Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Incruse (umeclidinium bromide) – Produktresumé - R03BB07

Updated on site: 08-Oct-2017

Medicinens navnIncruse
ATC-kodeR03BB07
Indholdsstofumeclidinium bromide
ProducentGlaxo Group Ltd

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i punkt 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Incruse 55 mikrogram inhalationspulver, afdelt

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver enkelt inhalation leverer en afgivet dosis (den dosis, der forlader inhalatorens mundstykke) på

55 mikrogram umeclidinium (umeclidinium) (svarende til 65 mikrogram umeclidiniumbromid (umeclidinii bromidum)). Dette svarer til en afdelt dosis på 62,5 mikrogram umeclidinium (umeclidinium) svarende til 74,2 mikrogram umeclidiniumbromid (umeclidinii bromidum).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver afgivet dosis indeholder ca. 12,5 mg lactose (som monohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Inhalationspulver, afdelt (inhalationspulver).

Hvidt pulver i en grå inhalator (Ellipta) med en lysegrøn beskyttelseshætte over mundstykket og en dosistæller.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Incruse er indiceret som bronkodilaterende vedligeholdelsesbehandling til symptomlindring hos voksne patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

4.2Dosering og administration

Dosering

Voksne

Den anbefalede dosis er én inhalation af umeclidiniumbromid én gang daglig.

Incruse skal administreres én gang daglig på samme tidspunkt hver dag for at opretholde bronkodilatation. Den maksimale dosis er én inhalation af umeclidiniumbromid én gang daglig.

Særlige populationer

Ældre patienter

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter over 65 år (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let eller moderat nedsat leverfunktion. Anvendelse af Incruse er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat leverfunktion og skal derfor anvendes med forsigtighed til disse patienter (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Der er ikke relevant at anvende Incruse i den pædiatriske population (i alderen under 18 år) til indikationen KOL.

Administration

Incruse er kun beregnet til inhalation.

Brugervejledning:

Nedenstående brugervejledning for inhalator med 30 doser (30 dages forbrug) gælder også for inhalator med 7 doser (7 dages forbrug).

Ellipta inhalatoren indeholder afdelte doser og er klar til brug.

Inhalatoren er pakket i en bakke, der indeholder en pose med tørremiddel for at beskytte mod fugt. Posen med tørremiddel skal kasseres, og må ikke åbnes, spises eller inhaleres.

Patienten skal rådes til først at åbne bakken, når han eller hun er klar til at inhalere en dosis.

Inhalatoren vil være i 'lukket' position, når den tages ud af den forseglede bakke. På inhalatorens etiket er et felt, hvor datoen for ”Kasseres senest” skal angives. Datoen ”Kasseres senest” er 6 uger efter den dag, hvor bakken åbnes. Efter denne dato må inhalatoren ikke længere anvendes. Bakken kan kasseres efter åbning.

Hvis inhalatorens beskyttelseshætte åbnes og lukkes, uden at medicinen inhaleres, så vil dosis gå tabt. En dosis, der er gået tabt, vil blive tilbageholdt i inhalatoren, men den vil ikke længere være tilgængelig til inhalation.

Det er ikke muligt ved et tilfælde at komme til at tage for meget medicin eller tage en dobbelt dosis i én inhalation.

a) Klargøring af en dosis

Åbn beskyttelseshætten, når du er klar til at tage en dosis. Inhalatoren må ikke omrystes.

Træk beskyttelseshætten ned, indtil der høres et "klik". Medicinen er nu klar til at blive inhaleret.

Dosistælleren har nu talt 1 ned. Hvis dosistælleren ikke tæller ned, når "klikket" høres, vil inhalatoren ikke afgive en dosis. Returnér den til apoteket og bed om hjælp.

b) Sådan inhaleres medicinen

Hold inhalatoren væk fra munden, og foretag den dybeste udånding, du finder behagelig. Ånd ikke ud i inhalatoren.

Mundstykket skal anbringes mellem læberne, og læberne skal herefter lukkes godt omkring mundstykket. Spær ikke for luftkanalerne med fingrene under inhalationen.

Inhalér med én lang, stabil, dyb indånding. Hold vejret så længe som muligt (i mindst 3-4 sekunder).

Fjern inhalatoren fra munden.

Pust stille og roligt ud.

Det er ikke sikkert, at medicinen kan smages eller mærkes, selvom inhalatoren anvendes korrekt. Inhalatorens mundstykke kan rengøres med en tør serviet, før beskyttelseshætten lukkes.

c) Luk inhalatoren

Skub beskyttelseshætten så langt tilbage som muligt, så den dækker for mundstykket.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Astma

Umeclidiniumbromid bør ikke anvendes til patienter med astma, da det ikke er undersøgt hos denne patientpopulation.

Paradoks bronkospasme

Som med andre inhalationsbehandlinger kan administration af umeclidiniumbromid forårsage paradoks bronkospasme, der kan være livstruende. Hvis der opstår paradoks bronkospasme, skal behandlingen med umeclidiniumbromid omgående seponeres, og anden behandling iværksættes, hvis det er nødvendigt.

Forværring af sygdom

Umeclidiniumbromid er beregnet til vedligeholdelsesbehandling af KOL. Det bør ikke anvendes til lindring af akutte symptomer, dvs. som anfaldsmedicin til behandling af akutte episoder med bronkospasme. Akutte symptomer bør behandles med en inhaleret korttidsvirkende bronkodilatator. Øget brug af korttidsvirkende bronkodilatatorer til symptomlindring indikerer dårligere sygdomskontrol. Forværres KOL under behandlingen med umeclidiniumbromid, skal der foretages en revurdering af patienten og af KOL behandlingsregimet.

Kardiovaskulær virkning

Der kan ses kardiovaskulære virkninger, såsom hjertearytmier, f.eks. atrieflimren og takykardi, efter administration af muskarinreceptorantagonister, herunder umeclidiniumbromid. Patienter med klinisk signifikant ukontrolleret kardiovaskulær sygdom blev udelukket fra de kliniske studier. Umeclidiniumbromid bør derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med svær kardiovaskulær sygdom, særligt hjertearytmier.

Antimuskarin aktivitet

Umeclidiniumbromid bør i overensstemmelse med dets antimuskarine aktivitet anvendes med forsigtighed hos patienter med urinretention eller med snævervinklet glaukom.

Hjælpestoffer

Dette lægemiddel indeholder lactose og bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form for arvelig lactasemangel (Lapp Lactase Deficiency) eller glucose-/galactosemalabsorption.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Klinisk signifikante interaktioner, medieret af umeclidiniumbromid ved kliniske doser, anses ikke for at være sandsynlige, på grund af de lave plasmakoncentrationer, der opnås efter dosering via inhalation.

Andre antimuskarinika

Samtidig administration af umeclidiniumbromid med andre langtidsvirkende muskarinantagonister eller lægemidler, der indeholder dette aktive stof, er ikke undersøgt og anbefales ikke, da det kan forstærke kendte bivirkninger ved inhalerede muskarinantagonister.

Metaboliske og transporterrelaterede interaktioner

Umeclidiniumbromid er et substrat for cytochrom P450 2D6 (CYP2D6). Farmakokinetikken af umeclidiniumbromid ved steady state blev bestemt hos raske personer, der manglede CYP2D6 (personer med nedsat metabolisme). Der blev ikke observeret nogen effekt på AUC eller Cmax af umeclidinium ved en dosis, der var 4 gange højere end den terapeutiske dosis. AUC for umeclidiniumbromid blev øget ca. 1,3 gange ved en 8 gange højere dosis, uden at der blev set nogen effekt på Cmax for umeclidiniumbromid. Der forventes ingen klinisk relevant interaktion på baggrund af størrelsesordenen af disse ændringer, når umeclidinium administreres samtidigt med CYP2D6-hæmmere eller ved administration til patienter, som genetisk mangler CYP2D6-aktivitet (patienter med nedsat metabolisme).

Umeclidiniumbromid er et substrat for transportproteinet P-glykoprotein (P-gp). Effekten af den moderate P-gp-hæmmer verapamil (240 mg én gang daglig) på farmakokinetikken af umeclidiniumbromid ved steady state blev bestemt hos raske personer. Der blev ikke observeret nogen effekt af verapamil på Cmax for umeclidiniumbromid. AUC for umeclidiniumbromid blev øget ca. 1,4 gange. Der forventes ingen klinisk relevant interaktion på baggrund af størrelsesordenen af disse ændringer, når umeclidiniumbromid administreres samtidigt med P-gp-hæmmere.

Andre lægemidler mod KOL

Selvom der ikke er udført formelle interaktionsstudier in vivo, er inhaleret umeclidiniumbromid blevet anvendt samtidigt med andre lægemidler mod KOL, herunder korttidsvirkende og langtidsvirkende sympatomimetiske bronkodilatatorer og inhalationssteroider, uden klinisk evidens for interaktion.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af umeclidiniumbromid til gravide kvinder. Dyrestudier indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger, hvad angår reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Umeclidiniumbromid bør kun anvendes under graviditet, hvis den forventede fordel for moderen opvejer den potentielle risiko for fostret.

Amning

Det vides ikke, om umeclidiniumbromid udskilles i human mælk. En risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes.

Det skal besluttes, om amning skal ophøre, eller behandling med Incruse skal seponeres, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Der foreligger ingen data om virkningen af umeclidiniumbromid på fertilitet hos mennesker. Dyrestudier viste ingen effekt af umeclidiniumbromid på fertiliteten.

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Umeclidiniumbromid påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8Bivirkninger

Sammendrag af sikkerhedsprofilen

De hyppigst rapporterede bivirkninger ved Incruse var nasopharyngitis og infektion i de øvre luftveje.

Tabel over bivirkninger

Sikkerhedsprofilen for umeclidiniumbromid er baseret på data fra 1.663 patienter med KOL, der fik doser på 55 mikrogram eller højere i op til ét år. Dette omfatter 576 patienter, der fik den anbefalede dosis på

55 mikrogram én gang daglig.

Hyppigheden af bivirkningerne anført i nedenstående tabel omfatter incidensrater observeret i fire effektstudier og et længerevarende sikkerhedsstudie (som omfattede 1.412 patienter, der fik umeclidiniumbromid).

Bivirkningernes hyppighed er defineret efter følgende konvention: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Bivirkning

Hyppighed

 

 

 

Infektioner og parasitære

Nasopharyngitis

Almindelig

sygdomme

Infektion i øvre luftveje

Almindelig

 

Urinvejsinfektion

Almindelig

 

Sinuitis

Almindelig

 

Pharyngitis

Ikke almindelig

Immunsystemet

Overfølsomhedsreaktioner, herunder:

 

 

udslæt, urticaria og pruritus

Ikke almindelig

Nervesystemet

Hovedpine

Almindelig

 

Dysgeusi

Ikke almindelig

Øjne

Glaukom

Ikke kendt

 

Sløret syn

Ikke kendt

 

Øget intraokulært tryk

Ikke kendt

Hjerte

Atrieflimren

Ikke almindelig

 

Idioventrikulær rytme

Ikke almindelig

 

Supraventrikulær takykardi

Ikke almindelig

 

Supraventrikulære ekstrasystoler

Ikke almindelig

 

Takykardi

Almindelig

Luftveje, thorax og

Hoste

Almindelig

mediastinum

 

 

Mave-tarmkanal

Forstoppelse

Ikke almindelig

 

Mundtørhed

Ikke almindelig

Hud og subkutane væv

Udslæt

Ikke almindelig

Nyrer og urinveje

Urinretention

Ikke kendt

 

Dysuri

Ikke kendt

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

En overdosis af umeclidiniumbromid vil sandsynligvis medføre tegn og symptomer, der stemmer overens med de kendte bivirkninger ved inhalerede muskarinantagonister (f.eks. mundtørhed, visuelle akkommodationsforstyrrelser og takykardi).

I tilfælde af overdosering skal patienten have understøttende behandling og monitoreres efter behov.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Andre midler mod obstruktiv lungesygdom, inhalation, anticholinergica, ATC-kode: R03BB07.

Virkningsmekanisme

Umeclidiniumbromid er en langtidsvirkende muskarinreceptorantagonist (også kaldet et antikolinergikum). Det er et quinuclidinderivat, som er en muskarinreceptorantagonist med aktivitet på tværs af flere undertyper af kolinerge muskarinreceptorer. Umeclidiniumbromid udøver sin bronkodilaterende aktivitet ved kompetitivt at hæmme binding af acetylcholin til kolinerge muskarinreceptorer på luftvejenes glatte muskulatur. Umeclidiniumbromid udviser langsom reversibilitet ved undertypen af humane muskarinreceptorer, M3, in vitro og har en langvarig virkning in vivo, når det administreres direkte til lungerne i prækliniske modeller.

Farmakodynamisk virkning

I et fase III-studie af 6 måneders varighed (DB2113373) viste Incruse klinisk relevant forbedring af lungefunktionen i forhold til placebo (målt ved forceret eksspiratorisk volumen i første sekund [FEV1]) over 24 timer efter administration én gang daglig, som var tydelig 30 minutter efter administration af den første dosis, med en forbedring på 102 ml (p < 0,001 ) sammenlignet med placebo. De gennemsnitlige forbedringer i FEV1 inden for de første 6 timer efter dosering, i forhold til placebo, var 130 ml (p < 0,001 ) ved uge 24. Der var ingen tegn på takyfylaksi for effekten af Incruse over tid.

Kardiel elektrofysiologi

Effekten af umeclidinium 500 mikrogram (afdelt) på QT-intervallet blev vurderet i et placebo- og moxifloxacin-kontrolleret QT-studie hos 103 raske personer. Efter gentagne doser af umeclidinium

500 mikrogram én gang daglig i 10 dage, blev der ikke observeret nogen klinisk relevant effekt med hensyn til forlængelse af QT-intervallet (korrigeret ved Fridericias metode) eller effekt på hjertefrekvensen.

Klinisk virkning

Den kliniske virkning af Incruse administreret én gang daglig blev vurderet i to pivotale kliniske fase III- studier, hvor 904 voksne patienter med en klinisk diagnose på KOL fik umeclidiniumbromid eller placebo; et studie var af 12 ugers varighed (AC4115408) og et studie af 24 ugers varighed (DB2113373).

Pivotale studier af virkningen:

Effekt på lungefunktion

Både i det pivotale studie af 12 ugers varighed og det pivotale studie af 24 ugers varighed viste Incruse statistisk signifikante og klinisk relevante forbedringer af lungefunktionen (defineret som ændring i forhold til baseline i trough-FEV1 ved henholdsvis uge 12 og uge 24, hvilket var det primære effektendepunkt i begge studier) sammenlignet med placebo (se tabel 1). I begge studier var de bronkodilaterende effekter af Incruse sammenlignet med placebo evidente efter den første dag med behandling og blev opretholdt over behandlingsperioderne på 12 uger og 24 uger.

Der var ingen aftagende bronkodilatorisk effekt over tid.

En statistisk testprocedure med trinvis reduktion blev benyttet i dette studie, og denne sammenligning lå under en sammenligning, hvor der ikke blev opnået statistisk signifikans. Derfor kan der ud fra denne sammenligning ikke udledes statistisk signifikans.

Tabel 1: Trough-FEV1 (ml) ved uge 12 og uge 24 (primært endepunkt)

Behandling med

Studie af 12 ugers varighed

Studie af 24 ugers varighed

Incruse

Behandlingsforskel1

Behandlingsforskel1

55 mikrogram

95 % konfidensinterval

95 % konfidensinterval

 

p-værdi

p-værdi

Versus placebo

 

(52, 202)

(76, 155)

 

< 0,001

< 0,001

1Middelværdi udregnet med mindste kvadraters metode (95 % konfidensinterval).

Incruse viste en statistisk signifikant større forbedring i forhold til baseline i vægtet middelværdi for FEV1 over 0-6 timer efter dosering ved uge 12 sammenlignet med placebo (166 ml, p < 0,001) i det pivotale studie af 12 ugers varighed. Incruse viste en større forbedring i forhold til baseline i vægtet middelværdi for FEV1 over 0-6 timer efter dosering ved uge 24 sammenlignet med placebo (150 ml, p<0,001 ) i det pivotale studie af 24 ugers varighed.

Symptomudfald

Åndenød:

I studiet af 12 ugers varighed blev der ikke påvist en statistisk signifikant forbedring sammenlignet med placebo i TDI fokal score ved uge 12 for Incruse (1,0 enheder, p = 0,05). Der blev påvist en statistisk signifikant forbedring sammenlignet med placebo i TDI fokal score ved uge 24 for Incruse (1,0 enheder, p < 0,001) i studiet af 24 ugers varighed.

Andelen af patienter, der som minimum responderede med mindste klinisk relevante ændring (MCID) på 1 enhed i TDI fokal score ved uge 12, var større for Incruse (38 %) sammenlignet med placebo (15 %) i

studiet af 12 ugers varighed. Ligeledes opnåede en større andel af patienterne 1 enhed i TDI fokal score for Incruse (53 %) sammenlignet med placebo (41 %) ved uge 24 i studiet af 24 ugers varighed.

Helbredsrelateret livskvalitet:

Incruse viste desuden en forbedring af den helbredsrelaterede livskvalitet målt ved St. George’s Respiratory Questionnaire (SGRQ), indikeret ved en reduktion i den samlede SGRQ-score ved uge 12 sammenlignet med placebo (-7,90 enheder, p < 0,001) i studiet af 12 ugers varighed. I studiet af 24 ugers varighed viste Incruse en større forbedring sammenlignet med placebo i ændring i forhold til baseline af den samlede SRGQ-score ved uge 24 (-4,69 enheder, p < 0,001 ).

Andelen af patienter, der som minimum responderede med MCID i SGRQ-scoren (defineret som et fald på 4 enheder i forhold til baseline) ved uge 12, var større for Incruse 55 mikrogram (44 %) sammenlignet med placebo (26 %) i studiet af 12 ugers varighed. Ligeledes opnåede en større andel af patienterne som minimum MCID for Incruse ved uge 24 (44 %) sammenlignet med placebo (34 %) i studiet af 24 ugers varighed.

KOL-eksacerbationer

I studiet af 24 ugers varighed reducerede Incruse risikoen for KOL-eksacerbation sammenlignet med placebo (analyse af tiden til første eksacerbation; hazard ratio 0,6, p = 0,035*). Sandsynligheden for at få en eksacerbation hos patienter, der fik Incruse ved uge 24, var 8,9 % sammenlignet med 13,7 % for placebo. Disse studier var ikke specifikt designet til at evaluere effekten af behandling på KOL-eksacerbationer og patienter blev trukket ud af studiet, hvis en eksacerbation opstod.

En statistisk testprocedure med trinvis reduktion blev benyttet i dette studie, og denne sammenligning lå under en sammenligning, hvor der ikke blev opnået statistisk signifikans. Derfor kan der ud fra denne sammenligning ikke udledes statistisk signifikans.

Brug af anfaldsmedicin

I studiet af 12 ugers varighed reducerede Incruse forbruget af anfaldsmedicin (salbutamol) sammenlignet med placebo (gennemsnitligt en reduktion på 0,7 pust pr. dag over uge 1-12, p = 0,025), og der blev set en højere procentdel af dage uden behov for anfaldsmedicin (gennemsnitligt 46,3 %) sammenlignet med placebo (gennemsnitligt 35,2 % – der blev ikke foretaget nogen formel statistisk analyse på dette endepunkt). I de 24 ugers forsøgsbehandling med Incruse var den gennemsnitlige (SD) ændring i forhold til baseline i antal pust af anfaldsmedicin (salbutamol) over behandlingsperioden på 24 uger -1,4 (0,20) for placebo

og -1,7 (0,16) for Incruse (forskel = -0,3, 95 % CI: -0,8, 0,2, p = 0,276). Patienter, der fik Incruse, havde en højere procentdel af dage uden behov for anfaldsmedicin (gennemsnitligt 31,1 %) sammenlignet med placebo (gennemsnitligt 21,7 %). Der blev ikke foretaget nogen formel statistisk testning på dette endepunkt.

Understøttende studier af virkningen

I to 12-ugers placebokontrollerede studier (200109 og 200110) viste tillæg af Incruse til fluticasonfuroat/vilanterol (FF/VI) (92/22 mikrogram) én gang daglig til voksne patienter med en klinisk diagnose af KOL en statistisk signifikant og klinisk relevant forbedring af det primære endepunkt trough- FEV1 ved dag 85, sammenlignet med placebo plus FF/VI (124 ml (95 % CI: 93; 154, p < 0,001) og 122 ml (95 % CI: 91; 152, p < 0,001)).

Forbedring af lungefunktionen blev understøttet af et reduceret forbrug af salbutamol i ugerne 1-12 (-0,4 pust pr. dag (95 % CI: -0,7; -0,2, p < 0,001) og -0,3 pust pr. dag (95 % CI: -0,5; -0,1, p = 0,003)), sammenlignet med placebo plus FF/VI. Forberingerne i SGRQ ved uge 12 var dog ikke statistisk signifikante (200109) eller klinisk relevante (200109 og 200110). Grundet det korte studieforløb og det begrænsede antal eksacerbationer var det ikke muligt at konkludere, om Incruse havde en additiv effekt på hyppigheden af KOL-eksacerbationer.

Tillæg af Incruse til FF/VI i disse studier resulterede ikke i identifikation af nye bivirkninger.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier med Incruse i alle undergrupper af den pædiatriske population ved indikationen KOL (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter administration af umeclidiniumbromid som inhalation hos raske personer indtraf Cmax efter 5 til 15 minutter. Den absolutte biotilgængelighed af inhaleret umeclidiniumbromid var i gennemsnit 13 % af

dosis, med et ubetydeligt bidrag fra oral absorption. Efter gentagen dosering af umeclidiniumbromid som inhalation blev steady state nået inden for 7 til 10 dage med en akkumulation på 1,5 til 1,8 gange.

Fordeling

Efter intravenøs administration til raske personer var det gennemsnitlige distributionsvolumen 86 liter. In vitro var human plasmaproteinbinding i gennemsnit 89 %.

Biotransformation

In vitro-studier viste, at umeclidiniumbromid primært metaboliseres via cytochrom P450 2D6 (CYP2D6) og er et substrat for transportproteinet P-glykoprotein (P-gp). Umeclidiniumbromid metaboliseres primært via oxidation (hydroxylering, O-dealkylering) efterfulgt af konjugering (glucuronidering osv.), hvilket resulterer i en række metabolitter med enten nedsat farmakologisk aktivitet, eller metabolitter hvor den farmakologiske aktivitet ikke er klarlagt. Den systemiske eksponering over for metabolitterne er lav.

Elimination

Efter intravenøs administration var plasmaclearance 151 liter/time. Efter intravenøs administration var ca. 58 % af den administrerede radioaktivt mærkede dosis (eller 73 % af genfunden radioaktivitet) udskilt i fæces 192 timer efter dosering. 22 % af den administrerede radioaktivt mærkede dosis var elimineret via urinen efter 168 timer (27 % af genfunden radioaktivitet). Udskillelsen af det lægemiddelrelaterede materiale i fæces efter intravenøs dosering indikerede udskillelse i galden. Efter oral administration til raske mænd blev den samlede radioaktivitet primært udskilt i fæces (92 % af den administrerede radioaktivt mærkede dosis eller 99 % af genfunden radioaktivitet) 168 timer efter dosering. Mindre end 1 % af den oralt administrerede dosis (1 % af genfunden radioaktivitet) blev udskilt i urinen, hvilket tyder på ubetydelig absorption efter oral administration. Halveringstiden for elimination af umeclidiniumbromid i plasma efter dosering via inhalation i 10 dage var i gennemsnit 19 timer hos raske personer, med 3-4 % aktivt stof udskilt uomdannet i urinen ved steady state.

Karakteristika hos specifikke grupper af raske personer eller patienter

Ældre

En populationsfarmakokinetisk analyse viste, at farmakokinetikken af umeclidiniumbromid hos KOL- patienter på 65 år og derover svarer til farmakokinetikken hos KOL-patienter under 65 år.

Nedsat nyrefunktion

Patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min.) viste ingen tegn på øget systemisk eksponering over for umeclidiniumbromid (Cmax og AUC), og der var ingen tegn på ændret proteinbinding mellem patienter med svært nedsat nyrefunktion og raske personer.

Nedsat leverfunktion

Patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh-klasse B) viste ingen tegn på øget systemisk eksponering over for umeclidiniumbromid (Cmax og AUC), og der var ingen tegn på ændret proteinbinding mellem patienter med moderat nedsat leverfunktion og raske personer. Umeclidiniumbromid er ikke vurderet hos patienter med svært nedsat leverfunktion.

Andre særlige populationer

En populationsfarmakokinetisk analyse viste, at dosisjustering ikke er nødvendig for umeclidiniumbromid baseret på effekten af alder, race, køn, forbrug af inhalationssteroider eller vægt. Et studie med personer, der er dårlige til at metabolisere på grund af manglende CYP2D6-aktivitet, viste, at der ikke var en klinisk signifikant effekt af genetisk CYP2D6-polymorfisme på den systemiske eksponering over for umeclidiniumbromid.

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og karcinogent potentiale. I ikke- kliniske studier med umeclidiniumbromid var resultaterne i overensstemmelse med dem, der typisk forbindes med den primære farmakologi af muskarinreceptorantagonister, og/eller lokal irritation.

Reproduktionstoksicitet

Umeclidiniumbromid var ikke teratogent i rotter eller kaniner. I et studie af præ- og postnatal udvikling resulterede subkutan administration af umeclidiniumbromid til rotter i lavere vægtstigning og nedsat fødeindtagelse hos moderen, og i let nedsatte kropsvægte hos afkommet inden fravænning ved en dosis på 180 mikrogram/kg/dag (ca. 80 gange human klinisk eksponering over for umeclidinium 55 mikrogram, baseret på AUC).

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat

6.2Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3Opbevaringstid

2 år

Holdbarhed efter anbrud af bakken: 6 uger.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C. Hvis inhalatoren opbevares på køl, skal den ligge ved stuetemperatur i mindst én time før brug.

Inhalatoren skal opbevares i den forseglede bakke for at beskytte mod fugt og tages først ud umiddelbart inden den skal anvendes første gang.

Skal anvendes inden for 6 uger efter anbrud af bakken.

Datoen for, hvornår inhalatoren skal kasseres, skal angives på etiketten i det dertil beregnede felt. Datoen skal noteres, så snart inhalatoren er taget ud af bakken.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

Ellipta inhalatoren er grå med en lysegrøn beskyttelseshætte over mundstykket og en dosistæller. Den er pakket i en bakke af laminatfolie, der indeholder en pose med tørremiddel. Bakken er forseglet med et afriveligt folielåg.

Inhalatoren indeholder én lamineret aluminiumsfolieblister med enten 7 eller 30 doser.

Inhalatoren består af flere komponenter i polypropylen, højdensitetspolyethylen, polyoxymethylen, polybutylenterephthalat, acrylnitril-butadien-styren, polycarbonat og rustfrit stål.

Pakningsstørrelser med inhalator med 7 eller 30 doser.

Multipakning med 3 inhalatorer med hver 30 doser.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Brugervejledning kan findes under pkt. 4.2.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Glaxo Group Limited

980 Great West Road

Brentford

Middlesex

TW8 9GS

Storbritannien

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/14/922/001

EU/1/14/922/002

EU/1/14/922/003

9.DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 28. april 2014

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet