Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Jakavi (ruxolitinib (as phosphate)) – Produktresumé - L01XE18

Updated on site: 08-Oct-2017

Medicinens navnJakavi
ATC-kodeL01XE18
Indholdsstofruxolitinib (as phosphate)
ProducentNovartis Europharm Ltd

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Jakavi 5 mg tabletter

Jakavi 10 mg tabletter

Jakavi 15 mg tabletter

Jakavi 20 mg tabletter

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Jakavi 5 mg tabletter

Hver tablet indeholder 5 mg ruxolitinib (som fosfat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder 71,45 mg lactosemonohydrat.

Jakavi 10 mg tabletter

Hver tablet indeholder 10 mg ruxolitinib (som fosfat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder 142,90 mg lactosemonohydrat.

Jakavi 15 mg tabletter

Hver tablet indeholder 15 mg ruxolitinib (som fosfat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder 214,35 mg lactosemonohydrat.

Jakavi 20 mg tabletter

Hver tablet indeholder 20 mg ruxolitinib (som fosfat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder 285,80 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Tablet.

Jakavi 5 mg tabletter

Runde, kurvede, hvide eller næsten hvide tabletter med ca. 7,5 mm i diameter præget med ”NVR” på den ene side og ”L5” på den anden side.

Jakavi 10 mg tabletter

Runde, kurvede, hvide eller næsten hvide tabletter med ca. 9,3 mm i diameter præget med ”NVR” på den ene side og ”L10” på den anden side.

Jakavi 15 mg tabletter

Ovale, kurvede, hvide eller næsten hvide tabletter, på ca. 15,0 x 7,0 mm præget med ”NVR” på den ene side og ”L15” præget på den anden side.

Jakavi 20 mg tabletter

Aflange, kurvede, hvide eller næsten hvide tabletter, på ca. 16,5 x 7,4 mm præget med ”NVR” på den ene side og ”L20” på den anden side.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Myelofibrose (MF)

Jakavi er indiceret til behandling af sygdomsrelateret splenomegali eller symptomer hos voksne patienter med primær myelofibrose (også kaldet kronisk idiopatisk myelofibrose), myelofibrose efter polycythæmia vera eller myelofibrose efter essentiel trombocytose.

Polycythæmia vera (PV)

Jakavi er indiceret til behandling af voksne patienter med polycythæmia vera, som er resistente over for eller ikke tåler hydroxycarbamid.

4.2Dosering og administration

Behandling med Jakavi må kun påbegyndes af en læge med erfaring i administration af cancerhæmmende lægemidler.

Før behandling med Jakavi påbegyndes, skal der foretages en komplet blodtælling inklusive en differentialtælling.

Komplet blodtælling inklusive en differentialtælling skal udføres hver 2.- 4. uge, indtil Jakavi-doserne er stabiliseret og derefter som klinisk indiceret (se pkt. 4.4).

Dosering

Startdosis

Den anbefalede dosis af ruxolitinib til MF er 15 mg to gange dagligt til patienter med et trombocyttal mellem 100.000/mm3 og 200.000/mm3 og 20 mg to gange dagligt til patienter med trombocyttal >200.000/mm3. Den anbefalede dosis af ruxolitinib til PV er 10 mg oralt to gange dagligt.

Der er begrænset data til at anbefale en startdosis til patienter med trombocyttal mellem 50.000/mm3 og <100.000/mm3. Den maksimale anbefalede startdosis til disse patienter er 5 mg to gange dagligt, og der bør udvises forsigtighed med hensyn til titrering.

Dosisjusteringer

Doserne kan titreres under hensyntagen til sikkerhed og effekt. Behandlingen skal ophøre ved trombocyttal under 50.000/mm3 eller absolutte neutrofiltal under 500/mm3. Ved PV skal behandlingen også afbrydes, hvis hæmoglobin er under 8 g/dl. Når blodtallene igen er over disse niveauer, kan doseringen genoptages med 5 mg to gange dagligt og gradvist øges på grundlag af omhyggelig monitorering af komplet blodtælling inklusive differentialtælling.

Dosisreduktion skal overvejes, hvis trombocyttallet falder til under 100.000/mm3, med det formål at undgå doseringsafbrydelse på grund af trombocytopeni. Ved PV skal dosisreduktion også overvejes, hvis hæmaglobin falder til under 12 g/dl, og dosisreduktion anbefales, hvis det falder til under 10 g/dl.

Hvis effekten anses for utilstrækkelig, og blodtallene er passende, kan dosis øges med maksimalt 5 mg to gange dagligt op til en maksimaldosis på 25 mg to gange dagligt.

Startdosis bør ikke øges inden for de første fire uger af behandlingen og derefter ikke hyppigere end med intervaller på 2 uger.

Den maksimale dosis ruxolitinib er 25 mg to gange dagligt.

Dosisjustering ved samtidig brug af potente CYP3A4-hæmmere eller fluconazol

Når ruxolitinib administreres sammen med stærke CYP3A4-hæmmere eller hæmmere af både CYP2C9- og CYP3A4-enzymer (fx. fluconazol), skal ruxolitinib doseres i enheder, der er reduceret med ca. 50%, og administreres to gange dagligt (se pkt. 4.5). Undgå at bruge fluconazol-doser højere end 200 mg dagligt samtidig med brug af ruxolitinib.

Hyppigere monitorering (fx. to gange dagligt) af hæmatologiparametre og af kliniske tegn og symptomer på ruxolitinib-relaterede bivirkninger anbefales under behandling med stærke CYP3A4- hæmmere eller hæmmere af både CYP2C9- og CYP3A4-enzymer.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Det er ikke nødvendigt med nogen specifik dosisjustering hos patienter med mild eller moderat nedsat nyrefunktion.

Hos MF-patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance under 30 ml/min) skal den anbefalede startdosis baseret på trombocyttal reduceres med ca. 50% til administration to gange daglig. Den anbefalede startdosis til PV-patienter med stærkt nedsat nyrefunktion er 5 mg to gange dagligt. Patienterne skal monitoreres omhyggeligt med hensyn til sikkerhed og effekt under behandling med ruxolitinib.

Der foreligger begrænsede data til bestemmelse af den bedste dosering til hæmodialysepatienter med nyresygdom i slutstadiet. Farmakokinetiske/farmakodynamiske simulationer baseret på de tilgængelige data for denne population tyder på, at startdosis for MF-hæmodialysepatienter med nyresygdom i slutstadiet er en enkelt dosis på 15-20 mg eller to doser på 10 mg med 12 timers interval administreret post-dialyse og kun på hæmodialysedagen. En enkelt dosis på 15 mg anbefales til MF- patienter med trombocyttal mellem 100.000/mm3 og 200.000/mm3. En enkelt dosis på 20 mg eller to doser på 10 mg med 12 timers interval anbefales til MF-patienter med trombocyttal >200.000/mm3. Efterfølgende doser (administreret som enkeltdosis eller to doser på 10 mg med 12 timers interval) skal kun administreres på hæmodialysedagen efter hver dialysesession.

Den anbefalede startdosis til PV- hæmodialysepatienter med nyresygdom i slutstadiet er en enkelt dosis på 10 mg eller to doser på 5 mg givet med 12 timers interval, administreret efter dialyse og kun på hæmodialysedagen. Disse dosisanbefalinger er baseret på simulationer, og enhver dosisjustering ved nyresygdom i slutstadiet skal efterfølges af omhyggelig monitorering af sikkerhed og effekt hos den individuelle patient. Der er ingen tilgængelige data vedrørende dosering til patienter, som behandles med peritonealdialyse eller kontinuerlig venovenøs hæmofiltration (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Til patienter med nedsat leverfunktion skal startdosis baseret på trombocyttal reduceres med ca. 50% til administration to gange daglig. Efterfølgende doser skal baseres på omhyggelig monitorering af sikkerhed og effekt. Hos patienter, som er diagnosticeret med nedsat leverfunktion under behandling med ruxolitinib, skal komplet blodtælling inklusive differentialtælling udførres mindst hver eller hver anden uge de første 6 uger efter, at behandling med ruxolitinib er påbegyndt, og derefter som klinisk indiceret, når deres leverfunktion og blodtællinger er stabiliseret. Ruxolitinib-doseringen kan titreres for at reducere risikoen for cytopeni.

Ældre patienter(≥65 år)

Der anbefales ingen yderligere dosisjusteringer hos ældre patienter.

Pædiatrisk population

Jakavis sikkerhed og virkning hos børn og unge i alderen op til 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data (se pkt. 5.1).

Behandlingsophør

Behandlingen kan fortsættes, så længe fordele opvejer ulemper. Behandlingen skal dog afbrydes efter 6 måneder, hvis der ikke har været nogen reduktion i miltstørrelse eller forbedring af symptomer siden påbegyndelse af behandlingen.

Det anbefales at patienter, der har vist en grad af klinisk forbedring, ophører med ruxolitinib- behandlingen, hvis de bevarer en øgning i længden af milten på 40% sammenlignet med baselinestørrelse (ca. svarende til en 25% øgning i miltvolumen) og ikke længere har konkret forbedring af sygdomsrelaterede symptomer.

Administration

Jakavi indtages oralt sammen med eller uden mad.

Hvis en dosis glemmes, må patienten ikke tage en ekstra dosis, men skal tage den næste sædvanlige, ordinerede dosis.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Graviditet og amning.

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Myelosuppression

Behandling med Jakavi kan give hæmatologiske bivirkninger, herunder trombocytopeni, anæmi og neutropeni. Før behandling med Jakavi påbegyndes, skal der foretages en komplet blodtælling inklusive differentialtælling. Behandlingen skal ophøre hos patienter med en trombocyttælling på under 50.000/mm3 eller en absolut neutrofiltælling på under 500/mm3 (se pkt. 4.2).

Det er observeret, at patienter med lav trombocyttælling (<200.000/mm3) ved behandlingsstart med større sandsynlighed udvikler trombocytopeni under behandlingen.

Trombocytopeni er generelt reversibel og håndteres normalt ved at reducere dosis eller afbryde behandlingen med Jakavi midlertidigt (se pkt. 4.2 og 4.8). Trombocyttransfusioner kan dog være klinisk indiceret.

Hos patienter, der udvikler anæmi, kan blodtransfusioner være nødvendige. Det kan også overvejes at justere dosis eller afbryde behandlingen hos patienter, der udvikler anæmi.

Patienter med et hæmoglobinniveau under 10,0 g/dl i begyndelsen af behandlingen har i løbet af behandlingen en højere risiko for udvikling af et hæmoglobinniveau, der er under 8,0 g/dl sammenlignet med patienter med et højere baseline hæmoglobinniveau (79,3% vs. 30%). Der anbefales hyppigere monitorering af hæmatologi-parametre og kliniske tegn og symptomer på Jakavi- relaterede bivirkninger for patienter med baseline hæmoglobin under 10,0 g/dl.

Neutropeni (absolut neutrofiltælling <500) var generelt reversibel og håndteredes ved at afbryde behandlingen med Jakavi midlertidigt (se pkt. 4.2 og 4.8).

Komplet blodtælling skal monitoreres som klinisk indiceret, og dosis justeres efter behov (se pkt. 4.2 og 4.8).

Infektioner

Alvorlige bakterielle, mycobakterielle, fungale, virale og andre opportunistiske infektioner er forekommet hos patienter behandlet med Jakavi. Patienter bør vurderes for risikoen for at udvikle alvorlige infektioner. Lægerne skal holde patienter, der behandles med Jakavi, under nøje observation for symptomer på infektioner og straks påbegynde passende behandling. Behandling med Jakavi bør ikke påbegyndes, før alvorlige, aktive infektioner er afhjulpet.

Tuberkulose er blevet rapporteret hos MF-patienter behandlet med Jakavi. Før behandlingsstart skal patienten evalueres for aktiv og inaktiv (”latent”) tuberkulose i henhold til lokale anbefalinger. Dette kan inkludere anamnese, mulig tidligere kontakt med tuberkulose og/eller relevant screening fx lungerøntgen, tuberkulintest og/eller interferon-gamma frigørelsesassay som passende. Den ordinerende læge bør være opmærksom på risikoen for falsk negative resultater af kutane tuberkulintest, specielt hos patienter som er alvorligt syge eller immunkompromitterede.

Der er rapporteret stigning i hepatitis B-virusmængde (HBV-DNA-titer), med eller uden tilsvarende stigninger i alanin-aminotransferase og aspartat-aminotransferase, hos patienter med kronisk HBV- infektion i behandling med Jakavi. Patienter med kronisk HBV-infektion skal behandles og overvåges i henhold til kliniske retningslinjer.

Herpes zoster

Lægerne skal oplyse patienterne om de tidlige tegn og symptomer på herpes zoster og tilråde, at der søges behandling så tidligt som muligt.

Progressiv multifokal leukoencefalopati

Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er blevet rapporteret ved Jakavi-behandling. Læger bør være særligt opmærksomme på PML-symptomer, som patienter ikke nødvendigvis selv bemærker (fx kognitive, neurologiske eller psykiatriske symptomer eller tegn). Patienter bør monitoreres for alle nye eller forværrede symptomer eller tegn på PML, og hvis sådanne symptomer/tegn opstår, bør det overvejes at konsultere en neurolog for at få foretaget passende diagnostiske undersøgelser for PML. Hvis der er mistanke om PML, skal yderligere dosering indstilles, indtil PML er udelukket.

Non-melanom hudkræft

Non-melanom hudkræft, inklusive basalcelle-, pladecelle- og Merkelcelle-karcinom, er rapporteret hos patienter behandlet med ruxolininib. De fleste af disse patienter havde været i langvarig behandling med hydroxycarbamid og havde non-melanom hudkræft eller præmaligne hudlæsioner i anamnesen. Der er ikke fundet en årsagssammenhæng med ruxolitinib. Det anbefales at foretage regelmæssige undersøgelser af huden hos patienter, som har en øget risiko for hudkræft.

Lipid abnormaliteter/stigninger

Behandling med Jakavi har været associeret med stigninger i lipidparametre herunder totalkolesterol, high-density lipoprotein (HDL) kolesterol, low-density lipoprotein (LDL) kolesterol og triglycerider. Monitorering af lipidparametre og behandling af dyslipidæmi i henhold til kliniske guidelines anbefales.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Startdosis for Jakavi skal reduceres hos patienter med stærkt nedsat nyrefunktion. Hos MF-patienter med nyresygdom i slutstadiet og i hæmodialyse skal startdosis baseres på trombocyttælling (se

pkt. 4.2). Efterfølgende doser (enkeltdosis på 20 mg eller to doser på 10 mg med 12 timers interval til MF-patienter; enkeltdosis på 10 mg eller to doser på 5 mg med 12 timers interval til PV-patienter) skal kun administreres på hæmodialysedagen efter hver dialysesession. Yderligere dosisjusteringer skal ske under nøje monitorering af sikkerhed og effekt (se pkt. 4.2 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Startdosis af Jakavi skal reduceres med ca. 50% til patienter med nedsat leverfunktion. Yderligere dosisjusteringer skal baseres på lægemidlets sikkerhed og effekt (se pkt. 4.2 og 5.2).

Interaktioner

Hvis Jakavi skal administreres sammen med stærke CYP3A4-hæmmere eller både hæmmer CYP3A4- og CYP2C9-enzymer (fx fluconazol), skal dosisenheden for Jakavi reduceres med ca. 50% og administreres to gange dagligt (se pkt. 4.2 og 4.5 om monitoreringsfrekvens).

Samtidig brug af cytoreduktive terapier eller hæmatopoetiske vækstfaktorer og Jakavi er ikke blevet undersøgt. Sikkerhed og effekt af disse samtidige administrationer er ikke kendt (se pkt. 4.5).

Symptomer efter behandlingsophør

Efter afbrydelse af eller ophør med Jakavi kan myelofibrosesymptomerne vende tilbage over en periode på ca. en uge. Der har været tilfælde, hvor patienter, som ophørte med Jakavi, oplevede alvorligere hændelser, især i forbindelse med samtidig akut sygdom. Det er ikke fastslået, om pludseligt ophør med Jakavi bidrog til disse hændelser. Medmindre pludseligt ophør er nødvendigt, kan gradvis nedtrapning af Jakavi-dosis overvejes, omend det ikke er bevist, at dette er nyttigt.

Hjælpestoffer

Jakavi indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Ruxolitinib er elimineret gennem metabolisme katalyseret ved CYP3A4 og CYP2C9. Lægemidler, der hæmmer disse enzymer kan derfor give anledning til stigning i eksponering af ruxolitinib.

Interaktioner, der medfører dosisreduktion af ruxolitinib

CYP3A4-hæmmere

Stærke CYP3A4-hæmmere (såsom, men ikke begrænset til boceprevir, clarithromycin, indinavir, itraconazol, ketoconazol, lopinavir/ritonavir, ritonavir, mibefradil, nefazodon, nelfinavir, posaconazol, saquinavir, telaprevir, telithromycin, voriconazol)

Hos raske forsøgspersoner medførte administration af ruxolitinib (enkeltdosis på 10 mg) sammen med en stærk CYP3A4-hæmmer i ruxolitinib Cmax og AUC, som var henholdsvis 33% og 91% højere end med ruxolitinib alene. Halveringstiden forlænges fra 3,7 til 6,0 timer ved samtidig administration af ketoconazol.

Når ruxolitinib administreres sammen med stærke CYP3A4-hæmmere, skal enhedsdosis af ruxolitinib reduceres med ca. 50% og administreres to gange dagligt. Patienterne skal monitoreres nøje (fx to gange om ugen) for cytopeni, og dosis skal titreres under hensyntagen til sikkerhed og effekt (se

pkt. 4.2).

Hæmmere af både CYP2C9 og CYP3A4

50% dosisreduktion bør overvejes, når der anvendes lægemidler, som både hæmmer CYP2C9- og CYP3A4-enzymer (fx fluconazol). Undgå at bruge fluconazol-doser højere end 200 mg dagligt samtidig med brug af ruxolitinib.

Enzym-induktorer

CYP3A4-induktorer (såsom, men ikke begrænset til avasimib, carbamazepin, phenobarbital, phenytoin, rifabutin, rifampicin, perikon (Hypericum perforatum))

Patienterne skal monitoreres nøje, og dosis skal titreres under hensyntagen til sikkerhed og effekt (se pkt. 4.2).

Hos raske forsøgspersoner, der fik ruxolitinib (enkeltdosis på 50 mg) efter den stærke CYP3A4- inducer rifampicin (daglig dosis på 600 mg i 10 dage), var ruxolitinib AUC 70% lavere end efter administration af ruxolitinib alene. Eksponeringen for ruxolitinibs aktive metabolitter var uforandret. Samlet set var ruxolitinibs farmakodynamiske aktivitet lignende, hvilket tyder på, at CYP3A4- induktionen medførte en minimal farmakodynamisk effekt. Dette kan dog relateres til den høje ruxolitinib-dosering, der resulterer i farmakodynamiske effekter i nærheden af Emax. Det er muligt at en stigning i ruxolitinib-dosis er nødvendig hos den pågældende patient, når behandling påbegyndes med en stærk enzym-inducer.

Andre interaktioner, der skal tages hensyn til, som påvirker ruxolitinib

Milde eller moderate CYP3A4-hæmmere (såsom, men ikke begrænset, til ciprofloxacin, erythromycin, amprenavir, atazanavir, diltiazem, cimetidin)

Hos sunde forsøgspersoner medførte samtidig administration af ruxolitinib (enkeltdosis på 10 mg) med erythromycin 500 mg to gange dagligt i fire dage ruxolitinib Cmax og AUC, som var henholdsvis 8% og 27% højere end med ruxolitinib alene.

Der anbefales ingen dosisjustering, når ruxolitinib administreres sammen med milde eller moderate CYP3A4-hæmmere (f.eks. erythromycin). Dog skal patienterne overvåges nøje for cytopeni, når der påbegyndes behandling med en moderat CYP3A4-hæmmer.

Effekt af ruxolitinib på andre lægemidler

Substanser transporteret af P-glykoprotein eller andre transportere

Ruxolitinib kan hæmme P-glykoprotein og brystcancer-resistent protein (BCRP) i tarmen. Dette kan resultere i øget systemisk eksponering for substrater til disse transportere, såsom dabigatranetexilat, ciclosporin, rosuvastatin og potentielt digoxin. Det tilrådes at udføre terapeutisk lægemiddelmonitorering (TDM) eller klinisk monitorering af de pågældende substanser.

Det er muligt at den potentielle hæmning af P-gp og BCRP i tarmen kan minimeres, hvis tiden mellem administrationerne holdes adskilt så længe som muligt.

Hæmatopoetiske vækstfaktorer

Samtidig anvendelse af hæmatopoetiske vækstfaktorer og ruxolitinib er ikke undersøgt. Det vides ikke, om den Janus associerede kinase (JAK) hæmning af ruxolitinib reducerer effekten af de hæmatopoietiske vækstfaktorer eller om de hæmatopoietiske vækstfaktorer påvirker effekten af ruxolitinib (se pkt. 4.4).

Cytostatika

Samtidig brug af cytostatika og og ruxolitinib er ikke undersøgt. Sikkerhed og effekt af disse samtidige administrationer er ikke kendt (se pkt. 4.4).

Et studie med raske frivillige indikerede, at ruxolitinib ikke hæmmer metaboliseringen af oral midazolam, som er et CYP3A4-substrat. Derfor forventes der ikke en stigning i eksponeringen af CYP3A4-substrater ved kombination med ruxolitinib. Et andet studie med raske frivillige indikerede, at ruxolitinib ikke påvirker farmakokinetikken af et oralt kontraceptivum indeholdende ethinylestradiol og levonorgestrel. Derfor forventes det ikke, at den kontraceptive effekt af denne kombination vil blive kompromitteret ved administration sammen med ruxolitinib.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af Jakavi til gravide kvinder.

Dyreforsøg har påvist, at ruxolitinib er embryotoksisk og føtotoksisk. Der blev ikke observeret teratogenicitet hos rotter og kaniner. Eksponeringsmarginerne var dog lave sammenlignet med den højeste kliniske dosis og resultaterne har derfor begrænset relevans for mennesker (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ukendt. Som en forsigtighedsforanstaltning er brug af Jakavi under graviditet kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Kvinder i den fertile alder/kontraception

Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandling med Jakavi. Skulle graviditet opstå under behandling med Jakavi, må der foretages en individuel risk/benefit-vurdering med omhyggelig rådgivning vedrørende potentielle risici for fostret (se pkt. 5.3).

Amning

Jakavi må ikke anvendes under amning (se pkt. 4.3) og amning skal derfor stoppes, når behandling påbegyndes. Det er ukendt, om ruxolitinib og/eller metabolitter udskilles i human mælk. En risiko for børn, der ammes, kan ikke udelukkes. De tilgængelige farmakodynamiske/toksikologiske data fra dyreforsøg viser, at ruxolitinib/metabolitter udskilles i human mælk (se pkt. 5.3).

Fertilitet

Der foreligger ingen data om ruxolitinibs effekt på human fertilitet. Der er ikke observeret nogen effekt på fertiliteten i dyreforsøg.

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Jakavi har ingen eller kun ringe sederende effekt. Patienter, som oplever svimmelhed efter indtagelse af Jakavi skal dog afholde sig fra at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Sikkerhedsvurderingen er baseret på i alt 982 patienter (med MF eller PV), som fik Jakavi i fase 2- og 3-studier.

Myelofibrose

I de to pivotale studier, COMFORT-I og COMFORT-II, var den mediane eksponeringsvarighed af Jakavi 10,8 måneder (fra 0,3 til 23,5 måneder) i randomiseringsperioden. Størstedelen af patienterne (68,4%) blev behandlet i mindst 9 måneder. Ud af 301 patienter havde 111 (36,9%) et baseline- trombocytniveau på mellem 100.000/mm3 og 200.000/mm3, og 190 patienter (63,1%) havde et baseline-trombocytniveau >200.000/mm3.

I kliniske studier seponerede 11,3% af patienterne Jakavi pga. bivirkninger uden hensyn til kausalitet.

De hyppigst rapporterede bivirkninger er trombocytopeni og anæmi.

Hæmatologiske bivirkninger (alle Common Terminology Criteria for Adverse Events [CTCAE]- grader) omfatter anæmi (82,4%), trombocytopeni (69,8%) og neutropeni (16,6%).

Anæmi, trombocytopeni og neutropeni er dosisrelaterede virkninger.

De tre hyppigste ikke-hæmatologiske bivirkninger er blå mærker (21,3%), svimmelhed (15,3%) og hovedpine (14,0%).

De tre hyppigste ikke-hæmatologiske laboratorieabnormaliteter er forhøjet alanin-aminotransferase (27,2%), forhøjet aspartat-aminotransferase (19,9%) og hyperkolesterolæmi (16,9%). I kliniske fase 3- studier med MF sås hverken CTCAE grad 3 eller 4 hyperkolesterolæmi eller forhøjet aspartataminotransferase eller CTCAE grad 4 forhøjet alaninaminotransferanse

Langtids-sikkerhed:

Langtidsdata for sikkerhed fra to pivotale fase 3-studier blev vurderet for 457 patienter med MF, som blev behandlet med ruxolitinib, herunder patienter, der initialt var randomiseret til ruxolitinib (n = 301, eksponering 0,3-68,1 måneder, median eksponering 33,4 måneder) og patienter, som fik ruxolitinib efter skift fra kontrolbehandling (n = 156, eksponering 0,5-59,8 måneder, median eksponering

25,0 måneder). Den kumulative bivirkningsfrekvens i disse studier steg proportionalt med længden af opfølgningsperioden. De opdaterede data viser, at 27,4% af patienterne, som blev behandlet med ruxolitinib, seponerede behandlingen på grund af bivirkninger.

Polycythæmia vera

Sikkerheden af Jakavi er vurderet hos 184 patienter med PV i to åbne, randomiserede, kontrollerede studier, fase 3studiet RESPONSE og fase 3bstudiet RESPONSE 2. Listen over bivirkninger herunder reflekterer den randomiserede studieperiode (op til 32 uger for RESPONSE og op til 28 uger for RESPONSE 2) med ækvivalent eksponering for ruxolitinib og bedst tilgængelig behandling (Best Available Therapy (BAT)). Den mediane eksponeringsvarighed for Jakavi i den randomiserede studieperiode var 7,85 måneder (0,03 til 7,85 måneder).

Seponering af behandling pga. bivirkninger, uden hensyn til kausalitet, blev observeret hos 2,2% af patienterne.

Hæmatologiske bivirkninger (alle CTCAE-grader) omfattede anæmi (40,8%) og trombocytopeni (16,8%). Anæmi og trombocytopeni CTCAE grad 3 og 4 blev rapporteret hos henholdsvis 1,1% og 3,3%.

De tre hyppigste ikke-hæmatologiske bivirkninger var svimmelhed (9,2%), forstoppelse (8,7%) og hypertension (6,5%).

De tre hyppigste ikke-hæmatologiske laboratorieabnormiteter (alle CTCAE grader), der blev identificeret som bivirkninger, var forhøjet aspartataminotransferase (26,1%), forhøjet alaninaminotransferase (22,3%) og hyperkolesterolæmi (20,7%). Disse var alle grad 1 eller 2 med undtagelse af ét tilfælde af grad 3 forhøjet alaninaminotransferase.

Langtidssikkerhed blev evalueret på baggrund af data fra to fase 3-studier, som inkluderede data fra patienter, som initielt var randomiseret til ruxolitinib (n=184; eksponering 0,03 til 43,5 måneder, medianeksponering 18,9 måneder) og patienter, som fik ruxolitinib efter at krydse over fra kontrolbehandling (n=149; eksponering: 0,2 til 33,5 måneder, medianeksponering 12,0 måneder). Den kumulative frekvens af bivirkninger steg med længere eksponering, men der fremkom ikke nye sikkerhedsfund. Når der justeres for eksponering, var hyppigheden af bivirkningerne generelt sammenlignelige med dem, der blev observeret under de komparative perioder af de randomiserede studier.

Liste over bivirkninger fra kliniske studier i tabel

Under det kliniske forsøg vurderes alvorligheden af bivirkninger på grundlag af CTCAE, hvor grad 1 = mild, grad 2 = moderat, grad 3 = svær og grad 4 = livstruende.

Bivirkningerne under kliniske undersøgelser (Tabel 1) er ordnet efter MedDRA-systemorganklasser. Inden for hver systemorganklasse er bivirkningerne ordnet efter frekvens med de hyppigste bivirkninger først. Derudover er den tilsvarende frekvenskategori for hver bivirkning baseret på følgende konvention: meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000).

Tabel 1 Bivirkningsfrekvens rapporteret i fase 3-studier (COMFORT-I, COMFORT-II, RESPONSE, RESPONSE 2)

Bivirkning

Frekvens for MF patienter

Frekvens for PV patienter

Infektioner og parasitære

 

 

sygdomme

 

 

Urinvejsinfektionera,d

Meget almindelig

Almindelig

Herpes zostera,d

Almindelig

Almindelig

Sepsis

Almindelig

-

Tuberkulosee

Ikke almindelig

-

Blod og lymfesystemb,d

 

 

Anæmib

-

-

Gradc 4 (<6,5g/dl)

Meget almindelig

Ikke almindelig

 

 

 

Gradc 3 (<8,0-6,5g/dl)

Meget almindelig

Ikke almindelig

 

 

 

Alle CTCAE-graderc

Meget almindelig

Meget almindelig

Trombocytopenib

 

 

Gradc 4 (<25.000/mm3)

Almindelig

Ikke almindelig

 

 

 

Gradc 3 (50.000-

Almindelig

Almindelig

25.000/mm3)

 

 

 

 

 

Alle CTCAE-graderc

Meget almindelig

Meget almindelig

Neutropenib

 

 

Gradc 4 (<500/mm3)

Almindelig

-

 

 

 

Gradc 3 (<1.000-500/mm3)

Almindelig

-

 

 

 

 

Alle CTCAE-graderc

 

Meget almindelig

-

Blødning (enhver blødning

 

Meget almindelig

Meget almindelig

inklusive intrakraniel og

 

 

 

gastrointestinal blødning, blå

 

 

 

mærker og andre blødninger)

 

 

 

 

Intrakraniel blødning

 

Almindelig

-

 

Gastrointestinal blødning

 

Almindelig

-

 

Blå mærker

 

Meget almindelig

Meget almindelig

 

Andre blødninger

 

Almindelig

Meget almindelig

 

(inklusive næseblod, post-

 

 

 

 

procedural blødning og

 

 

 

 

hæmaturi)

 

 

 

Metabolisme og ernæring

 

 

 

Vægtstigninga

 

Meget almindelig

Almindelig

Hyperkolesterolæmib

 

Meget almindelig

Meget almindelig

 

Gradc 1 og 2

 

 

 

Hypertriglyceridæmib

 

-

Meget almindelig

 

Gradc 1

 

 

 

 

Nervesystemet

 

 

 

Svimmelheda

 

Meget almindelig

Meget almindelig

Hovedpinea

 

 

Meget almindelig

-

Mave-tarm-kanalen

 

 

 

Flatulensa

 

 

Almindelig

-

Forstoppelsea

 

-

Almindelig

Lever og galdeveje

 

 

 

Forhøjet alanin-

 

 

 

aminotransferaseb

 

 

 

 

Gradc 3 (>5-20 x ULN)

 

Almindelig

Ikke almindelig

 

 

 

 

 

 

Alle CTCAE-graderc

 

Meget almindelig

Meget almindelig

Forhøjet aspartat-

 

 

 

aminotransferaseb

 

 

 

 

Alle CTCAE-graderc

 

Meget almindelig

Meget almindelig

Vaskulære sygdomme

 

 

 

Hypertensiona

 

-

Meget almindelig

a

Frekvens er baseret på bivirkningsdata.

 

 

 

 

-

En patient med flere tilfælde af samme bivirkning er kun medtalt én gang i

 

 

bivirkningskategorien.

 

 

 

-

Bivirkninger er set under behandling eller op til 28 dage efter endt behandling.

b

Frekvens er baseret på laboratorieværdier.

 

 

 

 

-

En patient med flere tilfælde af samme bivirkning er kun medtalt én gang i

 

 

bivirkningskategorien.

 

 

 

-

Bivirkninger er set under behandling eller op til 28 dage efter endt behandling.

c

Common Terminology Criteria for Adverse Events (CTCAE) version 3.0; grad 1 = let, grad 2 =

 

moderat, grad 3 = svær, grad 4 = livstruende

d

Disse bivirkninger er diskuteret i teksten.

 

e

Frekvens er baseret på alle patienter eksponeret for ruxolitinib i kliniske studier (N=4.755)

 

Efter seponering kan MF-patienter opleve tilbagevenden af myelofibrosesymptomer som for eksempel træthed, knoglesmerter, feber, pruritus, nattesved, symptomatisk splenomegali og vægttab. I kliniske studier med MF vendte den totale MF-symptomscore gradvis tilbage til baseline-værdien inden for

7 dage efter seponering (se pkt. 4.4).

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Anæmi

I kliniske fase 3-studier i MF var mediantiden til første start på anæmi af CTCAE-grad 2 eller højere 1,5 måneder. Én patient (0,3%) måtte ophøre med behandlingen på grund af anæmi.

Hos patienter, der fik ruxolitinib, nåede middelfaldet i hæmoglobin et lavpunkt på ca. 10 g/liter under baseline efter 8 til 12 ugers behandling og steg derefter gradvis il en ny, stabil tilstand med ca. 5 g/liter under baseline. Dette mønster observeredes, uanset om patienterne havde modtaget transfusion under behandlingen.

I det randomiserede placebo-kontrollerede studie, COMFORT-I, fik 60,6% af de MF-patienter, der fik Jakavi, og 37,7% af dem, der fik placebo, erytrocyttransfusioner under randomiseret behandling. I COMFORT-II-studiet var anvendelsen af erytrocyttransfusioner 53,4% i Jakavi-armen og 41,1% i armen med bedste tilgængelige terapi.

I den randomiserede periode af de pivotale studier var anæmi mindre hyppig hos PV-patienter end hos MF-patienter (40,8% versus 82,4%). I PV-populationen blev CTCAE grad 3 og 4 rapporteret hos 2,7%, mens frekvensen var 42,56% for MF-patienter.

Trombocytopeni

Hos MF-patienter i de kliniske fase 3-studier, som udviklede trombocytopeni grad 3 eller 4, var mediantiden til start ca. 8 uger. Trombocytopeni var generelt reversibel via dosisreduktion eller doseringsafbrydelse. Mediantiden til trombocyttallet igen var over 50.000/mm3 var 14 dage. Under randomiseringsperioden blev trombocyttransfusioner givet til 4,7% af de patienter, som fik ruxolitinib, og til 4,0% af de patienter, som fik kontrolbehandlinger. Behandlingsophør på grund af trombocytopeni skete hos 0,7% af de patienter, der fik ruxolitinib, og hos 0,9% af de patienter, der fik kontrolbehandlinger. Patienter med trombocyttal på 100.000/mm3 til 200.000/mm3, før de startede med ruxolitinib, havde en højere frekvens af trombocytopeni grad 3 eller 4 end patienter med trombocyttal på >200.000/mm3 (64,2% mod 38,5%).

I den randomiserede periode af de pivotale studier var andelen af patienter, som oplevede trombocytopeni, lavere for PV-patienter (16,8%) sammenlignet med MF-patienter (69,8%). Frekvensen af svær (dvs. CTCAE grad 3 og 4) trombocytopeni var lavere hos PV-patienter (2,7%) end hos MF-patienter (11,6%).

Neutropeni

Mediantiden til udvikling af neutropeni grad 3 eller 4 var 12 uger i de kliniske fase 3-studier med MF. Under randomiseringsperioden blev doseringspause eller dosisreduktion på grund af neutropeni rapporteret for 1,0% af patienterne, og 0,3% af patienterne ophørte med behandlingen på grund af neutropeni.

I den randomiserede periode af det pivotale studie for PV blev neutropeni rapporteret hos tre patienter (1,6%), hvor en af patienterne udviklede CTCAE grad 4 neutropeni.

Blødning

I de pivotale kliniske fase 3-studier med MF rapporteredes blødningshændelser (inklusive intrakranielle og gastrointestinale, blå mærker og andre blødningshændelser) hos 32,6% af de ruxolitinib-eksponerede patienter og hos 23,2% af de patienter, der fik referencebehandlinger (placebo eller bedste tilgængelige behandling). Frekvensen hændelser af grad 3 eller 4 var omtrent den samme for patienter, der behandledes med ruxolitinib, som for patienter, der fik referencebehandlinger (4,7% mod 3,1%). De fleste af patienterne med blødningshændelser under behandlingen rapporterede blå mærker (65,3%). Blå mærker blev hyppigere rapporteret hos patienter, der tog ruxolitinib, end hos patienter, der fik referencebehandling (21,3% vs. 11,6%). Intrakraniel blødning blev rapporteret hos 1% af patienter, der har været eksponeret for ruxolitinib og hos 0,9% eksponeret for referencebehandlinger. Gastrointestinal blødning blev rapporteret hos 5,0% af patienter eksponeret for ruxolitinib og hos 3,1%, der har været eksponeret for referencebehandlinger. Andre blødningshændelser (inklusive hændelser såsom næseblod, post-procedural blødning og hæmaturia) blev rapporteret hos 13,3% af patienter behandlet med ruxolitinib og 10,3% behandlet med reference- behandlinger.

I den sammenlignende periode af fase 3-studierne med PV-patienter blev blødningshændelser (inklusive intrakranielle og gastrointestinale blødninger, blå mærker og andre blødningshændelser) rapporteret hos 16,8% af patienterne i ruxolitinib-armen, 15,3% af patienterne i armen med den bedste tilgængelige terapi i RESPONSE studiet og 12,0% af patienterne med den bedste tilgængelige terapi i RESPONSE 2-studiet. Blå mærker blev rapporteret hos 10,3% af patienterne i armen med ruxolitinib, 8,1% af patienterne i armen med bedste tilgængelige terapi i RESPONSEstudiet og 2,7% af patienterne i armen med bedste tilgængelige terapi i RESPONSE 2studiet. Der blev ikke rapporteret intrakranielle eller gastrointestinale blødningshændelser hos patienter, som fik ruxolitinib. En patient, som blev behandlet med ruxolitinib, oplevede en grad 3 blødningshændelse (post-procedural blødning). Der blev ikke rapporteret grad 4 blødningshændelser. Andre blødningshændelser (inklusive hændelser som næseblod, post-procedural blødning og gingival blødning) blev rapporteret hos 8,7% af patienterne i ruxolitinib-armen, 6,3% af patienterne i armen med bedste tilgængelige terapi i RESPONSE-studiet og 6,7% af patienterne i armen med bedste tilgængelige terapi i RESPONSE 2- studiet.

Infektioner

I de pivotale kliniske fase 3-studier med MF rapporteredes urinvejsinfektioner af grad 3 eller 4 hos 1,0% af patienterne, herpes zoster hos 4,3% og tuberkulose hos 1,0%. Der blev rapporteret sepsis hos 3,0% af patienterne i kliniske fase 3-studier. En forlænget opfølgningsperiode for patienter behandlet med ruxolitinib viste ingen tegn på en stigning i sepsis-tilfælde over tid.

I den randomiserede periode af det pivotale studie hos PV-patienter blev der rapporteret en (0,5%) CTCAE grad 3 og ingen grad 4 urinvejsinfektion. Hyppigheden af herpes zoster var sammenlignelig hos PV-patienter (4,3%) og hos MF-patienter (4,0%). Der var en rapport om CTCAE grad 3 post- herpetisk neuralgi blandt PV-patienter.

Stigning i systolisk blodtryk

I de fase 3 pivotale kliniske studier med MF blev der ved mindst et af besøgene registreret en stigning i systolisk blodtryk på 20 mmHg eller mere fra baseline hos 31,5% af patienter sammenlignet med 19,5% af de kontrolbehandlede patienter. I COMFORT-I (MF-patienter) var den gennemsnitlige stigning i systolisk blodtryk 0-2 mmHg fra baseline for ruxolitinib versus et fald på 2-5 mmHg i placebo-armen. I COMFORT-II viste de gennemsnitlige værdier lille forskel mellem ruxolitinib- behandlede og kontrolbehandlede MF-patienter.

I randomiseringsperioden i det pivotale studie med PV-patienter steg det gennemsnitlige systoliske blodtryk med 0,65 mmHg i ruxolitinib-armen mod et fald på 2 mmHg i BAT-armen.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

Der er ingen kendt modgift mod overdosering af Jakavi. Enkeltdoser på op til 200 mg er givet med acceptabel akut tolerabilitet. Gentagne højere doser end de anbefalede medfører øget myelosuppression, herunder leukopeni, anæmi og trombocytopeni. Der skal gives passende understøttende behandling.

Hæmodialyse forventes ikke at fremskynde elimineringen af ruxolitinib.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antineoplastiske stoffer, proteinkinasehæmmere, ATC-kode: L01XE18

Virkningsmekanisme

Ruxolitinib er en selektiv hæmmer af de Janus-associerede kinaser (JAK's) JAK1 og JAK2 (IC50- værdier på 3,3 nM og 2,8 nM for henholdsvis JAK1- og JAK2-enzymer). Disse enzymer formidler signaleringen af flere cytokiner og vækstfaktorer, som er vigtige for hæmatopoese og immunfunktion.

MF og PV er myeloproliferative neoplasier, som man ved er forbundet med dysreguleret JAK1- og JAK2-signalering. Årsagerne til dysreguleringen menes at omfatte høje niveauer af cirkulerende cytokiner, som aktiverer JAK-STAT-signalvejen, gain of function-mutationer, som for eksempel JAK2V617F, og undertrykkelse af negative reguleringsmekanismer. MF-patienter udviser dysreguleret JAK-signalering uanset JAK2V617F-mutationsstatus. Aktiverede mutationer i JAK2 (V617F eller exon 12) er fundet hos >95% af PV-patienter.

Ruxolitinib hæmmer JAK-STAT-signalering og celleproliferation i cytokinafhængige cellemodeller af hæmatologiske maligniteter samt i Ba/F3-celler, som er gjort cytokinuafhængige ved at udtrykke det JAK2V617F-muterede protein, med IC50 fra 80-320 nM.

Farmakodynamisk virkning

Ruxolitinib hæmmer cytokininduceret STAT3-fosforylering i fuldblod fra sunde forsøgspersoner, MF- patienter og PV-patienter. Ruxolitinib medførte 2 timer efter doseringen en maksimal hæmning af STAT3-fosforylering, som 8 timer senere igen var tæt på baseline hos både sunde forsøgspersoner og MF-patienter, hvilket tyder på, at der ikke sker nogen akkumulering, hverken af uomdannet lægemiddel eller aktive metabolitter.

Baseline-forhøjelser af inflammatoriske markører forbundet med konstitutionelle symptomer som for eksempel TNFα, IL-6 og CRP hos forsøgspersoner med MF faldt efter behandling med ruxolitinib. MF-patienter blev ikke refraktære med hensyn til de farmakodynamiske virkninger efter længere tids behandling med ruxolitinib. Tilsvarende havde patienter med PV forhøjede inflammatoriske markører ved baseline, og disse markører faldt efter behandling med ruxolitinib.

I en grundig QT-undersøgelse med sunde forsøgspersoner var der ingen tegn på en QT/QTc- forlængende effekt af ruxolitinib ved enkeltdoser op til en supraterapeutisk dosis på 200 mg, hvilket tyder på, at ruxolitinib ikke har nogen effekt på kardiel repolarisering.

Klinisk virkning og sikkerhed

Myelofibrose

To randomiserede fase 3-undersøgelser (COMFORT-I og COMFORT-II) blev gennemført med patienter med MF (primær MF, MF efter polycythæmia vera eller MF efter essentiel trombocytose). I begge studier havde patienterne palpabel splenomegali mindst 5 cm under costalranden og i risikokategorierne intermediær-2 eller højrisiko, baseret på International Working Group (IWG) Consensus Criteria. Startdosis for Jakavi var baseret på trombocyttal.

COMFORT-I var en dobbeltblind, randomiseret, placebo-kontrolleret undersøgelse med 309 patienter, som var refraktære over for eller ikke kandidater til tilgængelig terapi. Det primære effektendepunkt var andelen af forsøgspersoner, der opnåede en reduktion i miltvolumen på ≥35% i forhold til baseline ved uge 24, målt med Magnetic Resonance Imaging (MRI) eller Computed Tomography (CT).

De sekundære endepunkter omfattede varigheden af en vedligeholdt reduktion i miltvolumen på ≥35% i forhold til baseline, andelen af patienter med ≥50% reduktion af den samlede symptomscore, ændringer i den samlede symptomscore fra baseline til uge 24, målt efter den modificerede MF Symptom Assessment Form (MFSAF)-dagbog, v2.0, samt den samlede overlevelse.

COMFORT-II var en åben, randomiseret undersøgelse med 219 patienter. Patienterne randomiseredes i forholdet 2:1 til ruxolitinib og bedste tilgængelige terapi. I den bedst tilgængelige terapi-arm fik 47% af patienterne hydroxycarbamid og 16% glukokortikoider. Det primære effektendepunkt var andelen af patienter, der opnåede en ≥35% reduktion i miltvolumen ved uge 48, målt med MRI eller CT.

Sekundære endepunkter inkluderede andelen af patienter, der opnåede en reduktion i miltvolumen fra baseline til uge 24, og varigheden af bevarelsen af en reduktion i miltvolumen på ≥35% i forhold til baseline.

I COMFORT-I og COMFORT-II var de demografiske og sygdomsmæssige karakteristika for patienterne i de to behandlingsarme sammenlignelige.

Tabel 2 Procentdel af patienter med en reduktion i miltvolumen på ≥35% i forhold til baseline ved uge 24 i COMFORT-I og ved uge 48 i COMFORT-II (ITT)

 

COMFORT-I

COMFORT-II

 

Jakavi

 

Placebo

Jakavi

 

Bedste

 

(N=155)

 

(N=153)

(N=144)

 

tilgængelige

 

 

 

 

 

 

behandling

 

 

 

 

 

 

(N=72)

Tidspunkter

 

Uge 24

 

Uge 48

Antal (%) forsøgspersoner

65 (41,9)

 

1 (0,7)

41 (28,5)

 

med en reduktion i

 

 

 

 

 

 

miltvolumen på ≥35%

 

 

 

 

 

 

95% konfidensintervaller

34,1, 50,1

 

0, 3,6

21,3, 36,6

 

0,0, 5,0

p-værdi

 

<0,0001

 

<0,0001

En signifikant højere procentdel af patienterne i Jakavi-gruppen opnåede en reduktion i miltvolumen på ≥35% (Tabel 2) i forhold til baseline uanset tilstedeværelse eller fravær af JAK2V617F-mutationen eller sygdomsundertype (primær MF, MF efter polycythæmia vera, MF efter essentiel trombocytose).

Tabel 3

Procentdel af patienter med ≥35% reduktion fra baseline i miltvolumen ved JAK

 

mutationsstatus (sikkerhed)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

COMFORT-I

 

 

COMFORT-II

 

 

 

Jakavi

Placebo

Jakavi

Bedst tilgængelige

 

 

 

 

 

 

 

 

behandling

JAK

 

Positiv

Negativ

Positiv

Negativ

Positiv

Negativ

Positiv

Negativ

mutationsstatus

(N=113)

(N=40)

(N=121)

(N=27)

(N=110)

(N=35)

(N=49)

(N=20)

 

 

n (%)

n (%)

n (%)

n (%)

n (%)

n (%)

n (%)

n (%)

Antal (%)

 

personer med

(47,8)

(27,5)

(0,8)

 

(32,7)

(14,3)

 

 

miltvolumen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

reduceret med

 

 

 

 

 

 

 

 

≥35%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidspunkt

 

Efter 24 uger

 

 

Efter 48 uger

 

 

Sandsynligheden for at bevare milt-respons (≥35% reduktion) i mindst 24 uger under behandling med Jakavi var 89% i COMFORT-I og 87% i COMFORT-II. 52% bevarede milt-respons i mindst 48 uger i COMFORT-II.

I COMFORT-I opnåede 45,9% af patienterne i Jakavi-gruppen en forbedring på ≥50% i forhold til baseline i den samlede symptomscore i uge 24 (målt ved MFSAF-dagbog v2.0) sammenlignet med 5,3% af patienterne i placebogruppen (p<0,0001 med anvendelse af chi2-test). Ved uge 24 var den gennemsnitlige ændring i den almene helbredstilstand +12,3 for Jakavi og -3,4 for placebo (p>0,0001) målt ved EORTC QLQ-C30.

Efter en median opfølgningsperiode på 34,3 måneder i COMFORT-I var dødeligheden hos patienter randomiseret til ruxolitinib 27,1% mod 35,1% hos patienter, der var randomiseret til placebo: HR 0,687; 95% KI 0,459-1,029; p=0,0668.

Efter en median opfølgningsperiode på 61,7 måneder i COMFORT-I var dødeligheden hos patienter randomiseret til ruxolitinib 44,5% (69 ud af 155 patienter) mod 53,2% (82 ud af 154 patienter) hos patienter, der var randomiseret til placebo. Der var en 31% reduktion i risikoen for dødsfald i ruxolitinib-armen sammenlignet med placebo-armen (HR 0,69; 95% KI 0,50-0,96; p = 0,025).

Efter en median opfølgningsperiode på 34,7 måneder i COMFORT-II var dødeligheden hos patienter, der var randomiseret til ruxolitinib, 19,9% mod 30,1% hos patienter, der var randomiseret til bedst tilgængelig terapi (BAT): HR 0,48; 95% KI 0,28-0,85; p=0,009. I begge studier tilskrives den lavere dødeligehed i ruxolitinib-armen hovedsagelig resultaterne fra undergrupperne post-polycythæmia vera og post-essentiel trombocytose.

Efter en median opfølgningsperiode på 55,9 måneder i COMFORT II var dødeligheden hos patienter, der var randomiseret til ruxolitinib, 40,4% (59 ud af 146 patienter) mod 47,9% (35 ud af 73 patienter) hos patienter, der var randomiseret til bedste tilgængelige behandling (BAT). Der var en 33% reduktion i risikoen for dødsfald i ruxolitinib-armen sammenlignet med BAT-armen (HR 0,67; 95% KI 0,44-1,02; p = 0,062).

Polycythæmia vera

Et randomiseret, åbent, aktivt kontrolleret fase 3-studie (RESPONSE) er gennemført med 222 patienter med PV, som var refraktære over for eller ikke tålte hydroxycarbamid, defineret ved Europæisk Leukæmi Nets (ELN) internationale arbejdsgruppes publicerede kriterier. 110 patienter blev randomiseret til ruxolitinib-armen og 112 patienter til BAT-armen. Initialdosis af Jakavi var

10 mg to gange dagligt. Dosis blev herefter justeret individuelt hos patienterne baseret på tolerabilitet og effekt med en maksimal dosis på 25 mg to gange dagligt. BAT blev bestemt af investigatoren fra patient til patient og inkluderede hydroxycarbamid (59,5%), interferon/pegyleret interferon (11,7%), anagrelid (7,2%), pipobroman (1,8%) og observation (15,3%).

Demografi og sygdomskarakteristika ved baseline var sammenlignelige mellem de to behandlingsarme. Gennemsnitsalderen var 60 år (fra 33 til 90 år). Patienter i ruxolitinib-armen havde i gennemsnit haft PV-diagnosen i 8,2 år og havde tidligere været behandlet med hydroxycarbamid i gennemsnitligt 3 år. De fleste patienter havde fået mindst to flebotomier i de sidste 24 uger inden screening. Sammenlignende data vedrørende langtidsoverlevelse og hyppigheden af sygdomskomplikationer mangler.

Det primære sammensatte endepunkt var andelen af patienter, der opnåede både fravær af indikation for flebotomi (HCT-kontrol) og ≥35% reduktion i miltvolumen fra baseline ved uge 32. Fravær af indikation for flebotomi blev defineret som bekræftet HCT på >45%, dvs. mindst 3 procentpoint højere end HCT ved baseline eller en bekræftet HCT på >48% alt efter, hvilken der var lavest. De vigtigste sekundære endepunkter inkluderede andelen af patienter, som opnåede det primære endepunkt og forblev progressionsfri ved uge 48, såvel som andelen af patiener, der opnåede fuldstændig hæmatologisk remission ved uge 32.

Studiet opnåede det primære endepunkt, og en højere andel af patienter i Jakavi-gruppen opnåede det primære sammensatte endepunkt og hver af dets individuelle komponenter. Signifikant flere patienter behandlet med Jakavi (23%) opnåede primært respons (p<0,0001) sammenlignet med BAT (0,9%).

Hæmatokritkontrol blev opnået hos 60% af patienterne i Jakavi-armen sammenlignet med 18,8% af patienterne i BAT-armen. En ≥35% reduktion i miltvolumen blev opnået af 40% af patienterne i Jakavi-armen sammenlignet med 0,9% i BAT-armen (figur 1).

De 2 vigtigste sekundære endepunkter blev også nået. Andelen af patienter, som opnåede fuldstændig hæmatologisk remission, var 23,6% i Jakavi-armen sammenlignet med 8,0% i BAT-armen (p=0,0013). 20% af patienterne behandlet med Jakavi og 0,9% af patienterne behandlet med BAT opnåede et varigt primært respons ved uge 48 (p<0,0001).

Figur 1 Patienter, som opnåede det primære endepunkt og komponenter af det primære endepunkt ved uge 32

P-værdi: < 0,0001

Individuelle komponenter af primært respons ved

 

 

Odds ratio (ruxolitinib/BAT)

uge 32

 

 

og 95% CI:

 

.RUX

 

 

 

 

 

 

 

 

.BAT

 

32,67 (5,04, 1337)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

patienteraf

 

 

 

 

 

 

 

 

Procent

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Primært sammensat endepunkt ≥35% reduktion i miltvolumen

Hæmatokritkontrol uden

ved uge 32

flebotomi

Symptombyrden blev vurderet ved brug af en elektronisk patientdagbog med MPN-SAF samlet symptomscore (TSS), som bestod af 14 spørgsmål. Ved uge 32 opnåede 49% og 64% af patienterne behandlet med ruxolitinib en ≥50% reduktion i henholdsvis TSS-14 og TSS-5, sammenlignet med kun 5% og 11% af patienterne behandlet med BAT.

Opfattelsen af behandlingsfordele blev målt ved Patient Global Impression of Change (PGIC) spørgeskema. 66% af patienterne behandlet med ruxolitinib rapporterede en forbedring allerede fire uger efter behandlingsstart sammenlignet med 19% af patienterne behandlet med BAT. Forbedringer i opfattelsen af behandlingsfordele ved uge 32 var også højere hos patienter behandlet med ruxolitinib (78% mod 33%).

Supplerende analyser fra RESPONSE-studiet for at vurdere responsvarigheden blev for Jakavi-armen kun udført ved uge 80. I denne arm var 83% af patienterne stadig i behandling på dataskæringsdatoen for uge 80. Ud af de patienter, der opnåede et primært respons ved uge 32, opretholdt 80% deres respons i mindst 48 uger efter det initielle respons.

Et andet randomiseret, åbent, aktiv-kontrolleret fase 3b-studie (RESPONSE 2) blev udført hos 149 PV-patienter, som var resistente eller intolerante overfor hydroxyurea, men som ikke havde palpabel splenomegali. Det primære endepunkt, defineret som andelen af patienter, der opnåede HCT-kontrol (fravær af indikation for flebotomi) ved uge 28, blev nået (62,2% i Jakavi-armen versus 18,7% i BAT- armen). Det vigtigste sekundære endepunkt, defineret som andelen af patienter, der opnåede komplet hæmatologisk remission ved uge 28, blev også nået (23,0% i Jakavi-armen versus 5,3% i BAT- armen).

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier med Jakavi i alle undergrupper af den pædiatriske population ved behandling af MF (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Ruxolitinib er et stof tilhørende klasse 1 ifølge det biofarmaceutiske klassifikationssystem med høj permeabilitet, høj solubilitet og hurtig opløsning. I kliniske undersøgelser absorberes ruxolitinib hurtigt efter oral administration med maksimal plasmakoncentration (Cmax) ca. 1 time efter indtagelse af dosis. Baseret på en human massebalanceundersøgelse er den orale absorption af ruxolitinib som ruxolitinib eller metabolitter dannet under første passage 95% eller højere. Medianværdien af Cmax for ruxolitinib og total eksponering (AUC) steg proportionalt over et enkeltdosisområde på 5-200 mg. Der var ingen klinisk relevant farmakokinetisk ændring af ruxolitinib efter administration sammen med indtagelse af et måltid med højt fedtindhold. Medianværdien af Cmax faldt moderat (24%), mens middelværdien af AUC var næsten uændret (4% forøgelse) efter dosering sammen med et måltid med højt fedtindhold.

Fordeling

Det gennemsnitlige distributionsvolumen ved steady state er ca. 75 liter hos MF- og PV-patienter. Ved klinisk relevante koncentrationer af ruxolitinib er bindingen til plasmaproteiner in vitro ca. 97%, for det meste til albumin. En radiografisk undersøgelse af hele kroppen hos rotter har vist, at ruxolitinib ikke trænger igennem blod-hjernebarrieren.

Biotransformation

Ruxolitinib metaboliseres hovedsagelig af CYP3A4 (>50%) med yderligere bidrag fra CYP2C9. Ikke metaboliseret lægemiddel er den fremherskende forbindelse i humant plasma og udgør ca. 60% af det cirkulerende lægemiddel. To aktive hovedmetabolitter er tilstede i plasma og udgør 25% og 11% af AUC. Disse metabolitter har mellem det halve og en femtedel af den oprindelige JAK-relaterede farmakologiske aktivitet. Summen af alle aktive metabolitter bidrager til 18% af ruxolitinibs samlede farmakodynamik. I klinisk relevante koncentrationer hæmmer ruxolitinib ikke CYP1A2, CYP2B6, CYP2C8, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6 eller CYP3A4 og er ikke en stærk induktor af CYP1A2, CYP2B6 eller CYP3A4, baseret på in vitro studier. In vitro data indikerer, at ruxolitinib kan hæmme P-gp og BCRP.

Elimination

Ruxolitinib elimineres hovedsagelig via metabolisering. Medianhalveringstiden for eliminering af ruxolitinib er ca. 3 timer. Efter en enkelt oral dosis [14C]-mærket ruxolitinib, givet til sunde, voksne forsøgspersoner, skete elimineringen hovedsagelig via metabolisering, hvorved 74% af radioaktiviteten udskiltes i urin og 22% via fæces. Uomdannet lægemiddel udgjorde mindre end 1% of den udskilte, samlede radioaktivitet.

Linearitet/non-linearitet

Dosisproportionaliteten vistes i enkelt- og flerdosisstudierne.

Særlige populationer

Virkning for alder, køn og race

Baseret på studier med raske forsøgspersoner blev der ikke observeret relevante forskelle i ruxolitinibs farmakokinetik med hensyn til køn eller race. I en farmakokinetisk evaluering var der hos en population af MF-patienter tilsyneladende ingen sammenhæng mellem oral clearance og patienternes alder eller race. Den forventede orale clearance var 17,7 l/time hos kvinder og 22,1 l/time hos mænd med en inter-individuel variation blandt MF-patienter på 39%. Clearance var 12,7 l/t hos PV-patienter med en inter-individuel variation på 42%, og der var tilsyneladende ingen forbindelse mellem oral clearance og køn, patientalder eller race baseret på en populationsfarmakokinetisk evaluering hos PV- patienter.

Pædiatrisk population

Sikkerheden og effekten af Jakavi til pædiatriske patienter er ikke klarlagt (se pkt. 5.1, ”Pædiatrisk population”).

Nedsat nyrefunktion

Nyrefunktion blev bestemt ved brug af både Modification of Diet in Renal Disease (MDRD) og urinkreatinin. Efter en enkelt dosis ruxolitinib på 25 mg var ruxolitinibs eksponering omtrent ens hos forsøgspersoner med forskellige grader af nedsat nyrefunktion og forsøgspersoner med normal nyrefunktion. AUC-værdierne for ruxolitinib-metabolitter var tilbøjelige til at stige med graden af nedsat nyrefunktion og steg mest markant hos forsøgspersoner med stærkt nedsat nyrefunktion. Det er uvist om den øgede metaboliteksponering har betydning for den kliniske sikkerhed. Dosisjustering anbefales hos patienter med stærkt nedsat nyrefunktion og nyresygdom i slutstadiet (se pkt. 4.2). Det reducerer den metaboliske eksponering kun at dosere på dialysedage, men også den farmakodynamiske effekt, specielt på dagene mellem dialyse.

Nedsat leverfunktion

Efter en enkelt dosis ruxolitinib på 25 mg til patienter med forskellige grader af nedsat leverfunktion steg den gennemsnitlige AUC for ruxolitinib hos patienter med let, moderat og stærkt nedsat leverfunktion med henholdsvis 87%, 28% og 65% sammenlignet med patienter med normal leverfunktion. Der var ingen tydelig sammenhæng mellem AUC og graden af nedsat leverfunktion baseret på Child-Pugh-scorer. Den terminale eliminationshalveringstid blev forlænget hos patienter med nedsat leverfunktion sammenlignet med raske kontrolpersoner (4,1-5,0 timer mod 2,8 timer) En dosisreduktion på ca. 50% anbefales til patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

Ruxolitinib er evalueret i studier af sikkerhedsfarmakologi, gentagen dosis-toksicitet, genotoksicitet, reproduktionstoksicitet og i et carcinogenicitetsstudie. Målorganer, som er forbundet med ruxolitinibs farmakologiske aktivitet i gentagne dosisstudier, omfatter knoglemarv og perifert blod og lymfevæv. Infektioner, som generelt sættes i forbindelse med immunsuppression er iagttaget hos hunde. Uønsket blodtryksfald kombineret med stigende hjertefrekvens er iagttaget i en telemetrisk undersøgelse med hunde, og et uønsket fald i minutvolumen er iagttaget i en respirationsundersøgelse med rotter. Marginerne (baseret på ubundet Cmax) på det ikke-uønskede niveau i hunde- og rottestudierne var henholdsvis 15,7 og 10,4 gange større end den maksimale, anbefalede dosis til mennesker på 25 mg to gange dagligt. Der sås ingen påvirkning ved en evaluering af de neurofarmakologiske effekter af ruxolitinib.

Ruxolitinib nedsatte fostervægt og øgede postimplantationstab i dyrestudier. Der var ikke tegn på teratogen effekt hos rotter og kaniner. Eksponeringsmaginer var dog lave sammenlignet med den højest kliniske dosis og resultaterne har derfor begrænset relevans hos mennesker. Der iagttoges ingen påvirkninger af fertiliteten. I en præ- og postnatal undersøgelse observeredes en let forlænget gestationsperiode, en reduktion af antallet af implantationssteder og en reduktion af antallet af fødte hvalpe. Hos hvalpene observeredes et fald i den gennemsnitlige initiale kropsvægt samt en kort periode med nedsat stigning i den gennemsnitlige kropsvægt. Hos diegivende rotter udskiltes ruxolitinib og/eller dets metabolitter i mælken i en koncentration, som var 13 gange højere end i moderrottens plasma. Ruxolitinib var ikke mutagent eller klastogent. Ruxolitinib var ikke karcinogent i den transgene Tg.rasH2-musemodel.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Cellulose, mikrokrystallinsk

Magnesiumstearat

Kolloid vandfri silica

Natriumstivelseglycolat (type A)

Povidon K30

Hydroxypropylcellulose, 300 til 600 cps

Lactosemonohydrat

6.2Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3Opbevaringstid

3 år

6.4Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/PCTFE/aluminium blisterpakninger indeholdende 14 eller 56 tabletter eller multipakninger indeholdende 168 (3 pakninger med 56) tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser eller typer er nødvendigvis markedsført.

6.6Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Frimley Business Park

Camberley GU16 7SR

Storbritannien

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

Jakavi 5 mg tabletter

EU/1/12/773/004-006

Jakavi 10 mg tabletter

EU/1/12/773/014-016

Jakavi 15 mg tabletter

EU/1/12/773/007-009

Jakavi 20 mg tabletter

EU/1/12/773/010-012

9.DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 23. august 2012

Dato for seneste fornyelse:

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet