Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Qtern (saxagliptin / dapagliflozin propanediol...) – Produktresumé - A10BD21

Updated on site: 09-Oct-2017

Medicinens navnQtern
ATC-kodeA10BD21
Indholdsstofsaxagliptin / dapagliflozin propanediol monohydrate
ProducentAstra Zeneca AB

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Qtern 5 mg/10 mg filmovertrukne tabletter

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder saxagliptinhydrochlorid svarende til 5 mg saxagliptin og dapagliflozinpropandiolmonohydrat svarende til 10 mg dapagliflozin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder 40 mg lactose (som vandfri lactose).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet (tablet).

Lysebrun til brun, bikonveks 0,8 cm rund, filmovertrukket tablet med "5/10" trykt på den ene side og "1122" trykt på den anden side med blåt blæk.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Qtern kombinationspræparat med saxagliptin og dapagliflozin er indiceret til voksne personer på 18 år og derover med type 2-diabetes mellitus:

-for at forbedre den glykæmiske kontrol, når metformin og/eller sulfonylurinstof (SU) og et af enkeltstofferne i Qtern ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol,

-når patienten allerede er i kombinationsbehandling med dapagliflozin og saxagliptin som enkeltstoffer.

(Se pkt. 4.2, 4.4, 4.5 og 5.1 for tilgængelige data om undersøgte kombinationer).

4.2Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis er én tablet med 5 mg saxagliptin/10 mg dapagliflozin én gang dagligt (se pkt. 4.5 og 4.8).

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Qtern kan anvendes til patienter med let nedsat nyrefunktion.

Dette lægemiddel bør ikke anvendes til patienter med moderat til svært nedsat nyrefunktion (patienter med kreatininclearance [CrCl] < 60 ml/min eller estimeret glomerulær filtrationshastighed

[eGFR] < 60 ml/min/1,73 m2, se pkt. 4.4, 4.8, 5.1 og 5.2). Det bør heller ikke anvendes til patienter med nyresygdom i slutstadie (ESRD) (se pkt. 4.4, 4.8 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Dette lægemiddel kan anvendes til patienter med let eller moderat nedsat leverfunktion. Patienter med moderat nedsat leverfunktion bør vurderes før behandlingsstart og under behandlingen.

Det frarådes til patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4).

Ældre

Der er ingen restriktioner baseret udelukkende på alder. Nyrefunktion og risiko for volumendepletering bør imidlertid tages i betragtning hos ældre patienter (≥ 65 år). Da der kun er meget begrænset erfaring med behandling af patienter over 75 år, kan initiering af behandling med Qtern ikke anbefales hos denne aldersgruppe (se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk population

Qterns sikkerhed og virkning hos børn og unge i alderen 0 til < 18 år er endnu ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Qtern tages oralt én gang dagligt. Det kan tages på et hvilket som helst tidspunkt af dagen med eller uden mad. Tabletten skal sluges hel.

Hvis en dosis glemmes, og der er ≥ 12 timer til næste dosis, skal dosen tages. Hvis en dosis glemmes, og der er < 12 timer til næste dosis, skal den glemte dosis springes over og næste dosis tages på det sædvanlige tidspunkt.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1 eller tidligere alvorlig overfølsomhedsreaktion, herunder anafylaktisk reaktion, anafylaktisk shock eller angioødem, over for en dipeptidylpeptidase-4 (DPP-4)-hæmmer eller over for en natrium-glucose co-transporter 2 (SGLT2)-hæmmer (se pkt. 4.4, 4.8 og 6.1).

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Qtern må ikke anvendes til patienter med type 1-diabetes mellitus eller til behandling af diabetisk ketoacidose.

Akut pankreatitis

DPP-4-hæmmere er blevet forbundet med en risiko for udvikling af akut pankreatitis. Patienterne skal informeres om de karakteristiske symptomer på akut pankreatitis: vedvarende, svære abdominalsmerter. Qtern skal seponeres, hvis der er mistanke om pankreatitis. Hvis akut pankreatitis bliver bekræftet, må behandlingen ikke genoptages. Der skal udvises forsigtighed hos patienter med pankreatitis i anamnesen.

Efter markedsføring af saxagliptin er akut pankreatitis blevet spontant rapporteret som bivirkning.

Monitorering af nyrefunktion

Effekten af dapagliflozin afhænger af nyrefunktionen, og effekten er reduceret hos patienter, som har moderat nedsat nyrefunktion, og udebliver sandsynligvis hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2). Hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion (CrCl < 60 ml/min eller

eGFR < 60 ml/min/1,73 m2) oplevede en større andel af forsøgspersonerne, behandlet med dapagliflozin, bivirkninger i form af stigning i kreatinin, phosphat og parathyroideahormon (PTH) og hypotension sammenlignet med placebo. Qtern bør ikke anvendes til patienter med moderat til svært nedsat nyrefunktion (CrCl < 60 ml/min eller eGFR < 60 ml/min/1,73 m2). Dette lægemiddel er ikke blevet undersøgt hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (CrCl < 30 ml/min eller

eGFR < 30 ml/min/1,73 m2) eller terminal nyresygdom (ESRD).

Det anbefales at monitorere nyrefunktionen på følgende måde:

Før behandlingsstart og mindst én gang årligt derefter (se pkt. 4.2, 4.8, 5.1 og 5.2).

Før start på behandling med andre lægemidler, der kan nedsætte nyrefunktionen, og derefter regelmæssigt.

Ved udvikling af moderat nedsat nyrefunktion mindst 2-4 gange om året. Hvis CrCl falder til < 60 ml/min eller eGFR til < 60 ml/min/1,73 m2, bør Qtern seponeres.

Anvendelse hos patienter med risiko for volumendepletering, hypotension og/eller forstyrrelser i elektrolytbalancen

På grund af dapagliflozins virkningsmekanisme øger Qtern diuresen, hvilket er forbundet med et moderat blodtryksfald (se pkt. 5.1), som kan være mere udtalt hos patienter med meget høje glucosekoncentrationer i blodet.

Det frarådes at anvende dette lægemiddel til patienter med risiko for volumendepletering (fx patienter, som får loop-diuretika) (se pkt. 4.5), eller som er volumendepleterede, fx på grund af akut sygdom (såsom akut gastrointestinal sygdom med kvalme, opkastning eller diarré).

Der skal udvises forsigtighed hos patienter, hvor et dapagliflozin-udløst blodtryksfald kan udgøre en risiko, såsom patienter med kendt kardiovaskulær sygdom, patienter i antihypertensiv behandling med hypotension i anamnesen og ældre patienter.

Det anbefales, at patienter ved interkurrente lidelser, der kan medføre volumendepletering, monitoreres nøje for væskestatus (fx fysisk undersøgelse, blodtryksmålinger, laboratorieprøver inklusive hæmatokrit) og elektrolytter. Midlertidig afbrydelse af behandlingen med dette lægemiddel anbefales hos patienter, som udvikler volumendepletering, indtil depleteringen er korrigeret (se

pkt. 4.8).

Anvendelse til patienter med nedsat leverfunktion

Der er begrænset erfaring fra patienter med nedsat leverfunktion i kliniske studier. Eksponeringen for dapagliflozin og saxagliptin øges hos patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2 og 5.2). Qtern kan anvendes til patienter med let eller moderat nedsat leverfunktion. Patienter med moderat nedsat leverfunktion bør vurderes inden behandlingsstart og under behandlingen. Qtern frarådes til patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Diabetisk ketoacidose

I kliniske studier og efter markedsføring er der rapporteret sjældne tilfælde af diabetisk ketoacidose (DKA), herunder livstruende tilfælde, hos patienter, som blev behandlet med SGLT2-hæmmere, herunder dapagliflozin. I et antal tilfælde fremstod tilstanden atypisk, idet der kun var moderat forhøjet blodglucose, under 14 mmol/liter (250 mg/dl). Det er ukendt, om der er højere risiko for DKA ved højere doser af dapagliflozin.

Risikoen for diabetisk ketoacidose skal overvejes i tilfælde af ikke-specifikke symptomer såsom kvalme, opkastning, anoreksi, abdominalsmerter, udtalt tørst, vejrtrækningsbesvær, konfusion, usædvanlig træthed eller søvnighed. Patienterne skal straks vurderes for ketoacidose, hvis disse symptomer opstår, uanset blodglucoseniveau.

Dapagliflozin skal straks seponeres hos patienter med mistænkt eller verificeret DKA.

Behandlingen bør afbrydes hos patienter, som hospitalindlægges på grund af større operationer eller alvorlige akutte sygdomme. I begge tilfælde kan behandling med dapagliflozin genoptages, når patientens tilstand er stabiliseret.

Inden behandlingen med Qtern påbegyndes, skal faktorer i patientens anamnese, der kan prædisponere for ketoacidose, vurderes.

Patienter, der kan have en højere risiko for DKA, omfatter patienter med lav restfunktion af betaceller (f.eks. type 2-diabetespatienter med lavt C-peptid, latent autoimmun diabetes hos voksne (LADA) eller patienter med pankreatitis i anamnesen), patienter med tilstande, der medfører lav fødeindtagelse

eller alvorlig dehydrering, patienter, hvis insulindosis er reduceret, samt patienter med øget behov for insulin på grund af akut sygdom, operation eller alkoholmisbrug. SGLT2-hæmmere bør anvendes med forsigtighed til disse patienter.

Genstart af behandling med SGLT2-hæmmer hos patienter med fortilfælde af DKA under behandling med SGLT2-hæmmer frarådes, medmindre en anden klar medvirkende faktor identificeres og afklares.

Dapagliflozins sikkerhed og virkning hos patienter med type 1-diabetes er ikke klarlagt, og Qtern bør ikke anvendes til patienter med type 1-diabetes. Begrænsede data fra kliniske studier med dapagliflozin tyder på, at DKA optræder med hyppigheden ”almindelig”, når patienter med type 1- diabetes behandles med SGLT2-hæmmere.

Overfølsomhedsreaktioner

Qtern må ikke anvendes til patienter, som tidligere har haft alvorlige overfølsomhedsreaktioner på en DPP-4-hæmmer eller en SGLT2-hæmmer (se pkt. 4.3).

Efter markedsføring af saxagliptin er følgende bivirkninger indberettet efter anvendelse af saxagliptin, herunder fra spontane rapporter og kliniske studier: alvorlige overfølsomhedsreaktioner, herunder anafylaktisk reaktion, anafylaktisk shock og angioødem. Ved mistanke om en alvorlig overfølsomhedsreaktion skal Qtern seponeres. Bivirkningen skal evalueres og alternativ diabetesbehandling indledes (se pkt. 4.8).

Urinvejsinfektioner

I de puljede sikkerhedsdata blev der hyppigt rapporteret om urinvejsinfektioner i alle 3 behandlingsgrupper: 5,7 % i saxagliptin plus dapagliflozin plus metformin-gruppen, 7,4 % i saxagliptin plus metformin-gruppen og 5,6 % i dapagliflozin plus metformin-gruppen efter 52 uger (se pkt. 4.8). Derudover blev der hyppigt rapporteret om urinvejsinfektioner i de kliniske programmer for saxagliptin og dapagliflozin.

Urosepsis og pyelonefritis

Efter markedsføring har der været rapporter om alvorlige urinvejsinfektioner, herunder urosepsis og pyelonefritis, som krævede hospitalsindlæggelse, hos patienter, der fik dapagliflozin og andre SGLT2-hæmmere. Behandling med SGLT2-hæmmer øger risikoen for urinvejsinfektion. Patienter med symptomer på urinvejsinfektion skal evalueres og omgående behandles, hvis det er indiceret (se pkt. 4.8).

Ældre

Ældre patienter har større sandsynlighed for at have nedsat nyrefunktion og kan have en større risiko for volumendepletering. Derudover er der større sandsynlighed for, at ældre patienter er i behandling med antihypertensiva, der kan medføre volumendepletering og/eller ændringer i nyrefunktionen [fx angiotensinkonverterende enzymhæmmere (ACE-hæmmere) og angiotensin II

type 1-receptorblokkere (ARB)]. Derfor bør nyrefunktionen og risikoen for volumendepletering tages i betragtning inden start af behandling med Qtern. De samme anbefalinger for monitorering af nyrefunktionen hos ældre patienter gør sig også gældende for alle andre patienter (se pkt. 4.2, 4.4, 4.8 og 5.1).

En større andel af forsøgspersoner ≥ 65 år, der blev behandlet med dapagliflozin, havde bivirkninger relateret til volumendepletering og nedsat nyrefunktion eller nyresvigt ved sammenligning med placebo (se pkt. 4.8). Den hyppigst rapporterede nyrefunktionsrelaterede bivirkning var stigning i serumkreatinin, hvor de fleste tilfælde var forbigående og reversible (se pkt. 4.8).

Der er begrænsede erfaringer med behandling med Qtern hos patienter på 65 år og derover og meget begrænset erfaring hos patienter på 75 år og derover. Initiering af behandling med Qtern kan ikke anbefales i denne aldersgruppe (> 75 år) (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.2).

Hudlidelser

I prækliniske toksikologi-studier med saxagliptin er der blevet rapporteret tilfælde af ulcerative og

nekrotiske hudlæsioner på ekstremiteter hos aber (se pkt. 5.3). Der er ikke observeret en øget hyppighed af hudlæsioner i kliniske studier med saxagliptin. Efter markedsføring er udslæt indberettet i forbindelse med DPP-4-hæmmere (klasseeffekt). Udslæt er også anført som en bivirkning ved dette lægemiddel (se pkt. 4.8). Derfor anbefales det at monitorere for hudlidelser f.eks. blærer, ulcerationer eller udslæt i forbindelse med de normale kontroller af diabetespatienter.

Hjertesvigt

Der er begrænset erfaring med dapagliflozin hos patienter med NYHA klasse I-II, og ingen erfaring fra kliniske studier med dapagliflozin for NYHA klasse III-IV. Erfaring med NYHA klasse III-IV er begrænset for saxagliptin.

SAVOR-studiet viste en let øget forekomst af indlæggelser for hjertesvigt hos saxagliptin-behandlede patienter sammenlignet med placebo; en årsagssammenhæng er dog ikke fastslået (se pkt. 5.1). Yderligere analyse viste ikke nogen forskel på effekt mellem NYHA-klasser.

Forsigtighed tilrådes, hvis Qtern anvendes til patienter, som har kendte risikofaktorer for hospitalsindlæggelse for hjertesvigt, såsom en anamnese med hjertesvigt eller moderat til svært nedsat nyrefunktion. Patienterne skal informeres om de karakteristiske symptomer på hjertesvigt og om straks at indberette sådanne symptomer.

Artralgi

Der er rapporteret om ledsmerter, som kan være svære, i postmarketingsrapporter for DPP-4-hæmmere (se pkt. 4.8). Patienterne oplevede lindring af symptomerne efter seponering af lægemidlet, og nogle oplevede, at symptomerne vendte tilbage, når behandling med den samme eller en anden DPP-4-hæmmer blev genoptaget. Symptomdebut kan opstå hurtigt efter behandlingsstart eller efter længere behandlingsperioder. Hvis en patient oplever svære ledsmerter, skal det vurderes individuelt, om behandlingen kan fortsætte.

Anvendelse til patienter i behandling med pioglitazon

Selv om det er usandsynligt, at der er en årsagssammenhæng mellem dapagliflozin og blærekræft (se pkt. 4.8 og 5.3), bør Qtern af forsigtighedsmæssige hensyn ikke anvendes til patienter, der er i behandling med pioglitazon. De foreliggende epidemiologiske data for pioglitazon tyder på en let øget risiko for blærekræft hos diabetespatienter, der får pioglitazon.

Immunkompromitterede patienter

Immunkompromitterede patienter, såsom patienter, der har gennemgået en organtransplantation, eller patienter, der er diagnosticeret med human immundefektsyndrom, er ikke blevet undersøgt i det kliniske program med saxagliptin. Qterns effekt og sikkerhedsprofil er ikke klarlagt hos disse patienter.

Forhøjet hæmatokrit

Der er blevet observeret forhøjet hæmatokrit i forbindelse med behandling med dapagliflozin (se pkt. 4.8), og der skal derfor udvises forsigtighed hos patienter med forhøjet hæmatokrit.

Anvendelse sammen med lægemidler kendt for at forårsage hypoglykæmi

Både saxagliptin og dapagliflozin kan hver for sig øge risikoen for hypoglykæmi, når de kombineres med et insulinsekretionsfremmende middel. Hvis Qtern anvendes i kombination med et insulinsekretionsfremmende middel (sulfonylurinstof), kan det derfor være nødvendigt at reducere dosis af sulfonylurinstoffet for at minimere risikoen for hypoglykæmi (se pkt. 4.8).

Laboratorieanalyser af urinprøver

På grund af Qterns virkningsmekanisme vil patienterne få et positivt analyseresultat for glucose i urinen.

Anvendelse sammen med potente CYP3A4-induktorer

CYP3A4-induktorer såsom carbamazepin, dexamethason, phenobarbital, phenytoin og rifampicin kan reducere Qterns glucosesænkende effekt. Den glykæmiske kontrol bør vurderes, når Qtern anvendes

sammen med en potent CYP3A4/5-induktor (se pkt. 4.5).

Lactose

Tabletterne indeholder vandfri lactose og bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af arvelig lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

Diuretika

Dapagliflozin kan øge den diuretiske virkning af thiazider og loop-diuretika, hvilket kan øge risikoen for dehydrering og hypotension (se pkt. 4.4).

Anvendelse sammen med lægemidler, der forårsager hypoglykæmi

Hvis Qtern anvendes i kombination med insulinsekretionsfremmende stoffer (sulfonylurinstoffer), kan det være nødvendigt at reducere dosis af sulfonylurinstof for at minimere risikoen for hypoglykæmi (se pkt. 4.4).

Farmakokinetiske interaktioner

Saxagliptin: Saxagliptins metabolisme medieres primært af CYP3A4/5.

Dapagliflozin: Dapagliflozins metabolisme foregår primært via glukuronidkonjugering medieret af UDP-glukuronosyltransferase-1A9 (UGT1A9).

Interaktioner med andre orale antidiabetika eller kardiovaskulære lægemidler Saxagliptin: Saxagliptin ændrede ikke farmakokinetikken af dapagliflozin, metformin,

glibenclamid, pioglitazon, digoxin, diltiazem eller simvastatin væsentligt. Disse lægemidler ændrede ikke farmakokinetikken af saxagliptin eller dets primære aktive metabolit.

Dapagliflozin: Dapagliflozin ændrede ikke farmakokinetikken af saxagliptin, metformin, pioglitazon, sitagliptin, glimepirid, voglibose, hydrochlorthiazid, bumetanid, valsartan eller simvastatin væsentligt. Disse lægemidler ændrede ikke farmakokinetikken af dapagliflozin.

Virkning af andre lægemidler på saxagliptin og dapagliflozin

Saxagliptin: Samtidig administration af saxagliptin og den moderate CYP3A4/5-hæmmer diltiazem øgede Cmax og AUC af saxagliptin med henholdsvis 63 % og 2,1 gange, og de tilsvarende værdier for den aktive metabolit blev reduceret med henholdsvis 44 % og 34 %. Disse farmakokinetiske virkninger er ikke klinisk relevante, og dosisjustering er ikke nødvendig.

Samtidig administration af saxagliptin og den potente CYP3A4/5-hæmmer ketoconazol øgede Cmax og AUC af saxagliptin med henholdsvis 62 % og 2,5 gange, og de tilsvarende værdier for den aktive metabolit blev reduceret med henholdsvis 95 % og 88 %. Disse farmakokinetiske virkninger er ikke klinisk relevante, og dosisjustering er ikke nødvendig.

Samtidig administration af saxagliptin og den potente CYP3A4/5-induktor rifampicin reducerede Cmax og AUC af saxagliptin med henholdsvis 53 % og 76 %. Eksponeringen af den aktive metabolit og hæmningen af plasma-DPP-4-aktiviteten over et dosisinterval blev ikke påvirket af rifampicin (se pkt. 4.4).

Samtidig administration af saxagliptin og andre CYP3A4/5-induktorer end rifampicin (såsom carbamazepin, dexamethason, phenobarbital og phenytoin) er ikke undersøgt og kan resultere i nedsat plasmakoncentration af saxagliptin og øget koncentration af hovedmetabolitten. Glykæmisk kontrol skal nøje vurderes, når saxagliptin anvendes sammen med en potent CYP3A4/5-induktor.

I studier udført med raske forsøgspersoner blev hverken farmakokinetikken af saxagliptin eller af hovedmetabolitten væsentligt ændret af metformin, glibenclamid, pioglitazon, digoxin, simvastatin, omeprazol, antacida eller famotidin.

Dapagliflozin: Efter samtidig administration af dapagliflozin og rifampicin (en induktor af forskellige aktive transportører og lægemiddelmetaboliserende enzymer) sås et 22 % fald i systemisk eksponering for dapagliflozin (AUC), men uden væsentlig klinisk påvirkning af glucoseudskillelsen i døgnurin.

Dosisjustering er ikke nødvendig. Der forventes ingen klinisk relevant effekt ved samtidig brug af andre induktorer (fx carbamazepin, phenytoin, phenobarbital).

Efter samtidig administration af dapagliflozin og mefenamsyre (en UGT1A9-hæmmer) sås en 55 % stigning i den systemiske eksponering af dapagliflozin, men uden en klinisk væsentlig påvirkning af glucoseudskillelsen i døgnurin.

Virkning af saxagliptin og dapagliflozin på andre lægemidler

Saxagliptin: Saxagliptin ændrede ikke i væsentlig grad farmakokinetikken af metformin, glibenclamid (CYP2C9-substrat), pioglitazon [CYP2C8- (major) og CYP3A4- (minor) substrat], digoxin (P- gp-substrat), simvastatin (CYP3A4-substrat), de aktive stoffer i et oralt kontraceptivum af kombinationstypen (ethinylestradiol og norgestimat), diltiazem eller ketoconazol.

Dapagliflozin: I interaktionsstudier udført med raske forsøgspersoner, hvor der hovedsageligt blev anvendt et enkeltdosisdesign, ændrede dapagliflozin ikke i væsentlig grad farmakokinetikken af metformin, pioglitazon [CYP2C8- (major) og CYP3A4- (minor) substrat], sitagliptin, glimepirid (CYP2C9-substrat), hydrochlorthiazid, bumetanid, valsartan, digoxin (P-gp-substrat) eller warfarin (S-warfarin, CYP2C9-substrat) eller den antikoagulerende virkning af warfarin målt ved INR. Kombination af en enkelt dosis dapagliflozin på 20 mg og simvastatin (CYP3A4-substrat) resulterede i en 19 % stigning i AUC for simvastatin og en 31 % stigning i AUC af simvastatinsyre. De højere simvastatin- og simvastatinsyre-eksponering betragtes ikke som klinisk relevante.

Andre interaktioner

Virkningerne af rygning, diæt, naturlægemidler og alkoholforbrug på farmakokinetikken af saxagliptin, dapagliflozin eller en fastdosis-kombinationstablet er ikke undersøgt.

Interferens med 1,5-anhydroglucitol (1,5-AG)-assay

Overvågning af glykæmisk kontrol med 1,5-AG-assay kan ikke anbefales, da måling af 1,5-AG er upålidelig til vurdering af den glykæmiske kontrol hos patienter, som tager SGLT2-hæmmere. Brug alternative metoder til overvågning af den glykæmiske kontrol.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af saxagliptin og dapagliflozin til gravide kvinder. Dyrestudier med saxagliptin har påvist reproduktionstoksicitet ved høje doser (se pkt. 5.3). Rottestudier med dapagliflozin har påvist en toksisk effekt på udviklingen af nyrerne i den tidsperiode, der svarer til andet og tredje trimester hos mennesker (se pkt. 5.3). Derfor bør Qtern ikke anvendes under graviditet. Hvis graviditet konstateres, skal Qtern seponeres.

Amning

Det er ukendt, om saxagliptin og dapagliflozin og/eller deres metabolitter udskilles i human mælk. Dyrestudier har vist, at saxagliptin og/eller dens metabolit udskilles i mælk. Tilgængelige farmakodynamiske/toksikologiske data fra dyr har vist, at dapagliflozin/metabolitter udskilles i mælk, og endvidere påvist farmakologisk fremkaldte virkninger på diende afkom (se pkt. 5.3). Det kan ikke udelukkes, at der er en risiko for nyfødte/spædbørn. Qtern bør ikke anvendes under amning.

Fertilitet

Indvirkningen af saxagliptin og dapagliflozin på human fertilitet er ikke undersøgt. Der er ikke påvist virkninger af dapagliflozin på fertiliteten hos han- eller hunrotter ved nogen af de testede doser. Der

blev observeret påvirkninger af fertiliteten hos han- og hunrotter ved høje saxagliptindoser, som frembragte åbenlyse tegn på toksicitet (se pkt. 5.3).

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Qtern påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Ved kørsel eller betjening af maskiner skal det tages i betragtning, at svimmelhed er rapporteret i studier med anvendelse af saxagliptin og dapagliflozin i kombination. Derudover skal patienten advares om risikoen for hypoglykæmi, hvis lægemidlet anvendes i kombination med andre antidiabetika, der er kendt for at forårsage hypoglykæmi (fx sulfonylurinstoffer).

4.8Bivirkninger

Sammenfatning af sikkerhedsprofilen af saxagliptin plus dapagliflozin

Kombinationen af saxagliptin 5 mg og dapagliflozin 10 mg er blevet vurderet i tre randomiserede, dobbeltblinde, aktiv/placebokontrollerede kliniske fase 3-multicenterstudier med parallelle grupper hos 1.169 voksne med type 2-diabetes mellitus (T2DM) og utilstrækkelig glykæmisk kontrol med metformin i op til 52 uger (se pkt. 5.1). Den puljede sikkerhedsanalyse omfattede

3 behandlingsgrupper: saxagliptin plus dapagliflozin plus metformin (492 forsøgspersoner), saxagliptin plus metformin (336 forsøgspersoner) og dapagliflozin plus metformin

(341 forsøgspersoner). Sikkerhedsprofilen af kombinationen saxagliptin plus dapagliflozin plus metformin var sammenlignelig med de bivirkninger, der var identificeret for de respektive stoffer alene.

Forekomsten af hypoglykæmi var lav (1,4 %) hos forsøgspersoner i saxagliptin plus dapagliflozin plus metformin-gruppen. Der blev ikke rapporteret nogen episoder med alvorlig hypoglykæmi, og ingen forsøgspersoner afbrød studiebehandlingen på grund af hypoglykæmi.

Bivirkninger i tabelform

Bivirkningerne ved Qtern er vist i tabel 1. De er baseret på sammenfattede data fra puljede sikkerhedsdata fra kliniske studier med kombinationen saxagliptin/dapagliflozin. Bivirkningerne er opstillet efter systemorganklasse (SOC) og hyppighed. Hyppighedskategorierne er defineret som meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til ˂ 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1000 til ˂ 1/100) og sjælden ( 1/10.000 til < 1/1000).

Tabel 1. Sammenfatning af rapporterede bivirkninger for Qtern

Systemorganklasse

Meget

AlmindeligA

Ikke almindeligB

Sjælden

 

almindelig

 

 

 

Infektioner og

Øvre luftvejs-

Urinvejsinfektion2,

Svampeinfektion

 

parasitære sygdomme

infektion1

vulvovaginitis, balanitis

 

 

 

 

og relaterede genitale

 

 

 

 

infektioner3,

 

 

 

 

gastroenteritisD

 

 

Immunsystemet

 

 

Overfølsomheds-

Anafylaktiske

 

 

 

reaktionerC

reaktioner

 

 

 

 

inklusive

 

 

 

 

anafylaktisk

 

 

 

 

shockC

Metabolisme og

HypoglykæmiD

Dyslipidæmi4

VolumendepleteringF,

Diabetisk

ernæring

(ved

 

tørst

ketoacidoseC

 

anvendelse

 

 

 

 

sammen med

 

 

 

 

SU)

 

 

 

Nervesystemet

 

Hovedpine, svimmelhed

 

 

 

 

 

 

 

Mave-tarm-kanalen

 

AbdominalsmerterC,

Obstipation,

 

 

 

diarré, dyspepsiD,

mundtørhed,

 

 

 

gastritisD, kvalmeC,

pankreatitisC

 

Systemorganklasse

Meget

AlmindeligA

Ikke almindeligB

Sjælden

 

almindelig

 

 

 

 

 

opkastningD

 

 

 

 

 

 

 

Nyrer og urinveje

 

Dysuri, polyuriD,5

Nykturi, nedsat

 

 

 

 

nyrefunktionF

 

Hud og subkutane væv

 

Udslæt6

DermatitisC, pruritusC, AngioødemC

 

 

 

urticariaC

 

Knogler, led, muskler

 

Artralgi, rygsmerter,

 

 

og bindevæv

 

myalgiD

 

 

Det reproduktive

 

 

Erektil dysfunktion,

 

system og mammae

 

 

genital pruritus,

 

 

 

 

vulvovaginal pruritus

 

Almene symptomer og

 

TræthedD, perifert

 

 

reaktioner på

 

ødemD

 

 

administrationsstedet

 

 

 

 

Undersøgelser

 

Nedsat

Forhøjet blodkreatininF,

 

 

 

kreatininclearanceF,

forhøjet urinstof i

 

 

 

forhøjet hæmatokritE

blodet, vægttab

 

ABivirkninger rapporteret hos ≥ 2 % af forsøgspersonerne, der blev behandlet med kombinationen saxagliptin + dapagliflozin i den puljede sikkerhedsanalyse, eller baseret på data for enkeltstofferne, hvis de blev rapporteret hos < 2 % i den puljede sikkerhedsanalyse.

BHyppigheden for alle ikke almindelige bivirkninger er baseret på data for enkeltstofferne.

CBivirkningen stammer fra overvågningsdata for saxagliptin eller dapagliflozin efter markedsføringen.

DBivirkningen blev rapporteret hos ≥ 2 % af forsøgspersonerne med enten det ene eller andet enkeltstof og ≥ 1 % højere end placebo, men ikke i den puljede analyse.

EHæmatokritværdier > 55 % blev rapporteret hos 1,3 % af de forsøgspersoner, der blev behandlet med dapagliflozin 10 mg, versus hos 0,4 % af de forsøgspersoner, der fik placebo.

FSe de tilsvarende underafsnit nedenfor for bivirkninger i dapagliflozinprogrammet.

1Øvre luftvejsinfektion inkluderer følgende foretrukne termer: nasofaryngit, influenza, øvre luftvejsinfektion, faryngitis, rhinitis, sinuitis, bakteriel faryngitis, tonsillitis, akut tonsillitis, laryngitis, viral faryngitis og viral øvre luftvejsinfektion.

2Urinvejsinfektion inkluderer følgende foretrukne termer: urinvejsinfektion, urinvejsinfektion forårsaget af Escherichia, pyelonefritis og prostatitis.

3Vulvovaginitis, balanitis og relaterede genitale infektioner inkluderer følgende foretrukne termer: vulvovaginal svampeinfektion, balanopostitis, genital svampeinfektion, vaginalinfektion og vulvovaginitis.

4Dyslipidæmi inkluderer følgende foretrukne termer: dyslipidæmi, hyperlipidæmi, hyperkolesterolæmi og

hypertriglyceridæmi.

5Polyuri inkluderer følgende foretrukne termer: polyuri og pollakisuri.

6Efter markedsføring af saxagliptin og dapagliflozin blev udslæt rapporteret som bivirkning. De foretrukne termer i kliniske studier med dapagliflozin inkluderer efter hyppighed: udslæt, generaliseret udslæt, kløende

udslæt, makuløst udslæt, makulopapuløst udslæt, pustuløst udslæt, vesikulært udslæt og erytematøst udslæt. SU = sulfonylurinstof

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Hypoglykæmi

Saxagliptin/dapagliflozin-kombination: Forekomsten af hypoglykæmi var lav (1,4 %) i saxagliptin plus dapagliflozin plus metformin-gruppen, 0,3 % i saxagliptin plus metformin-gruppen og 1,8 % i dapagliflozin plus metformin-gruppen. Der blev ikke rapporteret alvorlige tilfælde af hypoglykæmi, og ingen forsøgspersoner afbrød studiebehandlingen på grund af hypoglykæmi (se pkt. 4.4 og 4.5).

Volumendepletering

Saxagliptin/dapagliflozin-kombination: Hændelser relateret til volumendepletering (hypotension, dehydrering og hypovolæmi) afspejlede bivirkninger ved dapagliflozin og blev rapporteret hos 2 forsøgspersoner (0,4 %) i saxagliptin plus dapagliflozin-gruppen (en alvorlig bivirkning i form af synkope og en bivirkning i form af nedsat urinproduktion), og hos 3 forsøgspersoner (0,9 %) i dapagliflozin plus metformin-gruppen (2 bivirkninger i form af synkope og 1 i form af hypotension).

Bivirkninger relateret til nedsat nyrefunktion

Saxagliptin/dapagliflozin-kombination: I den puljede sikkerhedsanalyse forekom bivirkninger, relateret til nedsat nyrefunktion, hos 2,0 % af forsøgspersonerne i saxagliptin plus dapagliflozin plus

metformin-gruppen, hos 1,8 % af forsøgspersonerne i saxagliptin plus metformin-gruppen og hos 0,6 % af forsøgspersonerne i dapagliflozin plus metformin-gruppen. Forsøgspersoner med bivirkninger i form af nedsat nyrefunktion havde lavere gennemsnitlige eGFR-værdier

61,8 ml/min/1,73 m2 ved baseline sammenlignet med 93,6 ml/min/1,73 m2 i den samlede population. Størstedelen af bivirkningerne blev vurderet til ikke-alvorlige, lette eller moderate i sværhedsgrad og ophørte igen. Ændringen i gennemsnitlig eGFR fra baseline til uge 24 var -1,17 ml/min/1,73 m2 i saxagliptin plus dapagliflozin plus metformin-gruppen, -0,46 ml/min/1,73 m2 i saxagliptin plus metformin-gruppen og 0,81 ml/min/1,73 m2 i dapagliflozin plus metformin-gruppen.

Dapagliflozin: I en pulje med 13 kortvarige placebokontrollerede studier blev indberettede termer for bivirkninger relateret til nedsat nyrefunktion grupperet (fx nedsat kreatininclearance, nedsat nyrefunktion, forhøjet kreatinin i blodet og nedsat glomerulær filtrationshastighed). Denne gruppe bivirkninger blev rapporteret hos henholdsvis 3,2 % og 1,8 % af de patienter, der fik dapagliflozin 10 mg og placebo. Hos patienter med normal nyrefunktion eller let nedsat nyrefunktion (baseline- eGFR ≥ 60 ml/min/1,73 m2) blev der rapporteret bivirkninger, der var relaterede til nedsat

nyrefunktion, hos henholdsvis 1,3 % og 0,8 % af de patienter, som fik 10 mg dapagliflozin og placebo. Hos patienter med baseline-eGFR ≥ 30 og < 60 ml/min/1,73 m2 blev disse bivirkninger rapporteret hos henholdsvis 18,5 % og 9,3 % af de patienter, der fik dapagliflozin 10 mg og placebo. Serumkreatinin blev vurderet yderligere hos de patienter, der havde bivirkninger, der var relateret til nedsat nyrefunktion, og de fleste observerede kreatininstigninger var ≤ 0,5 mg/dl i forhold til baseline. Stigningerne i kreatinin var generelt forbigående under fortsat behandling eller reversible efter seponering af behandlingen.

Vulvovaginitis, balanitis og relaterede genitale infektioner Saxagliptin/dapagliflozin-kombination: De rapporterede tilfælde af vulvovaginitis, balanitis og relaterede genitale infektioner fra den puljede sikkerhedsanalyse afspejlede sikkerhedsprofilen for dapagliflozin. Bivirkninger i form af genital infektion blev rapporteret hos 3,0 % i saxagliptin plus

dapagliflozin plus metformin-gruppen, hos 0,9 % i saxagliptin plus metformin-gruppen og hos 5,9 % af forsøgspersonerne i dapagliflozin plus metformin-gruppen. De fleste af bivirkningerne med genital infektion blev rapporteret hos kvinder (84 % af forsøgspersonerne med genital infektion); de var lette eller moderate i sværhedsgrad, forekom som enkeltstående tilfælde, og de fleste patienter fortsatte behandlingen.

Urinvejsinfektioner

Saxagliptin/dapagliflozin-kombination: I den puljede sikkerhedsanalyse var der omtrent lige mange tilfælde af urinvejsinfektioner (UTI) i de 3 behandlingsgrupper: 5,7 % i saxagliptin plus dapagliflozin plus metformin-gruppen, 7,4 % i saxagliptin plus metformin-gruppen og 5,6 % i dapagliflozin plus metformin-gruppen. Én patient i saxagliptin plus dapagliflozin plus metformin-gruppen oplevede en alvorlig bivirkning i form af pyelonefritis og afbrød behandlingen. De fleste af bivirkningerne med urinvejsinfektion blev rapporteret hos kvinder (81 % af forsøgspersoner med UTI), de var lette eller moderate i sværhedsgrad, forekom som enkeltstående tilfælde, og de fleste patienter fortsatte behandlingen.

Kardiovaskulær sikkerhed

Saxagliptin/dapagliflozin-kombination: Kardiovaskulære (CV) bivirkninger, der blev vurderet og bekræftet som værende CV-bivirkninger, blev rapporteret hos i alt 1,0 % af forsøgspersonerne i saxagliptin plus dapagliflozin plus metformin-gruppen, hos 0,6 % i saxagliptin plus metformin-gruppen og hos 0,9 % i dapagliflozin plus metformin-gruppen.

Maligniteter

Saxagliptin/dapagliflozin-kombination: Maligne og uspecificerede tumorer blev rapporteret hos 3 forsøgspersoner i de puljede sikkerhedsdata. De inkluderede bivirkningerne gastrisk neoplasme,

pankreascancer med levermetastaser og invasivt duktalt brystkarcinom i saxagliptin plus dapagliflozin plus metformin-gruppen. På grund af den korte latensperiode mellem første eksponering for lægemidlet og tumordiagnose anses en kausal sammenhæng med en specifik tumortype for værende usandsynlig.

Dapagliflozin: I en pulje med 21 aktiv/placebokontrollerede studier var den samlede andel af forsøgspersoner med maligne eller uspecificerede tumorer sammenlignelig hos dem, der blev behandlet med dapagliflozin (1,50 %) og placebo/komparator (1,50 %), og der var ingen tegn på karcinogenicitet eller mutagenicitet i dyredata (se pkt. 5.3). Når tilfældene, der forekom i de forskellige organsystemer, blev vurderet, var den relative risiko associeret med dapagliflozin over 1 for nogle tumorer (blære, prostata, bryst) og under 1 for andre (fx blod og lymfesystemet, ovarier, urinveje), og resulterede ikke i en samlet øget tumorrisiko for dapagliflozin. Den øgede/reducerede risiko var ikke statistisk signifikant i nogen af organsystemerne. Under hensyntagen til de manglende tumorfund i prækliniske studier samt den korte latensperiode mellem første eksponering for lægemidlet og tumordiagnose, anses en kausal sammenhæng for værende usandsynlig. Den numeriske ubalance for bryst-, blære- og prostatatumorer skal tolkes med varsomhed; den vil blive undersøgt nærmere i postmarketingstudier.

Laboratoriefund

Nedsat antal lymfocytter

Saxagliptin: I en pulje med 5 placebokontrollerede studier blev der observeret et lille fald i absolut lymfocyttal, ca. 100 celler/mikroliter i forhold til placebo. Det gennemsnitlige absolutte lymfocyttal forblev stabilt ved daglig dosering i op til 102 uger. Dette fald i gennemsnitligt absolut lymfocyttal var ikke associeret med klinisk relevante bivirkninger.

Lipider

Saxagliptin/dapagliflozin-kombination: Data fra saxagliptin plus dapagliflozin plus metformin-behandlingsarmene i 3 fase 3-studier viste en tendens med gennemsnitlige procentvise stigninger i forhold til baseline (oprundet til nærmeste tier) i total-kolesterol (total-C), (fra 0,4 % til 3,8 %), LDL-C (fra 2,1 % til 6,9 %) og HDL-C (fra 2,3 % til 5,2 %) sammen med gennemsnitlige procentvise fald i forhold til baseline i triglycerider (fra -3,0 % til -10,8 %).

Særlige populationer

Ældre

Saxagliptin/dapagliflozin-kombination: Af de 1.169 forsøgspersoner, som indgik i de puljede sikkerhedsdata fra de 3 kliniske studier, var 1.007 forsøgspersoner (86,1 %) < 65 år,

162 forsøgspersoner (13,9 %) var ≥ 65 år, og 9 forsøgspersoner (0,8 %) var ≥ 75 år. Generelt var de hyppigst rapportede bivirkninger hos forsøgspersoner ≥ 65 år de samme som hos forsøgspersoner

< 65 år. Den terapeutiske erfaring hos patienter ≥ 65 år er begrænset og meget begrænset hos patienter ≥ 75 år.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

Saxagliptin/dapagliflozin-kombination: Der findes ingen information om overdosering med Qtern. I tilfælde af en overdosis skal passende understøttende behandling i henhold til patientens kliniske status indledes. Saxagliptin og dets hovedmetabolit fjernes ved hæmodialyse (23 % af dosen i løbet af fire timer). Fjernelse af dapagliflozin ved hæmodialyse er ikke undersøgt.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antidiabetika, kombinationer af orale blodglucosesænkende lægemidler, ATC-kode: A10BD21

Virkningsmekanisme for Qtern

Qtern kombinerer saxagliptin og dapagliflozin med komplementære virkningsmekanismer for at forbedre den glykæmiske kontrol. Gennem selektiv hæmning af dipeptidylpeptidase-4 (DPP-4) øger saxagliptin glucosemedieret insulinsekretion (inkretineffekt). Dapagliflozin, der er en selektiv hæmmer af natrium-glucose co-transporter 2 (SGLT2), hæmmer den renale glucosereabsorption uafhængigt af insulin. Virkningen af begge lægemidler reguleres af plamaglucose.

Virkningsmekanisme for saxagliptin

Saxagliptin er en meget potent (Ki: 1,3 nM) selektiv, reversibel og kompetitiv hæmmer af DPP-4, et enzym, der er ansvarligt for nedbrydningen af inkretinhormoner. Dette resulterer i en glucoseafhængig stigning i insulinsekretion, hvilket reducerer faste og postprandial blodglucose.

Virkningsmekanisme for dapagliflozin

Dapagliflozin er en meget potent (Ki: 0.55 nM) selektiv og reversibel hæmmer af natrium-glucose co-transporter 2 (SGLT2). Dapagliflozin blokerer reabsorption af filtreret glucose fra S1-segmentet af de renale tubuli, hvilket effektivt sænker blodglucose på en glucoseafhængig og insulinuafhængig måde. Dapagliflozin forbedrer både faste og postprandial plasmaglucose ved at reducere renal glucosereabsorption, hvilket fører til udskillelse af glucose i urinen. Den øgede glucoseudskillelse i urinen forårsaget af SGLT2-hæmning medfører osmotisk diurese og kan resultere i et fald i systolisk blodtryk.

Farmakodynamisk virkning

Hos patienter med type 2-diabetes medførte administration af saxagliptin hæmning af DPP-4-enzymaktiviteten i en 24-timers periode. Hæmningen af plasma-DPP-4-aktiviteten i mindst 24 timer efter oral administration af saxagliptin skyldes høj potens, høj affinitet og forlænget binding til det aktive sted. Efter en oral glucosebelastning resulterede dette i en 2-3 fold stigning i de cirkulerende niveauer af glucagonlignende peptid-1 (GLP-1) og glucoseafhængigt insulinotropt polypeptid (GIP), et fald i glucagonkoncentrationen og en øgning af beta-cellereaktionsevnen, hvilket resulterede i højere koncentrationer af insulin og C-peptid. Den øgede sekretion af insulin fra beta-celler i pancreas og den nedsatte sekretion af glucagon fra alfa-celler i pancreas var associeret med lavere glucosekoncentrationer under faste og nedsat glucoseudsving efter en oral glucosebelastning eller et måltid.

Dapagliflozins glukuretiske virkning observeres efter den første dosis, er kontinuerlig over et doseringsinterval på 24 timer og opretholdes under hele behandlingens varighed. Der blev observeret en øget udskillelse af glucose i urinen hos raske forsøgspersoner og hos forsøgspersoner med type 2- diabetes mellitus efter indgift af dapagliflozin. Der blev udskilt ca. 70 g glucose i urinen pr. dag (svarende til 280 kcal/dag) ved en dosis på 10 mg dapagliflozin dagligt i 12 uger hos forsøgspersoner med type 2-diabetes mellitus. Der blev observeret vedvarende glucoseudskillelse hos forsøgspersoner med type 2-diabetes mellitus, som fik dapagliflozin 10 mg/dag i op til 2 år. Udskillelse af urinsyre i urinen øgedes ligeledes forbigående (i 3-7 dage) ledsaget af en vedvarende reduktion i serumurinsyre. Efter 24 uger varierede reduktionerne i serumurinsyre fra -48,3 til -18,3 mikromol/l

(-0,87 til -0,33 mg/dl).

Klinisk virkning og sikkerhed

Sikkerhed og virkning af fastdosis-kombinationen med 5 mg saxagliptin/10 mg dapagliflozin blev evalueret i tre randomiserede, dobbeltblinde, aktiv/placebokontrollerede kliniske fase 3-studier med 1.169 voksne forsøgspersoner med type 2-diabetes mellitus. Det ene studie med saxagliptin og dapagliflozin som tillægsbehandling til metformin varede i 24 uger. To studier med tillægsbehandling, som tilføjede enten dapagliflozin til saxagliptin plus metformin eller saxagliptin til dapagliflozin plus metformin, varede også i 24 uger efterfulgt af en forlænget behandlingsperiode på 28 uger. Sikkerhedsprofilen ved kombination af saxagliptin plus dapagliflozin i disse studier i op til 52 uger var sammenlignelig med sikkerhedsprofilen for enkeltkomponenterne.

Glykæmisk kontrol

Samtidig behandling med saxagliptin og dapagliflozin til patienter, der er utilstrækkeligt kontrolleret med metformin

I alt 534 voksne patienter med type 2-diabetes mellitus og utilstrækkelig glykæmisk kontrol på monoterapi med metformin (HbA1c ≥ 8 % og ≤ 12 %) deltog i dette randomiserede superioritetsstudie med aktiv kontrol af 24 ugers varighed, som sammenlignede kombinationen med saxagliptin og dapagliflozin som tillægsbehandling til metformin versus saxagliptin (DPP-4-hæmmer) eller dapagliflozin (SGLT2-hæmmer) som tillægsbehandling til metformin. Patienterne blev randomiseret til en af tre dobbeltblinde behandlingsgrupper, hvor de fik saxagliptin 5 mg og dapagliflozin 10 mg som tillægsbehandling til metformin, saxagliptin 5 mg og placebo som tillægsbehandling til metformin eller dapagliflozin 10 mg og placebo som tillægsbehandling til metformin.

Saxagliptin og dapagliflozin-gruppen opnåede betydeligt større reduktion i HbA1c versus både saxagliptin-gruppen og dapagliflozin-gruppen efter 24 uger (se tabel 2).

Tabel 2. HbA1c ved uge 24 i det aktivt kontrollerede studie, der sammenlignede kombinationen af saxagliptin og dapagliflozin som tillægsbehandling til metformin med saxagliptin eller dapagliflozin som tillægsbehandling til metformin

 

Saxagliptin 5 mg

 

 

 

+ dapagliflozin

 

Dapagliflozin

Effektparameter

10 mg

Saxagliptin 5 mg

10 mg

 

+ metformin

+ metformin

+ metformin

 

N=1792

N=1762

N=1792

HbA1c (%) ved uge 241

 

 

 

 

 

 

 

Baseline (gennemsnit)

8,93

9,03

8,87

 

 

 

 

Ændring fra baseline (justeret

 

 

 

gennemsnit3)

-1,47

-0,88

-1,20

(95 % konfidensinterval [CI])

(-1,62, -1,31)

(-1,03; -0,72)

(-1,35; -1,04)

 

 

 

 

Forskel fra saxagliptin +

 

 

 

metformin (justeret

 

 

 

gennemsnit3)

-0,594

 

 

(95 % CI)

(-0,81; -0,37)

-

-

 

 

 

 

Forskel fra dapagliflozin +

 

 

 

metformin (justeret

 

 

 

gennemsnit3)

-0,275

 

 

(95 % CI)

(-0,48; -0,05)

-

-

1.LRM = Longitudinalt gentagne målinger (under anvendelse af værdier før behandling med rescue).

2.Randomiserede og behandlede patienter med baseline-værdi og mindst 1 post-baseline-effektmåling.

3.Mindste kvadraters gennemsnit justeret for baseline-værdi.

4.p <0,0001.

5.p = 0,0166.

Størstedelen af patienterne i dette studie havde baseline-HbA1c > 8 % (se tabel 3). Kombinationen af saxagliptin og dapagliflozin som tillæg til metformin udviste konsekvent større reduktioner i HbA1c uanset baseline-HbA1c i sammenligning med saxagliptin eller dapagliflozin alene som tillæg til metformin. I en separat præspecificeret subgruppeanalyse var de gennemsnitlige reduktioner i HbA1c i forhold til baseline generelt større for patienter med højere HbA1c-værdier ved baseline.

Tabel 3. HbA1c-subgruppeanalyse i uge 24 hos randomiserede forsøgspersoner mod baseline- HbA1c

 

Justeret gennemsnitlig ændring fra baseline

 

 

Baseline-HbA1c

 

Behandling

 

 

 

< 8,0 %

≥ 8 % til < 9,0 %

≥ 9,0 %

 

 

 

 

 

Saxagliptin + dapagliflozin +

 

 

 

metformin

 

 

 

Justeret gennemsnitlig ændring

-0,80

-1,17

-2,03

fra baseline

(n=37)

(n=56)

(n=65)

 

(95 % CI)

(–1,12; –0,47)

(–1,44; –0,90)

(–2,27; –1,80)

 

 

 

 

Saxagliptin + metformin

 

 

 

Justeret gennemsnitlig ændring

–0,69

–0,51

–1,32

fra baseline

(n=29)

(n=51)

(n=63)

 

(95 % CI)

(–1,06; –0,33)

(–0,78; –0,25)

(–1,56; –1,09)

Dapagliflozin + metformin

 

 

 

Justeret gennemsnitlig ændring

–0,45

–0,84

–1,87

fra baseline

(n=37)

(n=52)

(n=62)

 

(95 % CI)

(–0,77; –0,13)

(–1,11; –0,57)

(–2,11; –1,63)

 

 

 

n = antal forsøgspersoner med baseline-værdi og uge 24-værdi.

Andel af patienter, der opnåede HbA1c < 7 %

41,4 % (95 % CI: 34,5-48,2) af patienterne i saxagliptin og dapagliflozin-gruppen opnåede HbA1c-niveauer under 7 % sammenlignet med 18,3 % (95 % CI: 13,0-23,5) i saxagliptingruppen og 22,2 % (95 % CI: 16,1-28,3) i dapagliflozingruppen.

Tillægsbehandling med dapagliflozin til patienter, der er utilstrækkeligt kontrolleret på saxagliptin plus metformin

Et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret studie af 24 ugers varighed sammenlignede efterfølgende tillæg af 10 mg dapagliflozin til 5 mg saxagliptin og metformin med tillæg af placebo til 5 mg saxagliptin (DPP-4-hæmmer) og metformin hos patienter med type 2-diabetes mellitus og utilstrækkelig glykæmisk kontrol (HbA1c ≥ 7 % og ≤ 10,5 %). 320 forsøgspersoner blev ligeligt randomiseret til enten gruppen med dapagliflozin som tillæg til saxagliptin plus metformin eller gruppen med placebo som tillæg til saxagliptin plus metformin. De patienter, som fuldførte den indledende studieperiode på 24 uger, kunne deltage i et kontrolleret langvarigt forlængelsesstudie af 28 ugers varighed (i alt 52 uger).

Gruppen med dapagliflozin som tillæg til saxagliptin og metformin opnåede statistisk signifikant (p < 0,0001) større reduktion i HbA1c ved uge 24 versus gruppen med placebo som tillæg til saxagliptin plus metformin (se tabel 4). Effekten på HbA1c observeret i uge 24 blev opretholdt til uge 52.

Tillægsbehandling med saxagliptin til patienter, der er utilstrækkeligt kontrolleret på dapagliflozin plus metformin

I et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret studie af 24 ugers varighed udført hos patienter med type 2-diabetes mellitus og utilstrækkelig glykæmisk kontrol (HbA1c ≥ 7 % og ≤ 10,5 %) på metformin og dapagliflozin alene blev efterfølgende tillæg af 5 mg saxagliptin til 10 mg dapagliflozin og metformin sammenlignet med tillæg af placebo til 10 mg dapagliflozin og metformin. 153 patienter blev randomiseret til gruppen med saxagliptin som tillæg til dapagliflozin plus metformin, og

162 patienter blev randomiseret til gruppen med placebo som tillæg til dapagliflozin plus metformin. De patienter, som fuldførte den indledende studieperiode på 24 uger, kunne deltage i et kontrolleret langvarigt forlængelsesstudie af 28 ugers varighed (i alt 52 uger). Sikkerhedsprofilen for saxagliptin som tillæg til dapagliflozin plus metformin i den lange behandlingsperiode var i overensstemmelse

med den sikkerhedsprofil, der tidligere blev observeret i det kliniske studie med samtidig behandling, og den, der blev observeret i behandlingsperioden på 24 uger i dette studie.

Gruppen med saxagliptin som tillæg til dapagliflozin og metformin opnåede statistisk signifikant (p < 0,0001) større reduktion i HbA1c versus gruppen med placebo som tillæg til dapagliflozin plus metformin ved uge 24 (se tabel 4). Virkningen på HbA1c observeret i uge 24 blev opretholdt til uge 52.

Tabel 4. HbA1c-ændring fra baseline til uge 24 eksklusive data efter rescue-medicin for randomiserede forsøgspersoner studie MB102129 og CV181168

 

Sekventiel tillægsbehandling i kliniske studier

 

 

 

 

 

 

 

Studie MB102129

 

Studie CV181168

 

 

 

 

 

 

 

 

Dapagliflozin

 

 

 

 

 

Effektparamete

10 mg som

 

 

Saxagliptin 5 mg

 

 

r

tillæg til

Placebo +

 

som tillæg til

 

Placebo +

 

saxagliptin

saxagliptin

 

dapagliflozin

 

dapagliflozin

 

5 mg +

5 mg +

 

10 mg +

 

10 mg +

 

metformin

metformin

 

metformin

 

metformin

 

(N=160)

(N=160)

 

(N=153)

 

(N=162)

HbA1c (%) ved uge 24*

 

 

 

 

 

Baseline

8,24

8,16

7,95

 

7,85

(middel)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ændring fra

 

 

 

 

 

 

baseline

 

 

 

 

 

 

(justeret

−0,82

−0,10

 

−0,51

 

−0,16

gennemsnit)

 

 

(95 % CI)

(−0,96; 0,69)

(−0,24; 0,04)

 

(−0,63; −0,39)

 

(−0,28; −0,04)

 

 

 

 

 

 

 

Forskel i HbA1c

 

 

 

 

 

 

Justeret

 

 

 

 

 

 

gennemsnit

−0,72

 

−0,35

 

(95 % CI)

(−0,91; −0,53)

 

(−0,52; −0,18)

p-værdi

< 0,0001

< 0,0001

LRM = Longitudinalt gentagne målinger (under anvendelse af værdier før behandling med rescue).

N er antallet af randomiserede og behandlede forsøgspersoner med baseline-værdi og mindst

1 post-baseline effektmåling.

Mindste kvadraters gennemsnit justeret for baseline-værdi.

 

Saxa= saxagliptin; dapa=dapagliflozin; met=metformin

Andel af patienter, der opnåede HbA1c < 7 %

Andelen af patienter, der opnåede HbA1c < 7,0 % i uge 24 i studiet med behandling med dapagliflozin som tillæg til saxagliptin plus metformin, var højere i dapagliflozin plus saxagliptin plus metformin-gruppen 38,0 % (95 % CI: 30,9-45,1), sammenlignet med placebo plus saxagliptin plus metformin-gruppen 12,4 % (95 % CI: 7,0-17,9). Effekten på HbA1c observeret i uge 24 blev opretholdt til uge 52. Andelen af patienter, der opnåede HbA1c < 7 % i uge 24 i studiet med tillægsbehandling med saxagliptin til dapagliflozin plus metformin, var højere i saxagliptin plus dapagliflozin plus metformin-gruppen 35,3 % (95 % CI: 28,2-42,2), sammenlignet med placebo plus dapagliflozin plus metformin-gruppen 23,1 % (95 % CI: 16,9-29,3). Effekten på HbA1c observeret i uge 24 blev opretholdt til uge 52.

Legemsvægt

I det samtidige studie var den justerede gennemsnitlige ændring i legemsvægt fra baseline til uge 24 (eksklusive data efter rescue-medicin) -2,05 kg (95 % CI: [−2,52; −1,58]) i saxagliptin 5 mg plus

dapagliflozin 10 mg plus metformin-gruppen og -2,39 kg (95 % CI: [−2,87; −1,91]) i dapagliflozin 10 mg plus metformin-gruppen, mens der ikke var nogen ændring i saxagliptin 5 mg plus metformin-gruppen (0,00 kg) (95 % CI: [−0,48; 0,49]).

Blodtryk

Behandling med Qtern resulterede i ændring i systolisk blodtryk i intervallet fra -1,3 til -2,2 mmHg fra baseline og i diastolisk blodtryk i intervallet fra -0,5 til -1,2 mmHg, forårsaget af Qterns lette diuretiske virkning. Den beskedne blodtrykssænkende virkning var konsistent over tid, og det samme antal forsøgspersoner havde systolisk blodtryk < 130 mmHg eller diastolisk blodtryk < 80 mmHg i uge 24 på tværs af behandlingsgrupperne.

Kardiovaskulær sikkerhed

Dapagliflozin: Der blev udført en metaanalyse af kardiovaskulære hændelser i det kliniske program; 34,4 % af forsøgspersonerne havde kardiovaskulær sygdom (eksklusive hypertension) i anamnesen ved baseline, og 67,9 % havde hypertension. Hazard ratio for sammenligning af dapagliflozin med komparator var 0,79 (95 % CI: 0,58-1,07), hvilket indikerer, at dapagliflozin i denne analyse ikke er forbundet med en øget kardiovaskulær risiko hos patienter med type 2-diabetes mellitus. For kardiovaskulær død, myokardieinfarkt og apopleksi blev der observeret en hazard ratio på 0,77 (95 % CI: 0,54-1,10).

Saxagliptin vurdering af vaskulære resultater registreret hos patienter med diabetes mellitus trombolyse ved myokardieinfarkt (SAVOR)-studiet

SAVOR var et studie af kardiovaskulære resultater hos 16.492 patienter med HbA1c ≥ 6,5 % og

< 12 % (12.959 med diagnosticeret kardiovaskulær sygdom; 3.533 kun med multiple risikofaktorer), som blev randomiseret til saxagliptin (n=8.280) eller placebo (n=8.212) som tillæg til regional standardbehandling af HbA1c og kardiovaskulære risikofaktorer. Studiepopulationen inkluderede patienter ≥ 65 år (n=8.561) og ≥ 75 år (n=2.330) og omfattede patienter med normal eller let nedsat nyrefunktion (n=13.916), med moderat (n=2.240) og med svært (n=336) nedsat nyrefunktion.

De primære endepunkter for sikkerhed (non-inferioritet) og virkning (superioritet) var et sammensat endepunkt bestående af tiden til første forekomst af en af følgende alvorlige kardiovaskulære bivirkninger (MACE): kardiovaskulær død, ikke-dødeligt myokardieinfarkt eller ikke-dødelig iskæmisk apopleksi.

Efter en gennemsnitlig opfølgning på 2 år opfyldte studiet sit primære endepunkt for sikkerhed, idet det påviste, at saxagliptin ikke øger den kardiovaskulære risiko hos patienter med type 2-diabetes sammenlignet med placebo, når det føjes til eksisterende baggrundsbehandling.

Der blev ikke observeret nogen fordele for MACE eller totalmortalitet.

En komponent i det sekundære sammensatte endepunkt, hospitalsindlæggelse for hjertesvigt, forekom hyppigere i saxagliptingruppen (3,5 %) sammenlignet med placebogruppen (2,8 %), med nominel statistisk signifikans til fordel for placebo [HR = 1,27; (95 % CI: 1,07-1,51); p = 0,007]. Klinisk relevante faktorer, der er prædiktive for øget relativ risiko med saxagliptinbehandling, kunne ikke med sikkerhed identificeres. Forsøgspersoner med højere risiko for hospitalsindlæggelse pga. hjertesvigt kunne uanset tildeling af behandling identificeres ved kendte risikofaktorer for hjertesvigt såsom baseline-anamnese med hjertesvigt eller nedsat nyrefunktion. Forsøgspersoner i saxagliptingruppen, som havde hjertesvigt eller nedsat nyrefunktion i anamnesen ved baseline, havde imidlertid ikke en øget risiko i forhold til placebo for de primære og sekundære sammensatte endepunkter eller totalmortalitet.

Et andet sekundært endepunkt, totalmortalitet, blev nået af 5,1 % i saxagliptingruppen og af 4,6 % i placebogruppen. Kardiovaskulær død var jævnt fordelt i behandlingsgrupperne. Der var en numerisk ulighed i ikke-kardiovaskulære dødsfald med flere hændelser i saxagliptingruppen (1,8 %) end i placebogruppen (1,4 %) [HR=1,27; (95 % CI: 1,00-1,62); p = 0,051].

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier med Qtern i alle undergrupper af den pædiatriske population ved behandling af type 2-diabetes (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Saxagliptin/dapagliflozin-kombination: Samlet set blev farmakokinetikken for saxagliptin og dapagliflozin ikke påvirket i klinisk relevant grad, når de blev administreret som Qtern sammenlignet med individuelle doser af saxagliptin og dapagliflozin.

Følgende afspejler de farmakokinetiske egenskaber af Qtern, medmindre der står, at de præsenterede data stammer fra administration af saxagliptin eller dapagliflozin.

Der er konstateret bioækvivalens mellem Qtern 5 mg/10 mg-tabletten og de individuelle saxagliptin 5 mg- og dapagliflozin 10 mg-tabletter efter administration af en enkelt dosis til fastende raske personer. Farmakokinetikken for dapagliflozin og for saxagliptin og dets hovedmetabolit var sammenlignelig hos raske forsøgspersoner og hos patienter med type 2-diabetes.

Administration af Qtern sammen med et fedtrigt måltid reducerer dapagliflozin-Cmax med op til 35 % og forlænger Tmax med ca. 1,5 time, men ændrer ikke AUC ved sammenligning med fastende tilstand. Disse ændringer anses ikke for klinisk relevante. Der blev ikke observeret nogen effekt fra fødevarer for saxagliptin. Qtern kan administreres med eller uden mad.

Lægemiddelinteraktioner:

Saxagliptin/dapagliflozin-kombination: Der er ikke udført lægemiddelinteraktionsstudier med Qtern og andre lægemidler. Sådanne studier er udført individuelt med de aktive substanser.

Saxagliptin: Saxagliptin eller dets hovedmetabolit hverken hæmmede CYP1A2, CYP2A6, CYP2B6, CYP2C8, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6, CYP2E1 eller CYP3A4 eller inducerede CYP1A2, CYP2B6, CYP2C9 eller CYP3A4 i in vitro-studier.

Dapagliflozin: Dapagliflozin hverken hæmmede CYP1A2, CYP2A6, CYP2B6, CYP2C8, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6, CYP3A4 eller inducerede CYP1A2, CYP2B6 eller CYP3A4 i in vitro-studier. Det forventes derfor ikke, at dapagliflozin ændrer den metaboliske clearance af samtidigt administrerede lægemidler, der metaboliseres af disse enzymer.

Absorption

Saxagliptin: Saxagliptin absorberes hurtigt efter oral administration ved faste, og maksimale plasmakoncentrationer (Cmax) af saxagliptin og hovedmetabolitten opnås inden for henholdsvis 2 og 4 timer (Tmax). Cmax og AUC for saxagliptin og hovedmetabolitten øges proportionalt med stigningen i saxagliptin-dosis, og dosis-proportionalitet blev observeret ved doser på op til 400 mg. Efter en enkelt 5 mg oral dosis saxagliptin hos raske forsøgspersoner var den gennemsnitlige plasma-AUC for saxagliptin og hovedmetabolitten henholdsvis 78 ng·h/ml og 214 ng·h/ml. Den tilsvarende plasma-Cmax var henholdsvis 24 ng/ml og 47 ng/ml. Den intraindividuelle variationskoefficient for saxagliptin Cmax og AUC var mindre end 12 %.

Dapagliflozin: Dapagliflozin absorberes hurtigt og godt efter oral indgivelse. Den maksimale plasmakoncentration af dapagliflozin (Cmax) opnås som regel inden for 2 timer efter indgivelse ved faste. Geometrisk gennemsnitlig Cmax og AUCτ ved steady state efter én daglig 10 mg dosis dapagliflozin var henholdsvis 158 ng/ml og 628 ng t/ml. Den absolutte orale biotilgængelighed af dapagliflozin efter indgivelse af en dosis på 10 mg er 78 %.

Fordeling

Saxagliptin: In vitro-proteinbinding af saxagliptin og dets hovedmetabolit i humant serum er ubetydelig. Derfor forventes ændringer i blodproteinniveauer ved forskellige sygdomstilstande (f.eks. nedsat nyre- eller leverfunktion) ikke at ændre fordelingen af saxagliptin. Fordelingsvolumen af saxagliptin var 205 l.

Dapagliflozin: Dapagliflozin er ca. 91 % proteinbundet. Proteinbindingen blev ikke ændret ved forskellige sygdomstilstande (f.eks. nedsat nyre- eller leverfunktion). Det gennemsnitlige fordelingsvolumen for dapagliflozin ved steady state er 118 l.

Biotransformation

Saxagliptin: Biotransformationen af saxagliptin medieres primært af CYP3A4/5. Saxagliptins aktive hovedmetabolit, 5-OH-saxagliptin, er også en selektiv, reversibel, kompetitiv DPP-4-hæmmer, halvt så potent som saxagliptin.

Dapagliflozin: Dapagliflozin metaboliseres i udstrakt grad, primært til dapagliflozin-3-O-glukuronid, som er en inaktiv metabolit. Dapagliflozin-3-O-glukuronid eller andre metabolitter bidrager ikke til den glucosesænkende virkning. Dannelse af dapagliflozin 3-O-glukuronid medieres af UGT1A9, et enzym, der findes i lever og nyrer. CYP-medieret metabolisme er en mindre vigtig metaboliseringsvej hos mennesker.

Elimination

Saxagliptin: De gennemsnitlige terminale plasmahalveringstider (t1/2) for saxagliptin og dets hovedmetabolit er henholdsvis 2,5 timer og 3,1 timer, og gennemsnitlig t1/2 for plasma-DPP-4- hæmning er 26,9 timer. Saxagliptin elimineres både via nyrer og lever. Efter en enkeltdosis på 50 mg 14C-saxagliptin blev henholdsvis 24 %, 36 % og 75 % af dosis udskilt i urinen som saxagliptin, hovedmetabolit og total radioaktivitet. Den gennemsnitlige renale clearance af saxagliptin ( 230 ml/min) var højere end den gennemsnitlige estimerede glomerulære filtrationshastighed ( 120 ml/min), hvilket tyder på en vis aktiv renal udskillelse.

Dapagliflozin: Den gennemsnitlige terminale halveringstid i plasma (t1/2) for dapagliflozin var 12,9 timer efter en enkelt oral dosis af dapagliflozin 10 mg til raske forsøgspersoner. Den gennemsnitlige totale systemiske clearance af dapagliflozin indgivet intravenøst var 207 ml/min. Dapagliflozin og relaterede metabolitter elimineres primært via udskillelse i urinen med mindre end 2 % som uomdannet dapagliflozin.

Linearitet

Saxagliptin: Cmax og AUC for saxagliptin og hovedmetabolitten stiger proportionalt med saxagliptindosis. Der er ikke observeret betydelig akkumulering af hverken saxagliptin eller hovedmetabolitten ved gentagne en-gang-daglig-doseringer på noget dosisniveau. Der blev ikke observeret dosis- eller tidsafhængighed i clearance af saxagliptin eller hovedmetabolitten i løbet af 14 dages en-gang-daglig-dosering af saxagliptin i doser fra 2,5 mg til 400 mg.

Dapagliflozin: Eksponeringen for dapagliflozin øgedes proportionalt med stigningen i dapagliflozindosis over intervallet fra 0,1 til 500 mg, og dets farmakokinetik ændredes ikke over tid ved gentagen daglig dosis i op til 24 uger.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Saxagliptin: Efter en enkelt saxagliptin-dosis til forsøgspersoner med let, moderat eller svært nedsat nyrefunktion (eller ESRD), klassificeret på baggrund af kreatininclearance, var den gennemsnitlige AUC for saxagliptin henholdsvis 1,2 og op til 2,1 og 4,5 gange højere end AUC hos forsøgspersoner med normal nyrefunktion. AUC for 5-OH-saxagliptin var også øget. Graden af nyrefunktionsnedsættelse havde ingen indvirkning på Cmax for saxagliptin eller hovedmetabolitten.

Dapagliflozin: Ved steady state (20 mg dapagliflozin én gang dagligt i 7 dage) havde forsøgspersoner med type 2-diabetes mellitus og let, moderat eller svært nedsat nyrefunktion (bestemt ved iohexol- plasmaclearance) gennemsnitlige systemiske eksponeringer for dapagliflozin, der var henholdsvis

32 %, 60 % og 87 % højere end hos forsøgspersoner med type 2-diabetes mellitus og normal nyrefunktion. Udskillelsen af glucose i urinen over 24 timer ved steady state var stærkt afhængig af nyrefunktionen, og der blev udskilt 85, 52, 18 og 11 g glucose/dag af forsøgspersoner med

type 2-diabetes mellitus og normal nyrefunktion eller henholdsvis let, moderat eller svært nedsat

nyrefunktion. Indvirkningen af hæmodialyse på eksponering for dapagliflozin er ukendt.

Nedsat leverfunktion

Saxagliptin: Hos patienter med let (Child-Pugh klasse A), moderat (Child-Pugh klasse B) eller svært (Child-Pugh klasse C) nedsat leverfunktion var eksponeringen af saxagliptin henholdsvis 1,1, 1,4 og 1,8 gange højere, og eksponeringen af BMS-510849 (saxagliptinmetabolit) var henholdsvis 22 %, 7 % og 33 % lavere, end observeret hos raske personer.

Dapagliflozin: Hos forsøgspersoner med let eller moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse A

og B) var den gennemsnitlige Cmax og AUC for dapagliflozin op til henholdsvis 12 % og 36 % højere sammenlignet med tilsvarende raske kontrolpersoner. Disse ændringer blev ikke betragtet som klinisk

relevante. Hos forsøgspersoner med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse C) var den gennemsnitlige Cmax og AUC for dapagliflozin henholdsvis 40 % og 67 % højere end hos tilsvarende raske kontrolpersoner.

Ældre

Saxagliptin: Ældre patienter (65-80 år) har omkring 60 % højere saxagliptin-AUC end yngre patienter (18-40 år). Dette anses ikke som klinisk relevant, og derfor anbefales dosisjustering af saxagliptin ikke alene på baggrund af alderen.

Dapagliflozin: Der er ingen klinisk relevant stigning i eksponeringen baseret på alder alene hos forsøgspersoner op til 70 år. Der kan dog forventes en øget eksponering på grund af den aldersrelaterede reduktion i nyrefunktionen. Der foreligger ikke tilstrækkelige data til at drage konklusioner vedrørende eksponeringen hos patienter > 70 år.

Køn

Saxagliptin: Kvinder havde ca. 25 % højere systemisk eksponering for saxagliptin. Der blev ikke observeret klinisk relevante forskelle i farmakokinetikken for saxagliptin mellem kvinder og mænd.

Dapagliflozin: Det gennemsnitlige dapagliflozin-AUCss hos kvinder blev vurderet til at være ca. 22 % højere end hos mænd.

Race

Saxagliptin: Race blev ikke identificeret som en statistisk signifikant kovariat for den tilsyneladende clearance af saxagliptin eller metabolitten.

Dapagliflozin: Der var ingen klinisk relevante forskelle i systemiske eksponeringer mellem den hvide, sorte eller asiatiske race.

Legemsvægt

Dapagliflozin: Det er vist, at eksponeringen for dapagliflozin falder med øget vægt. Som følge heraf kan patienter med lav vægt have en noget højere eksponering og patienter med høj vægt en noget lavere eksponering. Forskellene i eksponering blev dog ikke betragtet som klinisk relevante.

Saxagliptin: Legemsvægt havde en lille indfyldelse på saxagliptineksponeringen uden klinisk relevans. Kvinder havde ca. 25 % højere værdier for systemisk eksponering for saxagliptin; denne forskel anses ikke for klinisk relevant.

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

Hverken prækliniske studier af saxagliptin eller dapagliflozin viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi, genotoksicitet og karcinogenicitet.

Saxagliptin medførte reversible hudlæsioner (sårskorper, ulcerationer og nekrose) på ekstremiteterne (hale, fingre/tæer, skrotum og/eller næse) hos cynomolgusaber. Nul-effekts-dosis (NOEL) for læsionerne er 1 og 2 gange den humane eksponering af henholdsvis saxagliptin og hovedmetabolitten

ved den anbefalede humane dosis (RHD) på 5 mg/dag. Den kliniske relevans af hudlæsionerne kendes ikke, og der er ikke observeret hudlæsioner hos mennesker.

Immunrelaterede fund af minimal, ikke-progressiv, lymfoid hyperplasi i milt, lymfeknuder og knoglemarv uden negative sequalae er rapporteret hos alle arter testet ved eksponeringer begyndende ved 7 gange RHD.

Saxagliptin forårsagede gastrointestinel toksicitet hos hunde, inklusive blodig/slimet afføring og enteropati ved højere doser med NOEL 4 og 2 gange den humane eksponering for henholdsvis saxagliptin og hovedmetabolitten ved RHD. Effekten på afkommets legemsvægt blev observeret indtil dag 92 og 120 postnatalt hos henholdsvis hun- og hanrotter.

Reproduktions- og udviklingstoksicitet

Saxagliptin påvirkede fertiliteten hos han- og hunrotter ved høje doser, som frembragte åbenlyse tegn på toksicitet. Saxagliptin var ikke teratogent hos rotter eller kaniner i nogen af de doser, som blev undersøgt. Hos rotter bevirkede høje doser saxagliptin en nedsat ossifikation (en udviklingsforsinkelse) af det føtale pelvis og nedsat føtalvægt (ved maternel toksicitet) med

NOEL 303 og 30 gange den humane eksponering af henholdsvis saxagliptin og hovedmetabolitten ved RHD. Hos kaniner var effekten af saxagliptin begrænset til mindre skeletale ændringer, som udelukkende blev observeret ved maternelt toksiske doser (NOEL 158 og 224 gange den humane eksponering af henholdsvis saxagliptin og hovedmetabolitten ved RHD). I præ- og postnatale udviklingsstudier hos rotter medførte saxagliptin nedsat fødselsvægt ved maternelt toksiske doser, med NOEL 488 og 45 gange den humane eksponering af henholdsvis saxagliptin og hovedmetabolitten ved RHD. Virkningen på afkommets legemsvægt blev observeret indtil dag 92 og 120 postnatalt hos henholdsvis hun- og hanrotter.

Direkte indgivelse af dapagliflozin til unge rotter under afvænning og indirekte eksponering i den sene drægtighed (svarende til andet og tredje trimester hos mennesker hvad angår nyreudviklingen) og under diegivning er hver især forbundet med øget forekomst og/eller øget sværhedsgrad af dilatation af nyrebækken og -tubuli hos afkommet.

I et studie med unge dyr, hvor dapagliflozin blev doseret direkte til unge rotter fra dag 21 postnatalt til dag 90, blev der rapporteret dilatation af nyrebækken og -tubuli (med en dosisrelateret stigning i nyrevægt og makroskopisk forstørrede nyrer) ved alle dosisniveauer. Ungernes eksponering ved den lavest testede dosis var ≥ 15 gange den maksimalt anbefalede humane dosis. Dilatation af nyrebækken og -tubuli observeret hos unge dyr var ikke fuldt reversibel inden for en restitutionsperiode på ca.

1 måned.

Dapagliflozin blev doseret til moderrotter fra gestationsdag 6 til og med dag 21 postnatalt, og unger blev indirekte eksponeret in utero og igennem hele dieperioden. Der blev observeret øget forekomst eller sværhedsgrad af dilatation af nyrebækkenet hos voksent afkom af behandlede moderdyr, dog kun ved den højeste testede dosis (ved eksponeringer for dapagliflozin hos moderdyr og unger på henholdsvis 1.415 gange og 137 gange de humane værdier ved den maksimale anbefalede humane dosis [MRHD]). Yderligere udviklingstoksicitet var begrænset til dosisrelateret reduktion af ungernes legemsvægt og blev kun observeret ved doser ≥ 15 mg/kg/dag (forbundet med eksponeringer af ungerne på ≥ 29 gange de humane værdier ved MRHD). Maternel toksicitet blev kun påvist ved den højeste testede dosis og var begrænset til forbigående reduktion i legemsvægt og foderindtagelse ved dosering. NOAEL for udviklingstoksicitet er forbundet med en maternel systemisk eksponering, som er 19 gange den humane værdi ved MRHD.

I studier af embryo-føtal udvikling hos kaniner medførte dapagliflozin hverken maternal eller udviklingsmæssig toksicitet ved nogen af de testede doser; den højeste testede dosis svarede til en systemisk eksponering på 1.191 gange MRHD. Hos rotter var dapagliflozin hverken embryoletalt eller teratogent ved eksponeringer op til 1.441 gange de humane værdier ved MRHD.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Tabletkerne

Mikrokrystallinsk cellulose (E460i)

Croscarmellosenatrium (E468)

Lactose, vandfri

Magnesiumstearat (E470b)

Silica, dental type (E551)

Filmovertræk

Polyvinylalkohol (E1203)

Macrogol 3350

Titandioxid (E171)

Talcum (E553b)

Gul jernoxid (E172)

Rød jernoxid (E172)

Prægeblæk

Shellac

Indigotin (E132)

6.2Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3Opbevaringstid

3 år

6.4Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

PA/Alu/PVC-Alu-blister

Pakningsstørrelse på 14, 28 og 98 filmovertrukne tabletter i kalenderblister. Pakningsstørrelse på 30 filmovertrukne tabletter i blister.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

AstraZeneca AB

SE-151 85 Södertälje

Sverige

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/16/1108/001 14 filmovertrukne tabletter

EU/1/16/1108/002 28 filmovertrukne tabletter

EU/1/16/1108/003 98 filmovertrukne tabletter

EU/1/16/1108/004 30 filmovertrukne tabletter

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

15. juli 2016

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet