Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

NovoSeven (eptacog alfa (activated)) – Produktresumé - B02BD08

Updated on site: 08-Oct-2017

Medicinens navnNovoSeven
ATC-kodeB02BD08
Indholdsstofeptacog alfa (activated)
ProducentNovo Nordisk A/S

1.LÆGEMIDLETS NAVN

NovoSeven 1 mg (50 KIE) pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning NovoSeven 2 mg (100 KIE) pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning NovoSeven 5 mg (250 KIE) pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning NovoSeven 8 mg (400 KIE) pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

NovoSeven 1 mg (50 KIE)

NovoSeven markedsføres som pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning og indeholder 1 mg eptacog alfa (aktiveret) per hætteglas (svarende til 50 KIE/hætteglas).

NovoSeven 2 mg (100 KIE)

NovoSeven markedsføres som pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning og indeholder 2 mg eptacog alfa (aktiveret) per hætteglas (svarende til 100 KIE/hætteglas).

NovoSeven 5 mg (250 KIE)

NovoSeven markedsføres som pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning og indeholder 5 mg eptacog alfa (aktiveret) per hætteglas (svarende til 250 KIE/hætteglas).

NovoSeven 8 mg (400 KIE)

NovoSeven markedsføres som pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning og indeholder 8 mg eptacog alfa (aktiveret) per hætteglas (svarende til 400 KIE/hætteglas).

1 KIE svarer til 1.000 IE (internationale enheder).

Eptacog alfa (aktiveret) er rekombinant koagulationsfaktor VIIa (rFVIIa) med en molekylmasse på ca. 50.000 dalton, produceret i babyhamster-nyreceller (BHK-celler) ved rekombinant DNA-teknologi.

Efter rekonstitution indeholder produktet 1 mg/ml eptacog alfa (aktiveret), når det opløses med solvens.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning.

Hvidt lyofiliseret pulver. Solvens: Klar, farveløs opløsning. Den rekonstituerede opløsning har en pH på ca. 6,0.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

NovoSeven er indiceret til behandling af blødningsepisoder og til forebyggelse af blødning ved kirurgi eller invasive procedurer hos følgende patientgrupper:

hos patienter med medfødt hæmofili med inhibitorer over for koagulationsfaktor VIII eller IX > 5 Bethesda Units (BU)

hos patienter med medfødt hæmofili, som forventes at få et højt anamnestisk respons efter indgivelse af faktor VIII eller faktor IX

hos patienter med erhvervet hæmofili

hos patienter med medfødt FVII-mangel

hos patienter med Glanzmanns trombasteni med antistoffer mod GP IIb-IIIa og/eller HLA og med tidligere eller nuværende resistens over for blodpladetransfusion.

4.2Dosering og administration

Påbegyndelse af behandling skal overvåges af en læge, som har erfaring med behandling af hæmofili og/eller blødersygdomme.

Dosering

Hæmofili A eller B med inhibitorer eller forventet at have høj anamnetisk respons

Dosis

NovoSeven bør indgives så hurtigt som muligt efter blødningsepisodens indtræden. Der anbefales en initialdosis på 90 µg pr. kg legemsvægt givet som intravenøs bolusinjektion.

Efter den første dosis NovoSeven kan der være behov for yderligere injektioner. Behandlingens varighed og injektionsintervallet varierer alt efter sværhedsgraden af blødningen, den invasive procedure eller operationen.

Pædiatrisk population

Nuværende klinisk erfaring giver ikke basis for en generel differentiering i doseringen mellem børn og voksne, selvom børn har en hurtigere clearance end voksne. Derfor kan det være nødvendigt at indgive en højere dosis af rFVIIa til pædiatriske patienter for at opnå en plasmakoncentration, der svarer til den hos voksne (se pkt. 5.2).

Dosisinterval

Initialt 2-3 timer for at opnå hæmostase.

Såfremt fortsat terapi er påkrævet, og når effektiv hæmostase er opnået, kan doseringsintervallet øges successivt til hver 4., 6., 8. eller 12. time, så længe behandling skønnes indiceret.

Milde til moderate blødningsepisoder (herunder ”hjemmebehandling”)

Tidlig intervention har vist sig at være effektiv i behandlingen af milde til moderate blødninger i led, muskler og slimhinder. To doseringsregimer anbefales:

1)To eller tre injektioner på 90 µg pr. kg legemsvægt, der administreres med tre timers interval. Hvis yderligere behandling er påkrævet, kan der gives en ekstra dosis på 90 µg pr. kg legemsvægt.

2)En enkelt injektion på 270 µg pr. kg legemsvægt.

Varigheden af patientens “hjemmebehandling” bør ikke overstige 24 timer. Fortsat hjemmebehandling bør kun overvejes efter konsultation med hæmofili-behandlingscenteret.

Der er ingen klinisk erfaring med administration af enkeltdosis på 270 µg pr. kg. legemsvægt hos ældre patienter.

Alvorlige blødningsepisoder

Der anbefales en initialdosis på 90 µg pr. kg legemsvægt, og denne kan administreres på vej til det hospital, hvor patienten normalt behandles. Den efterfølgende dosering afhænger af blødningens type og sværhedsgrad. Dosisfrekvensen bør initialt være hver 2. time, indtil klinisk effekt er observeret. Såfremt fortsat terapi er påkrævet, kan doseringsintervallet øges til 3 timer i 1-2 dage. Herefter kan doseringsintervallet øges successivt til hver 4., 6., 8. eller 12. time, så længe behandling skønnes indiceret. En større blødning kan behandles i 2-3 uger, men behandlingen kan forlænges herudover, såfremt det er klinisk ønskeligt.

Invasiv procedure/kirurgi

Den første dosis på 90 µg pr. kg legemsvægt skal gives umiddelbart før operationen. Doseringen skal gentages efter 2 timer og derefter med 2-3 timers interval de første 24-48 timer alt efter operationen og

patientens kliniske status. Ved større operationer skal doseringen fortsætte med 2-4 timers interval i 6-7 dage. Doseringsintervallet kan herefter øges til 6-8 timer i yderligere 2 uger. Patienter, der undergår større operationer, kan behandles i op til 2-3 uger, indtil heling er opnået.

Erhvervet hæmofili

Dosis og dosisinterval

NovoSeven bør gives så hurtigt som muligt efter starten af en blødningsepisode. Den anbefalede initiale dosis, der gives som intravenøs bolusinjektion, er 90 µg pr. kg legemsvægt. Om påkrævet kan der efter den initiale dosis af NovoSeven gives yderligere injektioner. Behandlingens varighed og injektionsintervallet varierer alt efter sværhedsgraden af blødningen, de invasive procedurer eller operationen.

Det initiale dosisinterval bør være 2-3 timer. Så snart, der er opnået hæmostase, kan dosisintervallet øges successivt til hver 4., 6., 8. eller 12. time, så længe behandling skønnes indiceret.

Faktor VII-mangel

Dosis, doseringsområde og dosisinterval

Til behandling af patienter med blødningsepisoder og til forebyggelse af blødning ved kirurgi eller invasive procedurer anbefales en dosis hos voksne og børn på 15-30 µg pr. kg legemsvægt hver 4.-6. time, indtil hæmostase er opnået. Injektionsdosis og doseringsfrekvens skal tilpasses den enkelte patient.

Pædiatrisk population

Begrænset klinisk erfaring med langtidsvarende profylakse er blevet indsamlet hos den pædiatriske population under 12 år, der har en alvorlig klinisk fænotype (se pkt. 5.1).

Injektionsdosis og doseringsfrekvens for profylakse skal tilpasses den enkelte patient baseret på klinisk respons.

Glanzmanns trombasteni

Dosis, doseringsområde og dosisinterval

Til behandling af patienter med blødningsepisoder og til forebyggelse af blødning ved kirurgi eller invasive procedurer anbefales en dosis på 90 µg (80-120 μg) pr. kg legemsvægt med 2 timers interval (1,5–2,5 timer). Der bør gives mindst 3 doser for at opnå effektiv hæmostase. Det anbefales at give en bolus injektion, da der kan forekomme manglende effekt i forbindelse med kontinuerlig infusion.

Patienter, som ikke er resistente, bør i første omgang behandles med blodplader for Glanzmanns trombasteni.

Administration

For instruktioner om rekonstitution af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6. Giv opløsningen som intravenøs bolusinjektion over 2-5 minutter.

Monitorering af behandlingen - laboratorieundersøgelser

Der er ingen krav om monitorering ved behandling med NovoSeven. Doseringsbehovet afhænger af blødningens sværhedsgrad og patientens kliniske respons på indgivelsen af NovoSeven.

Efter indgivelse af rFVIIa har protrombin-tid (PT) og aktiveret partiel tromboplastin-tid (aPTT) vist sig at blive forkortede, men der er ikke påvist nogen korrelation mellem PT og aPTT og den kliniske effekt af rFVIIa.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført under pkt. 6.1 eller muse-, hamster- eller okseprotein.

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

I patologiske tilstande, hvor vævsfaktorer kan forventes at forekomme i højere grad end normalt, kan der være potentiel risiko for udvikling af tromboseepisoder eller induktion af dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) i forbindelse med behandling med NovoSeven.

Sådanne tilstande kan omfatte patienter med fremskreden arteriosklerose, knusningstraumer, sepsis eller DIC. På grund af risikoen for tromboemboliske komplikationer, skal der udvises forsigtighed når NovoSeven administreres til patienter med hjertesygdomme, til patienter med leversygdom, til postoperative patienter, til nyfødte eller til patienter med risiko for tromboemboliske fænomener eller udbredt intravaskulær koagulation. I hver af disse situationer, bør det potentielle udbytte af behandling med NovoSeven opvejes mod risikoen for disse komplikationer.

Da rekombinant koagulationsfaktor VIIa NovoSeven kan indeholde spormængder af muse-IgG, okse-IgG og andre restproteiner fra kulturen (hamster- og okseserumproteiner), er der en teoretisk risiko for, at patienter, som behandles med produktet, kan udvikle overfølsomhed over for disse proteiner. I sådanne tilfælde skal man overveje behandling med antihistaminer i.v.

Hvis der opstår allergiske eller en type af anafylaktiske reaktioner, skal administration ophøre straks. I tilfælde af shock skal lægebehandling mod shock gennemføres. Patienter skal informeres om de tidlige tegn på overfølsomhedsreaktioner. Hvis sådanne symptomer forekommer, skal patienten rådes til at stoppe brugen af produktet straks og kontakte sin læge.

I tilfælde af alvorlige blødninger bør produktet administreres på hospitaler, som er specialiseret i behandling af hæmofilipatienter med inhibitorer mod koagulations faktor VIII og IX. Hvis dette ikke er muligt, så i tæt samarbejde med en læge, der er specialiseret i hæmofilibehandling

Hvis blødningen ikke holdes under kontrol, er hospitalsbehandling nødvendig. Patienter/behandlere bør hurtigst muligt rapportere enhver brug af NovoSeven til lægen/det behandlende hospital.

Patienter med faktor VII mangel skal monitoreres for protrombin-tid og faktor VII koagulationsaktivitet før og efter administration af NovoSeven. I de tilfælde, hvor faktor VIIa aktiviteten ikke har nået det forventede niveau, eller hvor blødningen ikke er under kontrol, efter behandling med de anbefalede doser, bør dannelse af antistoffer mistænkes, og der skal analyseres herfor. Der er blevet rapporteret tromboser hos patienter med faktor VII-mangel der har fået NovoSeven under operation, men risikoen for trombose hos patienter med faktor VII mangel behandlet med NovoSeven er ukendt (se pkt. 5.1).

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Risikoen for potentiel interaktion imellem NovoSeven og koagulationsfaktorkoncentrater kendes ikke. Samtidig brug af protrombinkomplekskoncentrater (aktiverede eller ej) bør undgås.

Det er rapporteret, at antifibrinolytika reducerer blodtab i forbindelse med kirurgi hos hæmofilipatienter, specielt ved ortopædisk kirurgi og ved kirurgi i områder med stor fibrinolytisk aktivitet, såsom i mundhulen. Erfaringen med samtidig anvendelse af antifibrinolytika og rFVIIa er dog begrænset.

På baggrund af et ikke-klinisk studie (se pkt 5.3) anbefales det ikke at kombinere rFVIIa og rFXIII. Der foreligger ingen kliniske data om interaktion mellem rFVIIa og rFXIII.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Som en sikkerhedsforanstaltning foretrækkes det at undgå brug af NovoSeven under graviditet. Data fra et begrænset antal opgjorte graviditeter inden for godkendte indikationer, indikerer ingen bivirkninger af rFVIIa på graviditet eller helbredstilstanden af fosteret/det nyfødte barn. Til dato, er der ikke andre relevante epidemiologiske data til rådighed. Dyrestudier indikerer ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger med hensyn til graviditet, embryonal-/fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling (se pkt. 5.3).

Amning

Det vides ikke, hvorvidt rFVIIa udskilles i human mælk. Udskillelsen af rFVIIa i mælk er ikke undersøgt hos dyr. Ved beslutning om at fortsætte/ophøre med at amme eller fortsætte/seponere behandling med NovoSeven, skal der tages hensyn til barnets fordele ved amningen og kvindens gavn af behandling med NovoSeven.

Fertilitet

Data fra ikke-kliniske studier såvel som post-marketing data viser ingen indikation på at rFVIIa har en skadelig effekt på fertiliteten hos begge køn.

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget studier af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

Den hyppigst rapporterede bivirkning under behandling er nedsat terapeutisk respons, pyreksi, udslæt, venøse tromboemboliske hændelser, pruritus og urticaria. Disse bivirkninger er rapporteret som ikke almindelige (≥1/1.000 til <1/100).

Tabel over bivirkninger

Tabel 1 angiver bivrkninger, som er rapporteret under kliniske studier og fra spontane (post-maketing) rapporteringer. Indenfor hver grupperet frekvens er bivirkninger angivet i forhold til aftagende alvorlighed. Bivirkinger som kun er rapporteret post-marketing (dvs. ikke i kliniske studier) er angivet med frekvensen `ikke kendt´.

Der er blevet udført kliniske studier hos 484 patienter (herunder 4297 behandlingsepisoder) med hæmofili A og B, erhvervet hæmofili, faktor VII mangel eller Glanzmanns trombasteni, som har vist, at bivirkninger er almindelige (≥1/100 til <1/10). Da det totale antal behandlingsepisoder under kliniske studier er under 10.000, er den lavest mulige bivirkningsfrekvens, som kan tildeles, sjælden (>1/10.000 til <1/1.000).

De hyppigst forekommende bivirkninger er pyreksi og udslæt (ikke almindelig: >1/1.000 til <1/100), og de alvorligste bivirkninger er tromboemboliske hændelser.

Frekvensen af både alvorlige og ikke alvorlige bivirkninger er anført ud fra systemorganklasser i tabellen nedenfor.

Tabel 1 Bivirkninger fra kliniske forsøg og spontane (post-marketing) rapporter

MedDRA

Ikke almindelig (≥1/1.000

Sjælden (≥1/10.000 til

Ikke kendt frekvens

Systemorgan-

til <1/100)

<1/1.000)

 

klasser

 

 

 

Blod og

 

- Dissemineret

 

lymfesystem

 

intravaskulær

 

 

 

 

 

 

 

 

koagulation

 

 

 

 

 

-

Relaterede

 

 

 

 

 

 

laboratoriefund,

 

 

 

 

 

 

herunder forhøjede

 

 

 

 

 

 

niveauer af D-dimerer

 

 

 

 

 

 

og nedsatte niveauer af

 

 

 

 

 

 

AT (antitrombin) (se

 

 

 

 

 

 

pkt. 4.4)

 

 

 

 

 

-

Koagulopati

 

 

Mave-tarm-

 

 

-

Kvalme

 

 

kanalen

 

 

 

 

 

 

Almene

-

Nedsat terapeutisk

-

Reaktion på

 

 

symptomer og

 

respons*

 

injektionsstedet,

 

 

reaktioner på

-

Pyreksi

 

herunder smerte på

 

 

administrationss

 

injektionsstedet

 

 

tedet

 

 

 

 

 

 

Immunsystemet

 

 

-

Overfølsomhed (se pkt.

-

Anafylaktisk

 

 

 

 

4.3 og 4.4)

 

reaktion

 

 

 

 

 

 

 

Undersøgelser

 

 

-

Øget mængde

 

 

 

 

 

 

nedbrydningsprodukt af

 

 

 

 

 

 

fibrin

 

 

 

 

 

-

Forhøjede niveauer af

 

 

 

 

 

 

alaninaminotransferase,

 

 

 

 

 

 

alkalisk fosfatase,

 

 

 

 

 

 

laktatdehydrogenase og

 

 

 

 

 

 

protrombin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nervesystemet

 

 

-

Hovedpine

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hud og

-

Udslæt (herunder

 

 

-

Rødmen

subkutane væv

 

allergisk dermatitis og

 

 

 

 

 

 

erytematøs udslæt)

 

 

-

Angioødem

 

-

Pruritus og urticaria

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vaskulære

-

Venøse

-

Arterielle

-

Intrakardial

sygdomme

 

tromboemboliske

 

tromboemboliske

 

trombose

 

 

hændelser (dyb

 

hændelser

 

 

 

 

venetrombose,

 

(myokardieinfarkt,

 

 

 

 

tromboser omkring

 

cerebralt infarkt,

 

 

 

 

i.v. området,

 

cerebral iskæmi,

 

 

 

 

lungeemboli,

 

okklusion af

 

 

 

 

tromboemboliske

 

cerebralarterie,

 

 

 

 

hændelser i leveren

 

cerebrovaskulært

 

 

 

 

herunder vena portae-

 

tilfælde, trombose i

 

 

 

 

trombose, trombose i

 

arteria renalis, perifær

 

 

 

 

nyrevene,

 

iskæmi, perifær arteriel

 

 

 

 

tromboflebit,

 

trombose og intestinal

 

 

 

 

overfladisk

 

iskæmi)

 

 

 

 

tromboflebit og

 

 

 

 

 

 

intestinal iskæmi)

-

Angina pectoris

 

 

* Manglende virkning (nedsat terapeutisk respons) har været rapporteret. Det er vigtigt, at dosis- regimet med NovoSeven er i overensstemmelse med anbefalingerne omkring dosering i pkt. 4.2.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Dannelse af inhibitoriske antistoffer

Der foreligger ingen post-marketing-rapporter om inhibitoriske antistoffer mod NovoSeven eller FVII hos patienter med hæmofili A eller B. Udvikling af inhiberende antistoffer mod NovoSeven er blevet rapporteret i et observationelt post-marketing-register med patienter med kongenital FVII-mangel.

Dannelse af antistoffer mod NovoSeven og FVII er den eneste bivirkning, der er rapporteret i kliniske studier hos patienter med faktor VII mangel (frekvens: almindelig (≥ 1/100 til <1/10)). I nogle tilfælde viste antistofferne inhibitorisk effekt in vitro. Risikofaktorer, der kan have bidraget til antistofdannelse, herunder tidligere behandling med human plasma og/eller plasma-afledt faktor VII, alvorlig mutation af FVII-genet og overdosis af NovoSeven, var til stede. Patienter, med faktor VII mangel, der behandles med NovoSeven, skal monitoreres for faktor VII antistoffer (se pkt. 4.4).

Tromboemboliske hændelser – arterielle og venøse

Når NovoSeven administreres til patienter uden for godkendte indikationer, er arterielle tromboemboliske hændelser almindelige (≥ 1/100 til <1/10). Der er påvist en større risiko for arterielle tromboemboliske bivirkninger (se tabel: Vaskulære sygdomme) (5,6% hos patienter, der behandles med NovoSeven imod 3,0% hos placebobehandlede patienter) i en metaanalyse med samlede data fra placebokontrollerede studier. Studierne er udført uden for aktuelle gældende indikationer med varierende kliniske rammer, hvor disse hver især har forskellige patientkarakteristika og dermed forskellige grundlæggende risikoprofiler.

Sikkerhed og virkning af NovoSeven er ikke påvist uden for de godkendte indikationer, hvorfor NovoSeven ikke bør anvendes.

Tromboemboliske hændelser kan medføre hjertestop.

Andre særlige patientgrupper

Patienter med erhvervet hæmofili

Kliniske studier udført hos 61 patienter med erhvervet hæmofili med i alt 100 behandlingsepisoder viste, at visse bivirkninger blev indberettet hyppigere (1 % baseret på behandlingsepisoder): Arterielle tromboemboliske hændelser (okklusion af cerebralarterie, cerebrovaskulært tilfælde), venøse tromboemboliske hændelser (lungeemboli, dyb venetrombose), angina pectoris, kvalme, pyreksi, erytematøst udslæt og undersøgelse for forhøjet niveau af fibrin-nedbrydningsprodukt.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

Dosisbegrænsende toksicitet af NovoSeven er ikke undersøgt i kliniske studier.

Over en periode på 16 år er der rapporteret om fire tilfælde af overdosis hos patienter med hæmofili. Den eneste rapporterede komplikation i forbindelse med en overdosis var en lille kortvarig stigning i blodtrykket hos en 16-årig patient, der fik 24 mg rFVIIa i stedet for 5,5 mg.

Ingen tilfælde af overdosis er rapporteret hos patienter med erhvervet hæmofili eller Glanzmanns trombasteni.

Hos patienter med faktor VII mangel, hvor den anbefalede dosis er 15-30 μg/kg rFVIIa, har en episode med overdosis været associeret med en tromboembolisk hændelse (occipital slagtilfælde) hos en ældre (> 80 år) mandlig patient, behandlet med 10-20 gange den anbefalede dosis. Desuden har dannelsen af antistoffer mod NovoSeven og faktor VII været associeret med overdosis hos en patient med faktor VII mangel.

Den planlagte dosis må ikke bevidst øges over de rekommenderede doser, på grund af den manglende information om den yderligere risiko, der kan pådrages.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Blodkoagulationsfaktorer, ATC kode: B02BD08

Virkningsmekanisme

NovoSeven indeholder aktiveret rekombinant koagulationsfaktor VII. Virkningsmekanismen inkluderer en binding af faktor VIIa til eksponeret vævsfaktor. Dette kompleks aktiverer faktor IX til faktor IXa og faktor X til faktor Xa, som initierer omdannelsen af små mængder protrombin til trombin. Trombin fører til aktivering af blodplader samt faktor V og VIII på selve læsionsstedet og til dannelse af en hæmostatisk prop ved omdannelse af fibrinogen til fibrin. Farmakologiske doser af NovoSeven aktiverer faktor X direkte på overfladen af aktiverede blodplader på selve læsionsstedet uafhængigt af vævsfaktor. Dette medfører omdannelse af protrombin til store mængder trombin uafhængigt af vævsfaktor.

Farmakodynamisk effekt

Den farmakodynamiske effekt af faktor VIIa resulterer i en øget lokal dannelse af faktor Xa, trombin og fibrin.

En teoretisk risiko for udvikling af systemisk aktivering af koagulationssystemet hos patienter, der lider af en underliggende sygdom, der prædisponerer dem for DIC, kan ikke helt udelukkes.

I et observationelt register (F7HAEM-3578) med personer med kongenital FVII-mangel var den gennemsnitlige dosis ved langtidsvarende profylakse mod blødning hos 22 pædiatriske patienter (under 12 år) med faktor VII-mangel og en alvorlig klinisk fænotype 30 µg/kg (i intervallet 17 µg/kg til 200 µg/kg; den dosis, der oftest blev givet, var 30 µg/kg hos 10 patienter) med en gennemsnitlig doseringsfrekvens på 3 doser per uge (i intervallet 1 til 7; den doseringsfrekvensen der oftest blev rapporteret var 3 per uge hos 13 patienter).

I det samme register oplevede 3 ud af 91 kirurgiske patienter tromboemboliske hændelser.

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Raske personer

Fordeling, elimination og linearitet

Ved hjælp af et faktor VII koagulations-assay blev de farmakokinetiske egenskaber for rFVIIa undersøgt i et dosis-eskaleringsstudie med 35 raske kaukasiske og japanske personer. Personerne blev

stratificeret i henhold til køn og etnisk gruppe og doseret med 40, 80 og 160 µg rFVIIa per kg kropsvægt (3 doser hver) og/eller placebo. Farmakokinetikken var uafhængig af køn og etnicitet. Den gennemsnitlige fordelingsvolumen ved steady state varierede fra 130-165 ml/kg, den gennemsnitlige clearance varierede fra 33,3 til 37,2 ml/time x kg.

Den gennemsnitlige terminale halveringstid varierede fra 3,9 til 6 timer. Den farmakokinetiske profil indikerede dosisproportionalitet.

Hæmofili A og B med inhibitorer

Fordeling, elimination og linearitet

Ved hjælp af et faktor VIIa assay blev de farmakokinetiske egenskaber for rFVIIa undersøgt hos 12 pædiatriske- (2 – 12 år) og 5 voksne patienter i blødningsfri tilstand.

Den gennemsnitlige fordelingsvolumen ved steady state var 196 ml/kg hos pædiatriske patienter versus 159 ml/kg hos voksne.

Den gennemsnitlige clearance var cirka 50% højere i pædiatriske patienter i forhold til voksne (78 versus 53 ml/time x kg), hvorimod den gennemsnitlige terminalhalveringstid var 2,3 timer i begge grupper. Clearance forekommer at være relateret til alder, hvorfor den hos yngre patienter kan være øget med mere end 50%.

Der blev fundet dosisproportionalitet hos børn for de undersøgte doser på 90 og 180 µg/kg kropsvægt, hvilket er i overensstemmelse med tidligere resultater ved lavere doser (17,5–70 µg/kg rFVIIa).

Faktor VII-mangel

Fordeling og elimination

Enkeltdosisfarmakokinetik med rFVIIa, 15 og 30 µg pr. kg legemsvægt, udviste ingen signifikant forskel mellem de to doser med hensyn til dosisuafhængige parametre:

Fordelingsvolumen ved steady state (280-290 ml/kg), halveringstid (2,82-3,11 timer), samlet legemsclearance (70,8-79,1 ml/time x kg) og middelopholdstid (3,75-3,80 timer).

Den gennemsnitlige in vivo plasma recovery var ca. 20%.

Glanzmanns trombasteni

NovoSevens farmakokinetiske egenskaber hos patienter med Glanzmanns trombasteni er ikke undersøgt, men forventes at svare til de farmakokinetiske egenskaber hos patienter med hæmofili A og B.

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

Alle resultater i det prækliniske sikkerhedsprogram kunne relateres til den farmakologiske effekt af rFVIIa.

En potentiel synergieffekt ved kombineret behandling med rFXIII og rFVIIa i en avanceret kardiovaskulær model hos cynomolgusabe resulterede i en voldsom farmakologisk effekt (trombose og død) ved et lavere dosisniveau end efter administration af de enkelte stoffer.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Pulver

Natriumchlorid

Kalciumchloriddihydrat

Glycylglycin

Polysorbat 80

Mannitol

Saccharose

Methionin

Saltsyre (til pH-justering)

Natriumhydroxid (til pH-justering)

Solvens

Histidin

Hydrogenchlorid (til pH-justering)

Natriumhydroxid (til pH-justering)

Vand til injektionsvæsker

6.2Uforligeligheder

NovoSeven må ikke blandes med infusionsvæsker eller gives i drop.

6.3Opbevaringstid

Produktets opbevaringstid, pakket med henblik på salg, er 3 år, når produktet opbevares ved temperaturer under 25 ºC.

Det er blevet påvist, at produktet efter rekonstitution er kemisk og fysisk stabilt i 6 timer ved 25 °C og i 24 timer ved 5 °C.

Set fra et mikrobiologisk synspunkt bør produktet anvendes straks. Hvis produktet ikke anvendes straks, er opbevaringstid og opbevaringsbetingelser brugerens ansvar og bør ikke være mere end 24 timer ved 2 °C - 8 °C, medmindre rekonstitutionen har fundet sted under kontrollerede og validerede aseptiske forhold. Den rekonstituerede opløsning skal opbevares i hætteglasset.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Pulver og solvens opbevares under 25 °C.

Pulver og solvens opbevares beskyttet mod lys.

Må ikke fryses.

Opbevaring af det rekonstituerede lægemiddel se pkt. 6.3.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

NovoSeven solvens findes enten i et hætteglas eller i en fyldt sprøjte. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

NovoSeven 1 mg (50 KIU)/NovoSeven 2 mg (100 KIU) pakningen indeholder enten

1 hætteglas (2 ml) med hvidt pulver til injektionsvæske, opløsning

1 hætteglas (2 ml) med solvens til rekonstitution

eller

1 hætteglas (2 ml) med hvidt pulver til injektionsvæske, opløsning

1 fyldt sprøjte (3 ml) med solvens til rekonstitution

1 stempelstang

1 hætteglasadaptor med et integreret partikelfilter med en porestørrelse på 25 mikrometer.

NovoSeven 5 mg (250 KIU)/NovoSeven 8 mg (400 KIU) pakningen indeholder enten

1 hætteglas (12 ml) med hvidt pulver til injektionsvæske, opløsning

1 hætteglas (12 ml) med solvens til rekonstitution

eller

1 hætteglas (12 ml) med hvidt pulver til injektionsvæske, opløsning

1 fyldt sprøjte (10 ml) med solvens til rekonstitution

1 stempelstang

1 hætteglasadaptor med et integreret partikelfilter med en porestørrelse på 25 mikrometer.

Hætteglas: Type I hætteglas, som er lukket med en chlorobutylgummiprop, dækket med en aluminiumskapsel. De lukkede hætteglas er udstyret med en forseglet snap-off hætte, som er lavet af polypropylen.

Fyldt sprøjte: Type I glas-cylinder med en polypropylen-bagstopper og en brombutylgummiprop. Injektionsprøjtens hætte består af brombutylgummi og polypropylen forsegling.

Stempelstang: lavet af polypropylen.

6.6Regler for bortskaffelse og anden håndtering

NovoSeven solvens findes enten i et hætteglas eller i en fyldt sprøjte. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Håndteringsvejledning for begge pakninger er beskrevet nedenfor.

Pulver i hætteglas og solvens i hætteglas:

Anvend altid aseptisk teknik

Rekonstitution

NovoSeven hætteglas med pulver og solvens tempereres til stuetemperatur inden rekonstitution. Fjern plastikhætten fra de to hætteglas. Hvis hætterne er løse eller mangler, må hætteglassene ikke anvendes. Afsprit gummipropperne med alkoholservietter, og lad dem tørre inden brug. Brug en engangssprøjte af passende størrelse og en hætteglasadapter, nål til overførsel (20 – 26G) eller andet egnet udstyr. Hvis der anvendes udstyr, som ikke leveres fra Novo Nordisk, skal der bruges et passende filter med en porestørrelse på 25 mikrometer.

Sæt hætteglasadapteren fast på hætteglasset med solvens. Hvis der anvendes en nål til overførsel, skrues nålen fast på sprøjten.

Træk luft ind i sprøjten ved at trække stemplet tilbage til samme volumen som i hætteglasset med solvens (ml svarer til cc på sprøjten).

Skru sprøjten godt fast på hætteglasadapteren på hætteglasset med solvens. Hvis der anvendes en nål til overførsel, stikkes nålen ind i gummiproppen på hætteglasset med solvens. Sprøjt luft ind i hætteglasset ved at trykke stemplet ind, indtil der mærkes tydelig modstand.

Vend sprøjten med hætteglasset med solvens på hovedet. Hvis der anvendes en nål til overførsel, sørg da for at nålens spids er helt nede i solvensen. Træk stemplet tilbage for at trække solvensen ind i sprøjten.

Fjern det tomme hætteglas med solvens. Hvis der anvendes en hætteglasadapter, vippes sprøjten for at fjerne den fra hætteglasset.

Sæt sprøjten med hætteglasadapteren fast på eller stik nålen til overførsel ind i hætteglasset med pulveret. Hvis der anvendes en nål til overførsel, sørg da for at stikke igennem midten af gummiproppen. Hold sprøjten let skråt med hætteglasset nedad. Tryk stemplet langsomt ind for at overføre solvensen til hætteglasset med pulver. Pas på, at solvensen ikke sprøjtes direkte ned i NovoSeven pulveret, da dette vil forårsage skumdannelse.

Sving hætteglasset forsigtigt rundt, til alt pulveret er opløst. Ryst ikke hætteglasset, da dette vil forårsage skumdannelse.

Rekonstitueret NovoSeven opløsning er farveløs og skal kontrolleres visuelt for partikler og misfarvning før administration.

NovoSeven må ikke opbevares i plastiksprøjter efter rekonstitution.

Det anbefales at bruge NovoSeven straks efter rekonstitution.

Administration

Sørg for at stemplet er skubbet helt ind, før sprøjten vendes (stemplet kan være blevet presset lidt ud af trykket i sprøjten). Hvis der anvendes en nål til overførsel, sørg da for, at nålens spids er helt nede i opløsningen. Hold sprøjten med hætteglasset opad og træk stemplet ud, til al opløsningen er i sprøjten

Hvis der anvendes en hætteglasadapter, skrues adapteren med det tomme hætteglas af. Hvis der anvendes en nål til overførsel, fjernes nålen fra hætteglasset. Sæt beskyttelseshætten på igen, og drej nålen af sprøjten.

NovoSeven kan nu injiceres. Find et passende sted, og injicér langsomt NovoSeven i en vene over en periode på 2-5 minutter uden at fjerne nålen fra injektionsstedet.

Sprøjte, hætteglas samt ikke anvendt lægemiddel kasseres på en forsvarlig måde. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinier.

Pulver i hætteglas og solvens i fyldt sprøjte:

Anvend altid en aseptisk teknik.

Rekonstitution

Ved rekonstitution skal hætteglasset med NovoSeven pulver og sprøjten med solvens have stuetemperatur. Fjern plastikhætten fra hætteglasset. Brug ikke hætteglasset, hvis hætten er løs eller mangler. Tør gummiproppen på hætteglasset af med en steril alkoholserviet og lad det tørre i et par sekunder før brug. Rør ikke gummiproppen efter den er tørret af.

Fjern beskyttelsespapiret fra hætteglasadaptoren. Tag ikke hætteglasadaptoren ud af beskyttelseshætten. Brug ikke hætteglasadaptoren, hvis beskyttelsespapiret ikke er helt forseglet, eller hvis det er i stykker. Vend beskyttelseshætten og sæt hætteglasadaptoren på hætteglasset. Tryk let på beskyttelseshætten med tommel- og pegefinger. Fjern beskyttelseshætten fra hætteglasadaptoren.

Drej stempelstangen med uret ind i stemplet indeni den fyldte sprøjte, indtil der mærkes modstand. Fjern hætten fra sprøjten ved at bøje den ned indtil perforeringen knækker. Rør ikke ved sprøjtens spids. Brug ikke sprøjten, hvis sprøjtehætten er løs eller mangler.

Skru den fyldte sprøjte fast på hætteglasadaptoren, indtil der mærkes modstand. Hold den fyldte sprøjte en smule skråt med hætteglasset nedaf. Pres stempelstangen ned for at injicere alt solvensen ind i hætteglasset. Hold stempelstangen nede, mens hætteglasset hvirvles forsigtigt rundt, indtil alt pulveret er opløst. Ryst ikke hætteglasset da dette vil medføre skumdannelse.

Hvis større dosis er nødvendig, gentag da proceduren med yderligere hætteglas, fyldte sprøjter og hætteglasadaptere.

Den rekonstituerede NovoSeven injektionsvæske er farveløs og skal kontrolleres visuelt for partikler og misfarvning før administration.

Det anbefales at bruge NovoSeven straks efter rekonstitution. For opbevaring af det rekonstituerede lægemiddel, se pkt. 6.3.

Administration

Hold stempelstangen presset helt i bund. Vend sprøjten med hætteglasset på hovedet. Stop med at holde stempelstangen i bund og lad den trække sig tilbage af sig selv, mens den rekonstituerede injektionsvæske fylder sprøjten. Træk stempelstangen en smule ned for at trække injektionsvæsken ind i sprøjten.

Mens hætteglasset vender på hovedet, bankes der let på sprøjten for at lade eventuelle luftbobler stige til tops. Pres forsigtigt på stempelstangen, indtil alle luftbobler er væk.

Brug skalaen på sprøjten, hvis den totale dosis ikke er nødvendig, for at se, hvor meget af injektionsvæsken der er trukket op.

Skru hætteglasadaptoren af hætteglasset.

NovoSeven er nu klar til injektion. Find et passende sted og injicér NovoSeven i en vene over en periode på 2-5 minutter uden at fjerne nålen fra injektionsstedet.

Bortskaf de brugte materialer sikkert. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novo Nordisk A/S

Novo Allé

DK-2880 Bagsværd

Danmark

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER

NovoSeven 1 mg (50 KIU)

EU/1/96/006/004

EU/1/96/006/008

NovoSeven 2 mg (100 KIU)

EU/1/96/006/005

EU/1/96/006/009

NovoSeven 5 mg (250 KIU)

EU/1/96/006/006

EU/1/96/006/010

NovoSeven 8 mg (400 KIU)

EU/1/96/006/007

EU/1/96/006/011

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 23. februar 1996

Dato for seneste fornyelse: 23. februar 2006

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet