Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Savene (dexrazoxane hydrochloride) – Produktresumé - V03AF02

Updated on site: 10-Oct-2017

Medicinens navnSavene
ATC-kodeV03AF02
Indholdsstofdexrazoxane hydrochloride
ProducentClinigen Healthcare Ltd

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Savene 20 mg/ml pulver til koncentrat og opløsningsvæske til infusionsvæske.

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hvert hætteglas indeholder 500 mg dexrazoxan (589 mg dexrazoxanhydrochlorid).

Hver ml indeholder 20 mg dexrazoxan efter rekonstitution med 25 ml Savene opløsningsvæske.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Flaske med opløsningsvæske:

Kalium 98 mg/500 ml eller 5,0 mmol/l

Natrium 1,61 g/500 ml eller 140 mmol/l

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Pulver til koncentrat og opløsningsvæske til infusionsvæske.

Hætteglas med pulver:

Hvidt til offwhite lyofilisat.

Flaske med opløsningsvæske:

Klar isotonisk opløsning (295 mOsml/l, pH cirka 7,4).

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Savene er indiceret til behandling af antracyklin-ekstravasation hos voksne.

4.2Dosering og administration

Savene skal indgives under supervision af en læge, der har erfaring med anvendelse af lægemidler mod cancer.

Dosering

Behandlingen bør indgives en gang dagligt i 3 på hinanden følgende dage.

Den anbefalede dosis er:

Dag 1:

1.000 mg/m2

Dag 2:

1.000 mg/m2

Dag 3:

500 mg/m2

Den første infusion skal påbegyndes snarest muligt, inden for de første 6 timer efter skaden. Behandlingen på Dag 2 og Dag 3 skal startes på samme tid (+/- 3 timer) som for Dag 1.

Der er ingen erfaring med dosisreduktion/-stigning eller ændring i skemaet for behandling af ekstravasation. Hos patienter med en legemsoverflade på mere end 2 m2 bør enkeltdosis ikke overstige 2.000 mg.

Nedsat nyrefunktion

Der er ikke blevet udført undersøgelser hos patienter med nedsat nyrefunktion og brug anbefales derfor ikke til sådanne patienter (se pkt. 4.4). Nedsat nyrefunktion kan føre til nedsat eliminationshastighed og langvarig systemisk eksponering.

Nedsat leverfunktion

Dexrazoxan er ikke blevet undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion og anbefales derfor ikke til sådanne patienter (se pkt. 4.4).

Ældre

Sikkerhed og effekt er ikke vurderet hos ældre, og brug af dexrazoxan anbefales derfor ikke til sådanne patienter.

Pædiatrisk population

Savenes sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Til intravenøs brug efter rekonstitution og fortynding.

For instruktioner om rekonstitution og fortynding af Savene før administration, se pkt. 6.6. Den indicerede dosis skal indgives som en intravenøs infusion i løbet af 1-2 timer i en stor vene i en ekstremitet eller et andet område end det, der er påvirket af ekstravasationen. Nedkølingsprocedurer, f.eks. med isposer, skal fjernes fra området mindst 15 min. før administration af Savene for at gøre en tilstrækkelig blodgennemstrømning mulig.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Kvinder i den fødedygtige alder som ikke anvender prævention (se pkt. 4.6).

Amning (se pkt. 4.6).

Samtidig vaccination med vacciner mod gul feber (se pkt. 4.5).

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Monitorering

Lokale undersøgelser skal foretages regelmæssigt efter behandlingen indtil resolution.

Hvis der er mistanke om ekstravasation gennem samme intravenøse adgang af andre blæredannende stoffer end antracykliner, f.eks. vinkristin, mitomycin og vinorelbin, har Savene ingen virkning imod virkningen fra disse stoffer.

Da Savene indgives til patienter, som gennemgår cytotoksisk behandling med antracykliner, lægges dets cytotoksiske potentiale (især det som fører til reversibel hæmatologisk toksicitet med et nadir, der forekommer på dag 11-12) derfor til det, som findes hos den anden indgivne kemoterapi. Hæmatologisk overvågning skal derfor foretages regelmæssigt.

Monitorering af lever- og nyrefunktion

Da leverdysfunktion (forhøjede transaminase- og bilirubinværdier) kan forekomme (især efter doser på over 1.000 mg/m2 dexrazoxan), anbefales det, at leverfunktionstest skal udføres regelmæssigt før hver administration af dexrazoxan til patienter, hos hvem der er kendskab til leverfunktionsforstyrrelser.

Da nyredysfunktion kan nedsætte eliminationshastigheden af dexrazoxan, skal patienter med initial nedsat nyrefunktion monitoreres for tegn på hæmatologisk toksicitet.

Anafylaktiske reaktioner

Anafylaktiske reaktioner, herunder angioødem, hudreaktioner, bronkospasmer, vejrtrækningsbesvær, hypotension og bevidsthedstab er blevet observeret hos patienter behandlet med dexrazoxan og antracykliner (se pkt. 4.8). Anamnese med allergi over for dexrazoxan skal overvejes nøje inden administration (se pkt., 4.3).

Kalium- og natriumindhold

Saveneopløsningsvæsken indeholder kalium (98 mg/500 ml. Dette skal der tages hensyn til, hvis patienterne har nedsat nyrefunktion og/eller får kaliumfattig diæt. Kalium-plasma-niveau skal monitoreres, hvis der er risiko for hyperkaliæmi.

Savene-opløsningsvæsken indeholder også natrium (1,61 g/500 ml), der kan være skadelig for patienter på natriumfattig diæt.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Samtidig anvendelse er kontraindiceret:

Vaccine mod gul feber: Risiko for livstruende generel vaccinesygdom (se pkt. 4.3).

Samtidig anvendelse anbefales ikke:

Andre levende, svækkede vacciner: Risiko for systemisk, potentiel livstruende sygdom. Denne risiko øges hos personer, som allerede er immunsupprimerede af deres grundsygdom. Brug om muligt en inaktiveret vaccine (poliomyelitis) (se pkt. 4.4).

Dimethylsulfoxid (DMSO) bør ikke anvendes til patienter, som får dexrazoxan indgivet for at behandle antracyklin-ekstravasation (se pkt. 5.3).

Phenytoin: Cytotoksiske stoffer kan nedsætte absorptionen af phenytoin og dermed føre til øget hyppighed af kramper. Dexrazoxan anbefales ikke i kombination med phenytoin.

Samtidig anvendelse, der bør vurderes nøje:

Ciclosporin, tacrolimus: Kraftig immunsuppression med risiko for lymfoproliferativ sygdom.

Interaktioner, som er fælles for alle cytotoksiske midler:

Grundet en øget trombose-risiko hos patienter med ondartede sygdomme, er anvendelsen af antikoagulantia hyppig. Patienter, som behandles med antikoagulantia, skal monitoreres hyppigere, da cytotoksiske stoffer kan påvirke orale antikoagulantia.

Dexrazoxan kan øge toksiciteten af den kemoterapicyklus, i hvilken uheldet fandt sted. Derfor er en omhyggelig monitorering af hæmatologiske parametre nødvendig (se pkt. 4.4).

Interaktioner, som er specifikke for dexrazoxan:

Test af fem vigtige CYP-isoenzymer, CYP1A, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6 og CYP3A4 viste, at ingen af dem blev hæmmet af dexrazoxan.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/kontraception hos mænd og kvinder

Kvinder i den fertile alder skal anvende kontraception under behandlingen og skal informeres om straks at kontakte deres læge, hvis de bliver gravide. (Se pkt. 4.3).

Da dexrazoxan har mutagen aktivitet, skal mandlige patienter rådes til at anvende kontraception under behandlingen med dexrazoxan og i 3 måneder efter behandlingen.

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af dexrazoxan til gravide kvinder. Dexrazoxan kan forårsage fosterskader, hvis det gives til gravide kvinder. Der foreligger kun få prækliniske data med hensyn til reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Dexrazoxan bør kun gives til gravide kvinder, hvis det er absolut nødvendigt.

Amning

Det vides ikke, om dexrazoxan udskilles i human mælk. På grund af risikoen for alvorlige bivirkninger hos ammede børn, som eksponeres for dexrazoxan, skal mødre ophøre med at amme under behandlingen med Savene. (Se pkt. 4.3).

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Svimmelhed, døsighed og synkope er blevet rapporteret hos nogle få patienter, som var inkluderet i Savene-studierne TT01 og TT02 (se pkt. 4.8). Dexrazoxan påvirker i mindre grad evnen til at føre bil og betjene maskiner.

4.8Bivirkninger

En række publicerede rapporter, som omfatter mere end 1.000 patienter, har vist et ensartet mønster af dosisafhængige bivirkninger. De hyppigste bivirkninger er kvalme/opkastning, knoglemarvsdepression (neutropeni, trombocytopeni), reaktioner på injektionsstedet, diarré, stomatitis og forhøjede levertransaminaser (ALAT/ASAT). Alle bivirkninger er hurtigt reversible.

Følgende oplysninger er baseret på to kliniske studier, TT01 og TT02, med Savene, som blev indgivet til patienter med ekstravasation, som allerede fik cyklusser af kemoterapeutika.

Bivirkningerne var dem, som normalt forekom i forbindelse med normal kemoterapi, og som også ses med dexrazoxan: Kvalme/opkastning hos cirka en tredjedel af patienterne, neutropeni og trombocytopeni hos cirka halvdelen af patienterne og mere sjældent, forhøjede koncentrationer af leverenzymer (ALAT/ASAT).

Bivirkninger, der blev observeret i de to studier, angives nedenfor.

Bivirkningsincidensen (MedDRA) i studierne TT01 og TT02 (n=80 patienter)

(Bemærk, at tallene for sygdomme i blod- og lymfesystem vises i en særskilt tabel over laboratorieundersøgelser).

De rapporterede bivirkninger er opstillet i henhold til de følgende hyppigheder:

Meget almindelige (≥ 1/10)

Almindelige (≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelige (≥1/1.000 til <1/100)

Sjældne (≥1/10.000 til <1/1.000)

Meget sjældne (<1/10.000)

Systemorgan- klasser (SOC)

Frekvens

Bivirkninger

 

 

Infektioner og parasitære

Meget almindelig

Postoperativ infektion

sygdomme

Almindelig

Infektion

 

 

Neutropen infektion

Immunsystemet

Ikke kendt

Anafylaktiske reaktioner

Ikke kendt

Overfølsomhed

 

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Nedsat appetit

Nervesystemet

Almindelig

Svimmelhed

 

 

Følelsestab

 

 

Synkope

 

 

Tremor

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Flebitis

 

 

Overfladisk tromboflebitis

 

 

Venetrombose i ekstremitet

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig

Dyspnø

 

 

Pneumoni

Mave-tarm-systemet

Meget almindelig

Kvalme

Systemorgan- klasser (SOC)

Frekvens

Bivirkninger

 

 

 

Almindelig

Opkastning

 

 

Diarré

 

 

Stomatitis

 

 

Mundtørhed

Hud og subkutane væv

Almindelig

Alopeci

 

 

Pruritus

Knogler, led, muskler og

Almindelig

Myalgi

bindevæv

 

 

Det reproduktive system og

Almindelig

Vaginal blødning

mammae

 

 

Almene symptomer og reaktioner

Meget almindelig

Smerter på injektionsstedet

på administrationsstedet

 

 

 

 

Almindelig

Pyreksi

 

 

Flebitis på injektionsstedet

 

 

Erytem på injektionsstedet

 

 

Træthed

 

 

Induration på injektionsstedet

 

 

Hævelse på injektionsstedet

 

 

Perifert ødem

 

 

Døsighed

Undersøgelser

Almindelig

Vægtreduktion

Traumer, forgiftninger og

Almindelig

Sårkomplikation

behandlingskomplikationer

 

 

 

Incidens af anormale laboratorieværdier i TT01 og TT02 (n=80 patienter)

 

Antallet af patienter

 

 

med post-

 

 

 

Laboratorietest

baselineværdi

N

 

%

Hæmoglobin

 

2,5%

Leukocytter

 

45,0%

Neutrofiler

 

46,2%

Trombocytter

 

21,3%

Natrium (Hypo)

 

6,3%

Kalium (Hypo)

 

2,5%

Kalium (Hyper)

 

0,0%

Alkalisk fosfatase

 

0,0%

Bilirubin

 

1,3%

ASAT

 

3,5%

ALAT

 

3,9%

Kreatinin

 

2,6%

LDH

 

0,0%

Total kalcium (Hypo)

 

7,1%

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

Tegn og symptomer på overdosering vil sandsynligvis være leukopeni, trombocytopeni, kvalme, opkastning, diarré, hudreaktioner og alopeci. Behandling bør være symptomatisk.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Afgiftningsmidler til antineoplastiske midler, ATC-kode: V03AF02

To farmakodynamiske egenskaber ved dexrazoxan er beskrevet i litteraturen:

1.Forebyggelse af kardiotoksicitet i forbindelse med antracyklin, og

2.Antineoplastisk virkning

Virkningsmekanisme

Dexrazoxan har to vigtige virkningsmekanismer:

1.Kelation af jern, især gennem en “åben ring”-metabolit, hvorved det jernafhængige oxidative stress reduceres, så antracyklin-induceret kardiotoksicitet forårsages.

2.Hæmning af topoisomerase II.

Det vides ikke, i hvilken udstrækning hver af disse mekanismer bidrager til den præventive effekt på vævsskader efter ekstravasation af antracyklin.

De kelerende egenskaber fører sandsynligvis også til øget udskillelse af jern og zink med urinen og til en mindsket serumkoncentration af kalcium, hvilket beskrives i nogle få studier.

Klinisk virkning og sikkerhed

Det kliniske program for Savene (dexrazoxan) omfattede to åbne, enkeltgruppe, multicenterstudier. Der overordnede formål med begge studier var at undersøge effekten af intravenøs administration af Savene med henblik på at forhindre vævsskade fra utilsigtet ekstravaseret antracyklin og derved undgå den rutinemæssigt anvendte kirurgiske ekscision af det angrebne væv.

Da sygdommen er sjælden, har det kun været muligt at anvende historiske data til sammenligning (de viste operationsfrekvenser på 35-50 %, i et land 100 % i tilfælde, der er bekræftet ved biopsi).

I begge studier var doseringsregimet det samme. Behandlingen med Savene skulle påbegyndes inden for 6 timer efter hændelsen og blev gentaget efter 24 og 48 timer. Den første og den anden dosis var 1.000 mg/m2 og den tredje var 500 mg/m2.

Et inklusionskriterium i effektdelen af studiet var, at ekstravasation af antracyklin blev bekræftet ved fluorescensmikroskopi af en eller flere biopsier.

I studieøjemed blev patienter med ekstravasation fra centralt venekateter (CVAD) ikke inkluderet i effektevalueringen.

Patienter med neutropeni og trombocytopeni > CTC grad 1 (Common Toxicity Criteria) er ikke inkluderet i de kliniske studier.

I studie TT01 deltog 23 patienter, som fik behandling med Savene. Atten var evaluerbare for effekt og sikkerhed og yderligere fem patienter var kun evaluerbare for toksicitet. Ingen af patienterne havde behov for kirurgisk indgreb.

I studie TT02 deltog 57 patienter, som fik den første dosis af Savene. 36 patienter var evaluerbare for effekt. Kun en af de 36 patienter havde behov for kirurgisk indgreb.

I begge studier havde alle patienterne fået antracyklin. Stort set var epirubicin det antracyklin, der blev indgivet mest (56 % af patienterne).

I begge studier forhindrede behandlingen med dexrazoxan udviklingen af nekrose, gjorde det muligt at fortsætte cancerbehandlingen i henhold til planen hos størstedelen af patienterne (70,4 %) og reducerede forekomsten af sequelae (kun få eller lettere langvarige sequelae blev observeret).

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Savene må kun indgives intravenøst.

Fordeling

Bibliografiske data viser, at dexrazoxans kinetik i serum efter intravenøs administration følger en åben to-kompartment model uafhængigt af doseringsskema og dosis. Distributionsvolumenet er 0,13-

1,3 l/kg (median 0,49 l/kg) og uafhængigt af dosis. AUC er proportionel med dosis. Vævsfordelingen er hurtig med de højeste niveauer af uomdannet lægemiddel og hydrolyseprodukt i lever og nyrer. Cirka 2% af dexrazoxan er proteinbundet.

Biotransformation

Dexrazoxan gennemgår intracellulær hydrolyse først til sine to mellemstoffer med én åben ring (B og C) og derefter til formen med to åbne ringe (ADR-925). Sidstnævnte har en struktur, der ligner EDTA, og er en stærk kelator af jern og divalente kationer som kaliumioner.

Elimination

Dexrazoxan udviser bifasisk eliminationskinetik. Den initiale eliminationshalveringstid (alfa) er 0,18- 1 timer (median 0,34 timer) og den terminale eliminationshalveringstid 1,9-9,1 timer (median

2,8 timer). Den samlede genfindelse af uændret dexrazoxan i urin er 34-60 %. Systemisk clearance er uafhængig af dosis. Metabolitternes farmakokinetik stammer fra et enkelt studie med fem patienter. Den gennemsnitlige eliminationshalveringstid for metabolit B med én åben ring og metabolit C er henholdsvis 0,9-3,9 timer (n = 5) og 0,5-0,8 timer (n = 3). Eliminationshalveringstiden for metabolitten ADR-925 med to åbne ringe er ikke angivet i litteraturen. Det er rapporteret, at ADR-925 øges 3 gange inden for 15 minutter efter infusion af 1.500 mg/m2 og forbliver relativt konstant på et niveau i 4 timer, hvorefter det mindskes til cirka halvdelen efter 24 timer. Clearance kan reduceres hos patienter med lav kreatinin-clearance.

In-vitro-studier med dexrazoxan i humane mikrosomer har vist høj stabilitet ved dexrazoxan, hvilket indikerer, at væsentlig metabolisme via cytokrom P450 er usandsynlig.

Der foreligger ikke tilstrækkelige data til at drage nogen afgørende konklusion med hensyn til interne farmakokinetiske faktorer som alder, køn, race og vægt. Inter- og intraindividuel farmakokinetisk variabilitet er ikke blevet undersøgt systematisk. På basis af et begrænset antal patienter blev den interindividuelle variabilitet, beregnet som variationskoefficienten (CV %), vurderet til at være cirka 30 % for de vigtigste farmakokinetiske parametre.

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

Dexrazoxan har vist sig at have mutagen aktivitet. Det karcinogene potentiale af dexrazoxan er ikke blevet undersøgt. Imidlertid er razoxan (den racemiske blanding af dexrazoxan og levrazoxan) rapporteret til at være forbundet med udviklingen af sekundære maligniteter hos mus (lymfoide neoplasmer) og rotter (svulst i uterus) efter administration over en længere periode. Begge disse effekter kan forventes i denne stofklasse.

Studier med gentagen dosistoksicitet har vist, at de primære målorganer var væv med hurtig celledeling: knoglemarv, lymfevæv, testikler og mave-tarm-kanal. Myelosuppression er derfor almindelig. Den tilsyneladende effekt var større ved kronisk end ved akut administration. Toksiciteten i kombination med doxorubicin var additiv og ikke synergistisk.

Det beslægtede razoxan har vist sig at være embryotoksisk hos mus, rotter og kaniner og teratogent hos rotter og mus.

Når mus med eksperimentel ekstravasation af daunorubicin blev behandlet systemisk med dexrazoxan i kombination med lokalbehandling med DMSO på det daunorubicinpåvirkede hudområde, udviklede 67% af musene små hudsår. Behandling udelukkende med dexrazoxan forhindrede helt daunorubicin- induceret hudnekrose hos en anden gruppe mus. Dimethylsulfoxid (DMSO) bør derfor ikke anvendes hos patienter, der får dexrazoxan indgivet for at behandle ekstravasation af antracyklin.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Hætteglas med pulver

Ingen

Flaske med opløsningsvæske

Natriumchlorid

Kaliumchlorid

Magnesiumchloridhexahydrat

Natriumacetattrihydrat

Natriumgluconat

Natriumhydroxid

Vand til injektionsvæsker

6.2Uforligeligheder

Da der ikke foreligger undersøgelser studier af eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med andre lægemidler.

6.3Opbevaringstid

Pulver og opløsningsvæske: 3 år.

Efter rekonstitution og fortynding:

Kemisk og fysisk brugsstabilitet er påvist i 4 timer, når det opbevares ved 2-8 °C. Ud fra et mikrobiologisk synspunkt bør produktet anvendes umiddelbart.

Hvis det ikke anvendes med det samme, er opbevaringstider og -forhold før ibrugtagning brugerens ansvar og bør normalt ikke overstige 4 timer ved 2-8 °C.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 25 °C.

Opbevar hætteglas og flasker i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Opbevaringsforhold efter rekonstitution og fortynding af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

Savene-pulver: Ravgult 36-ml hætteglas (type I) med prop af chlorbutylgummi og en flip-off hætte eller en hætte, der kan rives af.

Savene-opløsningsvæske: 500 ml opløsningsvæske i flasker fremstillet af type I (Ph.Eur.) glas.

Pakningsstørrelser:

Savene leveres i et nødhjælpssæt, der indeholder 10 hætteglas med Savene-pulver og 3 flasker med Savene-opløsningsvæske.

6.6Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Inden infusion skal Savene-pulveret rekonstitueres med 25 ml Savene-opløsningsvæske for at opnå en koncentration på 20 mg dexrazoxan pr. ml. Koncentratet er let gult. Koncentratet skal herefter fortyndes yderligere med den resterende Savene-opløsningsvæske.

Der skal udvises forsigtighed under rekonstitution og fortynding, og de normale procedurer for korrekt håndtering af cytotoksiske lægemidler skal anvendes. Tilberedningen må ikke foretages af personale, der er gravide. Det anbefales at anvende handsker og beskyttende beklædning for at undgå hudkontakt. Der er rapporteret om hudreaktioner efter kontakt med dexrazoxan. Hvis pulver eller injektionsvæske kommer i kontakt med hud eller slimhinder, skylles straks grundigt med vand.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Clinigen Healthcare Ltd

Pitcairn House

Crown Square, First Avenue

Burton-on-Trent, Staffordshire

DE14 2WW

Storbritannien

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/06/350/001

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 28. juli 2006

Dato for seneste fornyelse: 18. juli 2011

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet