Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Samsca (tolvaptan) – Produktresumé - C03XA01

Updated on site: 10-Oct-2017

Medicinens navnSamsca
ATC-kodeC03XA01
Indholdsstoftolvaptan
ProducentOtsuka Pharmaceutical Europe Ltd.

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Samsca 15 mg tabletter

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 15 mg tolvaptan.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder ca. 35 mg lactose (som lactosemonohydrat)..

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Tablet

Blå, trekantet, flad, konveks, præget med “OTSUKA” og “15” på den ene side.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Behandling af voksne patienter med hyponatriæmi sekundært til SIADH (syndrome of inappropriate antidiuretic hormone secretion).

4.2Dosering og administration

Behandling med Samsca bør indledes på et hospital på grund af behov for en titreringsfase med nøje kontrol af serum-natrium og volumenstatus (se pkt. 4.4).

Dosering

Behandling med tolvaptan bør indledes med en dosis på 15 mg én gang dagligt. Dosis kan øges til maksimalt 60 mg én gang dagligt, afhængigt af tolerance, for at opnå det ønskede indhold af serum- natrium. Under titrering skal patientens serum-natrium og volumenstatus kontrolleres (se pkt. 4.4). I tilfælde af utilstrækkelig øgning af serum-natrium skal andre behandlingsformer overvejes, enten i stedet for eller udover tolvaptan. Brug af tolvaptan i kombination med andre muligheder kan øge risikoen for en for hastig korrektion af serum-natrium (se pkt. 4.4 og 4.5). Hos patienter med passende øgning af serum-natrium skal den underliggende sygdom og serum-natrium kontrolleres jævnligt for at vurdere det videre behov for behandling med tolvaptan. Ved hyponatriæmi bestemmes behandlingsvarigheden af den underliggende sygdom og behandlingen af denne. Behandling med tolvaptan forventes at vare, indtil den underliggende sygdom er tilstrækkeligt behandlet, eller indtil hyponatriæmien ikke længere er et klinisk problem. Samsca bør ikke tages med grapefrugtjuice (se pkt. 4.5).

Patienter med nedsat nyrefunktion

Tolvaptan er kontraindiceret til patienter med anuri (se pkt. 4.3). Tolvaptan er ikke undersøgt hos patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion. Effekten og sikkerheden hos denne population er ikke kendt.

Baseret på de tilgængelige data er dosisjustering ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.

Patienter med nedsat leverfunktion

Der er ingen oplysninger vedrørende patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse C). Der bør udvises forsigtighed ved bestemmelse af dosis til disse patienter, og elektrolytbalance og volumenstatus skal kontrolleres (se pkt. 4.4). Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let eller moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse A og B).

Ældre population

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter.

Pædiatrisk population

Tolvaptans sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er endnu ikke klarlagt. Det frarådes at anvende Samsca til den pædiatriske population.

Administration

Til oral anvendelse.

Administreres fortrinsvis om morgenen uafhængigt af måltider. Tabletterne skal synkes hele sammen med et glas vand.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt, 6,1.

Anuri

Volumendepletering

Hypovolæmisk hyponatriæmi

Hypernatriæmi

Patienter, som ikke føler tørst

Graviditet (se pkt. 4.6)

Amning (se pkt. 4.6)

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Akut behov for øgning af serum-natrium

Tolvaptan er ikke blevet undersøgt ved akut behov for øgning af serum-natrium. Anden behandling skal overvejes til patienter med et sådant akut behov.

Adgang til vand

Tolvaptan kan have bivirkninger, der er relateret til vandtab, såsom tørst, mundtørhed og dehydrering (se pkt. 4.8) Derfor skal patienter have adgang til vand og være i stand til at drikke tilstrækkeligt med vand. Hvis patienter, som er på væskerestriktion, behandles med tolvaptan, skal der udvises ekstra forsigtighed for at sikre, at patienterne ikke bliver for dehydrerede.

Dehydrering

Væskestatus skal monitoreres hos alle patienter, som tager tolvaptan, fordi behandling med tolvaptan kan resultere i svær dehydrering, hvilket udgør en risikofaktor for nyrefunktionsnedsættelse. Hvis dehydrering konstateres, skal der træffes passende foranstaltninger, hvilket kan inkludere seponering af tolvaptan eller nedsættelse af tolvaptandosis og øget væskeindtagelse.

Urinvejsobstruktion

Det skal sikres, at der ikke er urinvejsobstruktion. Patienter med partiel obstruktion af urinvejene, f.eks. patienter med prostatahypertrofi eller hæmning af miktion, har øget risiko for at udvikle akut retention.

Væske- og elektrolytbalance

Væske- og elektrolytbalancen skal kontrolleres hos alle patienter og især hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion. Administration af tolvaptan kan medføre hurtig øgning af serum-natrium (≥ 12 mmol/l pr. døgn, se herunder). Derfor skal kontrol af serum-natrium indledes senest 4-6 timer efter påbegyndt behandling hos alle patienter. De første 1-2 dage og indtil tolvaptan-dosis er stabiliseret, skal serum-natrium og volumenstatus kontrolleres mindst hver 6. time.

For hurtig korrektion af serum-natrium

Patienter med meget lave baseline-koncentrationer af serum-natrium kan have større risiko for en for hurtig korrektion af serum-natrium.

En for hurtig korrektion af hyponatriæmi (øgning ≥ 12 mmol/l/døgn) kan forårsage osmotisk demyelinisering og resulterer i dysartri, mutisme, dysfagi, letargi, affektive symptomer, spastisk tetraparese, krampeanfald, koma eller død. Efter påbegyndelse af behandling skal serum-natrium og volumenstatus derfor monitoreres nøje (se ovenfor).

For at minimere risikoen for en for hurtig korrektion af hyponatriæmi bør øgningen af serum-natrium være under 10-12 mmol/l/døgn og under 18 mmol/l/48 timer. Flere sikkerhedsgrænser er derfor gældende i den tidlige behandlingsfase.

Hvis korrektion af natrium overstiger 6 mmol/l i løbet af de første 6 timer efter administration eller

8 mmol/l i løbet af de første 6-12 timer, bør det overvejes, om korrektionen af serum-natrium muligvis er for hurtig. Serum-natrium skal kontrolleres hyppigere hos disse patienter, og administration af hypoton væske anbefales. Hvis serum-natrium stiger ≥ 12 mmol/l inden for 24 timer eller ≥ 18 mmol/l inden for 48 timer, skal behandling med tolvaptan afbrydes eller seponeres og hypoton væske administreres.

Hos patienter med højere risiko for demyeliniseringssyndrom, f.eks. patienter med hypoksi, alkoholisme eller fejlernæring, kan den hensigtsmæssige hastighed for korrektion af serum-natrium være lavere end hos patienter uden risikofaktorer. Disse patienter skal kontrolleres meget nøje.

Patienter, der fik anden behandling for hyponatriæmi eller lægemidler, der øger serum-natrium (se pkt. 4.5), inden start af behandling med Samsca, skal kontrolleres meget nøje. Disse patienter kan have højere risiko for at udvikle hurtig korrektion af serum-natrium i løbet af de første 1-2 dage af behandlingen på grund af potential additiv virkning.

Samtidig administration af Samsca og anden behandling for hyponatriæmi eller medicin, der øger serum-natrium, frarådes under den indledende behandling eller for andre patienter med meget lave baselinekoncentrationer af serum-natrium (se pkt. 4.5).

Diabetes mellitus

Diabetespatienter med forhøjet glucosekoncentration (f.eks. over 300 mg/dl) kan have pseudohyponatriæmi. Denne tilstand skal udelukkes inden og under behandling med tolvaptan. Tolvaptan kan forårsage hyperglykæmi (se pkt. 4.8). Derfor skal diabetespatienter på tolvaptan behandles med forsigtighed. Dette gælder især for patienter med utilstrækkeligt kontrolleret type 2 diabetes.

Hepatotoksicitet

Lægemiddelinduceret leverskade er observeret i kliniske studier, der undersøgte en anden potentiel indikation (autosomal dominant polycystisk nyresygdom), ved langvarig anvendelse af tolvaptan i højere doser end for den godkendte indikation (se pkt. 4.8).

I disse kliniske studier blev der observeret klinisk signifikante stigninger (større end 3 x den øvre normalgrænse) i serum-alaninaminotransferase (ALAT) samt klinisk signifikante stigninger (større end 2 x den øvre normalgrænse) i total-serum-bilirubin hos 3 patienter behandlet med tolvaptan. Der blev desuden observeret en øget forekomst af signifikante stigninger i ALAT hos patienter behandlet med tolvaptan [4,4% (42/958] sammenlignet med patienter, der fik placebo [1,0% (5/484)]. Der blev observeret en stigning ((>3xULN) i serumaspartataminotransferase (ASAT) hos 3,1% (30/958) af patienterne på tolvaptan og hos 0,8% (4/484) af patienterne på placebo. De fleste leverenzymforstyrrelser blev observeret i løbet af de første 18 måneder af behandlingen. Stigningerne svandt gradvist efter seponering af tolvaptan. Disse fund kan antyde, at tolvaptan muligvis kan forårsage irreversibel og potentielt dødelig leverskade.

Der bør straks tages leverfunktionsprøver hos patienter i behandling med tolvaptan, som rapporterer symptomer, der kan være tegn på leverskade, inklusive træthed, anoreksi, ubehag i øverste højre del af abdomen, mørk urin eller gulsot. Hvis der er mistanke om leverskade, skal tolvaptan omgående seponeres, passende behandling initieres og undersøgelser iværksættes for at bestemme den mulige årsag. Tolvaptanbehandling bør ikke genstartes, medmindre det kan fastlægges med sikkerhed, at årsagen til den observerede leverskade ikke har relation til tolvaptan-behandlingen.

Anafylaksi

Efter markedsføring er der rapporteret om meget sjældne tilfælde af anafylaksi (herunder anafylaktisk shock og generaliseret udslæt) efter administration af Samsca. Patienter bør overvåges nøje under behandlingen. Hvis der opstår en anafylaktisk reaktion eller andre alvorlige allergiske reaktioner, skal Samsca omgående seponeres og passende behandling initieres.

Lactose- og galactoseintolerans

Samsca indeholder lactose som hjælpestof og bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Samtidig administration af anden behandling for hyponatriæmi og lægemidler, der øger serum-natrium

Der er ingen erfaring fra kontrollerede kliniske studier med samtidig anvendelse af Samsca og andre behandlinger for hyponatriæmi, f.eks. hyperton saltvand, orale natriumpræparater og lægemidler, der øger serum-natrium. Lægemidler med højt natriumindhold, f.eks. analgetiske brusetabletter og visse natriumholdige præparater mod dyspepsi, kan også øge serum-natrium. Samtidig anvendelse af Samsca og anden behandling for hyponatriæmi eller andre lægemidler, der øger serum-natrium, kan medføre en højere risiko for at udvikle hurtig korrektion af serum-natrium (se pkt. 4.4) og frarådes derfor under den indledende behandling eller for andre patienter med en meget lav baselinekoncentration af serum-natrium, hvor en for hurtig korrektion kan øge risikoen for osmotisk demyelering (se pkt 4.4).

CYP3A4-hæmmere

Koncentrationer af tolvaptan i plasma er blevet øget med op til 5,4 gange arealet under tidskurven for plasmakoncentration (AUC) efter administration af stærke CYP3A4-hæmmere. Der skal udvises forsigtighed ved samtidig administration af CYP3A4-hæmmere (f.eks. ketoconazol, makrolidantibiotika, diltiazem) og tolvaptan (se pkt. 4.4).

Samtidig brug af grapefrugtjuice og tolvaptan resulterede i en 1,8 gange større eksponering for tolvaptan. Patienter, der tager tolvaptan, skal undlade at indtage grapefrugtjuice.

CYP3A4-inducere

Koncentrationer af tolvaptan i plasma er blevet øget med op til 87 % (AUC) efter administration af CYP3A4-inducere. Der skal udvises forsigtighed ved samtidig administration af CYP3A4-inducere (f.eks. rifampicin, barbiturater) og tolvaptan.

CYP3A4-substrater

Hos raske personer havde tolvaptan, et CYP3A4-substrat, ingen virkning på plasmakoncentrationerne af visse andre CYP3A4-substrater (f.eks. warfarin eller amiodaron). Tolvaptan øgede indholdet af lovastatin i plasma 1,3-1,5 gange. Selvom denne øgning ikke har klinisk relevans, indikerer det, at tolvaptan potentielt kan øge eksponering for CYP3A4-substrater.

Diuretika

Selv om det ikke ser ud til, at der er en synergistisk eller additiv virkning ved samtidig administration af tolvaptan og loop- og thiaziddiuretika, kan hver præparatklasse potentielt føre til svær dehydrering, hvilket udgør en risikofaktor for nyrefunktionsnedsættelse. Hvis der konstateres dehydrering eller nedsat nyrefunktion, skal der træffes passende foranstaltninger, hvilket kan inkludere seponering af

tolvaptan eller dosisnedsættelse af tolvaptan og/eller diuretika, øget væskeindtagelse samt evaluering og korrektion af andre mulige årsager til nyrefunktionsnedsættelse eller dehydrering.

Digoxin

Steady state-digoxinkoncentrationer er blevet øget (1,3 gange øgning i maksimal observeret plasmakoncentration [Cmax] og 1,2 gange øgning af arealet under tidskurven for plasmakoncentration over doseringsintervallet [AUCτ]) ved samtidig administration af flere doser tolvaptan på 60 mg én gang dagligt. Patienter, der får digoxin, skal derfor evalueres for overdreven digoxineffekt, når de behandles med tolvaptan.

Samtidig administration af vasopressin-analoger

Ud over dets virkning på reabsorptionen af vand i nyrerne er tolvaptan i stand til at blokere vaskulære vasopressin-V2-receptorer, der er involveret i frigivelsen af koagulationsfaktorer (f.eks. von Willebrands faktor) fra endotelceller. Virkningen af vasopressin analoger, som f.eks. desmopressin, kan derfor nedsættes hos patienter, som anvender disse analoger for at forhindre eller kontrollere blødning, når de administreres samtidigt med tolvaptan.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Data for anvendelse af tolvaptan til gravide er utilstrækkelige. Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ukendt. Samsca må ikke anvendes under graviditet (se pkt. 4.3).

Kvinder i den fertile alder

Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen med tolvaptan.

Amning

Det vides ikke, om tolvaptan udskilles i brystmælk hos mennesker. Studier med rotter har vist, at tolvaptan udskilles i brystmælk.

Den potentielle risiko for mennesker er ukendt. Samsca er kontraindiceret under amning (se pkt. 4.3).

Fertilitet

To fertilitetsundersøgelser med rotter viste påvirkning af den parentale generation (nedsat fødeindtag, langsommere kropsvægtforøgelse, savlen), men tolvaptan påvirkede ikke reproduktionsevnen hos hanrotter, og der sås ingen fosterpåvirkning. Hos hunrotter blev der ved begge undersøgelser observeret abnorme brunstcyklusser. NOAL-værdien (no observed adverse effect) for påvirkningen af reproduktionsevnen hos hunrotter (100 mg/kg/dag) var omkring 16 gange den anbefalede maksimumdosis for mennesker, baseret på mg/m2.

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Samsca påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad i mindre grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Dog skal der ved bilkørsel eller betjening af maskiner skal der tages højde for, at der kan forekomme svimmelhed, asteni eller synkope.

4.8Bivirkninger

Sammendrag af sikkerhedsprofilen

Tolvaptans bivirkningsprofil er baseret på en database fra kliniske studier med 3294 patienter, der blev behandlet med tolvaptan, og er i overensstemmelse med det aktive stofs farmakologi. De farmakodynamisk forudsigelige og mest almindeligt rapporterede bivirkninger er tørst, mundtørhed og pollakisuri, som forekommer hos ca. 18 %, 9 % og 6 % af patienterne.

Tabel over bivirkninger

Hyppighederne for bivirkningerne er angivet som meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver hyppighedsgruppering er bivirkningerne angivet efter faldende sværhedsgrad.

Systemorganklasse

Hyppighed

 

 

 

 

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

Immunsystemet

 

 

 

anafylaktisk

 

 

 

 

shock,

 

 

 

 

generaliseret

 

 

 

 

udslæt

Metabolisme og

 

polydipsi,

 

 

ernæring

 

dehydrering,

 

 

 

 

hyperkaliæmi,

 

 

 

 

hyperglykæmi,

 

 

 

 

nedsat appetit

 

 

Nervesystemet

 

 

dysgeusi

 

Vaskulære

 

ortostatisk

 

 

sygdomme

 

hypotension

 

 

Mave-tarm-kanalen

kvalme

forstoppelse, tør

 

 

 

 

mund,

 

 

Hud og subkutane

 

ekkymose,

 

 

væv

 

pruritus

 

 

Nyrer og urinveje

 

pollakiuria,

nedsat

 

 

 

polyuria

nyrefunktion

 

Almene symptomer

tørst

asteni, pyreksi

 

 

og reaktioner på

 

 

 

 

administrationsstede

 

 

 

 

t

 

 

 

 

Undersøgelser

 

øget kreatinin i

 

 

 

 

blodet

 

 

Kirurgiske og

 

hurtig korrektion

 

 

medicinske

 

af hyponatriæmi,

 

 

procedurer

 

hvilket

 

 

 

 

sommetider

 

 

 

 

medfører

 

 

 

 

neurologiske

 

 

 

 

symptomer

 

 

I kliniske undersøgelser af andre indikationer, er følgende bivirkninger observeret:

Almindelig: Øget alaninaminotransferase (se pkt. 4.4), øget aspartataminotransferase (se pkt. 4.4), hypernatriæmi, hypoglykæmi, hyperurikæmi, synkope, svimmelhed, hovedpine, utilpashed, diarré, blod i urinen.

Ikke almindelig: Øget bilirubin (se pkt. 4.4), kløende udslæt.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført iAppendiks V.

4.9Overdosering

Enkeltdoser på op til 480 mg og gentagne doser på op til 300 mg dagligt i 5 dage har været tolereret i kliniske studier hos raske frivillige.

Oral median lethal dosis (LD50) af tolvaptan hos rotter og hunde er >2000 mg/kg. Der observeredes ingen mortalitet hos rotter og hunde efter enkeltdoser på 2000 mg/kg (maksimalt mulige dosis). Én enkelt oral dosis på 2000 mg/kg var dødelig hos mus, og symptomer på toksicitet hos påvirkede mus inkluderede nedsat bevægelsesmæssig funktion, vaklende gang, tremor og hypotermi.

Der må forventes profus og langvarig aquaresis (fritvandsclearance). Tilstrækkeligt væskeindtag skal opretholdes.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Diuretika, vasopressin-antagonister, ATC-kode C03XA01

Tolvaptan er en selektiv vasopressin-V2-receptorantagonist med en affinitet for V2-receptoren, der er større end for det native argininvasopressin. Ved peroral indtagelse medfører doser på 15 til 60 mg tolvaptan en øgning i urinudskillelsen, hvilket resulterer i øget aquaresis, nedsat urinosmolalitet og øgede koncentrationer af serum-natrium. Urinudskillelse af natrium og kalium påvirkes ikke signifikant. Tolvaptanmetabolitter lader ikke til at have relevant farmakologisk aktivitet ved kliniske koncentrationer hos mennesker.

Oral administration af doser på 15 til 120 mg tolvaptan medførte en signifikant øgning af urinudskillelseshastigheden inden for 2 timer efter dosering. Øgningen af urinvolumen over 24 timer var dosisafhængig. Efter en oral enkeltdosis på 15 til 60 mg returnerede urinudskillelseshastigheden til baseline efter 24 timer. Et gennemsnit på ca. 7 liter blev udskilt i løbet af 0-12 timer, uafhængigt af dosis. Mærkbart højere doser tolvaptan giver mere vedvarende respons uden at påvirke omfanget af udskillelsen, eftersom aktive koncentrationer af tolvaptan er til stede gennem længere perioder.

Hyponatriæmi

I 2 pivotale, dobbeltblindede, placebokontrollerede, kliniske studier blev i alt 424 patienter med euvolæmisk eller hypervolæmisk hyponatriæmi (serum-natrium <135 mEq/l) grundet en række underliggende årsager (hjertesvigt, levercirrhose, SIADH m.fl.) behandlet i 30 dage med tolvaptan (n=216) eller placebo (n=208) med en indledende dosis på 15 mg dagligt. Dosis kunne øges til 30 og 60 mg dagligt afhængigt af respons ifølge en plan for titrering over 3 dage. Gennemsnitskoncentrationen af serum-natrium ved studiets start var 129 mEq/l (område 114-136).

Det primære endpoint for disse studier var den gennemsnitlige daglige AUC for ændring i serum- natrium fra baseline til dag 4 og fra baseline til dag 30. Tolvaptan var bedre i forhold til placebo (p<0,0001) i begge perioder i begge studier. Virkningen sås hos alle patienter, de alvorlige (serum- natrium: <130 mEq/l) og lette (serum-natrium: 130 til <135 mEq/l) undergrupper og for alle undergrupper af sygdomsætiologi (f.eks. hjertesvigt, cirrhose, SIADH m.fl.). 7 dage efter seponering af behandlingen blev natriumindholdet reduceret til samme niveau som hos de placebobehandlede patienter.

Efter 3 dages behandling viste den samlede analyse fra de to studier, at fem gange så mange patienter, der fik tolvaptan, i forhold til antallet af placebobehandlede patienter, opnåede normaliserede koncentrationer af serum-natrium (49 % vs. 11 %). Denne virkning fortsatte til dag 30, hvor flere patienter på tolvaptan end på placebo stadig havde normale koncentrationer (60 % vs. 27 %). Disse responser sås hos patienterne uanset underliggende sygdom. Resultaterne af selvvurderet helbredstilstand vha. SF-12 Health Survey (spørgeskema) om helbredstilstand ved de mentale scores

viste statistisk signifikante og klinisk relevante forbedringer ved behandling med tolvaptan i sammenligning med placebo.

Data for den langvarige sikkerhed og effekt af tolvaptan blev vurderet i op til 106 uger i et klinisk studie hos patienter (alle ætiologier), som forinden havde gennemført et af de pivotale studier med hyponatriæmi. I alt 111 patienter påbegyndte behandling med tolvaptan i et open label forlængelsesstudie, uanset deres tidligere randomisering. Forbedringer i indholdet af serum-natrium blev observeret så tidligt som den første dag efter dosering og fortsatte ved vurderinger under behandlingen op til uge 106. Da behandlingen blev seponeret, reduceredes koncentrationerne af serum-natrium til ca. baseline, på trods af genoptaget standardbehandling.

Kliniske data fra studier med andre patientpopulationer

EVEREST (Efficacy of Vasopressin Antagonism in Heart Failure Outcome Study with Tolvaptan) var et langvarigt, dobbeltblindet, kontrolleret, klinisk studie med patienter indlagt med forværring af hjertesvigt og tegn og symptomer på volumenbelastning. I det langvarige studie blev i alt 2072 patienter behandlet med 30 mg tolvaptan med standardbehandling, og 2061 fik placebo med standardbehandling. Det primære formål med studiet var at sammenligne virkningen af tolvaptan + standardbehandling med placebo + standardbehandling i forhold til tiden til mortalitet af alle årsager og tiden til første forekomst af kardiovaskulær mortalitet eller indlæggelse for hjertesvigt. Behandling med tolvaptan havde ingen statistisk signifikante favorable eller ikke-favorable virkninger på generel overlevelse eller det kombinerede endpoint for kardiovaskulær mortalitet eller indlæggelse for hjertesvigt, og gav ikke overbevisende evidens for klinisk relevant gavn.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier med Samsca i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population i behandling for fortyndingshyponatræmi (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og fordeling

Efter peroral administration absorberes tolvaptan hurtigt med maksimale plasmakoncentrationer ca. 2 timer efter dosering. Den absolutte biotilgængelighed af tolvaptan er ca. 56 %. Administration sammen med mad har ingen virkning på plasmakoncentrationen. Efter orale enkeltdoser på ≥300 mg tyder det på, at maksimale plasmakoncentrationer bliver stabile, muligvis på grund af mættet absorption. Den terminale eliminationshalveringstid er ca. 8 timer, og steady state-koncentrationer af tolvaptan opnås efter første dosis. Tolvaptan binder sig reversibelt (98 %) til plasmaproteiner.

Biotransformation og elimination

Tolvaptan metaboliseres i høj grad i leveren. Mindre end 1 % uomdannet aktivt stof udskilles uændret med urinen. Studier med radioaktivt mærket tolvaptan viste, at 40 % af radioaktiviteten blev genfundet i urinen, og 59 % blev genfundet i fæces, hvor uomdannet tolvaptan udgjorde 32 % af radioaktiviteten. Tolvaptan er kun en mindre komponent i plasma (3 %).

Linearitet

Tolvaptan har lineær farmakokinetik ved doser på 15 til 60 mg.

Farmakokinetik i særlige populationer

Tolvaptans clearance påvirkes ikke signifikant af alder.

Virkningen af let eller moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse A og B) på tolvaptans farmakokinetik blev undersøgt hos 87 patienter med leversygdom af forskellig oprindelse. Ingen klinisk signifikante ændringer er blevet set ved clearance ved doser på 5 til 60 mg. Der er meget begrænset information tilgængelig for patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse C).

I en farmakokinetisk populationsanalyse af patienter med hepatisk ødem var AUC for tolvaptan hos patienter med svært (Child-Pugh klasse C) og mildt eller moderat (Child-Pugh klasse A og B) nedsat leverfunktion 3,1 og 2,3 gange højere end hos raske forsøgspersoner.

I en analyse af populationsfarmakokinetik hos patienter med hjertesvigt var tolvaptankoncentrationer hos patienter med let (kreatininclearance 50-80 ml/min.) eller moderat (kreatininclearance 20-

50 ml/min.) nedsat nyrefunktion ikke signifikant anderledes end tolvaptankoncentrationer hos patienter med normal nyrefunktion (80 til 150 ml/min.). Virkningen og sikkerheden af tolvaptan hos patienter med kreatininclearance <10 ml/min er ikke vurderet og er derfor ikke kendt.

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

Nonkliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet eller karcinogenicitet. Teratogenicitet sås hos kaniner, der fik 1000 mg/kg/dag (15 gange eksponering for den anbefalede human-terapeutiske dosis baseret på AUC). Ingen teratogen effekt sås hos kaniner ved 300 mg/kg/dag (ca. 2,5 til 5,3 gange eksponeringen hos mennesker ved den anbefalede dosis baseret på AUC). I et peri- og postnatalt studie med rotter sås forsinket ossifikation og reduceret kropsvægt hos ungerne ved den høje dosis på 1000 mg/kg/dag.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Majsstivelse

Hydroxypropylcellulose

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat

Mikrokrystallinsk cellulose

Indigocarmin (E132) aluminium lake

6.2Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3Opbevaringstid

4 år

6.4Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

10 x 1 tabletter i perforeret enkeltdosisblister af PVC/aluminium.

30 x 1 tabletter i perforeret enkeltdosisblister af PVC/aluminium.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Otsuka Pharmaceutical Europe Ltd

Gallions, Wexham Springs

Framewood Road

Wexham, SL3 6PJ

Storbritannien

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/09/539/001-002

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 03.08.2009

Dato for seneste fornyelse:

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

1. LÆGEMIDLETS NAVN

Samsca 30 mg tabletter

2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 30 mg tolvaptan.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver tablet indeholder ca. 70 mg lactose (som lactosemonohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3. LÆGEMIDDELFORM

Tablet

Blå, rund, flad, konveks, præget med “OTSUKA” og “30” på den ene side.

4. KLINISKE OPLYSNINGER

4.1 Terapeutiske indikationer

Behandling af voksne patienter med hyponatriæmi sekundært til SIADH (syndrome of inappropriate antidiuretic hormone secretion).

4.2 Dosering og administration

Behandling med Samsca bør indledes på et hospital på grund af behov for en titreringsfase med nøje kontrol af serum-natrium og volumenstatus (se pkt. 4.4).

Dosering

Behandling med tolvaptan bør indledes med en dosis på 15 mg én gang dagligt. Dosis kan øges til maksimalt 60 mg én gang dagligt, afhængigt af tolerance, for at opnå det ønskede indhold af serum- natrium. Under titrering skal patientens serum-natrium og volumenstatus kontrolleres (se pkt. 4.4). I tilfælde af utilstrækkelig øgning af serum-natrium skal andre behandlingsformer overvejes, enten i stedet for eller udover tolvaptan. Brug af tolvapatan i kombination med andre muligheder kan øge risikoen for en for hastig korrektion af serum-natrium (se pkt. 4.4 og 4.5). Hos patienter med passende øgning af serum-natrium skal den underliggende sygdom og serum-natrium kontrolleres jævnligt for at vurdere det videre behov for behandling med tolvaptan. Ved hyponatriæmi bestemmes behandlingsvarigheden af den underliggende sygdom og behandlingen af denne. Behandling med tolvaptan forventes at vare, indtil den underliggende sygdom er tilstrækkeligt behandlet, eller indtil hyponatriæmien ikke længere er et klinisk problem. Samsca bør ikke tages med grapefrugtjuice (se pkt. 4.5).

Patienter med nedsat nyrefunktion

Tolvaptan er kontraindiceret til patienter med anuri (se pkt. 4.3). Tolvaptan er ikke undersøgt hos patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion. Effekten og sikkerheden hos denne population er ikke kendt.

Baseret på de tilgængelige data er dosisjustering ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.

Patienter med nedsat leverfunktion

Der er ingen oplysninger vedrørende patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse C). Der bør udvises forsigtighed ved bestemmelse af dosis til disse patienter, og elektrolytbalance og volumenstatus skal kontrolleres (se pkt. 4.4). Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let eller moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse A og B).

Ældre population

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter.

Pædiatrisk population

Tolvaptans sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er endnu ikke klarlagt. Det frarådes at anvende Samsca til den pædiatriske population.

Administration

Til oral anvendelse.

Administreres fortrinsvis om morgenen uafhængigt af måltider. Tabletterne skal synkes hele sammen med et glas vand.

4.3 Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Anuri

Volumendepletering

Hypovolæmisk hyponatriæmi

Hypernatriæmi

Patienter, som ikke føler tørst

Graviditet (se pkt. 4.6)

Amning (se pkt. 4.6)

4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Akut behov for øgning af serum-natrium

Tolvaptan er ikke blevet undersøgt ved akut behov for øgning af serum-natrium. Anden behandling skal overvejes til patienter med et sådant akut behov.

Adgang til vand

Tolvaptan kan have bivirkninger, der er relateret til vandtab, såsom tørst, mundtørhed og dehydrering (se pkt. 4.8) Derfor skal patienter have adgang til vand og være i stand til at drikke tilstrækkeligt med vand. Hvis patienter, som er på væskerestriktion, behandles med tolvaptan, skal der udvises ekstra forsigtighed for at sikre, at patienterne ikke bliver for dehydrerede.

Dehydrering

Væskestatus skal monitoreres hos alle patienter, som tager tolvaptan, fordi behandling med tolvaptan kan resultere i svær dehydrering, hvilket udgør en risikofaktor for nyrefunktionsnedsættelse. Hvis dehydrering konstateres, skal der træffes passende foranstaltninger, hvilket kan inkludere seponering af tolvaptan eller nedsættelse af tolvaptandosis og øget væskeindtagelse.

Urinvejsobstruktion

Det skal sikres, at der ikke er urinvejsobstruktion. Patienter med partiel obstruktion af urinvejene, f.eks. patienter med prostatahypertrofi eller hæmning af miktion, har øget risiko for at udvikle akut retention.

Væske- og elektrolytbalance

Væske- og elektrolytbalancen skal kontrolleres hos alle patienter og især hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion. Administration af tolvaptan kan medføre hurtig øgning af serum-natrium (≥ 12 mmol/l pr. døgn, se herunder). Derfor skal kontrol af serum-natrium indledes senest 4-6 timer efter påbegyndt behandling hos alle patienter. De første 1-2 dage og indtil tolvaptan-dosis er stabiliseret skal serum-natrium og volumenstatus kontrolleres mindst hver 6. time

For hurtig korrektion af serum-natrium

Patienter med meget lave baseline-koncentrationer af serum-natrium kan have større risiko for en for hurtig korrektion af serum-natrium.

En for hurtig korrektion af hyponatriæmi (øgning ≥ 12 mmol/l/døgn) kan forårsage osmotisk demyelinisering og resultere i dysartri, mutisme, dysfagi, letargi, affektive symptomer, spastisk tetraparese, krampeanfald, koma eller død. Efter påbegyndelse af behandling skal serum-natrium og volumenstatus derfor monitoreres nøje (se ovenfor).

For at minimere risikoen for en for hurtig korrektion af hyponatriæmi bør øgningen af serum-natrium være under 10-12 mmol/l/døgn og under 18 mmol/l/48 timer. Flere sikkerhedsgrænser er derfor gældende i den tidlige behandlingsfase.

Hvis korrektion af natrium overstiger 6 mmol/l i løbet af de første 6 timer efter administration eller

8 mmol/l i løbet af de første 6-12 timer, bør det overvejes, om korrektionen af serum-natrium muligvis er for hurtig. Serum-natrium skal kontrolleres hyppigere hos disse patienter, og administration af hypoton væske anbefales. Hvis serum-natrium stiger ≥ 12 mmol/l inden for 24 timer eller ≥ 18 mmol/l inden for 48 timer, skal behandling med tolvaptan afbrydes eller seponeres hypoton væske administreres.

Hos patienter med højere risiko for demyeliniseringssyndrom, f.eks. patienter med hypoksi, alkoholisme eller fejlernæring, kan den hensigtsmæssige hastighed for korrektion af natrium være lavere end for patienter uden risikofaktorer. Disse patienter skal kontrolleres meget nøje.

Patienter, der fik anden behandling for hyponatriæmi eller lægemidler, der øger serum-natrium (se pkt. 4.5), inden start af behandling med Samsca, skal kontrolleres meget nøje. Disse patienter kan have højere risiko for at udvikle hurtig korrektion af serum-natrium i løbet af de første 1-2 dage af behandlingen på grund af potential additiv virkning.

Samtidig administration af Samsca og anden behandling for hyponatriæmi eller medicin, der øger serum-natrium, frarådes under den indledende behandling eller for andre patienter med meget lave baselinekoncentrationer af serum-natrium (se pkt. 4.5).

Diabetes mellitus

Diabetespatienter med forhøjet glucosekoncentration (f.eks. over 300 mg/dl) kan have pseudohyponatriæmi. Denne tilstand skal udelukkes inden og under behandling med tolvaptan. Tolvaptan kan forårsage hyperglykæmi (se pkt. 4.8). Derfor skal diabetespatienter på tolvaptan behandles med forsigtighed. Dette gælder især for patienter med utilstrækkeligt kontrolleret type 2 diabetes.

Hepatotoksicitet

Lægemiddelinduceret leverskade er observeret i kliniske studier, der undersøgte en anden potentiel indikation (autosomal dominant polycystisk nyresygdom), ved langvarig anvendelse af tolvaptan i højere doser end for den godkendte indikation (se pkt. 4.8).

I disse kliniske studier blev der observeret klinisk signifikante stigninger (større end 3 x den øvre normalgrænse) i serum-alaninaminotransferase (ALAT) samt klinisk signifikante stigninger (større end 2 x den øvre normalgrænse) i total-serum-bilirubin hos 3 patienter behandlet med tolvaptan. Der blev desuden observeret en øget forekomst af signifikante stigninger i ALAT hos patienter behandlet med tolvaptan [4,4% (42/958] sammenlignet med patienter, der fik placebo [1,0% (5/484)]. Forhøjet (>3xULN) serum-aspartataminotransferase (ASAT) blev set hos 3,1% (30/958) af patienterne på tolvaptan og hos 0,8% (4/484) af patienterne på placebo. De fleste leverenzymforstyrrelser blev observeret i løbet af de første 18 måneder af behandlingen. Stigningerne svandt gradvist efter seponering af tolvaptan. Disse fund kan antyde, at tolvaptan muligvis kan forårsage irreversibel og potentielt dødelig leverskade.

Der bør straks tages leverfunktionsprøver hos patienter i behandling med tolvaptan, som rapporterer symptomer, der kan være tegn på leverskade, inklusive træthed, anoreksi, ubehag i øverste højre del af abdomen, mørk urin eller gulsot. Hvis der er mistanke om leverskade, skal tolvaptan omgående seponeres, passende behandling initieres og undersøgelser iværksættes for at bestemme den mulige årsag. Tolvaptanbehandling bør ikke genstartes, medmindre det kan fastlægges med sikkerhed, at årsagen til den observerede leverskade ikke har relation til tolvaptan-behandlingen.

Anafylaksi

Efter markedsføring er der rapporteret om meget sjældne tilfælde af anafylaksi (herunder anafylaktisk shock og generaliseret udslæt) efter administration af Samsca. Patienter bør overvåges nøje under behandlingen. Hvis der opstår en anafylaktisk reaktion eller andre alvorlige allergiske reaktioner, skal Samsca omgående seponeres og passende behandling initieres.

Lactose- og galactoseintolerans

Samsca indeholder lactose som hjælpestof og bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Samtidig administration af anden behandling for hyponatriæmi og lægemidler, der øger serum-natrium

Der er ingen erfaring fra kontrollerede kliniske studier med samtidig anvendelse af Samsca og andre behandlinger for hyponatriæmi, f.eks. hyperton saltvand, orale natriumpræparater og lægemidler, der øger serum-natrium. Lægemidler med højt natriumindhold, f.eks. analgetiske brusetabletter og visse natriumholdige præparater mod dyspepsi, kan også øge serum-natrium. Samtidig anvendelse af Samsca og anden behandling for hyponatriæmi eller andre lægemidler, der øger serum-natrium, kan medføre en højere risiko for at udvikle hurtig korrektion af serum-natrium (se pkt. 4.4) og frarådes derfor under den indledende behandling eller for andre patienter med en meget lav baselinekoncentration af serum-natrium, hvor en for hurtig korrektion kan øge risikoen for osmotisk demyelering (se pkt 4.4).

CYP3A4-hæmmere

Koncentrationer af tolvaptan i plasma er blevet øget med op til 5,4 gange arealet under tidskurven (AUC) for plasmakoncentration efter administration af stærke CYP3A4-hæmmere. Der skal udvises forsigtighed ved samtidig administration af CYP3A4-hæmmere (f.eks. ketoconazol, makrolidantibiotika, diltiazem) og tolvaptan (se pkt. 4.4).

Samtidig brug af grapefrugtjuice og tolvaptan resulterede i en 1,8 gange større eksponering for tolvaptan. Patienter, der tager tolvaptan, skal undlade at indtage grapefrugtjuice.

CYP3A4-inducere

Koncentrationer af tolvaptan i plasma er blevet øget med op til 87 % (AUC) efter administration af CYP3A4-inducere. Der skal udvises forsigtighed ved samtidig administration af CYP3A4-inducere (f.eks. rifampicin, barbiturater) og tolvaptan.

CYP3A4-substrater

Hos raske personer havde tolvaptan, et CYP3A4-substrat, ingen virkning på plasmakoncentrationerne af visse andre CYP3A4-substrater (f.eks. warfarin eller amiodaron). Tolvaptan øgede indholdet af lovastatin i plasma 1,3-1,5 gange. Selvom denne øgning ikke har klinisk relevans, indikerer det, at tolvaptan potentielt kan øge eksponering for CYP3A4-substrater.

Diuretika

Selv om det ikke ser ud til, at der er en synergistisk eller additiv virkning ved samtidig administration af tolvaptan og loop- og thiaziddiuretika, kan hver præparatklasse potentielt føre til svær dehydrering, hvilket udgør en risikofaktor for nyrefunktionsnedsættelse. Hvis der konstateres dehydrering eller

nedsat nyrefunktion, skal der træffes passende foranstaltninger, hvilket kan inkludere seponering af tolvaptan eller dosisnedsættelse af tolvaptan og/eller diuretika, øget væskeindtagelse samt evaluering og korrektion af andre mulige årsager til nyrefunktionsnedsættelse eller dehydrering.

Digoxin

Steady state-digoxinkoncentrationer er blevet øget (1,3 gange øgning i maksimal observeret plasmakoncentration [Cmax] og 1,2 gange øgning af arealet under tidskurven for plasmakoncentration over doseringsintervallet [AUCτ]) ved samtidig administration af flere doser tolvaptan på 60 mg én gang dagligt. Patienter, der får digoxin, skal derfor evalueres for overdreven digoxineffekt, når de behandles med tolvaptan.

Samtidig administration af vasopressinanaloger

Ud over dets virkning på reabsorptionen af vand i nyrerne er tolvaptan i stand til at blokere vaskulære vasopressin-V2-receptorer, der er involveret i frigivelsen af koagulationsfaktorer (f.eks. von Willebrands faktor) fra endotelceller. Virkningen af vasopressinanaloger, som f.eks. desmopressin, kan derfor nedsættes hos patienter, som anvender disse analoger for at forhindre eller kontrollere blødning, når de administreres samtidigt med tolvaptan.

4.6 Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Data for anvendelse af tolvaptan til gravide er utilstrækkelige. Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ukendt. Samsca må ikke anvendes under graviditet (se pkt. 4.3).

Kvinder i den fertile alder

Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen med tolvaptan.

Amning

Det vides ikke, om tolvaptan udskilles i brystmælk hos mennesker. Studier med rotter har vist, at tolvaptan udskilles i brystmælk.

Den potentielle risiko for mennesker er ukendt. Samsca er kontraindiceret under amning (se pkt. 4.3).

Fertilitet

To fertilitetsundersøgelser med rotter viste påvirkning af den parentale generation (nedsat fødeindtag, langsommere kropsvægtforøgelse, savlen), men tolvaptan påvirkede ikke reproduktionsevnen hos hanrotter, og der sås ingen fosterpåvirkning. Hos hunrotter blev der ved begge undersøgelser observeret abnorme brunstcyklusser. NOAL-værdien (no observed adverse effect) for påvirkningen af reproduktionsevnen hos hunrotter (100 mg/kg/dag) var omkring 16 gange den anbefalede maksimumdosis for mennesker, baseret på mg/m2.

4.7 Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Samsca påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Dog skal der ved bilkørsel eller betjening af maskiner skal der tages højde for, at der kan forekomme svimmelhed, asteni eller synkope.

4.8 Bivirkninger

Sammendrag af sikkerhedsprofilen

Tolvaptans bivirkningsprofil er baseret på en database fra kliniske studier med 3294 patienter, der blev behandlet med tolvaptan, og er i overensstemmelse med det aktive stofs farmakologi. De farmakodynamisk forudsigelige og mest almindeligt rapporterede bivirkninger er tørst, mundtørhed og pollakisuri, som forekommer hos ca. 18 %, 9 % og 6 % af patienterne.

Tabel over bivirkninger

Hyppighederne for bivirkningerne er angivet som meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne angivet efter faldende sværhedsgrad.

Systemorganklasse

Hyppighed

 

 

 

 

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

Immunsystemet

 

 

 

anafylaktisk

 

 

 

 

shock,

 

 

 

 

generaliseret

 

 

 

 

udslæt

Metabolisme og

 

polydipsi,

 

 

ernæring

 

dehydrering,

 

 

 

 

hyperkaliæmi,

 

 

 

 

hyperglykæmi,

 

 

 

 

nedsat appetit

 

 

Nervesystemet

 

 

dysgeusi

 

Vaskulære

 

ortostatisk

 

 

sygdomme

 

hypotension

 

 

Mave-tarm-kanalen

kvalme

forstoppelse, tør

 

 

 

 

mund,

 

 

Hud og subkutane

 

ekkymose,

 

 

væv

 

pruritus

 

 

Nyrer og urinveje

 

pollakiuria,

nedsat

 

 

 

polyuria

nyrefunktion

 

Almene symptomer

tørst

asteni, pyreksi

 

 

og reaktioner på

 

 

 

 

administrationsstede

 

 

 

 

t

 

 

 

 

Undersøgelser

 

øget kreatinin i

 

 

 

 

blodet

 

 

Kirurgiske og

 

hurtig korrektion

 

 

medicinske

 

af hyponatriæmi,

 

 

procedurer

 

hvilket

 

 

 

 

sommetider

 

 

 

 

medfører

 

 

 

 

neurologiske

 

 

 

 

symptomer

 

 

I kliniske undersøgelser af andre indikationer, er følgende bivirkninger observeret:

Almindelig: Forhøjet alaninaminotransferase (se pkt. 4.4), forhøjet aspartataminotransferase (se pkt. 4.4), hypernatriæmi, hypoglykæmi, hyperurikæmi, synkope, svimmelhed, hovedpine, utilpashed, diarrè, blod i urinen.

Ikke almindelig: Forhøjet bilirubin (se pkt. 4.4), kløende udslæt.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9 Overdosering

Enkeltdoser på op til 480 mg og gentagne doser på op til 300 mg dagligt i 5 dage har været tolereret i kliniske studier hos raske frivillige.

Oral median lethal dosis (LD50) af tolvaptan hos rotter og hunde er >2000 mg/kg. Der observeredes ingen mortalitet hos rotter og hunde efter enkeltdoser på 2000 mg/kg (maksimalt mulige dosis). Én enkelt oral dosis på 2000 mg/kg var dødelig hos mus, og symptomer på toksicitet hos påvirkede mus inkluderede nedsat bevægelsesmæssig funktion, vaklende gang, tremor og hypotermi.

Der må forventes profus og langvarig aquaresis (fritvandsclearance). Tilstrækkeligt væskeindtag skal opretholdes.

5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1 Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Diuretika, vasopressin-antagonister, ATC-kode C03XA01

Tolvaptan er en selektiv vasopressin-V2-receptorantagonist med en affinitet for V2-receptoren, der er større end for det native argininvasopressin. Ved peroral indtagelse medfører doser på 15 til 60 mg tolvaptan en øgning i urinudskillelsen, hvilket resulterer i øget aquaresis, nedsat urinosmolalitet og øgede koncentrationer af serum-natrium. Urinudskillelse af natrium og kalium påvirkes ikke signifikant. Tolvaptanmetabolitter lader ikke til at have relevant farmakologisk aktivitet ved kliniske koncentrationer hos mennesker.

Oral administration af doser på 15 til 120 mg tolvaptan medførte en signifikant øgning af urinudskillelseshastigheden inden for 2 timer efter dosering. Øgningen af urinvolumen over 24 timer var dosisafhængig. Efter en oral enkeltdosis på 15 til 60 mg returnerede urinudskillelseshastigheden til baseline efter 24 timer. Et gennemsnit på ca. 7 liter blev udskilt i løbet af 0-12 timer, uafhængigt af dosis. Mærkbart højere doser tolvaptan giver mere vedvarende respons uden at påvirke omfanget af udskillelsen, eftersom aktive koncentrationer af tolvaptan er til stede gennem længere perioder.

Hyponatriæmi

I 2 pivotale, dobbeltblindede, placebokontrollerede, kliniske studier blev i alt 424 patienter med euvolæmisk eller hypervolæmisk hyponatriæmi (serum-natrium <135 mEq/l) grundet en række underliggende årsager (hjertesvigt, levercirrhose, SIADH m.fl.) behandlet i 30 dage med tolvaptan (n=216) eller placebo (n=208) med en indledende dosis på 15 mg dagligt. Dosis kunne øges til 30 og 60 mg dagligt afhængigt af respons ifølge en plan for titrering over 3 dage. Gennemsnitskoncentrationen af serum-natrium ved studiets start var 129 mEq/l (område 114-136).

Det primære endpoint for disse studier var den gennemsnitlige daglige AUC for ændring i serum- natrium fra baseline til dag 4 og fra baseline til dag 30. Tolvaptan var bedre i forhold til placebo (p<0,0001) i begge perioder i begge studier. Virkningen sås hos alle patienter, de alvorlige (serum- natrium: <130 mEq/l) og lette (serum-natrium: 130 til <135 mEq/l) undergrupper og for alle undergrupper af sygdomsætiologi (f.eks. hjertesvigt, cirrhose, SIADH m.fl.). 7 dage efter seponering af behandlingen blev natriumindholdet reduceret til samme niveau som hos de placebobehandlede patienter.

Efter 3 dages behandling viste den samlede analyse fra de to studier, at fem gange så mange patienter, der fik tolvaptan, i forhold til antallet af placebobehandlede patienter, opnåede normaliserede koncentrationer af serum-natrium (49 % vs. 11 %). Denne virkning fortsatte til dag 30, hvor flere patienter på tolvaptan end på placebo stadig havde normale koncentrationer (60 % vs. 27 %). Disse responser sås hos patienterne uanset underliggende sygdom. Resultaterne af selvvurderet helbredstilstand vha. SF-12 Health Survey (spørgeskema) om helbredstilstand ved de mentale scores

viste statistisk signifikante og klinisk relevante forbedringer ved behandling med tolvaptan i sammenligning med placebo.

Data for den langvarige sikkerhed og effekt af tolvaptan blev vurderet i op til 106 uger i et klinisk studie hos patienter (alle ætiologier), som forinden havde gennemført et af de pivotale studier med hyponatriæmi. I alt 111 patienter påbegyndte behandling med tolvaptan i et open label forlængelsesstudie, uanset deres tidligere randomisering. Forbedringer i indholdet af serum-natrium blev observeret så tidligt som den første dag efter dosering og fortsatte ved vurderinger under behandlingen op til uge 106. Da behandlingen blev seponeret, reduceredes koncentrationerne af serum-natrium til ca. baseline, på trods af genoptaget standardbehandling.

Kliniske data fra studier med andre patientpopulationer

EVEREST (Efficacy of Vasopressin Antagonism in Heart Failure Outcome Study with Tolvaptan) var et langvarigt, dobbeltblindet, kontrolleret, klinisk studie med patienter indlagt med forværring af hjertesvigt og tegn og symptomer på volumenbelastning. I det langvarige studie blev i alt 2072 patienter behandlet med 30 mg tolvaptan med standardbehandling, og 2061 fik placebo med standardbehandling. Det primære formål med forsøget var at sammenligne virkningen af tolvaptan + standardbehandling med placebo + standardbehandling i forhold til tiden til mortalitet af alle årsager og tiden til første forekomst af kardiovaskulær mortalitet eller indlæggelse for hjertesvigt. Behandling med tolvaptan havde ingen statistisk signifikante favorable eller ikke-favorable virkninger på generel overlevelse eller det kombinerede endpoint for kardiovaskulær mortalitet eller indlæggelse for hjertesvigt, og gav ikke overbevisende evidens for klinisk relevant gavn.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier med Samsca i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population i behandling for fortyndingshyponatriæmi (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2 Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og fordeling

Efter peroral administration absorberes tolvaptan hurtigt med maksimale plasmakoncentrationer ca. 2 timer efter dosering. Den absolutte biotilgængelighed af tolvaptan er ca. 56 %. Administration sammen med mad har ingen virkning på plasmakoncentrationen. Efter orale enkeltdoser på ≥300 mg tyder det på, at maksimale plasmakoncentrationer bliver stabile, muligvis på grund af mættet absorption. Den terminale eliminationshalveringstid er ca. 8 timer, og steady state-koncentrationer af tolvaptan opnås efter første dosis. Tolvaptan binder sig reversibelt (98 %) til plasmaproteiner.

Biotransformation og elimination

Tolvaptan metaboliseres i høj grad i leveren. Mindre end 1 % uomdannet aktivt stof udskilles uændret med urinen. Studier med radioaktivt mærket tolvaptan viste, at 40 % af radioaktiviteten blev genfundet i urinen, og 59 % blev genfundet i fæces, hvor uomdannet tolvaptan udgjorde 32 % af radioaktiviteten. Tolvaptan er kun en mindre komponent i plasma (3 %).

Linearitet

Tolvaptan har lineær farmakokinetik ved doser på 15 til 60 mg.

Farmakokinetik i særlige populationer

Tolvaptans clearance påvirkes ikke signifikant af alder.

Virkningen af let eller moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse A og B) på tolvaptans farmakokinetik blev undersøgt hos 87 patienter med leversygdom af forskellig oprindelse. Ingen klinisk signifikante ændringer er blevet set ved clearance ved doser på 5 til 60 mg. Der er meget begrænset information tilgængelig for patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse C).

I en farmakokinetisk populationsanalyse af patienter med hepatisk ødem var AUC for tolvaptan hos patienter med svært (Child-Pugh klasse C) og mildt eller moderat (Child-Pugh klasse A og B) nedsat leverfunktion 3,1 og 2,3 gange højere end hos raske forsøgspersoner.

I en analyse af populationsfarmakokinetik hos patienter med hjertesvigt var tolvaptankoncentrationer hos patienter med let (kreatininclearance 50-80 ml/min.) eller moderat (kreatininclearance 20-

50 ml/min.) nedsat nyrefunktion ikke signifikant anderledes end tolvaptankoncentrationer hos patienter med normal nyrefunktion (80 til 150 ml/min.). Virkningen og sikkerheden af tolvaptan hos patienter med kreatininclearance <10 ml/min er ikke vurderet og er derfor ikke kendt.

5.3 Prækliniske sikkerhedsdata

Non-kliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet eller karcinogenicitet. Teratogenicitet sås hos kaniner, der fik 1000 mg/kg/dag (15 gange eksponeringen ved den anbefalede human-terapeutiske dosis baseret på AUC). Der sås ingen teratogen effekt hos kaniner ved

300 mg/kg/dag (ca. 2,5 til 5,3 gange eksponeringen hos mennesker ved den anbefalede dosis baseret på AUC).

I et peri- og postnatalt studie med rotter sås forsinket ossifikation og reduceret kropsvægt hos ungerne ved den høje dosis på 1000 mg/kg/dag.

6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1 Hjælpestoffer

Majsstivelse

Hydroxypropylcellulose

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat

Mikrokrystallinsk cellulose

Indigocarmin (E132) aluminium lake

6.2 Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3 Opbevaringstid

4 år

6.4 Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

6.5 Emballagetype og pakningsstørrelser

10 x 1 tabletter i perforeret enkeltdosisblister af PVC/aluminium.

30 x 1 tabletter i perforeret enkeltdosisblister af PVC/aluminium.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6 Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Otsuka Pharmaceutical Europe Ltd

Gallions, Wexham Springs

Framewood Road

Wexham, SL3 6PJ

Storbritannien

8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/09/539/003-004

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 03,08,2009

Dato for seneste fornyelse:

10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet