheden af grad 3 perifer neuropati, der opstod under behandlingen, 14 %.

Hepatotoksicitet

Hos nogle patienter med normale/unormale leverenzymer før behandling med eribulin er der blevet rapporteret forhøjede niveauer af leverenzymer, når behandlingen med eribulin blev påbegyndt. Sådanne forhøjelser forekom at være opstået tidligt i eribulinbehandlingen (i cyklus 1-2) for hovedparten af disse patienter, og selvom det menes at være sandsynligt, at det er et fænomen i forbindelse med leverens tilpasning til eribulinbehandlingen og ikke tegn på signifikant levertoksicitet hos de fleste patienter, er der også blevet rapporteret hepatotoksicitet.

Specielle populationer

Ældre population

Ud af de 1.559 patienter med brystcancer, der blev behandlet med den anbefalede dosis eribulin, var 283 patienter (18,2 %) ≥ 65 år. Ud af de 404 sarkompatienter, der blev behandlet med eribulin, var 90 patienter (22,3 %) ≥ 65 år. Sikkerhedsprofilen af eribulin hos ældre patienter (≥ 65 år) var

sammenlignelig med profilen hos patienter < 65 år, undtagen for asteni/træthed, hvor tendensen var en øget hyppighed med alderen. Der anbefales ingen dosisjustering for den ældre population.

Patienter med nedsat leverfunktion

Patienter med ALT eller AST > 3 x ULN (øvre normalgrænse) oplevede en højere forekomst af grad 4 neutropeni og febril neutropeni. Selvom data er begrænsede, har patienter med bilirubin > 1,5 x ULN også en højere forekomst af grad 4 neutropeni og febril neutropeni (se også pkt. 4.2 og 5.2).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

I et tilfælde af overdosering fik patienten utilsigtet 7,6 mg eribulin (ca. 4 gange den planlagte dosis) og udviklede derefter en overfølsomhedsreaktion (grad 3) på Dag 3 og neutropeni (grad 3) på Dag 7. Begge bivirkninger gik væk med understøttende behandling.

Der er ingen kendt antidot mod en overdosis af eribulin. I tilfælde af en overdosering skal patienten nøje overvåges. Behandling af en overdosering skal omfatte understøttende medicinsk indgriben for at behandle de kliniske manifestationer, patienten fremviser.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Andre antineoplastiske stoffer, ATC-kode: L01XX41

Eribulinmesilat er en hæmmer af mikrotubuli dynamikken. Det tilhører halichondrinklassen af antineoplastiske stoffer. Det er en strukturelt simplificeret, syntetisk analog til halichondrin B, et naturligt produkt isoleret fra den marine svamp Halichondria okadai.

Eribulin hæmmer vækstfasen af mikrotubuli uden at påvirke forkortelsesfasen og isolerer tubulin til ikke-produktive aggregater. Eribulin udøver sin virkning via en tubulin-baseret, antimitotisk mekanisme, som fører til blokering af G2/M celle-cyklus og afbrydelse af de mitotiske tentråde, hvilket i sidste ende fører til apoptotisk celledød efter langvarig og irreversibel mitotisk blokade.

Klinisk virkning

Brystcancer

HALAVENs virkning ved brystcancer er primært dokumenteret i to randomiserede, komparative fase 3-studier.

De 762 patienter i det pivotale fase 3-studie (EMBRACE, studie 305) havde lokalt recidiverende eller metastaserende brystcancer og havde tidligere gennemgået mindst to og højst fem kemoterapi-kure, herunder en kur med antracyklin og en med taxan (medmindre det var kontraindiceret). Patienterne skulle have sygdomsprogression inden for 6 måneder af deres sidste kemoterapi-kur. HER2-status for patienterne var: 16,1 % positive, 74,2 % negative og 9,7 % ukendte, mens 18,9 % af patienterne var trippelt negative. De blev randomiseret i forholdet 2:1 til at få enten HALAVEN eller bedste behandling efter lægens skøn (treatment of physician's choice, TPC), som bestod af 97 % kemoterapi (26 % vinorelbin, 18 % gemcitabin, 18 % capecitabin, 16 % taxan, 9 % antracyklin, 10 % anden kemoterapi) eller 3 % hormonbehandling.

Studiet opfyldte det primære endepunkt med en samlet overlevelse (overall survival, OS), som var statistisk signifikant bedre i eribulin-gruppen sammenlignet med TPC-gruppen, efter at 55 % af de forventede hændelser var indtrådt.

Dette resultat blev bekræftet i en opdateret overlevelsesanalyse, som blev udført efter 77 % af hændelserne var indtrådt.

Studie 305 -opdateret samlet overlevelse (ITT-population)

 

1,0

 

0,9

LIVE

0,8

0,7

I

 

PATIENTERAF

0,3

 

0,6

 

0,5

 

0,4

ANDEL

0,2

 

 

0,1

 

0,0

HALAVEN TPC

 

Virkningsparameter

HALAVEN

 

TPC

HALAVEN

 

(n=508)

 

(n=254)

 

 

 

 

 

Samlet overlevelse

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal hændelser

 

 

 

 

 

Median (måneder)

13,2

10,5

Behandling efter

 

 

Hazard ratio (95% CI)a

0,805 (0,677; 0,958)

lægens skøn

 

 

 

 

(TPC)

Nominel P-værdi

 

0,014b

 

(log rank)

 

 

 

aCox proportional hazard bStratificeret af geografisk region, HER2/neu-status og tidligere capecitabinbehandling.

 

 

 

TID (måneder)

 

 

 

 

 

ANTAL PATIENTER I RISIKOGRUPPEN

 

 

Ved en uafhængig vurdering var den mediane progressionsfrie overlevelse (PFS) 3,7 måneder for eribulin-armen sammenlignet med 2,2 måneder for TPC-armen (HR 0,865, 95 % CI: 0,714; 1,048, p=0,137). Blandt patienter med evaluerbart respons var den objektive responsrate efter RECIST- kriterierne 12,2 % (95 % CI: 9,4 %; 15,5 %), baseret på en uafhængig vurdering, for eribulin-armen sammenlignet med 4,7 % (95 % CI: 2,3 %; 8,4 %) for TPC-armen.

Den positive virkning på den samlede overlevelse blev set hos både de taxan-refraktære og ikke- refraktære patientgrupper. I den opdaterede overlevelsesanalyse var HR for eribulin versus TPC 0,90 (95 % CI 0,71; 1,14) i eribulins favør for taxan-refraktære patienter og 0,73 (95 % CI 0,56; 0;96) for patienter, der ikke var taxan-refraktære.

Den positive virkning på den samlede overlevelse blev set både hos capecitabin-naive og capecitabin- forbehandlede patientgrupper. Den opdaterede overlevelsesanalyse viste en overlevelsesfordel for eribulin-gruppen sammenlignet med TPC både hos capecitabin-forbehandlede patienter med en HR på 0,787 (95 % CI 0,645; 0,961), og for capecitabin-naive patienter med en tilsvarende HR på 0,865

(95 % CI 0,606; 1,233).

Det andet fase 3-studie af metastatisk brystcancer i tidligere stadie, studie 301 var et open-label, randomiseret studie hos patienter (n=1.102) med lokalt fremskreden eller metastatisk brystcancer for at undersøge virkningen af HALAVEN-monoterapi i forhold til capecitabin-monoterapi med samlet overlevelse og PFS som sammensat primært endepunkt. Patienterne havde tidligere fået op til tre kemoterapi-kure, herunder både en med antracyklin og en med taxan, og maksimalt to for fremskreden sygdom. Henholdsvis 20,0 %, 52,0 % og 27,2 % havde fået 0, 1 eller 2 tidligere kemoterapi-kure for metastatisk brystcancer. HER2-status for patienterne var: 15,3 % positive, 68,5 % negative og 16,2 % ukendte, mens 25,8 % af patienterne var trippelt negative.

Studie 301 – Samlet overlevelse (ITT-population)

SANDSYNLIGHED FOR OVERLEVELSE

1,0

 

0,9

HALAVEN

 

0,8

 

0,7

Capecitabin

 

0,6

 

0,5

 

0,4

 

0,3

 

0,2

 

0,1

 

0,0

 

Virkningsparameter

Samlet overlevelse i ITT-

 

populationen

 

 

 

 

 

HALAVEN

 

Capecitabin

 

(n=554)

 

(n=548)

 

 

 

 

 

 

 

Antal hændelser

 

 

 

Median (måneder)

15,9

14,5

 

 

Hazard ratio (95 % CI)a

0,879 (0,770, 1,003)

P-værdi (log rank)

 

0,056b

aCox proportional hazard bStratificeret af geografisk region, HER2/neu-status

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TID (måneder)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ANTAL PATIENTER I RISIKOGRUPPEN

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HALAVEN

554 530

349 320

173 151

Capecitabin

548 513

308 277

155 135

Progressionsfri overlevelse, bedømt ved en uafhængig vurdering, var sammenlignelig for eribulin og capecitabin med medianer på hhv. 4,1 måneder versus 4,2 måneder (HR 1,08, [95 % CI: 0,932; 1,250]). Objektiv responsrate, bedømt ved en uafhængig vurdering, var også sammenlignelig for eribulin og capecitabin; 11,0 % (95 % CI: 8,5; 13,9) i eribulingruppen og 11,5 % (95 % CI: 8,9; 14,5) i capecitabingruppen.

Den samlede overlevelse hos HER2-negative og HER2-positive patienter i eribulin- og kontrolgrupperne i studie 305 og studie 301 vises nedenfor:

Virkningsparameter

Studie 305 opdateret samlet overlevelse ITT-population

HER2-negative

HER2-positive

 

 

HALAVEN

 

TPC

HALAVEN

 

TPC

 

(n = 373)

 

(n = 192)

(n = 83)

 

(n = 40)

Antal hændelser

 

 

Median måneder

13,4

 

10.5

11,8

 

8,9

 

 

 

 

 

Hazard ratio (95 % CI)

0,849 (0,695; 1,036)

0,594 (0,389; 0,907)

p-værdi (log rank)

0,106

 

 

0,015

 

 

Virkningsparameter

Studie 301 samlet overlevelse ITT-population

HER2-negative

HER2-positive

 

 

HALAVEN

 

Capecitabin

HALAVEN

 

Capecitabin

 

(n = 375)

 

(n = 380)

(n = 86)

 

(n = 83)

Antal hændelser

 

 

Median måneder

15,9

 

13,5

14,3

 

17,1

Hazard ratio (95 % CI)

0,838 (0,715; 0,983)

0,965 (0,688; 1,355)

p-værdi (log rank)

0,030

 

0,837

Bemærk: Samtidig behandling med anti-HER2 blev ikke inkluderet i studie 305 og studie 301.

Liposarkom

Ved liposarkom støttes virkningen af eribulin af det pivotale fase 3-sarkomstudie (studie 309). Patienterne i dette studie (n=452) havde lokalt, recidiverende, inoperabelt og/eller metastatisk bløddelssarkom af en ud af to undertyper – leiomyosarkom eller liposarkom. Patienterne havde fået

mindst to tidligere kemoterapibehandlinger, hvoraf den ene skal have været et antracyklin (medmindre det er kontraindiceret).

Patienterne skal have oplevet progression inden for 6 måneder efter deres sidste kemoterapiregime. De blev randomiseret i forholdet 1:1 til at få enten eribulin 1,23 mg/m2 på dag 1 og 8 i en 21-dages cyklus eller dacarbazin 850 mg/m2, 1000 mg/m2 eller 1200 mg/m2 (dosis bestemt af investigator før randomisering) hver 21. dag.

I studie 309 blev der observeret en statistisk signifikant forbedring i OS hos patienter, der blev randomiseret til eribulinarmen, sammenlignet med kontrolarmen. Dette viste sig som en 2-måneders forbedring af median-OS (13,5 måneder for eribulinbehandlede patienter vs.11,5 måneder for dacarbazinbehandlede patienter). Der var ingen signifikant forskel i progressionsfri overlevelse eller samlet responsrate mellem behandlingsarmene for den samlede population.

Virkningen af eribulinbehandling var begrænset til patienter med liposarkom (45 % dedifferentierede, 37 % myksoide/runde celler og 18 % pleomorfe i studie 309), baseret på undergruppeanalyser af OS og PFS planlagt på forhånd. Der var ingen forskel i virkningen mellem eribulin og decarbazin hos patienter med fremskreden eller metastatisk leiomyosarkom.

 

 

Studie 309

Studie 309

Studie 309

 

 

Liposarkom-undergruppe

Leiomyosarkom-

ITT-population

 

 

 

 

undergruppe

 

 

 

 

HALAVEN

Dacarbazin

HALAVEN

Dacarbazin

HALAVEN

Dacarbazin

 

 

(n=71)

(n=72)

(n=157)

(n=152)

(n=228)

(n=224)

Samlet overlevelse

 

 

 

 

 

 

Antal

 

hændelser

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal måneder

 

15,6

8,4

12,7

13,0

13,5

11,5

(median)

 

 

 

 

 

 

 

 

Hazard ratio

 

0,511 (0,346; 0,753)

0,927 (0,714; 1,203)

0,768 (0,618; 0,954)

(95 % CI)

 

 

 

 

 

 

 

 

Nominel

 

0,0006

0,5730

0,0169

p-værdi

 

 

 

 

 

 

 

 

Progressionsfri overlevelse

 

 

 

 

 

Antal

 

hændelser

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal måneder

 

2,9

1,7

2,2

2,6

2,6

2,6

(median)

 

 

 

 

 

 

 

 

Hazard ratio

 

0,521 (0,346; 0,784)

1,072 (0,835; 1,375)

0,877 (0,710; 1,085)

(95 % CI)

 

 

 

 

 

 

 

 

Nominel

 

0,0015

0,5848

0,2287

p-værdi

 

 

 

 

 

 

 

 

Studie 309 - samlet overlevelse i liposarkom-undergruppen

SANDSYNLIGHED FOR OVERLEVELSE

HALAVEN

Dacarbazin

HALAVEN

Dacarbazin

 

 

 

 

 

 

Tid (måneder)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ANTAL PATIENTER MED RISIKO:

 

 

 

 

 

Studie 309 - progressionsfri overlevelse i liposarkom-undergruppen

SANDSYNLIGHED FOR OVERLEVELSE

HALAVEN

Dacarbazin

HALAVEN

Dacarbazin

 

 

 

Tid (måneder)

 

 

 

 

 

 

ANTAL PATIENTER MED RISIKO:

 

 

 

 

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier med eribulin i alle undergrupper af den pædiatriske population ved indikationen brystcancer (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier med HALAVEN i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population ved behandling af rabdomyosarkom og ikke-rabdomyosarkom bløddelssarkom. Se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse.

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Fordeling

Eribulins farmakokinetik er karakteriseret ved en hurtig fordelingsfase, efterfulgt af en langvarig elimineringsfase, men med gennemsnitlig terminal halveringstid på ca. 40 timer. Eribulin har et stort fordelingsvolumen (gennemsnitsinterval 43 til 114 l/m2).

Eribulin bindes kun svagt til plasmaproteiner. Plasmaproteinbindingen af eribulin (100 - 1000 ng/ml) varierede fra 49 % til 65 % i humant plasma.

Biotransformation

Uomdannet eribulin var det hovedsagelige cirkulerende stof i plasma efter indgivelse af 14C-eribulin til patienter. Metabolitkoncentrationer udgjorde < 0,6 % af det oprindelige stof, hvilket bekræfter, at der ikke er nogen betydende humane metabolitter for eribulin.

Elimination

Eribulin har en lav clearance (gennemsnitsinterval 1,16 til 2,42 l/t/m2). Der blev ikke observeret nogen signifikant akkumulering af eribulin ved ugentlig indgivelse. De farmakokinetiske egenskaber er ikke dosis- eller tidsafhængige i dosisintervallet 0,22 til 3,53 mg/m2.

Eribulin elimineres hovedsageligt via biliær udskillelse. Transportproteinet, som er involveret i denne udskillelse, kendes ikke på nuværende tidspunkt. Prækliniske in vitro-studier indikerer, at eribulin transporteres af Pgp. Det er imidlertid blevet vist, at eribulin ikke er en Pgp-hæmmer in vitro ved klinisk relevante koncentrationer. Desuden har samtidig administration af ketoconazol in vivo ingen virkning på eksponeringen for eribulin (AUC og Cmax). In vitro-studier har også indikeret, at eribulin ikke er substrat for OCT1.

Efter indgivelse af 14C-eribulin til patienter blev ca. 82 % af dosis elimineret i fæces og 9 % i urinen hvilket indikerer, at nyreclearance ikke er en signifikant eliminationsvej for eribulin.

Uomdannet eribulin udgjorde hovedparten af den totale radioaktivitet i fæces og urin.

Nedsat leverfunktion

Et studie evaluerede eribulins farmakokinetik hos patienter med let (Child-Pugh A, n=7) og moderat (Child-Pugh B, n=4) nedsat leverfunktion på grund af levermetastaser. Sammenlignet med patienter med normal leverfunktion (n=6), var eribulins eksponering forhøjet 1,8 gange og tre gange hos patienter med hhv. let og moderat nedsat leverfunktion. Indgivelse af HALAVEN ved en dosis på 0,97 mg/m2 til patienter med let nedsat leverfunktion og 0,62 mg/m2 til patienter med moderat nedsat leverfunktion resulterede i en noget større eksponering end efter en dosis på 1,23 mg/m2 til patienter med normal leverfunktion. HALAVEN blev ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C). Der foreligger ingen studier af patienter med nedsat leverfunktion på grund af cirrose. Se pkt. 4.2 for doseringsvejledning.

Nedsat nyrefunktion

Der blev observeret en øget eksponering for eribulin hos nogle patienter med moderat eller svært nedsat nyrefunktion, med højt inter-individuel variabilitet. Eribulins farmakokinetik blev evalueret i et fase I-studie hos patienter med normal nyrefunktion (kreatininclearance: ≥ 80 ml/min, n=6), moderat

(30-50 ml/min; n=7) eller svært (15-< 30 ml/min; n=6) nedsat nyrefunktion. Kreatininclearance blev estimeret ved hjælp af Cockcroft-Gault-formlen. Der blev observeret et 1,5 gange (90 % CI: 0,9-2,5) øget dosisnormaliseret AUC(0-inf) hos patienter med moderat og svært nedsat nyrefunktion. Se pkt. 4.2 for behandlingsvejledning.

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

Eribulin var ikke mutagent in vitro i den bakterielle reverse mutationsassay (Ames-test). Eribulin var positiv i en mutagenese-assay af muselymfom, og det var klastogent i en in vivo micronukleus-assay hos rotter.

Der er ikke udført karcinogenicitetsstudier med eribulin.

Der er ikke blevet udført et fertilitetsstudie med eribulin, men baseret på prækliniske fund i studier, hvor tesikulær toksicitet blev observeret hos både rotter (hypocellularitet af seminiferus epitel med hypospermi/aspermi) og hunde, mandlig fertilitet med gentagne doser kan mandlig fertilitet kompromitteres under behandling med eribulin. Et embryoføtal udviklingsstudie hos rotter bekræftede udviklingstoksicitet og teratogent potentiale af eribulin. Drægtige rotter blev behandlet med eribulinmesilat svarende til 0,009, 0,027, 0,088 og 0,133 mg eribulin/kg på gestationsdagene 8, 10 og 12. Et dosisrelateret forøget antal resorptioner og en dosisrelateret nedsat fostervægt blev observeret ved doser ≥ 0,088 mg/kg, og en øget forekomst af misdannelser (manglende underkæbe, tunge, mave og milt) blev registreret ved 0,133 mg/kg.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Ethanol, vandfrit

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre (til pH-justering)

Natriumhydroxid (til pH-justering)

6.2Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier over eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3Opbevaringstid

Uåbnede hætteglas

4 år.

Opbevaringstid efter anbrud

Fra et mikrobiologisk synspunkt skal produktet straks anvendes, medmindre anbrudsmetoden udelukker en risiko for mikrobiel forurening. Hvis det ikke straks anvendes er opbevaringstiderne og forholdene under anvendelse brugerens ansvar.

Hvis det ikke straks anvendes, må HALAVEN ufortyndet opløsning i en injektionssprøjte normalt ikke opbevares i mere end 4 timer ved en temperatur på 25 °C og i det omgivende lys eller i 24 timer ved temperaturer på 2 °C - 8 °C.

Fortyndede opløsninger af HALAVEN (eribulin 0,018 mg/ml til 0,18 mg/ml i natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %)) injektionsvæske, opløsning, må ikke opbevares i over 24 timer ved temperaturer på 2 °C -

8 °C, medmindre fortyndingen blev udført under kontrollerede og validerede aseptiske betingelser.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Opbevaringsforhold efter anbrud og fortynding af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

5 ml type I hætteglas med teflonbelagt butylgummiprop og flip-off aluminium forsegling, indeholdende 2 ml opløsning.

5 ml type I hætteglas med teflonbelagt butylgummiprop og flip-off aluminium forsegling, indeholdende 3 ml opløsning.

Pakningsstørrelserne er kartoner med 1 eller 6 hætteglas.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6Regler for bortskaffelse og anden håndtering

HALAVEN er et cytotoksisk lægemiddel mod cancer og som for andre toksiske stoffer, skal der udvises forsigtighed ved håndtering. Der anbefales brug af handsker, beskyttelsesbriller og beskyttelsestøj. Hvis huden kommer i kontakt med opløsningen, skal den straks vaskes grundigt med sæbe og vand. Hvis der er kontakt med slimhinder, skal slimhinderne skylles grundigt med vand. HALAVEN skal kun forberedes og indgives af personale med hensigtsmæssig træning i håndtering af cytotoksiske midler. Gravide medarbejdere bør ikke håndtere HALAVEN.

HALAVEN kan fortyndes med aseptiske teknikker op til 100 ml med natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning. Efter administration anbefales det, at den intravenøse slange skylles med natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning, for at sikre administration af hele dosen. Det må ikke blandes med andre lægemidler, og det må ikke fortyndes i glucose 5 % infusionsvæske, opløsning.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Eisai Europe Ltd

European Knowledge Centre

Mosquito Way

Hatfield

Hertfordshire

AL10 9SN

Storbritannien

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/11/678/001-004

9.DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 17. marts 2011

Dato for seneste fornyelse: 19. november 2015

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om HALAVEN findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet