Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Quinsair (levofloxacin) – Produktresumé - J01MA12

Updated on site: 09-Oct-2017

Medicinens navnQuinsair
ATC-kodeJ01MA12
Indholdsstoflevofloxacin
ProducentHorizon Pharma Europe BV

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Quinsair 240 mg inhalationsvæske til nebulisator, opløsning

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver ml inhalationsvæske til nebulisator, opløsning indeholder levofloxacinhemihydrat svarende til 100 mg levofloxacin. Hver ampul indeholder 240 mg levofloxacin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Inhalationsvæske til nebulisator, opløsning.

Klar, lysegul opløsning.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Quinsair er indiceret til behandling af kroniske lungeinfektioner, der skyldes Pseudomonas aeruginosa, hos voksne patienter med cystisk fibrose (CF, se pkt. 5.1).

Der skal tages hensyn til officielle retningslinjer for korrekt brug af antibakterielle midler.

4.2Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis er 240 mg (én ampul), der administreres ved inhalation to gange dagligt (se pkt. 5.2).

Quinsair skal tages i skiftende cyklusser af 28 dages behandling efterfulgt af 28 dage uden behandling. Behandlingscyklusserne kan fortsættes, så længe lægen vurderer, at patienten har klinisk fordel af det.

Doserne skal inhaleres med et interval så tæt som muligt på 12 timer.

Hvis patienten har glemt en dosis, skal den tages, så snart patienten opdager det, forudsat at der mindst er et tidsinterval på 8 timer til inhalation af den næste dosis. Patienter må ikke inhalere indholdet af mere end én ampul for at kompensere for den manglende dosis.

Hvis der forekommer akut symptomatisk bronkospasme efter inhalation af Quinsair, kan patienten muligvis have fordel af at bruge en korttidsvirkende inhaleret bronkodilator mindst 15 minutter til 4 timer forud for efterfølgende doser (se pkt. 4.4 og 4.8).

Ældre patienter (≥ 65 år)

Quinsairs sikkerhed og virkning hos ældre patienter med CF er ikke klarlagt.

Nedsat nyrefunktion

Der er ikke behov for dosisjustering hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (estimeret kreatininclearance ≥ 20 ml/minut ved anvendelse af Cockcroft-Gault-formlen). Quinsair bør ikke anvendes til patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 20 ml/minut).

Nedsat leverfunktion

Der er ikke behov for dosisjustering (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Quinsairs sikkerhed og virkning hos børn i alderen < 18 år er endnu ikke klarlagt. De foreliggende data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Administration

Til inhalation.

Indholdet skal anvendes straks efter åbning af en ampul (se pkt. 6.6).

For patienter, der tager flere inhalerede behandlinger, er den anbefalede rækkefølge for administration følgende:

1.Bronkodilatorer,

2.Dornase alfa,

3.Teknikker til rensning af luftvejene,

4.Quinsair,

5.Inhalerede steroider.

Quinsair må kun anvendes med Zirela-nebulisatorhåndsættet (der inkluderer et Zirela-aerosolhoved), som følger med i pakningen, forbundet til en eBase-styreenhed eller en eFlow rapid-styreenhed (se pkt. 6.6). Producentens brugsanvisning til Zirela-nebulisatorsystemet bør læses før første anvendelse af Quinsair.

In vitro-undersøgelser ved anvendelse af Zirela-nebulisatorsystemet med Quinsair har vist følgende lægemiddelfremføringsegenskaber: median aerodynamisk massediameter (dråbestørrelsesfordeling): 3,56 mikrometer (1,51 geometrisk standardafvigelse), lægemiddelfremføringshastighed:

24,86 mg/minut (4,05 standardafvigelse, SD) og total mængde fremført lægemiddel: 236,1 mg

(7,1 SD). Zirela-nebulisatorsystemet blev anvendt til administrering af Quinsair i de kliniske studier, der er beskrevet i pkt. 5.1.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof, andre quinoloner eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Seneforstyrrelser, der er forbundet med administration af fluorquinolon, i anamnesen.

Epilepsi.

Graviditet.

Ammende kvinder.

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Overfølsomhedsreaktioner

Levofloxacin kan forårsage alvorlige, potentielt letale overfølsomhedsreaktioner (herunder f.eks. angioødem og anafylaktisk shock).

Svære bulløse reaktioner

Tilfælde af svære bulløse hudreaktioner, såsom Stevens-Johnsons syndrom eller toksisk epidermal nekrolyse, er blevet rapporteret ved systemisk administration af levofloxacin (se pkt. 4.8).

Hepatobiliære forstyrrelser

Der er ved systemisk administration af levofloxacin rapporteret tilfælde af levernekrose op til letal leverinsufficiens, primært hos patienter med svære underliggende sygdomme (f.eks. sepsis, se pkt. 4.8). Patienterne skal informeres om at standse behandlingen og kontakte deres læge, hvis de

udvikler tegn og symptomer på leversygdom, såsom anoreksi, gulsot, mørk urin, pruritus eller ømhed i abdomen.

Forlænget QT-interval

Der bør udvises forsigtighed, når fluorquinoloner, herunder levofloxacin, anvendes til patienter med kendte risikofaktorer for en forlængelse af QT-intervallet (se pkt. 4.9), såsom for eksempel:

Medfødt langt QT-syndrom.

Samtidig anvendelse af aktive stoffer, der er kendte for at forlænge QT-intervallet (f.eks. klasse IA og III antiarytmika, tricykliske antidepressiva, makrolider, antipsykotika).

Ukorrigeret elektrolyt-ubalance (f.eks. hypokaliæmi, hypomagnesiæmi).

Hjertesygdom (f.eks. hjerteinsufficiens, myokardieinfarkt, bradykardi).

Ældre patienter og kvinder kan være mere følsomme over for QTc-forlængende lægemidler. Der bør derfor udvises forsigtighed, når fluorquinoloner, herunder levofloxacin, anvendes i disse populationer.

Patienter, der er prædisponeret for krampeanfald

Quinoloner kan sænke krampetærsklen og kan udløse krampeanfald (se pkt. 4.8). Levofloxacin er kontraindiceret til patienter med epilepsi i anamnesen (se pkt. 4.3) og bør i lighed med andre quinoloner anvendes med yderste forsigtighed til patienter, der er prædisponeret for krampeanfald eller er i samtidig behandling med aktive stoffer, der sænker den cerebrale krampetærskel, såsom theophyllin (se pkt. 4.5).

Psykotiske reaktioner

Der er rapporteret psykotiske reaktioner hos patienter, der får quinoloner, herunder levofloxacin. I meget sjældne tilfælde har disse udviklet sig til selvmordstanker og en adfærd, hvor patienten har været til fare for sig selv, undertiden efter blot en enkelt dosis levofloxacin (se pkt. 4.8). Forsigtighed anbefales, hvis levofloxacin anvendes til psykotiske patienter eller til patienter med psykiatrisk sygdom i anamnesen.

Perifer neuropati

Perifer sensorisk neuropati og perifer sensomotorisk neuropati, som kan opstå hurtigt, er blevet rapporteret hos patienter, der får fluorquinoloner, herunder levofloxacin (se pkt. 4.8). Levofloxacin skal afbrydes, hvis patienten oplever symptomer på neuropati, for at forebygge udvikling af en irreversibel tilstand.

Eksacerbation af myasthenia gravis

Fluorquinoloner, herunder levofloxacin, har neuromuskulær blokerende aktivitet og kan forværre muskelsvaghed hos patienter med myasthenia gravis. Alvorlige bivirkninger efter markedsføring, herunder dødsfald og behov for vejrtrækningsstøtte, har været forbundet med brug af fluorquinolon hos patienter med myasthenia gravis. Levofloxacin bør ikke anvendes til patienter med kendt myasthenia gravis i anamnesen.

Tendinitis

Tendinitis og seneruptur, undertiden bilateral, kan forekomme inden for 48 timer efter start på behandling med levofloxacin og er blevet rapporteret op til adskillige måneder efter behandlingsafslutning. Risikoen for tendinitis og seneruptur er forøget hos patienter, der er over 60 år, hos patienter, der får daglige doser af 1000 mg, og hos patienter, der bruger kortikosteroider.

Tendinitis er i kliniske forsøg rapporteret som en ikke almindelig bivirkning hos patienter med CF, der har fået Quinsair (se pkt. 4.8).

Bronkospasme

Bronkospasme er en komplikation, der er forbundet med inhalerede behandlinger, herunder Quinsair (se pkt. 4.8). Hvis der forekommer akut, symptomatisk bronkospasme efter inhalation af behandlingen, kan patienten muligvis have fordel af at bruge en korttidsvirkende, inhaleret bronkodilator forud for efterfølgende doser (se pkt. 4.2).

Hæmoptyse

Anvendelse af inhalerede lægemidler kan inducere en hosterefleks. Administration af Quinsair til patienter med klinisk signifikant hæmoptyse bør kun foregå, hvis det vurderes, at fordelen ved behandling opvejer risiciene for at inducere yderligere blødning.

Patienter med glucose-6-phosphatdehydrogenasedeficiens

Patienter med latente eller aktuelle defekter i glucose-6-phosphatdehydrogenaseaktiviteten kan have tendens til hæmolytiske reaktioner, når de behandles med quinolon-antibakterielle midler. Disse patienter skal derfor overvåges for potentiel forekomst af hæmolyse, hvis de skal behandles med levofloxacin.

Patienter, der behandles med vitamin K-antagonister

På grund af risikoen for forhøjede koagulationstests (PT/INR) og/eller blødning hos patienter, der behandles med levofloxacin i kombination med en vitamin K-antagonist (f.eks. warfarin), bør koagulationtests overvåges, når disse aktive stoffer gives samtidigt (se pkt. 4.5).

Dysglykæmi

Som ved alle quinoloner er der rapporteret forstyrrelser i blodglucose, herunder både hypoglykæmi og hyperglykæmi, sædvanligvis hos diabetespatienter, der får samtidig behandling med et oralt hypoglykæmisk middel (f.eks. glibenclamid) eller med insulin. Hos diabetespatienter anbefales en nøje overvågning af blodglucose (se pkt. 4.8).

Clostridium difficile-forbundet sygdom

Diarré, især hvis den er svær, persistent og/eller blodig, under eller efter behandling med levofloxacin (herunder adskillige uger efter behandling), kan være symptom på Clostridium difficile-forbundet sygdom (CDAD). CDAD kan spænde i sværhedsgrad fra let til livstruende, hvor den sværeste form er pseudomembranøs colitis.

Resistens over for levofloxacin, andre antibakterielle midler og mikroorganismer, der fremkommer under behandlingen

Udviklingen af fluorquinolonresistente P. aeruginosa og superinfektion med mikroorganismer, der er ufølsomme over for fluorquinolon, er potentielle risici i forbindelse med anvendelsen af Quinsair. Hvis der forekommer superinfektion under behandlingen, skal der iværksættes passende foranstaltninger.

Synsforstyrrelser

Hvis synet bliver nedsat, eller patienten oplever andre virkninger på øjenene, skal en øjenspecialist straks konsulteres (se pkt. 4.7 og 4.8).

Forebyggelse af lyssensibilisering

Lyssensibilisering er blevet rapporteret med levofloxacin (se pkt. 4.8). Det anbefales, at patienter ikke udsætter sig unødigt for kraftigt sollys eller for kunstige UV-stråler (f.eks. højfjeldssol, solarium), mens de er i behandling og i 48 timer efter behandlingsafslutning, for at forhindre lyssensibilisering.

Interferens med laboratorietests

Hos patienter, der behandles med levofloxacin, kan bestemmelse af opiater i urin give falsk positive resultater. Det kan være nødvendigt at bekræfte positive opiatscreeninger ved hjælp af mere specifikke metoder.

Levofloxacin kan hæmme væksten af Mycobacterium tuberculosis og kan derfor give falsk negative resultater ved bakteriologisk diagnosticering af tuberkulose.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Virkninger af andre lægemidler på levofloxacin

Levofloxacin udskilles primært uændret i urinen, og metabolismen er minimal (se pkt. 5.2). Interaktion med CYP-hæmmere eller induktorer forventes derfor ikke.

Theophyllin, fenbufen eller tilsvarende ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler

Der er i et klinisk studie ikke påvist farmakokinetiske interaktioner mellem levofloxacin og theophyllin. Der kan imidlertid forekomme en markant sænkning af den cerebrale krampetærskel, når quinoloner gives samtidig med theophyllin, ikke-steroide anti-inflammatoriske lægemidler eller andre stoffer, der sænker krampetærsklen. Levofloxacinkoncentrationer var ca. 13% højere ved tilstedeværelse af fenbufen, end når det blev administreret alene.

Probenecid og cimetidin

Nyreclearance af levofloxacin blev reduceret ved hjælp af cimetidin (24%) og probenecid (34%). Dette skyldes, at begge aktive stoffer er i stand til at blokere den renale tubulære sekretion af levofloxacin. Det er dog usandsynligt, at de statistisk signifikante kinetiske forskelle ved de testede doser i studiet har klinisk relevans. Der skal udvises forsigtighed, når levofloxacin administereres sammen med aktive stoffer, der påvirker den renale tubulære sekretion, såsom probenecid og cimetidin, især hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Andre relevante oplysninger

Kliniske farmakologistudier har vist, at farmakokinetikken for levofloxacin ikke blev påvirket i klinisk relevant grad, når levofloxacin blev administreret sammen med følgende aktive stoffer: calciumcarbonat, digoxin, glibenclamid og ranitidin.

Virkninger af levofloxacin på andre lægemidler

CYP1A2-substrater

I et farmakokinetisk interaktionsstudie påvirkede levofloxacin ikke farmakokinetikken for theophyllin (som er et probesubstrat for CYP1A2), hvilket indikerer, at levofloxacin ikke er en CYP1A2-hæmmer.

CYP2C9-substrater

Et in vitro-forsøg viste et lavt potentiale for interaktion mellem levofloxacin og CYP2C9-substrater.

Interaktioner medieret af virkninger på transportører

In vitro-forsøg har vist, at hæmning af nøgletransportører, der er forbundet med lægemiddelfjernelse i nyren (organisk aniontransporterende polypeptid-1B1 (OATP1B1), OATP1B3, organisk aniontransportør-1 (OAT1), OAT3 og organisk kationisk transportør-2 (OCT2)) ved eksponeringer efter inhalation af 240 mg levofloxacin to gange dagligt, er lav.

Ydermere tyder kliniske data ikke på interaktion med P-glycoprotein (P-gp)-substrater, såsom digoxin.

Ciclosporin

Halveringstiden for ciclosporin blev forøget med 33%, når det blev administreret sammen med levofloxacin.

Vitamin K-antagonister

Forhøjede koagulationstests (PT/INR) og/eller blødning, som kan være svær, er blevet rapporteret hos patienter, der er i behandling med levofloxacin i kombination med en vitamin K-antagonist (f.eks. warfarin). Koagulationstests bør derfor overvåges hos patienter, der behandles med vitamin K- antagonister (se pkt. 4.4).

Aktive stoffer, der er kendte for at forlænge QT-intervallet

Levofloxacin bør anvendes med forsigtighed til patienter, der får aktive stoffer, der er kendte for at forlænge QT-intervallet (f.eks. klasse IA og III antiarytmika, tricykliske antidepressiva, makrolider, antipsykotika).

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af levofloxacin til gravide kvinder. Dyreforsøg med levofloxacin indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger, hvad angår reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Anvendelse af Quinsair er dog kontraindiceret under graviditet på grund af manglende data fra mennesker og resultater fra prækliniske studier, der tyder på en risiko for, at fluorquinoloner kan skade den vægtbærende brusk hos den voksende organisme (se pkt. 4.3 og 5.3).

Amning

Data for udskillelse af levofloxacin i human mælk er utilstrækkelige. Andre fluorquinoloner udskilles imidlertid i modermælk.

Anvendelse af Quinsair er kontraindiceret til ammende kvinder på grund af manglende data fra mennesker og resultater fra prækliniske studier, der tyder på en risiko for, at fluorquinoloner kan skade den vægtbærende brusk hos den voksende organisme (se pkt. 4.3 og 5.3).

Fertilitet

Levofloxacin forårsagede ingen nedsættelse af fertilitet eller reproduktionsevne hos rotter (se pkt. 5.3).

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Nogle bivirkninger (f.eks. træthed, asteni, synsforstyrrelser, svimmelhed) kan forringe patientens evne til at koncentrere sig og reagere. Patienter, der oplever sådanne symptomer, skal rådes til ikke at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofil

Sikkerheden ved den anbefalede dosis Quinsair er blevet vurderet hos 472 patienter med CF i to dobbeltblinde, placebokontrollerede enkeltcyklusforsøg og et aktiv komparator-studie med en valgfri ikke-kontrolleret forlængelse.

De hyppigst rapporterede bivirkninger var hoste/produktiv hoste (54%), dysgeusi (30%) og træthed/asteni (25%).

Skematisk oversigt over bivirkninger, der er rapporteret med Quinsair

Bivirkninger med i det mindste en rimelig mulighed for en kausal forbindelse med Quinsair er angivet i henhold til MedDRAs systemorganklassifikation. Bivirkningerne er inddelt efter hyppighed med de hyppigste bivirkninger først. Hyppighedskategorierne defineres ved anvendelse af følgende konvention: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig

(≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

 

(≥ 1/10)

(≥ 1/100 til

(≥ 1/1.000 til

 

 

< 1/10)

< 1/100)

Infektioner og

 

Vulvovaginal

Oral

parasitære

 

mykotisk infektion

svampeinfektion

sygdomme

 

 

 

Blod og lymfesystem

 

 

Anæmi*,

 

 

 

Neutropeni*

Immunsystemet

 

 

Overfølsomhed*

Metabolisme og

Anoreksi*

 

 

ernæring

 

 

 

Psykiske

 

Insomni*

Angst*,

forstyrrelser

 

 

Depression*

Nervesystemet

Dysgeusi

Hovedpine,

Hyposmi*,

 

 

Svimmelhed*

Somnolens*

Øjne

 

 

Synsforstyrrelse*

Øre og labyrint

 

Tinnitus*

Høretab*

Hjerte

 

 

Takykardi*

Luftveje, thorax og

Hoste/produktiv

Dysfoni

Bronkospasme**,

mediastinum

hoste,

 

Bronkial

 

Dyspnø,

 

hyperreaktivitet,

 

Ændringer i bronkiale

 

Obstruktiv

 

sekretioner (volumen

 

luftvejsforstyrrelse

 

og viskositet)*,

 

 

 

Hæmoptyse*

 

 

Mave-tarm-kanalen

 

Kvalme,

Kløgning,

 

 

Opkastning,

Dyspepsi*,

 

 

Abdominalsmerter*,

Flatulens*

 

 

Diarré*

 

 

 

Konstipation*

 

Lever og galdeveje

 

 

Hepatitis*,

 

 

 

Hyperbilirubinæmi*

Hud og subkutane

 

Udslæt

Urticaria*,

væv

 

 

Pruritus*

Knogler, led,

 

Artralgi,

Tendinitis,

muskler og bindevæv

 

Myalgi*

Costochondritis,

 

 

 

Ledstivhed

Nyrer og urinveje

 

 

Nyreinsufficiens*

Almene symptomer

Træthed/asteni,

Pyreksi

 

og reaktioner på

Nedsat

 

 

administrationsstedet

anstrengelsestolerance

 

 

Undersøgelser

Reduceret vægt**,

Forhøjet alanin-

Abnorm

 

Reduceret forceret

aminotransferase,

leverfunktionstest,

 

ekspiratorisk

Forhøjet aspartat-

Forhøjet alkalisk

 

volumen*

aminotransferase,

phosphatase i

 

 

Nedsat

blodet*,

 

 

lungefunktionstest*,

Elektrokardiogram

 

 

Forhøjet og

med QT-

 

 

reduceret

forlængelse*,

 

 

blodglucose*,

Forhøjet

 

 

Forhøjet

eosinofilantal*,

 

 

blodkreatinin*,

Reduceret

 

 

Abnorme

trombocytantal*

 

 

vejrtrækningslyde*

 

* Bivirkninger med usikker forbindelse til Quinsair, men som er kendt for at være forbundet med systemisk administration af levofloxacin, og/eller hvor det er sandsynligt, at de er forbundet med Quinsair, og som er rapporteret hyppigere ved brug af Quinsair end placebo i kliniske studier.

** Se afsnit nedenfor for yderligere oplysninger.

Skematisk oversigt over yderligere bivirkninger, der er rapporteret efter systemisk administration af levofloxacin

Bivirkninger med i det mindste en rimelig mulighed for en kausal forbindelse med levofloxacin er angivet i henhold til MedDRAs systemorganklassifikation. Bivirkningerne er inddelt efter hyppighed med de mest alvorlige bivirkninger først. Hyppighedskategorierne defineres ved anvendelse af følgende konvention: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig

(≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

 

(≥ 1/10.000 til

(≥ 1/10.000 til

(kan ikke estimeres ud

 

< 1/1.000)

< 1/1.000)

fra forhåndenværende

 

 

 

data)

Blod og lymfesystem

 

 

Pancytopeni*,

 

 

 

Agranulocytose*,

 

 

 

Hæmolytisk anæmi*

Immunsystemet

 

Angioødem

Anafylaktisk shock,

 

 

 

Anafylaktoidt shock

Metabolisme og

 

 

Hypoglykæmisk koma

ernæring

 

 

 

Psykiske

Konfusionstilstand,

Psykotiske

Psykotiske forstyrrelser

forstyrrelser

Nervøsitet

reaktioner (f.eks.

med en adfærd, hvor

 

 

hallucination,

patienten er til fare for

 

 

paranoia),

sig selv, herunder

 

 

Agitation,

selvmordstanker eller

 

 

Abnorme

selvmordsforsøg

 

 

drømme,

 

 

 

Mareridt

 

 

Nervesystemet

Tremor

Konvulsion,

Perifer sensorisk

 

 

 

Paræstesi

neuropati,

 

 

 

 

Perifer sensomotorisk

 

 

 

 

neuropati,

 

 

 

 

Dyskinesi,

 

 

 

 

Ekstrapyramidal

 

 

 

 

forstyrrelse,

 

 

 

 

Synkope,

 

 

 

 

Benign intrakraniel

 

 

 

 

hypertension

 

Øjne

 

 

Forbigående synstab

 

Øre og labyrint

Vertigo

 

 

 

Hjerte

 

Palpitation

Ventrikulær takykardi,

 

 

 

 

Ventrikulær arytmi og

 

 

 

 

torsade de pointes

 

Vaskulære

 

Hypotension

 

 

sygdomme

 

 

 

 

Luftveje, thorax og

 

 

Allergisk pneumoni

 

mediastinum

 

 

 

 

Lever og galdeveje

 

 

Gulsot og svær

 

 

 

 

leverskade, herunder

 

 

 

 

tilfælde med letal akut

 

 

 

 

leverinsufficiens

 

Hud og subkutane

Hyperhidrose

 

Toksisk epidermal

 

væv

 

 

nekrolyse,

 

 

 

 

Steven-Johnsons

 

 

 

 

syndrom,

 

 

 

 

Erythema multiforme,

 

 

 

 

Lysfølsomhedsreaktion,

 

 

 

 

Leukocytoklastisk

 

 

 

 

vasculitis,

 

 

 

 

Stomatitis

 

Knogler, led,

 

Muskelsvaghed

Rhabdomyolyse,

 

muskler og bindevæv

 

 

Seneruptur,

 

 

 

 

Ligamentruptur,

 

 

 

 

Muskelruptur,

 

 

 

 

Arthritis

 

Almene symptomer

 

 

Smerter (herunder

 

og reaktioner på

 

 

smerter i ryg, bryst og

 

administrationsstedet

 

 

ekstremiteter)

 

* Se afsnit nedenfor for

yderligere oplysninger.

 

 

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

 

 

Hvis der forekommer akut, symptomatisk bronkokonstriktion efter inhalation af Quinsair, kan patienten muligvis have fordel af at bruge en korttidsvirkende, inhaleret bronkodilator forud for efterfølgende doser (se pkt. 4.2 og 4.4).

Vægttab et rapporteret som en utilsigtet hændelse i kliniske studier, men det blev primært betragtet som sygdomsrelateret og ikke lægemiddelrelateret.

Alvorlige hæmatologiske bivirkninger, såsom pancytopeni, agranulocytose og hæmolytisk anæmi, er blevet rapporteret efter systemisk administration af levofloxacin. Deres hyppighed kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data.

Pædiatrisk population

51 unge med CF (≥ 12 til < 18 år) har i kliniske studier fået Quinsair 240 mg to gange dagligt, og

6 unge med CF har fået Quinsair 120 mg (n = 3) eller 240 mg (n = 3) en gang dagligt. Endvidere har 14 børn med CF (≥ 6 til < 12 år) og 13 unge med CF (≥ 12 til < 17 år) fået Quinsair 180 mg eller 240 mg en gang dagligt i 14 dage. På baggrund af disse begrænsede data ser der ikke ud til at være

nogen klinisk relevant forskel på Quinsairs sikkerhedsprofil for disse undergrupper af den pædiatriske population i forhold til voksne. Der er imidlertidobserveret to tilfælde af artralgi hos børn i kliniske studier med Quinsair, og der mangler data om sikkerheden på langt sigt, især i relation til de virkninger på brusk, der er observeret hos dyr (se pkt. 4.2 og 5.3).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

I tilfælde af overdosering skal der iværksættes symptomatisk behandling. Patienten skal observeres og passende hydrering opretholdes. Der bør foretages EKG-overvågning på grund af risikoen for QT- intervalforlængelse. Hæmodialyse, herunder peritoneal dialyse og kontinuerlig ambulant peritoneal dialyse (CAPD), er ikke effektiv til fjernelse af levofloxacin fra kroppen. Der findes ingen specifik antidot.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: antibakterielle midler til systemisk anvendelse, fluorquinoloner, ATC-kode: J01MA12

Levofloxacin er et antibakterielt middel fra fluorquinolon-klassen, og det er S(-)-enantiomeren af det racemiske aktive stof ofloxacin.

Virkningsmekanisme

Virkningsmekanismen for levofloxacin og andre fluorquinolon-antimikrobielle midler inddrager hæmning af bakteriel DNA-gyrase og topoisomerase IV-enzymer.

PK/PD-forhold

Parametrene, der er forbundet med de antibakterielle virkninger af levofloxacin, er Cmax/MIC- og AUC/MIC-forholdene (Cmax = maksimal koncentration på infektionsstedet, AUC = areal under kurven og MIC = minimal hæmmende koncentration).

Resistens

Resistens over for levofloxacin erhverves som oftest ved en trinvis proces ved målstedsmutationer i DNA-gyrase og topoisomerase IV. Reduceret følsomhed over for levofloxacin kan også skyldes erhvervelse af plasmider, der koder for proteiner, der beskytter disse mål mod hæmning. Reduceret bakteriel permeabilitet (almindeligt hos P. aeruginosa) og udstrømningsmekanismer kan også bibringe eller bidrage til resistens.

Krydsresistens mellem levofloxacin og andre fluorquinoloner er observeret.

Breakpoints

Fastlagte breakpoints for følsomhed ved systemisk (oral eller intravenøs) administration af levofloxacin er ikke relevante for fremføring ved hjælp af inhalation.

Klinisk virkning

Klinisk virkning er blevet vist i to placebokontrollerede studier og ét aktiv komparator-studie med 448 patienter randomiseret til at få Quinsair 240 mg to gange dagligt.

Der er udført to randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede kliniske enkeltcyklusstudier (studie 204 og 207) med patienter med CF, der var kronisk inficeret med P. aeruginosa. Voksne og unge (≥ 12 til < 18 år og med en vægt på ≥ 30 kg) patienter med en forventet FEV1-procent på mellem 25% og 85% blev inkluderet. Alle patienter havde endvidere gennemgået mindst 3 forløb med inhaleret antipseudomonal antimikrobiel behandling inden for 12 måneder (studie 204) eller

18 måneder (studie 207) forud for inklusion i studiet, men ingen behandling inden for 28 dage umiddelbart før forsøgsinklusion. Foruden forsøgslægemidlet forblev patienterne på standardbehandling mod kronisk lungeinfektion. Ialt 259 patienter blev randomiseret til Quinsair 240 mg to gange dagligt i 28 dage (≥ 18 år, n = 226 og ≥ 12 til < 18 år, n = 33), og 147 blev randomiseret til placebo (≥ 18 år, n = 127 og ≥ 12 til < 18 år, n = 20). Disse to placebokontrollerede

studier viste, at 28 dages behandling med Quinsair 240 mg to gange dagligt resulterede i en signifikant forbedring i den relative ændring fra baseline i forventet FEV1-procent sammenlignet med placebo (se tabel 1).

Tabel 1: Relativ ændring i forventet FEV1-procent fra baseline til dag 28 i placebokontrollerede studier af virkning og sikkerhed af Quinsair hos patienter med CF

 

 

Understøttende studier

 

 

Studie 207 (ITT)

Studie 204 (ITT) a

Forventet FEV1-procent

 

Quinsair

 

Quinsair

Placebo

240 mg to

Placebo

240 mg to

 

 

 

gange dagligt

 

gange dagligt

 

N = 110

N = 220

N = 37

N = 39

≥ 12 til < 18 år, n (%)

16 (14,5)

30 (13,6)

4 (10,8)

3 (7,7)

≥ 18 år, n (%)

94 (85,5)

190 (86,4)

33 (89,2)

36 (92,3)

Baseline-gennemsnit

56,32 (15,906)

56,53 (15,748)

52,4 (13,42)

48,8 (15,15)

(SD)

 

 

 

 

Relativ ændring fra

1,24 (1,041)

3,66 (0,866)

-3,46 (2,828)

6,11 (2,929)

baseline til dag 28

LS-middelværdi (SE)

 

 

 

 

Behandlingsforskel på

2,42 [0,53; 4,31];

9,57 [3,39; 15,75];

dag 28 [95% CI] b

P = 0,012 c

P = 0,0026 c

CI = konfidensinterval, FEV1 = forceret ekspiratorisk volumen i 1 sekund, ITT = intent-to-treat (alle randomiserede patienter), P = P-værdi, SD = standardafvigelse, SE = standardfejl, ANCOVA = analyse af

kovarians.

a ANCOVA med betingelser for behandling, område, alder (16 til 18 år, > 18 år) og forventet baseline-FEV1- procent som kvartiler. (Bemærk: I studie 204 blev yderligere 38 patienter randomiseret til Quinsair 120 mg en gang dagligt (≥ 18 år, n = 35 og ≥ 16 til < 18 år, n = 3), og yderligere 37 patienter blev randomiseret til

Quinsair 240 mg en gang daglig (≥ 18 år, n = 34 og ≥ 16 til < 18 år, n = 3).

b LS-middelværdiforskel for Quinsair minus placebo. c Testet ved anvendelse af alfa på 0,05.

Studie 209 (kernefase) var et randomiseret, åbent, parallelgruppe, aktiv-kontrolleret, non-inferioritetsstudie, der sammenlignede Quinsair med tobramycin-inhalationsopløsning (TIS) over 3 behandlingscyklusser. Hver behandlingscyklus inkluderede 28 dages behandling med Quinsair

240 mg to gange dagligt eller TIS 300 mg to gange dagligt, efterfulgt af 28 dage uden inhalerede antibiotika. Voksne og unge (≥ 12 til < 18 år og med en vægt på ≥ 30 kg) patienter, der havde en forventet FEV1-procent på mellem 25% og 85%, blev inkluderet. Alle patienter havde endvidere

gennemgået mindst 3 behandlingsforløb med TIS i løbet af de 12 måneder forud for inklusion i studiet, men ingen behandling i de 28 dage umiddelbart forud for inklusion i studiet. Foruden forsøgslægemidlet forblev patienterne på standardbehandling mod kronisk lungeinfektion. Ialt 189 patienter blev randomiseret til Quinsair 240 mg to gange dagligt (≥ 18 år, n = 170 og

≥ 12 til < 18 år, n = 19), og 93 blev randomiseret til TIS (≥ 18 år, n = 84 og ≥ 12 til < 18 år, n = 9). De opnåede resultater for det primære endepunkt og de sekundære nøgleendepunkter er vist i tabel 2.

Tabel 2: Resultater for det primære endepunkt og de sekundære nøgleendepunkter i det aktiv- kontrollerede effekt- og sikkerhedsstudie med Quinsair til patienter med CF

 

Hovedstudie – studie 209 (kernefase, ITT)

Parameter

TIS

Quinsair

 

300 mg to gange

240 mg to gange

Behandlingsforskel a

 

dagligt

dagligt

 

 

 

N = 93

N = 189

 

≥ 12 til < 18 år, n (%)

9 (9,7)

19 (10,1)*

 

≥ 18 år, n (%)

84 (90,3)

170 (89,9)

 

Forventet FEV1-procent

53,20 (15,700)

54,78 (17,022)

 

Baseline-gennemsnit (SD)

 

 

 

 

Primære endepunkt:

 

 

 

Relativ ændring i FEV1 fra

N = 93

N = 189

LS-middelværdi [95% CI]:

baseline til dag 28 i cyklus 1

0,38 (1,262) b

2,24 (1,019) b

1,86 [-0,66; 4,39] c

Sekundære endepunkter:

 

 

 

Relativ ændring i FEV1 fra

N = 84

N = 170

LS-middelværdi [95% CI]:

baseline til dag 28 i cyklus 2

-0,62 (1,352) b

2,35 (1,025) b

2,96 [-0,03; 5,95]

Relativ ændring i FEV1 fra

N = 83

N = 166

LS-middelværdi [95% CI]:

baseline til dag 28 i cyklus 3

-0,09 (1,385) b

1,98 (1,049) b

2,07 [-1,01; 5,15]

Respiratorionsafsnit i cystisk

 

 

 

fibrose-spørgeskema - revideret

N = 91

N = 91

LS-middelværdi [95% CI]:

(CFQ-R)

3,19 [0,05; 6,32]

-1,31 (1,576) b

1,88 (1,278) b

Ændring fra baseline til dag 28 i

P = 0,046 e

 

 

cyklus 1

 

 

 

Mediantid til administration af

N = 93

N = 189

Risikorate [95% CI] d:

antipseudomonale

0,73 [0,53; 1,01]

110 dage

141 dage

antimikrobielle midler

P = 0,040 e

 

 

Mediantid til pulmonal

N = 93

N = 189

Risikorate [95% CI] d:

0,78 [0,57; 1,07]

eksacerbation

90,5 dage

131 dage

P = 0,154 e

 

 

 

CI = konfidensinterval, FEV1 = forceret ekspiratorisk volumen i 1 sekund, ITT = intent-to-treat (alle randomiserede patienter), P = P-værdi, SD = standardafvigelse, SE = standardfejl, TIS = tobramycin- inhalationsopløsning.

* Bemærk: Én ung, der var randomiseret til Quinsair 240 mg to gange dagligt, fik ikke forsøgslægemiddel. a Behandlingsforskel for Quinsair minus TIS eller risikorate for Quinsair/TIS.

b LS-middelværdi (SE).

c Non-inferioritet blev testet ved anvendelse af en præspecificeret, fast non-inferioritetsmargin på 4% på dag 28 i cyklus 1.

d Estimater blev opnået fra en Cox proportional hazards-regressionsmodel. e P-værdi bestemt ved anvendelse af en log-rank-test.

Patienter, der gennemførte studie 209 (kernefase), kunne fortsætte i en valgfri forlængelsesfase med 3 yderligere cyklusser (det vil sige 28 dages behandling med Quinsair 240 mg to gange dagligt, efterfulgt af 28 dage uden behandling). I alt 88 patienter fik mindst 1 dosis Quinsair i studie 209 (forlængelsesfase), 32 af disse havde fået TIS, og 56 af disse havde fået Quinsair i kernefasen. I løbet af forlængelsesfasen lå ændringen af LS-middelværdien for forventet FEV1-procent i intervallet mellem 4,83% og 1,46% over de 3 yderligere behandlingscyklusser. For den delgruppe af patienter, der fik TIS i løbet af kernefasen og skiftede til Quinsair i forlængelsesfasen, var forbedringen i

forventet FEV1-procent mere markant på Quinsair end på TIS (ændring af LS-middelværdi for forventet FEV1-procent på TIS lå i intervallet mellem 0,97% og 3,60% over cyklus 1 til 3 og mellem 4,00% og 6,91% over cyklus 4 til 6 på Quinsair). For den delgruppe af patienter, der fik Quinsair gennem kerne- og forlængelsesfaserne (det vil sige cyklus 1 til 6), lå ændringen af LS-middelværdien for forventet FEV1-procent i intervallet mellem 3,6% og 4,6% bortset fra i cyklus 6, hvor den var tæt på baseline (-0,15%). Andelen af patienter, der fik Quinsair gennem studie 209’s kerne- og forlængelsesfaser (med et højeste levofloxacin-MIC-P. aeruginosa-isolat, der oversteg 1 µg/ml), var omtrent den samme ved behandlingsafslutning i cyklus 1 og 3 i kernefasen (76,6% til 83,3%) og ved behandlingsafslutning i cyklus 4 til 6 i forlængelsesfasen (77,8% til 87,5%).

Pædiatrisk population

I studierne 204, 207 og 209 var den relative ændring i forventet FEV1-procent fra baseline til behandlingsafslutning i cyklus 1 af samme størrelsesorden hos de 51 unge med CF (≥ 12 til < 18 år og med en vægt på ≥ 30 kg), der fik Quinsair 240 mg to gange dagligt, som hos voksne. Virkningen er ikke evalueret hos de 14 børn med CF (≥ 6 til < 12 år) og 13 unge med CF (≥ 12 til < 17 år), der deltog i studie 206.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier med Quinsair i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population for patienter med cystisk fibrose med P. aeruginosa-lungeinfektion/kolonisering (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Den maksimale plasmakoncentration (Cmax) af levofloxacin efter administration ved hjælp af inhalation forekom ca. 0,5-1 time efter dosering.

Flerdosisadministration af Quinsair 240 mg to gange dagligt ved hjælp af inhalation resulterede i en systemisk eksponering for levofloxacin, der var ca. 50% lavere, end der observeredes efter systemisk administration af sammenlignelige doser (se tabel 3). Der er dog variabilitet i de observerede systemiske eksponeringer, hvilket betyder, at serumniveauer af levofloxacin efter inhalation af Quinsair undertiden kan falde inden for det niveau-interval, der observeres efter systemisk administration af sammenlignelige doser.

Tabel 3: Sammenligning af gennemsnitlige (SD) farmakokinetiske parametre for flerdosis- levofloxacin efter Quinsair-administration ved hjælp af inhalation til patienter med CF og efter oral og intravenøs administration af levofloxacin til raske, voksne frivillige

Farmakokinetisk

Quinsair

Systemisk levofloxacin

 

 

 

 

 

 

parameter

240 mg inhalation

500 mg oral

500 mg IV

 

BID

QD*

QD*

Cmax (μg/ml)

2,4

(1,0)

5,7 (1,4)

6,4

(0,8)

AUC(0-24) (µg•t/ml)

20,9

(12,5)

47,5 (6,7)

54,6

(11,1)

IV = intravenøs, QD = quaque die (en gang dagligt), BID = bis in die (to gange dagligt)

* Forventet værdi ud fra populations-PK-analyse for CF-patienter ** Raske mænd på 18-53 år

Der blev observeret høje koncentrationer af levofloxacin i spyt efter Quinsair 240 mg to gange dagligt hos patienter med CF. De gennemsnitlige spytkoncentrationer efter dosering var ca. 500-1900 µg/ml og var ca. 400-1700 gange højere end de koncentrationer, der blev observeret i serum.

Fordeling

Ca. 30 til 40% af levofloxacin bindes til serumprotein. Det gennemsnitlige tilsyneladende fordelingsvolumen af levofloxacin i serum er ca. 250 l efter inhalation af Quinsair 240 mg to gange dagligt.

Biotransformation

Levofloxacin metaboliseres i meget ringe grad. Metabolitterne er desmethyl-levofloxacin og levofloxacin-N-oxid. Disse metabolitter udgør < 5% af dosen efter systemisk administration og udskilles i urin. Levofloxacin er stereokemisk stabil og gennemgår ikke chiral inversion.

Elimination

Levofloxacin absorberes systemisk efter inhalation af Quinsair og elimineres på tilsvarende måde som levofloxacin efter systemisk administration. Efter oral og intravenøs administration elimineres levofloxacin relativt langsomt fra plasmaet (t1/2: 6 til 8 timer). Halveringstiden for levofloxacin efter inhalation af Quinsair er ca. 5 til 7 timer. Elimination sker primært via nyrerne (> 85% af dosen efter oral eller intravenøs administration). Den gennemsnitlige, tilsyneladende, totale kropsclearance af levofloxacin efter systemisk administration af en 500 mg enkeltdosis var 175 ± 29,2 ml/minut. Den tilsyneladende clearance (CL/F) af levofloxacin efter inhalation af Quinsair 240 mg to gange dagligt er 31,8 ± 22,4 l/time.

Linearitet

Efter systemisk administration udviser levofloxacin lineær farmakokinetik over et interval fra 50 til 1000 mg.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Virkningerne af nedsat nyrefunktion på farmakokinetikken for levofloxacin, der administreres ved hjælp af inhalation, er ikke blevet undersøgt. Der blev dog ikke foretaget dosisjusteringer i kliniske studier med Quinsair, der tillod inklusion af patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (estimeret kreatininclearance ≥ 20 ml/minut ved anvendelse Cockcroft-Gault-formlen hos voksne patienter og ≥ 20 ml/minut/1,73 m2 ved anvendelse af Bedside Schwartz-formlen hos patienter

<18 år). Studier med systemisk administration af levofloxacin viser, at farmakokinetikken for levofloxacin påvirkes af nedsat nyrefunktion, idet faldende nyrefunktion (estimeret kreatininclearance

<50 ml/minut) medfører faldende renal elimination og clearance og stigende eliminations- halveringstid.

En dosisjustering af Quinsair er derfor ikke nødvendig til patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion. Quinsair bør dog ikke anvendes til patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 20 ml/minut, se pkt. 4.2).

Patienter med nedsat leverfunktion

Der er ikke udført farmakokinetiske studier med Quinsair til patienter med nedsat leverfunktion. På grund af den begrænsede grad af levofloxacin-metabolisme i leveren forventes farmakokinetikken for levofloxacin ikke at påvirkes af nedsat leverfunktion.

Pædiatrisk population

Quinsairs sikkerhed og virkning hos børn i alderen < 18 år er ikke klarlagt (se pkt. 4.2).

Farmakokinetikken for levofloxacin efter inhalation af Quinsair 240 mg to gange dagligt er blevet undersøgt for pædiatriske patienter med CF i alderen 12 år og derover, som vejede ≥ 30 kg. En PK- populationsmodel baseret på sparsomt prøvemateriale har vist, at serumkoncentrationerne af

levofloxacin var sammenlignelige mellem pædiatriske og voksne patienter efter 28 dages behandling. Der observeredes højere spytkoncentrationer hos voksne sammenlignet med pædiatriske patienter i studie 207, mens der i studie 209 observeredes tilsvarende spytkoncentrationer hos voksne og pædiatriske patienter.

Endvidere er farmakokinetikken for vægtbaserede doser af levofloxacin administreret ved inhalation en gang dagligt i 14 dage til pædiatriske patienter med CF (≥ 6 til < 12 år, n = 14 og ≥ 12 til < 17 år, n = 13) blevet evalueret i studie 206. Patienter, der vejede 22 til 30 kg, fik 180 mg levofloxacin/dag, og patienter, der vejede ˃ 30 kg, fik 240 mg levofloxacin/dag. Den vægtbaserede dosisplan resulterede i ensartet PK-eksponering i serum og spyt på tværs af aldersintervallet (7 til 16 år) og vægtintervallet (22 til 61 kg), der observeredes i studiet. PK-eksponeringer i serum var omtrent ens hos børn, der fik det vægtbaserede regime, og vokse, der fik Quinsair 240 mg en gang dagligt. PK-eksponering i spyt hos børn i alderen 7 til 16 år var ca. en tredjedel af eksponeringen hos voksne.

Ældre patienter (≥ 65 år)

Farmakokinetikken for levofloxacin administreret ved hjælp af inhalation er ikke blevet undersøgt hos ældre. Efter systemisk administration var der ingen signifikante forskelle i levofloxacin- farmakokinetikken mellem unge og ældre personer bortset fra de, der er forbundet med aldersrelaterede fald i kreatininclearance.

Køn

Populationsfarmakokinetiske analyseresultater viste ingen forskelle i systemisk eksponering for levofloxacin på grund af køn efter administration af Quinsair.

Race

Virkningen af race på farmakokinetikken for levofloxacin, der administreres ved hjælp af inhalation, er ikke blevet undersøgt. Virkningen af race på farmakokinetikken for levofloxacin efter systemisk administration er blevet undersøgt ved hjælp af en kovariansanalyse udført på data fra 72 personer: 48 hvide og 24 ikke-hvide. Den tilsyneladende, totale kropsclearance og det tilsyneladende fordelingsvolumen var ikke påvirket af personernes race.

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af toksicitet efter en enkelt dosis, toksicitet efter gentagne doser, karcinogenicitet samt reproduktions- og udviklingstoksicitet.

Fluorquinoloner har vist sig at forårsage artropati i vægtbærende led hos umodne dyr. I lighed med andre fluorquinoloner viste levofloxacin virkninger på brusk (blæredannelse og hulrum) hos rotter og hunde. Disse fund var mest markante hos unge dyr.

Levofloxacin inducerede ikke genmutationer i bakterie- eller mammaliaceller, men inducerede kromosomafvigelser i lungeceller fra kinesisk hamster in vitro. Disse virkninger kan tilskrives hæmning af topoisomerase II. In vivo-tests (mikronukleus-, søsterkromatidudvekslings-, ikke-planlagt DNA-syntese-, dominant letal-tests) viste ingen genotoksicitet. Studier med mus har vist, at levofloxacin kun har fototoksisk aktivitet ved meget høje doser. Levofloxacin viste ingen genotoksicitet i et fotomutagenicitetsassay. Levofloxacin reducerede tumorudviklingen i et fotokarcinogenicitetsstudie.

Levofloxacin forårsagede ingen forringelse af fertilitet eller reproduktionsevne hos rotter, og dets eneste virkning på fostre var forsinket modning som følge af maternal toksicitet.

Prækliniske studier udført med levofloxacin administreret ved inhalation viste ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi (respiratorisk), toksicitet efter en enkelt dosis og toksicitet efter gentagne doser.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Magnesiumchloridhexahydrat

Vand til injektioner

6.2Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier af eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med andre lægemidler.

6.3Opbevaringstid

3 år.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den oprindelige pakning for at beskytte mod lys. Dette lægemiddel kræver ingen særlige temperaturopbevaringsbetingelser.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

Ampul

3 ml ampul af lavdensitetspolyethylen.

Brev

Forseglet folielaminatbrev, der indeholder 4 ampuller.

Indre æske

56 (14 breve med hver 4) ampuller.

Ydre æske

Quinsair leveres som en 28 dages-pakning. Denne omfatter en indre papæske, der indeholder 56 ampuller og en indlægsseddel. Den ydre papæske indeholder endvidere ét Zirela- nebulisatorhåndsæt, der er pakket i sin egen papæske med producentens brugsanvisning.

6.6Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Udelukkende til engangsbrug. Indholdet skal anvendes straks efter åbning af en ampul. Eventuelt ubrugt produkt skal kasseres.

Quinsair administreres ved hjælp af inhalation over et tidsrum på 5 minutter ved anvendelse af et Quinsair-specifikt Zirela-nebulisatorhåndsæt og Zirela-aerosolhoved, der er forbundet til en eBase- styreenhed eller en eFlow rapid-styreenhed (se pkt. 4.2). Quinsair må ikke anvendes med andre typer af håndsæt eller aerosolhoveder.

Nedenfor er anført en grundlæggende brugsanvisning. En mere detaljeret anvisning findes i indlægssedlen og brugsanvisningen fra producenten af anordningen.

Tryk alt indholdet fra én ampul ud i medicinbeholderen i Zirela-nebulisatorhåndsættet. Luk medicinbeholderen ved at rette tappene på medicinlåget ind i forhold til rillerne på beholderen. Tryk ned, og drej låget med uret så langt, som det kan komme. Anbring patienten i en afslappet, oprejst stilling. Idet håndsættet holdes vandret, trykkes på afbryderknappen på styreenheden, og denne holdes nede i nogle få sekunder. Styreenheden “bipper” én gang, og statuslyset bliver grønt. Efter nogle få sekunder begynder en aerosoltåge at strømme ind i aerosolkammeret på Zirela-nebulisatorhåndsættet. Idet håndsættet fortsat holdes vandret, anbringes mundstykket i patientens mund. Man skal sørge for, at patientens læber lukker omkring mundstykket. Bed patienten om at inhalere og ekshalere gennem mundstykket, indtil behandlingen er færdig. Når behandlingen er gennemført, “bipper” styreenheden to gange. Afkobl styreenheden, og afmontér Zirela-nebulisatorhåndsættet til rengøring og desinfektion.

Undlad at komme andre lægemidler i Zirela-nebulisatorhåndsættet.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Horizon Pharma Europe B.V.

Naritaweg 165

1043 BW Amsterdam

Nederlandene

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/14/973/001

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 26/03/2015

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet