Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Odefsey (emtricitabine / rilpivirine hydrochloride...) – Indlægsseddel - J05AR19

Updated on site: 08-Oct-2017

Medicinens navnOdefsey
ATC-kodeJ05AR19
Indholdsstofemtricitabine / rilpivirine hydrochloride / tenofovir alafenamide
ProducentGilead Sciences International Ltd 

Indlægsseddel: Information til brugeren

Odefsey 200 mg/25 mg/25 mg filmovertrukne tabletter emtricitabin/rilpivirin/tenofoviralafenamid

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. De kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, De får. Se sidst i punkt 4, hvordan De indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

-Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

-Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

-Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

-Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

1.Virkning og anvendelse

2.Det skal De vide, før De begynder at tage Odefsey

3.Sådan skal De tage Odefsey

4.Bivirkninger

5.Opbevaring

6.Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.Virkning og anvendelse

Odefsey er et antiviralt lægemiddel, som bruges til at behandle infektion med humant immundefektvirus (hiv). Det er en enkelt tablet, som indeholder en kombination af tre aktive stoffer: emtricitabin, rilpivirin og tenofoviralafenamid. Hvert af disse aktive stoffer virker ved at påvirke et enzym, som kaldes ”revers transcriptase”, der er vigtigt for, at hiv 1-virus kan formere sig.

Odefsey nedsætter mængden af hiv i Deres krop. Dette vil forbedre Deres immunforsvar og nedsætte risikoen for at De udvikler sygdomme forbundet med hiv-infektionen.

Odefsey bruges til voksne og unge i alderen 12 år og ældre, der vejer mindst 35 kg.

2. Det skal De vide, før De begynder at tage Odefsey

Tag ikke Odefsey:

Hvis De er allergisk over for emtricitabin, rilpivirin, tenofoviralafenamid eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i punkt 6).

Hvis De for tiden tager nogen af følgende lægemidler:

-carbamazepin, oxcarbazepin, phenobarbital og phenytoin (anvendes til at behandle epilepsi og forebygge krampeanfald)

-rifabutin, rifampicin og rifapentin (anvendes til at behandle visse bakterieinfektioner som f.eks. tuberkulose)

-omeprazol, dexlansoprazol, lansoprazol, rabeprazol, pantoprazol og esomeprazol

(anvendes til at forebygge og behandle mavesår, halsbrand og opstød)

-dexamethason (et kortikosteroid-lægemiddel, som anvendes til at behandle betændelse og undertrykke immunforsvaret), hvis det indtages gennem munden eller indsprøjtes (undtagen hvis behandlingen kun består af en enkelt dosis)

-produkter, der indeholder perikon (Hypericum perforatum) (et naturlægemiddel, der anvendes til depression og angst)

Hvis dette gælder for Dem, må De ikke tage Odefsey. Fortæl det omgående til Deres læge.

Advarsler og forsigtighedsregler

De skal fortsætte med at være under lægens opsyn, mens De tager Odefsey.

De kan stadig smitte andre med hiv, selvom De tager dette lægemiddel, selvom risikoen er nedsat ved effektiv antiretroviral terapi. Tal med lægen om, hvilke forholdsregler der er nødvendige for at undgå at smitte andre personer. Denne medicin helbreder ikke hiv-infektionen. Mens De tager Odefsey, kan De stadig udvikle infektioner eller andre sygdomme, der er forbundet med hiv-infektion.

Kontakt lægen, før De tager Odefsey:

Hvis De har leverproblemer, eller hvis De tidligere har haft en leversygdom, herunder hepatitis (gulsot). Patienter med leversygdom, inklusiv kronisk hepatitis B eller C, som behandles med antiretrovirale midler, har en forhøjet risiko for alvorlige og potentielt livstruende bivirkninger i leveren. Hvis De har en hepatitis B-infektion, vil Deres læge nøje overveje, hvilken behandling der er den bedste for Dem.

Hvis De har en hepatitis B-infektion, kan leverproblemerne blive værre, efter De holder op med at tage Odefsey. Det er vigtigt ikke at holde op med at tage Odefsey uden at tale med lægen: se punkt 3, Hold ikke op med at tage Odefsey.

Hvis De tager lægemidler, der kan medføre livstruende uregelmæssigt hjerteslag (torsades de pointes).

Mens De tager Odefsey

Når De begynder med at tage Odefsey, skal De holde øje med:

Tegn på betændelse eller infektion

Ledsmerter, stivhed eller knogleproblemer

Hvis De bemærker nogle af disse symptomer, skal De straks fortælle det til lægen. Se punkt 4,

Bivirkninger, for yderligere oplysninger.

Det er muligt, at patienter i fremtiden, der har brugt Odefsey gennem længere tid, kan få nyreproblemer.

Børn og unge

Denne medicin må ikke gives til børn i alderen 11 år eller derunder eller børn, som vejer under 35 kg. Anvendelsen af Odefsey til børn i alderen 11 år eller derunder, eller som vejer under 35 kg, er endnu ikke undersøgt.

Brug af anden medicin sammen med Odefsey

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis De tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Odefsey kan påvirke eller blive påvirket af anden medicin. Som et resultat heraf kan mængden

af Odefsey eller anden medicin i Deres blod blive påvirket. Dette kan forhindre, at Deres medicin virker korrekt, eller det kan gøre bivirkninger værre. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at lægen justerer Deres dosis eller kontrollerer Deres blod.

Lægemidler, der aldrig må tages sammen med Odefsey:

-carbamazepin, oxcarbazepin, phenobarbital og phenytoin (anvendes til at behandle epilepsi og forebygge krampeanfald)

-rifabutin, rifampicin og rifapentin (anvendes til at behandle visse bakterieinfektioner som f.eks. tuberkulose)

-omeprazol, dexlansoprazol, lansoprazol, rabeprazol, pantoprazol og esomeprazol

(anvendes til at forebygge og behandle mavesår, halsbrand og opstød)

-dexamethason (et kortikosteroid-lægemiddel, som anvendes til at behandle betændelse og undertrykke immunforsvaret), hvis det indtages gennem munden eller indsprøjtes (undtagen hvis behandlingen kun består af en enkelt dosis)

-produkter, der indeholder perikon (Hypericum perforatum) (et naturlægemiddel, der anvendes til depression og angst)

Hvis De tager nogen af disse lægemidler, må De ikke tage Odefsey. Fortæl det straks til lægen.

Andre former for lægemidler:

Kontakt lægen, hvis De tager:

Ethvert lægemiddel, der anvendes til behandling af hiv

Ethvert lægemiddel, som indeholder:

-tenofoviralafenamid

-tenofovirdisoproxil

-lamivudin

-adefovirdipivoxil

Antibiotika, der anvendes til at behandle bakterieinfektioner, som indeholder:

-clarithromycin

-erythromycin

Disse lægemidler kan øge mængden af rilpivirin (et indholdsstof i Odefsey) i Deres blod. Deres læge vil give Dem et andet lægemiddel.

Antimykotika, der anvendes til at behandle svampeinfektioner:

-ketoconazol

-fluconazol

-itraconazol

-posaconazol

-voriconazol

Disse lægemidler kan øge mængden af rilpivirin og tenofoviralafenamid (indholdsstoffer i Odefsey) i Deres blod. Deres læge vil give Dem et andet lægemiddel.

Antivirale lægemidler, der anvendes til at behandle hepatitis C, som indeholder:

-boceprevir

Disse lægemidler kan øge mængden af tenofoviralafenamid (et indholdsstof i Odefsey) i Deres blod. Deres læge vil give Dem et andet lægemiddel.

Lægemidler mod mavesår, halsbrand og sure opstød som f.eks.:

-syreneutraliserende midler (aluminium-/magnesiumhydroxid eller calciumcarbonat)

-H2-antagonister (famotidin, cimetidin, nizatidin eller ranitidin)

Disse lægemidler kan mindske mængden af rilpivirin (et indholdsstof i Odefsey) i Deres blod. Hvis De tager et af disse lægemidler, vil Deres læge enten give Dem et andet lægemiddel eller forklare, hvordan og hvornår De skal tage det pågældende lægemiddel:

-Hvis De tager et syreneutraliserende middel, skal De tage det mindst 2 timer før eller mindst 4 timer efter Odefsey.

-Hvis De tager en H2-antagonist, skal De tage den mindst 12 timer før eller mindst 4 timer efter Odefsey. H2-antagonister må kun tages en gang om dagen, hvis De tager

Odefsey. H2-antagonister må ikke tages i en behandlingsplan med to daglige doser. Tal med lægen om en alternativ doseringsform (se Sådan skal De tage Odefsey).

Ciclosporin, et lægemiddel der anvendes til at reducere styrken af kroppens immunsystem: Dette lægemiddel kan øge mængden af rilpivirin og tenofoviralafenamid (indholdsstoffer i Odefsey) i Deres blod. Deres læge vil give Dem et andet lægemiddel.

Metadon, et lægemiddel der bruges til at behandle afhængighed af opiater, da det kan være nødvendigt for Deres læge at ændre metadondosis.

Dabigatranetexilat, et lægemiddel der bruges til at behandle hjertelidelser, da det kan være nødvendigt for Deres læge at overvåge niveauerne af dette lægemiddel i Deres blod.

Fortæl altid lægen, hvis De tager nogen af disse lægemidler. Afbryd ikke behandlingen uden først at kontakte Deres læge.

Graviditet og amning

Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal De spørge Deres læge til råds, før De tager dette lægemiddel.

Anvend effektiv prævention, mens De tager Odefsey.

Spørg Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De tager nogen form for medicin under graviditet.

Hvis De har taget Odefsey under graviditeten, kan lægen anmode om regelmæssige blodprøver og andre prøver for at overvåge, hvordan barnet udvikler sig. Hos børn, hvis mødre tog nucleosid-revers transkriptasehæmmeres (NRTI’er) under graviditeten, opvejede fordelen ved beskyttelse mod hiv risikoen for bivirkninger.

De må ikke amme, mens De er i behandling med Odefsey. Det skyldes, at nogle af de aktive stoffer i denne medicin udskilles i modermælken. Det anbefales også, at De ikke ammer for at undgå at overføre virus til barnet via mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Undlad at føre motorkøretøj og betjene maskiner, hvis De bliver træt, søvnig eller svimmel, når De har taget Deres medicin.

Odefsey indeholder lactose

Fortæl Deres læge, hvis De lider af lactoseintolerans eller er intolerant over for andre sukkerformer. Odefsey indeholder lactosemonohydrat. Hvis De lider af lactoseintoleranse, eller hvis

De har fået at vide, at De er intolerant over for visse andre sukkerformer, skal De tale med Deres læge, før De tager denne medicin.

Hvis noget af dette gælder for Dem, skal De kontakte lægen, før De tager Odefsey.

3.Sådan skal De tage Odefsey

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis er:

Voksne: en tablet om dagen sammen med mad

Unge i alderen 12 år og ældre, som vejer mindst 35 kg: en tablet om dagen sammen med mad

Tabletten må ikke tygges, knuses eller deles.

Hvis De tager et syreneutraliserende middel, som f.eks. aluminiums-/magnesiumhydroxid eller calciumcarbonat, skal De tage det mindst 2 timer før eller mindst 4 timer efter Odefsey.

Hvis De tager en H2-antagonist, som f.eks. famotidin, cimetidin, nizatidin eller ranitidin, skal De tage den mindst 12 timer før eller mindst 4 timer efter Odefsey. H2-antagonister må kun tages en gang om dagen, hvis De tager Odefsey. H2-antagonister må ikke tages to gange om dagen. Tal med lægen om en alternativ doseringsplan.

Hvis De har taget for mange Odefsey

Hvis De ved et uheld tager mere end den anbefalede dosis Odefsey, kan De have større risiko for at få bivirkninger med denne medicin (se punkt 4, Bivirkninger).

Kontakt straks lægen eller den nærmeste skadestue for at få råd. Tag tabletbeholderen med, så De let kan vise, hvad De har taget.

Hvis De har glemt at tage Odefsey

Det er vigtigt ikke at komme til at springe en dosis af Odefsey over.

Hvis De har glemt at tage en dosis:

Hvis De kommer i tanker om det inden for 12 timer efter det tidspunkt, De normalt tager Odefsey på, skal De tage tabletten så hurtigt som muligt. Tag altid tabletten sammen med mad. Derefter tages den næste dosis som sædvanligt.

Hvis De kommer i tanker om det 12 timer eller længere efter det tidspunkt, De normalt tager Odefsey på, skal De ikke tage den glemte dosis. Vent, og tag den næste dosis sammen med mad, til sædvanlig tid.

Hvis De kaster op mindre end 4 timer efter, at De har taget Odefsey, skal De tage en ny tablet sammen med mad. Hvis De kaster op mere end 4 timer efter, at De har taget Odefsey, er det ikke nødvendigt at tage en ny tablet før den sædvanlige planlagte tablet.

Hold ikke op med at tage Odefsey

Hold ikke op med at tage Odefsey uden at tale med Deres læge. Hvis De holder op med at tage Odefsey, kan det i alvorlig grad påvirke Deres reaktion på fremtidig behandling. Hvis Odefsey stoppes uanset årsagen, skal De tale med Deres læge, før De igen begynder at tage Odefsey tabletter.

Når De snart ikke har mere af Odefsey, skal De bede om mere fra lægen eller på apoteket. Dette er meget vigtigt, da virusmængden igen kan begynde at stige, hvis medicinen stoppes, selv i kort tid. Dette kan gøre det sværere at behandle sygdommen.

Hvis De har både hiv-infektion og hepatitis B, er det særlig vigtigt ikke at ophøre med behandlingen med Odefsey uden først at konsultere Deres læge. Det kan være nødvendigt at få taget blodprøver i flere måneder efter ophør med behandlingen. Hos nogle patienter med fremskreden leversygdom eller

cirrose bør behandlingen ikke ophøre, fordi det kan medføre en forværring af Deres hepatitis, hvilket kan være livstruende.

Bemærker De nogle nye eller usædvanlige symptomer efter behandlingens ophør, skal De omgående oplyse Deres læge herom, især hvis det drejer sig om symptomer, som De normalt ville forbinde med hepatitis B-infektion.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Mulige bivirkninger: Fortæl det straks til lægen

Ethvert tegn på betændelse eller infektion. Hos nogle patienter med fremskreden hiv-infektion (aids) og tidligere opportunistiske infektioner (infektioner, der forekommer hos personer med et svagt immunsystem) kan der forekomme tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner kort tid efter hiv-behandlingen startes. Det menes, at disse symptomer skyldes en forbedring af kroppens immunreaktion, hvilket gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner, der kan have været til stede uden nogen tydelige symptomer.

Autoimmunsygdomme, når immunsystemet angriber sundt kropsvæv, kan også opstå, efter De begynder at tage lægemidler for hiv-infektion. Autoimmunsygdomme kan opstå mange måneder efter behandlingsstart. Vær opmærksom på symptomer på infektion eller andre symptomer, såsom:

-muskelsvaghed

-svaghed, der begynder i hænder og fødder og bevæger sig op mod selve kroppen

-hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet.

Hvis de bemærker disse eller andre symptomer på betændelse eller infektion, skal De straks fortælle det til Deres læge.

Meget almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

besvær med at falde i søvn

hovedpine

svimmelhed

kvalme

Test kan også vise:

forhøjede niveauer af kolesterol og/eller pankreatisk amylase (et fordøjelsesenzym) i blodet

forhøjede niveauer af leverenzymer i blodet

Almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

nedsat appetit

depression

unormale drømme

søvnforstyrrelser

sænket stemningsleje

træthedsfornemmelse (døsighed)

træthed

mavesmerter eller ubehag

opkastning

føle sig oppustet

mundtørhed

afgang af tarmluft (flatulens)

diarré

udslæt

Test kan også vise:

et lavt antal hvide blodlegemer (et nedsat antal hvide blodlegemer kan gøre Dem mere modtagelig for infektioner)

et lavt antal blodplader (en type blodlegemer, der er med til at få blodet til at størkne)

nedsat hæmoglobin i blodet

øget antal fedtsyrer (triglycerider), bilirubin eller lipase i blodet

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

tegn eller symptomer på betændelse eller infektion

lavt antal røde blodlegemer (anæmi)

alvorlige hudreaktioner, herunder udslæt, sammen med feber, hævelser og leverproblemer

problemer med fordøjelsen, som resulterer i ubehag efter måltider

hævelse af ansigt, læber, tunge eller svælg (angioødem)

kløe (pruritus)

ledsmerter (artralgi)

Hvis nogle af bivirkningerne bliver alvorlige, skal De fortælle det til lægen.

Andre bivirkninger, der kan ses under hiv-behandling

Hyppigheden af de følgende bivirkninger er ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Knogleproblemer.

Nogle patienter, der tager antiretroviral kombinationsmedicin, såsom Odefsey, kan udvikle en knoglesygdom, der kaldes osteonekrose (knoglevævsdød forårsaget af manglende blodforsyning til knoglerne). Indtagelse af denne type medicin i lang tid, indtagelse af binyrebarkhormoner, indtagelse af alkohol, et meget svagt immunsystem og overvægt kan være nogle af de mange risikofaktorer for at udvikle denne sygdom. Tegn på osteonekrose er:

-stivhed i led

-smerter i led (især i hofter, knæ og skuldre)

-bevægelsesbesvær

Hvis De bemærker nogle af disse symptomer, skal De fortælle det til lægen.

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glukose i blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for lipidernes vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og tabletbeholderen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod fugt. Hold flasken tæt tillukket.

Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Odefsey indeholder:

Aktive stoffer: emtricitabin, rilpivirin og tenofoviralafenamid. Hver Odefsey tablet indeholder 200 mg metricitabin, rilpivirinhydrochlorid svarende til 25 mg rilpivirin og tenofoviralafenamidfumarat svarende til 25 mg tenofoviralafenamid.

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne:

Croscarmellosenatrium, lactose (som monohydrat), magnesiumstearat, mikrokrystallinsk cellulose, polysorbat 20, povidon.

Filmovertræk:

Macrogol, polyvinylalkohol, talcum, titandioxid (E171), jernoxid, sort (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Odefsey er en grå, kapselformet, filmovertrukken tablet, som er præget med ”GSI” på den ene side og tallet ”255” på den anden side. Odefsey fås i tabletbeholdere med 30 tabletter samt i pakninger med 3 tabletbeholdere hver med 30 tabletter. Hver tabletbeholder indeholder et silicagel-tørremiddel, der

skal opbevares i tabletbeholderen for at hjælpe med at beskytte tabletterne. Silicagel-tørremidlet er i et separat brev eller en separat beholder og må ikke sluges.

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Gilead Sciences International Ltd.

Cambridge

CB21 6GT

Storbritannien

Fremstiller:

Gilead Sciences Ireland UC

IDA Business and Technology Park

Carrigtohill

County Cork

Irland

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Lietuva

Gilead Sciences Belgium SPRL-BVBA

Gilead Sciences Poland Sp. z o.o.

Tél/Tel: + 32 (0) 24 01 35 50

Tel.: +48 22 262 8702

България

Luxembourg/Luxemburg

Gilead Sciences International Ltd.

Gilead Sciences Belgium SPRL-BVBA

Тел.: + 44 (0) 20 7136 8820

Tél/Tel: + 32 (0) 24 01 35 50

Česká republika

Magyarország

Gilead Sciences s.r.o.

Gilead Sciences International Ltd.

Tel: + 420 (0) 910 871 986

Tel.: + 44 (0) 20 7136 8820

Danmark

Malta

Gilead Sciences Sweden AB

Gilead Sciences International Ltd.

Tlf: + 46 (0) 8 5057 1849

Tel: + 44 (0) 20 7136 8820

Deutschland

Nederland

Gilead Sciences GmbH

Gilead Sciences Netherlands B.V.

Tel: + 31 (0) 20 718 36 98

Eesti

Norge

Gilead Sciences Poland Sp. z o.o.

Gilead Sciences Sweden AB

Tel.: +48 22 262 8702

Tlf: + 46 (0) 8 5057 1849

Ελλάδα

Österreich

Gilead Sciences Ελλάς Μ.ΕΠΕ.

Gilead Sciences GesmbH

Τηλ: + 30 (0) 210 8930 100

Tel: + 43 (0) 1 260 830

España

Polska

Gilead Sciences, S.L.

Gilead Sciences Poland Sp. z o.o.

Tel: + 34 (0) 91 378 98 30

Tel.: +48 22 262 8702

France

Portugal

Gilead Sciences

Gilead Sciences, Lda.

Tél: + 33 (0) 1 46 09 41 00

Tel: + 351 (0) 21 7928790

Hrvatska

România

Gilead Sciences International Ltd.

Gilead Sciences International Ltd.

Tel: + 44 (0) 20 7136 8820

Tel: + 44 (0) 20 7136 8820

Ireland

Slovenija

Gilead Sciences Ltd.

Gilead Sciences International Ltd.

Tel: +353 (0) 214 825 999

Tel: + 44 (0) 20 7136 8820

Ísland

Slovenská republika

Gilead Sciences Sweden AB

Gilead Sciences Slovakia s.r.o.

Sími: + 46 (0) 8 5057 1849

Tel: + 421 (0) 232 121 210

Italia

Suomi/Finland

Gilead Sciences S.r.l.

Gilead Sciences Sweden AB

Tel: + 39 (0) 02 439201

Puh/Tel: + 46 (0) 8 5057 1849

Κύπρος

Sverige

Gilead Sciences Ελλάς Μ.ΕΠΕ.

Gilead Sciences Sweden AB

Τηλ: + 30 (0) 210 8930 100

Tel: + 46 (0) 8 5057 1849

Latvija

United Kingdom

Gilead Sciences Poland Sp. z o.o.

Gilead Sciences Ltd.

Tel.: +48 22 262 8702

Tel: + 44 (0) 8000 113 700

Denne indlægsseddel blev senest ændret <{MM/ÅÅÅÅ}> <{måned ÅÅÅÅ}>.

De kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet