Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Tasermity (sevelamer hydrochloride) – Produktresumé - V03AE02

Updated on site: 10-Oct-2017

Medicinens navnTasermity
ATC-kodeV03AE02
Indholdsstofsevelamer hydrochloride
ProducentGenzyme Europe BV

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Tasermity 800 mg filmovertrukne tabletter

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 800 mg sevelamerhydrochlorid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Tabletter, filmovertrukne

De off-white, ovale tabletter har påtrykt ”SH800” på den ene side.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Tasermity er indiceret til kontrol af hyperphosphatæmi hos voksne patienter, der er i hæmodialyse eller peritonealdialyse. Sevelamerhydrochlorid bør anvendes i forbindelse med flere andre behandlinger, der kan omfatte ekstra tilførsel af calcium, 1,25-dihydroxy-vitamin D3 eller et af dettes analoge stoffer til styring af udviklingen af renal knoglesygdom.

4.2Dosering og administration

Dosering

Startdosis

Den anbefalede startdosis af sevelamerhydrochlorid er 2,4 g eller 4,8 g dagligt baseret på klinisk behov og serumphosphatniveau. Sevelamerhydrochlorid skal tages tre gange dagligt i forbindelse med måltider.

Serumphosphatniveauer hos patienter,

Startdosis Sevelamerhydrochlorid

der ikke får phosphatbindere

800 mg tabletter

1,76-2,42 mmol/l (5,5-7,5 mg/dl)

1 tablet 3 gange dagligt

> 2,42 mmol/l (> 7,5 mg/dl)

2 tabletter 3 gange dagligt

Patienter, der tidligere har taget phosphatbindere, bør have sevelamerhydrochlorid på gram til gram basis under monitorering af serumphosphatniveauet for at sikre en optimal daglig dosis.

Titrering og vedligeholdelse

Serumphosphatniveauerne bør nøje monitoreres, og dosen af sevelamerhydrochlorid titreres med 0,8 g forøgelse tre gange dagligt (2,4 g/dag) med det formål at sænke serumphosphatet til 1,76 mmol/l (5,5 mg/dl) eller derunder. Serumphosphat bør testes hver anden eller tredje uge, indtil der er opnået et stabilt serumphosphatniveau, og derefter jævnligt.

Doseringsområdet kan variere mellem 1 og 5 tabletter af 800 mg pr. måltid. Den gennemsnitlige, faktiske daglige dosis i den kroniske fase i et klinisk studie over 1 år var 7 g sevelamerhydrochlorid.

Pædiatrisk population

Sikkerheden og virkningen af dette lægemiddel er ikke dokumenteret hos patienter under 18 år.

Nedsat nyrefunktion

Sikkerheden og virkningen af dette lægemiddel er ikke dokumenteret hos prædialysepatienter.

Administration

Til oral anvendelse.

Patienterne bør indtage sevelamerhydrochlorid sammen med måltider og holde sig til deres foreskrevne diæter. Tabletterne skal sluges hele. Må ikke knuses, tygges eller brækkes i stykker inden administration.

4.3

Kontraindikationer

 

Overfølsomhed over for sevelamer eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i punkt

 

6.1.

Hypophosphatæmi

 

Tarmobstruktion

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sevelamerhydrochlorids sikkerhed og virkning er ikke undersøgt hos patienter med:

synkevanskeligheder

aktiv inflammatorisk tarmsygdom

gastrointestinale motilitetsproblemer, inklusive ubehandlet eller svær gastroparese, retention af ventrikelindhold pga. divertikulose, unormal eller uregelmæssig tarmbevægelse

patienter med større gastrointestinale kirurgiske indgreb i anamnesen.

Der skal derfor udvises forsigtighed, når sevelamerhydrochlorid anvendes hos patienter med disse problemer.

Intestinal obstruktion og ileus/subileus

I meget sjældne tilfælde er der observeret tarmobstruktion og ileus/subileus hos patienter under behandling med sevelamerhydrochlorid. Obstipation kan være et første symptom. Patienter med obstipation skal overvåges omhyggeligt, medens de behandles med sevelamerhydrochlorid.

Behandling med sevelamerhydrochlorid skal genvurderes for patienter, der udvikler svær obstipation eller andre alvorlige gastrointestinale symptomer.

Fedtopløselige vitaminer

Afhængigt af fødeindtagelse og graden af terminal nyresvigt kan dialysepatienter udvikle lave niveauer af A-, D-, E- og K-vitamin. Det kan ikke udelukkes, at sevelamerhydrochlorid kan binde fedtopløselige vitaminer i indtaget mad. Hos patienter, der ikke tager disse vitaminer, bør det derfor overvejes nøje at monitorere niveauerne af A-, D- og E-vitamin og vurdere status af vitamin-K gennem måling af tromboplastintid og om nødvendigt give vitamintilskud. Ekstra monitorering af vitaminer og folat anbefales hos patienter i peritonealdialyse, eftersom niveauet af A-, D-, E- og K- vitamin ikke blev målt i kliniske studier hos sådanne patienter.

Folatmangel

Der er i øjeblikket utilstrækkelige data til at udelukke muligheden for folatmangel ved langtidsbehandling med sevelamerhydrochlorid.

Hypokalcæmi/hyperkalcæmi

Patienter med nyreinsufficiens kan udvikle hypokalcæmi eller hyperkalcæmi. Sevelamerhydrochlorid indeholder ikke calcium. Serumcalciumniveauerne bør monitoreres, som det sker ved normal opfølgning af dialysepatienter. Der bør gives usammensat calcium som tilskud i tilfælde af hypokalcæmi.

Metabolisk acidose

Patienter med kronisk nyreinsufficiens er disponeret for at udvikle metabolisk acidose. Forværring af acidose er rapporteret efter skift fra andre phosphatbindere til sevelamer i en række studier, hvor der blev observeret lavere bicarbonatniveauer hos patienter, der blev behandlet med sevelamer, sammenlignet med patienter, der blev behandlet med calciumbaserede bindere. Derfor anbefales en nøje monitorering af bicarbonatniveau i serum.

Peritonitis

Patienter i dialyse er i en vis risiko for infektion, der er specifik for dialysemetoden. Peritonitis er en kendt komplikation hos patienter i peritonealdialyse (PD), og i et klinisk studie med sevelamerhydrochlorid blev et antal peritonitistilfælde rapporteret. Patienter i peritonealdialyse skal derfor overvåges nøje for at sikre pålidelig brug af aseptisk teknik samt øjeblikkelig erkendelse og behandling af tegn og symptomer på peritonitis.

Problemer med at sluge tabletterne eller med at få tabletterne galt i halsen

Der er i ikke almindelige tilfælde rapporteret, at patienter har haft svært ved at sluge sevelamerhydrochlorid-tabletten. Mange af disse tilfælde har involveret patienter med andre lidelser, bl.a. synkeforstyrrelser eller esophagus-abnormiteter. Der skal udvises forsigtighed, når sevelamerhydrochlorid anvendes hos patienter, der har problemer med at synke.

Hypothyroidisme

Tættere monitorering af patienter med hypothyreose anbefales ved samtidig administration af sevelamerhydrochlorid og levotyroxin (se pkt. 4.5).

Langtidsbehandling

Da der ikke foreligger data om kronisk anvendelse af sevelamerhydrochlorid i over et år, kan potentiel absorption og akkumulation af sevelamer under langvarig kronisk behandling ikke helt udelukkes (se pkt. 5.2).

Hyperparathyroidisme

Sevelamerhydrochlorid alene er ikke indiceret til kontrol af hyperparathyreose. Hos patienter med sekundær hyperparathyreose bør sevelamerhydrochlorid anvendes i forbindelse med flere andre behandlinger, der kan omfatte ekstra tilførsel af calcium, 1,25-dihydroxy-vitamin D3 eller et af dettes analoger for at sænke intakt parathyroideahormon-(iPTH)-niveauerne.

Serumchlorid

Serumchlorid kan blive forøget under behandling med sevelamerhydrochlorid, idet chlorid kan udveksles med phosphor i det intestinale lumen. Selv om der ikke er observeret nogen klinisk signifikant forøgelse af serumchlorid i de kliniske studier bør serumchlorid monitoreres, som det sker ved rutinemæssig opfølgning hos en dialysepatient. Et gram sevelamerhydrochlorid indeholder cirka 180 mg (5,1 mEq) chlorid.

Inflammatoriske gastrointestinale sygdomme

Tilfælde af alvorlige inflammatoriske sygdomme i forskellige dele af mave-tarmkanalen (herunder alvorlige komplikationer såsom blødning, perforation, ulceration, nekrose, colitis, ...) forbundet med tilstedeværelsen af sevelamer krystaller er blevet rapporteret i litteraturen. Kausaliten mellem sevelamer krystaller og initiering af sådanne lidelser er dog ikke blevet påvist. Sevelamerhydrochlorid behandling skal reevalueres hos patienter, som udvikler svære gastrointestinale symptomer.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Dialyse

Der er ikke gennemført interaktionsstudier hos patienter i dialyse.

Ciprofloxacin

Ved interaktionsstudier på raske frivillige reducerede sevelamerhydrochlorid ciprofloxacins biotilgængelighed med cirka 50 % ved samtidig indgivelse af sevelamerhydrochlorid i et enkeltdosisstudie. Derfor bør sevelamerhydrochlorid ikke tages samtidig med ciprofloxacin.

Antiarytmika og antiepilektika

Patienter i behandling med antiarytmika til kontrol af arytmier og antiepileptika mod krampeanfald blev ekskluderet fra de kliniske studier. Der skal udvises forsigtighed ved ordination af sevelamerhydrochlorid til patienter, der også tager sådanne lægemidler.

Levothyroxin

Der er efter markedsføring rapporteret meget sjældne tilfælde af øget niveau af thyreoidea stimulerende hormon (TSH) hos patienter, som har fået sevelamerhydrochlorid og levothyroxin samtidigt. Tættere monitorering af TSH-niveauer anbefales derfor hos patienter, der får begge lægemidler.

Ciclosporin, mycophenolatmofetil og tacrolimus hos transplantationspatienter

Reducerede ciclosporin-, mycophenolatmofetil- og tacrolimus-niveauer er blevet rapporteret hos transplantationspatienter co-administreret sevelamerhydrochlorid uden kliniske konsekvenser (dvs. organafstødning). Muligheden for en interaktion kan ikke udelukkes og nøje monitorering af blodkoncentrationerne af mycophenolatmofetil, ciclosporin og tacrolimus bør overvejes ved kombinationsbehandling, og efter behandlingen er afsluttet.

Digoxin, warfarin, enalapril eller metoprolol

Ved interaktionsstudier med raske frivillige havde sevelamerhydrochlorid ingen virkning på biotilgængeligheden af digoxin, warfarin, enalapril eller metoprolol.

Protonpumpehæmmere

Efter markedsføring er der rapporteret om meget sjældne tilfælde af forhøjede fosfatniveauer hos patienter hvor protonpumpehæmmere og sevelamerhydrochlorid er administreret samtidig.

Biotilgængelighed

Sevelamerhydrochlorid absorberes ikke, men kan påvirke biotilgængeligheden af andre lægemidler. Ved indgivelse af et lægemiddel, hvor en reduktion af biotilgængeligheden kan have en klinisk signifikant effekt på sikkerheden og virkningen, skal det pågældende lægemiddel indgives mindst en time inden eller tre timer efter sevelamerhydrochlorid, eller lægen bør overveje at måle blodkoncentrationerne.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Sikkerheden ved anvendelse af sevelamerhydrochlorid til gravide kvinder er ikke fastlagt. Ved dyrestudier var der ingen tegn på, at sevelamer medførte embryoføtal toksicitet. Sevelamerhydrochlorid bør kun gives til gravide kvinder, hvis det er strengt nødvendigt, og først efter at der er blevet gennemført en omhyggelig afvejning af risici og fordele for såvel mor som foster (se pkt. 5.3).

Amning

Sikkerheden ved anvendelse af sevelamerhydrochlorid til ammende kvinder er ikke fastlagt. Sevelamerhydrochlorid bør kun gives til ammende kvinder, hvis det er strengt nødvendigt, og først efter at der er blevet gennemført en omhyggelig afvejning af risici og fordele for såvel mor som barn (se pkt. 5.3).

Fertilitet

Der er ingen data for sevelamers påvirkning af fertiliteten hos mennesker. Dyrestudier har vist, at sevelamer ikke nedsætter fertiliteten hos hun- eller hanrotter ved udsættelse for en human dosis svarende til 2 gange den maksimale dosis i kliniske studier med 13 g/dag, baseret på en sammenligning af det relative legemsoverfladeareal .

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Sevelamerhydrochlorid påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofilen

De hyppigst forekommende bivirkninger (5 % af patienterne) var alle i systemorganklassen mave- tarm-kanalen.

Tabel over bivirkninger

Der er udført parallel designede kliniske studier, der omfattede 244 patienter i hæmodialyse, som var i behandling i op til 54 uger og 97 patienter i peritonealdialyse med en 12 uger lang behandlingstid. Bivirkninger fra disse studier (299 patienter) og fra ukontrollerede kliniske studier (384 patienter) og fra spontane indberetninger post-marketing, er anført efter hyppighed i nedenstående tabel. Indberetningsfrekvensen klassificeres som meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

MedDRA

Meget

Almindelig

Ikke almindelig

Meget sjælden

Ikke kendt

Systemorganklasser

almindelig

 

 

 

 

Immunsystemet

 

 

 

Overfølsomhed *

 

Metabolisme og

 

 

Acidose,

 

 

ernæring

 

 

forhøjede

 

 

 

 

 

chloridniveauer

 

 

 

 

 

i serum

 

 

Mave-tarm-kanalen

Kvalme,

Diaré, dyspepsi,

 

 

Mavesmerter,

 

opkastning

flatulens,

 

 

tarmobstruktion,

 

 

abdominalsmerter,

 

 

ileus/subileus,

 

 

obstipation

 

 

divertikulitis og

 

 

 

 

 

tarmperforation.

Hud og subkutane

 

 

 

 

Pruritus, udslæt

væv

 

 

 

 

 

*post-marketing erfaring

 

 

 

 

 

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V

4.9Overdosering

Sevelamerhydrochlorid er blevet givet til almindelige, raske frivillige i doser på op til 14 gram, hvilket svarer til 17 tabletter af 800 mg pr. dag i otte dage uden bivirkninger.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Behandling af hyperphosphatæmi. ATC-kode: V03A E02.

Tasermity indeholder sevelamer, en ikke-absorberet phosphatbindende poly (allylaminhydrochlorid) polymer, der er fri for metal og calcium. Den indeholder adskillige aminer adskilt af en kulstofamin af polymerstammen. Disse aminer bliver delvist protoneret i tarmen og reagerer med phosphatmolekyler

gennem ion- og hydrogenbinding. Ved at binde phosphat i mave-tarm-kanalen nedsætter sevelamer phosphatkoncentrationen i serum.

I kliniske studier har sevelamerhydrochlorid vist sig at være effektiv i reduceringen af phosphor hos patienter, som var i hæmodialyse eller peritonealdialyse.

Sevelamer nedsætter forekomsten af hypercalcæmi-tilfælde sammenlignet med patienter, der alene indtager calcium-baserede phosphatbindemidler, formentlig fordi selve præparatet ikke indeholder calcium. Det blev i et studie med opfølgning efter et år påvist, at virkningen på phosphat og kalium blev opretholdt.

Sevelamer har vist sig at binde galdesyrer in vitro og in vivo ved dyreforsøgsmodeller. Galdesyrebinding ved ionbytter-resiner er en anerkendt måde at sænke blodets kolesteroltal på. Ved kliniske studier blev middel total og LDL kolesterol reduceret med 15-31 %. Denne virkning blev observeret efter 2 uger og opretholdt ved langtidsbehandling. Triglycerider, HDL-kolesterol og albumin forandredes ikke.

I kliniske studier med hæmodialysepatienter havde sevelamerhydrochlorid givet alene ikke nogen vedvarende og klinisk signifikant virkning på serumintakt parathyroideahormon (iPTH). I det 12 ugers lange studie, som omfatter patienter i peritonealdialyse, blev der dog set lignende iPTH-reduktioner sammenlignet med patienter, som modtog calciumacetat. Hos patienter med sekundær hyperparathyreose bør sevelamerhydrochlorid anvendes i forbindelse med flere andre behandlinger, der kan omfatte calciumtilskud, 1,25-dihydroxy-vitamin D3 eller et af dettes analoge stoffer for at sænke niveauerne af iPTH.

I et klinisk studie af et års varighed viste sevelamerhydrochlorid ingen negativ påvirkning af knogleomsætning eller mineralisering sammenlignet med calciumcarbonat.

5.2Farmakokinetiske egenskaber

I henhold til et farmakokinetisk studie med indgivelse af en enkelt dosis til raske frivillige bliver sevelamerhydrochlorid ikke absorberet fra mave-tarm-kanalen. Der er ikke gennemført farmakokinetiske studier hos patienter med nyresvigt (se pkt. 4.4).

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

I prækliniske studier på rotter og hunde nedsatte sevelamer optagelsen af de fedtopløselige vitaminer, D, E og K og folat i en dosis på 10 gange de maksimale humane doser.

Ved et studie på rotter, hvor sevelamer blev indgivet i 15-30 gange den humane dosis, blev der fundet en forøgelse af serumkobber. Dette blev ikke bekræftet ved studier på hunde eller ved kliniske studier. Der findes ikke for øjeblikket nogen tilgængelige formelle carcinogenitetsdata. Dog har in vitro og in vivo studier antydet, at sevelamer ikke har noget genotoksisk potentiale. Desuden absorberes lægemidlet ikke i mave-tarm-kanalen.

I reproduktionsstudier var der intet tegn på, at sevelamer medførte fosterdødelighed, foster-toksicitet eller teratogenitet ved de testede doser (op til 1 g/kg/dag hos kaniner og op til 4,5 g/kg/dag hos rotter). Manglende skeletal ossifikation blev observeret flere steder på fostre hos hunrotter, der havde modtaget doser af sevelamer på 8-20 gange den maksimale humane dosis på 200 mg/kg. Virkningerne kan være en følge af mangel på D-vitamin og/eller K-vitamin ved disse høje doser.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Kolloid vandfri silica

Stearinsyre

Filmovertræk:

Hypromellose (E464)

Diacetylerede monoglycerider

Trykfarve:

Sort jernoxid (E172)

Propylenglycol

Hypromellose (E464)

6.2Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3Opbevaringstid

3 år.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Hold flasken tæt tillukket for at beskytte mod fugt.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

HPDE-flasker med et børnesikret polypropylenhætte og en induktionsforsegling af folie. Hver flaske indeholder 180 filmovertrukne tabletter.

6.6Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Genzyme Europe B.V., Gooimeer 10, 1411 DD Naarden, Holland

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/14/953/001

9.DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 26. februar 2015

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet