Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Tekturna (aliskiren) – Produktresumé - C09XA02

Updated on site: 10-Oct-2017

Medicinens navnTekturna
ATC-kodeC09XA02
Indholdsstofaliskiren
ProducentNovartis Europharm Ltd.

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Tekturna 150 mg filmovertrukne tabletter

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 150 mg aliskiren (som hemifumarat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3. LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet

til

salg

 

 

 

Lys pink, udadbuet, rund tablet, præget med ”IL” på den ene side og ”NVR” på d n anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

autoriseret

 

4.1

Terapeutiske indikationer

 

Behandling af essentiel hypertension.

 

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

 

 

længere

 

Den anbefalede dosis af Tekturna er 150 mg én gang da

ligt. Hos patienter med utilstrækkeligt

kontrolleret blodtryk kan dosis øges til 300 mg én a

dagligt.

 

Den antihypertensive effekt er til stede i betydelig grad inden for to uger (85-90 %) efter initiering af behandling med 150 mg en gang dagligt.

Tekturna kan anvendes alene eller ombineres med andre antihypertensiva (se pkt 4.4 og 5.1).

Tekturna bør tages med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag.

 

 

ikke

Grapefrugt juice må ikke tag s sammen med Tekturna.

Nedsat nyrefunktion

er

 

LægemidletDer kræves ingen just ring af initialdosen for patienter med mildt til stærkt nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Nedsat l v rfunktion

Der kræv s ingen justering af initialdosen for patienter med mildt til stærkt nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Ældre patienter (over 65 år)

Der kræves ingen justering af initialdosen for ældre patienter.

Pædiatriske patienter (under 18 år)

Tekturna bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år p.g.a. manglende dokumentation for sikkerhed og virkning (se pkt. 5.2).

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Angioødem forårsaget af aliskiren i anamnesen.

2. og 3. trimester af graviditet (se pkt. 4.6).

Brug af aliskiren sammen med ciclosporin, en yderst potent P-gp-hæmmer, og andre potente P-gp- hæmmere (quinidin, verapamil) er kontraindiceret (se pkt. 4.5).

4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Patienter, som anvender andre lægemidler der hæmmer renin-angiotensin systemet (RAS), og/eller har nedsat nyrefunktion og/eller diabetes mellitus har en øget risiko for hyperkalæmi under behandling

med aliskiren.

 

 

salg

 

 

 

Aliskiren bør anvendes med forsigtighed til patienter med svær hjertesvigt (New York Heart

 

Association [NYHA] klasse III-IV).

 

til

 

I tilfælde af alvorlig og vedvarende diarré bør behandling med Tekturna stoppes.

 

Angioødem

autoriseret

 

 

 

 

 

Som ved andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, er angioød m bl vet rapporteret hos patienter, som behandles med aliskiren. Hvis angioødem opstår, skal Tekturna eponeres med det samme, og der skal iværksættes relevant behandling og monitorering, indt l komplet og vedvarende resolution af tegn og symptomer indtræffer. Hvis tunge, glottis og svælg er påvirket, skal der gives adrenalin. Yderligere skal der tages de nødvendige forholdsregler for at sikre patientens luftveje.

Patienter med natrium- og/eller væskemangel

 

 

længere

Symptomatisk hypotension kan forekomme hos patienter m

d markant væske- og/eller natriummangel

(f.eks. patienter, som får høje doser af diuretika) eft r initi

ing af behandling med Tekturna. Denne

tilstand bør korrigeres før administration af Tekturna, ll r behandlingen skal indledes under nøje

medicinsk overvågning.

 

 

Nedsat nyrefunktion

Tekturna er ikke undersøgt i kliniske studier med hypertensive patienter, der har svært nedsat nyrefunktion (serumkreatinin ≥ 150 μmol/l eller 1,70 mg/dl hos kvinder og ≥ 177 μmol/l eller 2,00 mg/dl hos mænd og/eller estimeret glomerulær filtrationsrate (GFR) < 30 ml/min.), tidligere dialyse, nefrotisk syndrom eller renovaskulær hypertension. På grund af de manglende

sikkerhedsoplysninger for Tektu na skal der udvises forsigtighed overfor patienter med svært nedsat

nyrefunktion.

er

ikke

 

 

 

Som for andre stoff r, d r virker på renin-angiotensin-systemet, skal der udvises forsigtighed, når

Lægemidletaliskiren gives til patienter, der er prædisponerede for renal dysfunktion som hypovolæmi (f.eks. pga. blodtab, alvorl g og vedvarende diarré, vedvarende opkastning), hjertelidelse, leverlidelse eller

nyrelidelse. Akut nyresvigt, som var reversibel ved seponering af behandlingen, er rapporteret efter markedsføring hos risikopatienter, som fik aliskiren. Hvis der opstår tegn på nyresvigt, skal

aliskir nb handling afbrydes med det samme.

Nyrearteriestenose

Der er ingen tilgængelige kontrollerede kliniske data om brug af Tekturna til patienter med unilateral eller bilateral nyrearteriestenose eller brug af Tekturna til patienter med stenose i en enkelt nyre. Der er dog, ligesom for andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, en øget risiko for nyreinsufficiens, inklusive akut nyresvigt, når patienter med nyrearteriestenose behandles med aliskiren. Derfor skal der udvises forsigtighed hos disse patienter. Hvis der opstår nyresvigt, skal behandlingen afbrydes.

Moderate P-gp-hæmmere

Samtidig administration af aliskiren 300 mg og ketoconazol 200 mg resulterede i en 76 % stigning i aliskirens AUC, men P-gp-hæmmere som ketoconazol kan forventes at øge vævskoncentrationerne

mere end plasmakoncentrationerne. Der skal derfor udvises forsigtighed, hvis aliskiren gives sammen med moderate P-gp-hæmmere som ketoconazol (se pkt. 4.5).

4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Tekturna har ingen kendte klinisk relevante interaktioner med lægemidler, som typisk bruges til behandling af hypertension eller diabetes.

Stoffer, som er undersøgt i kliniske farmakokinetiske studier inkluderer acenocoumarol, atenolol, celecoxib, pioglitazon, allopurinol, isosorbid-5-mononitrat, ramipril og hydrochlortiazid. Der er ikke

(↑29 %) eller cimetidin (↑19 %) resulterede i en ændring af Cmax eller AUC for Tekturna på mellemsalg 20 % og 30 %. Ved samtidig administration med atorvastatin steg AUC og Cmax for Tek urna ved

identificeret nogen interaktioner.

Samtidig administration af aliskiren med enten valsartan (↓28 %), metformin (↓28 %), amlodipin

steady state med 50 %. Samtidig administration af Tekturna havde ingen signifikant indvirkningtil på atorvastatins, valsartans, metformins eller amlodipins farmakokinetik. Dosisjustering for Tekturna eller disse samtidigt administrerede lægemidler er derfor ikke nødvendig.

Foreløbige data tyder på at irbesartan kan nedsætte AUC og Cautoriseretmax for Tekturna.

Biotilgængeligheden af digoxin kan blive lettere nedsat af Tekturna.

I forsøgsdyr er det blevet vist a P-gp har stor indflydelse på Tekt rnas biotilgængelighed. Inducere af P-gp (prikbladet perikum, rifampicin) kan derfor nedsætte biotilgængeligheden af Tekturna.

Interaktioner med CYP450

længere

Aliskiren hæmmer ikke CYP450-isoenzymer (CYP1A2, 2C8, 2C9, 2C19, 2D6, 2E1 og 3A). Aliskiren inducerer ikke CYP3A4. Det forventes derfor ikke, at aliskiren påvirker den systemiske eksponering af stoffer, som hæmmer, inducerer eller metaboliseres af disse enzymer. Aliskiren metaboliseres minimalt af cytokrom P450-enzymer. Derfor forventes der ingen interaktioner på grund af hæmning eller induktion af CYP450 isoenzymer er dermed ikke forventet. CYP3A4-hæmmere påvirker dog ofte også P-gp. Øget aliskiren-eksponeringikkev d samtidig administration af CYP3A4-hæmmere, som også hæmmer P-gp, kan derfor forventes (se også P-glycoprotein interaktioner herunder).

Interaktioner med P-glycoperotein

I prækliniske forsøg er d t vist, at MDR1/Mdr1a/1b (P-gp) er det vigtigste efflukssystem involveret i Lægemidletaliskirens intestinale absorption og galdeudskillelse. Induktorer af P-gp (perikum, rifampicin) kan

muligvis derfor nedsætte Tekturnas biotilgængelighed. Selvom det ikke er blevet undersøgt for aliskiren, er det ken t, at P-gp også kontrollerer vævsoptaget for et stort udvalg af substrater, og P-gp kan øge koncentrationsforholdet mellem væv og plasma. Derfor kan kan P-gp-induktorer øge vævskoncentrationen mere end plasmakoncentrationen. Muligheden for interaktioner med lægemidler ved P-gp’s bindingssted vil sandsynligvis afhænge af denne transportørs hæmningsgrad.

P-gp-substrater eller svage hæmmere

Der er ikke observeret nogen relevante interaktioner med atenolol, digoxin, amlodipin eller cimetidin. Ved samtidig administration af aliskiren (300 mg) og atorvastatin (80 mg) blev AUC og Cmax for aliskiren øget med 50 % ved steady state.

Moderate P-gp-hæmmere

Administration af ketoconazol (200 mg) sammen med aliskiren (300 mg) resulterede i en 80 % stigning af plasmaniveauerne for aliskiren (AUC og Cmax). Prækliniske forsøg tyder på, at samtidig administration af aliskiren og ketoconazol øger aliskirens gastrointestinale absorption og mindsker den biliære udskillelse. Aliskirens ændringer af plasmaniveauerne ved tilstedeværelse af ketoconazol forventes at ligge inden for det område, der ville være opnået, hvis aliskirendosis blev fordoblet. Aliskirendoser på op til 600 mg eller det dobbelte af den højeste anbefalede terapeutiske dosis er

fundet at være veltolererede i kontrollerede kliniske forsøg. Alligevel forventes det, at P-gp-hæmmere øger vævskoncentrationerne mere end plasmakoncentrationerne. Der skal derfor udvises forsigtighed, hvis aliskiren gives sammen ketoconazol eller andre moderate P-gp-hæmmere (itraconazol, clarithromycin, telithromycin, erythromycin, amiodaron).

Potente P-gp-hæmmere

Et interaktionsforsøg med raske frivillige personer, hvor dosis blev administreret en gang, har vist, at ciclosporin (200 og 600 mg) øger Cmax af aliskiren 75 mg cirka 2,5 gange og AUC cirka 5 gange. Forøgelsen kan være større for de højere doser af aliskiren. Derfor er samtidig administration af aliskiren og potente P-gp-hæmmere kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Furosemid

salg

 

Når aliskiren blev administreret sammen med furosemid, faldt AUC og Cmax for furosemid med

henholdsvis 28 % og 49 %. Det anbefales derfor at monitorere virkningen ved initiering og ju tering til

af furosemidbehandling for at undgå potentiel underudnyttelse i kliniske situationer med vo umen-

overload.

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID) autoriseret

Som for andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, kan NSAID r duc e aliskirens

antihypertensive effekt. Hos visse patienter med påvirket nyrefunktion (dehydr r de patienter eller

ældre patienter) kan samtidig administration af aliskiren og NSAID medfø e en yderligere forværring

af nyrefunktionen, inklusive risiko for akut nyresvigt, som sædvanligvis er reversibel. Kombination af aliskiren og NSAID kræver derfor forsigtighed, især hos ældre patien er.

Kalium og kaliumbesparende diuretika

På grund af manglende data om mulig interaktionlængeremellem grapefrugt juice og aliskiren kan denne interaktion ikke udelukkes. Grapefrugt juice må ikke tages sammen med Tekturna.

Baseret på erfaringer med andre stoffer, som påvirker renin-angiotensin-systemet kan samtidig brug af

kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger eller andre stoffer, som kan

øge koncentrationen af kalium i serum (f.eks. heparin), føre til øget serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig medicinering betragtes som nødvendig.

Grapefrugt juice

Warfarin

 

Effekten af Tekturna på wa fa ns farmakokinetik er ikke blevet evalueret.

 

ikke

Fødeindtag

er

LægemidletMåltider med højt f d indhold reducerer absorptionen af Tekturna betragteligt.

4.6 Gravid tet og amning

Gravidit t

Der for li g r ikke data om brugen af hos gravide kvinder. Tekturna var ikke teratogent i rotter eller kaniner (se pkt. 5.3). Andre stoffer, som virker direkte på RAS, associeres med alvorlige fostermisdannelser og dødsfald hos nyfødte. Tekturna bør, som andre præparater, der virker direkte på RAS, ikke anvendes under 1. trimester i graviditeten (se pkt. 4.3) eller hos kvinder, som planlægger at blive gravide. Tekturna er kontraindikeret under 2. og 3. trimester af graviditeten. Læger, som ordinerer præparater, der virker på RAS, bør rådgive kvinder i den fertile alder om den potentielle risiko ved disse stoffer under graviditet. Hvis der opstår graviditet under behandlingen, skal Tekturna seponeres som konsekvens heraf.

Amning

Det vides ikke, om aliskiren udskilles i human modermælk. Tekturna udskilles i mælken hos diegivende rotter. Det anbefales derfor ikke til kvinder der ammer.

4.7 Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Når man fører motorkøretøjer eller betjener maskiner, skal man være opmærksom på, at der lejlighedsvis kan optræde svimmelhed eller træthed under hvilken som helst antihypertensiv behandling. Tekturna har en ubetydelig indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8 Bivirkninger

Tekturna er evalueret med henblik på sikkerhed hos mere end 7.800 patienter, herunder over 2.300,

som var i behandling i mere end 6 måneder, og mere end 1.200, som var i behandling i over 1 år.

Incidensen af bivirkninger viste ingen forbindelse med køn, alder, BMI, race eller etnicitet.

Behandling med Tekturna udviste en samlet incidens af bivirkninger svarende til placebo for

 

 

til

behandling med op til 300 mg. Bivirkningerne var generelt milde og forbigående og det har kunsalg

sjældent været nødvendigt at seponere behandlingen. Den mest almindelige bivirkning er diarré.

 

autoriseret

 

For patienter, der blev behandlet med placebo (0,6 %) svarede incidensen af hoste til incidensen for

patienter, der blev behandlet med Tekturna (0,9 %).

 

 

Bivirkningerne (tabel 1) er ordnet i frekvensgrupper med den mest almindelige først og ved anvendelse af følgende definition: Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000), inklusive enkeltstående rapporter. Inden for hver enkelt frekvensgr ppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Tabel 1

Mave-tarmkanalen

 

længere

Almindelig:

Diarré

Hud og subkutane væv

 

Ikke almindelig:

Udslæt

Sjælden:

Angioød m

Angioødem er forekommet underikkebehandling med Tekturna. I kontrollerede kliniske studier forekom

angioødem sjældent und err b handling med Tekturna, og havde sammenlignelig hyppighed med

Lægemidletplacebo eller hydrochlor hiazid. Tilfælde af angioødem er også rapporteret efter markedsføring (frekvens ikke kendt). I ilfælde af tegn tydende på en allergisk reaktion (særligt besvær med

vejrtrækning eller synkning, hævelse i ansigtet, ekstremiteterne, øjne, læber og/eller tunge), bør patienten afbry e behandlingen og kontakte lægen (se pkt. 4.4).

Laboratoriefund

I kontroll r de kliniske forsøg blev klinisk relevante ændringer i standardlaboratorieparametre i få tilfælde associeret med administration af Tekturna. I kliniske studier af hypertensive patienter havde Tekturna ingen klinisk signifikant virkning på total kolesterol, HDL-kolesterol, fastende triglycerider, fastende glukose eller urinsyre.

Hæmoglobin og hæmatokritværdi: Der blev observeret små fald i hæmoglobin og hæmatokritværdi (gennemsnitligt fald på henholdsvis ca. 0,05 mmol/l og 0,16 volumenprocent). Ingen patienter fik seponeret behandlingen på grund af anæmi. Denne virkning ses også med andre stoffer, som virker på renin-angiotensin-systemet, f.eks. ACE-hæmmere og angiotensin-II-antagonister.

Serumkalium: Stigningerne i serumkalium var minimale og ikke hyppige hos patienter med essentiel hypertension, som blev behandlet med Tekturna alene (0,9 % kontra 0,6 % med placebo). I et studie, hvor Tekturna blev anvendt sammen med en ACE-hæmmer i en diabetisk population, var stigningerne i serumkalium dog mere hyppige (5,5 %). Derfor er rutinemæssig monitorering af elektrolytter og

nyrefunktion som ved andre stoffer, der virker på RAS-systemet, indiceret i patienter med diabetes mellitus, nyresygdom eller hjertesvigt.

Efter markedsføring er der rapporteret om renal dysfunktion og tilfælde af akut nyresvigt hos risikopatienter (se pkt. 4.4).

4.9 Overdosering

Der er begrænsede data til rådighed vedrørende overdosering hos mennesker. De mest sandsynlige manifestationer af overdosering vil være hypotension relateret til aliskirens antihypertensive virkning.

Hvis der skulle opstå symptomatisk hypotension, bør der iværksættes støttende behandling.

salg

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

til

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

 

 

 

 

Farmakoterapeutisk klassifikation: Reninhæmmer, ATC-kode: C09XA02

 

 

Aliskiren er en oral aktiv, non-peptid, potent og selektiv direkte hæmmer af humant renin.

 

 

autoriseret

 

 

Ved at hæmme enzymet renin hæmmer aliskiren RAS-systemets ak iveringspunkt og blokerer konverteringen af angiotensinogen til angiotensin I og mindsker nivea et af angiotensin I og angiotensin II. Mens andre stoffer, som hæmmer RAS (ACE-hæmmere og angiotensin-II-antagonister (ARB)) forårsager en kompensatorisk stigninglængerei plasmar nin ktiviteten (PRA), mindsker behandling med aliskiren PRA hos hypertensive patienter med ca. 50-80 %. Tilsvarende reduktioner blev fundet, når aliskiren blev kombineret med andre antihypertensive stoffer. Den kliniske betydning af forskellene i effekt på PRA er ikke kendt på nuværende tidspunkt.

Hypertension

Hos hypertensive patienter gav administration af Tekturna en gang dagligt i doser på 150 mg og 300 mg dosisafhængige reduktionerikkei både det systoliske og det diastoliske blodtryk, som blev opretholdt over hele dosisintervallet på 24 timer (med vedvarende gavnlig virkning tidligt om morgenen) med en gennemsnitlig pea /trough ratio for diastolisk respons på op til 98 % for 300-mg- dosen. 85-90 % af den maksimale blodtrykssænkende effekt blev observeret efter 2 uger. Den

blodtryksnedsættende effekterblev opretholdt under langtidsbehandling og var uafhængig af alder, køn,

BMI og etnicitet. Tekturna r undersøgt i 1.864 patienter i alderen 65 år eller derover og i Lægemidlet426 patienter i alderen 75 år eller derover.

Undersøgelser af Tekturna-monoterapi har vist en blodtrykssænkende effekt, som er sammenlignelig med andre klasser af antihypertensiva, herunder ACE-hæmmere og angiotension-II-antagonister. Sammenlignet ed et diuretikum (hydrochlortiazid – HCTZ) sænkede Tekturna 300 mg det systolisk /diastoliske blodtryk med 17,0/12,3 mmHg sammenlignet med 14,4/10,5 mmHg for HCTZ 25 mg efter 12 ugers behandling. Hos hypertensive patienter med diabetes var monoterapi med Tekturna både sikker og effektiv.

Der er undersøgelser af kombinationsbehandling tilgængelige hvor Tekturna er kombineret med diuretikaet hydrochlorthiazid, ACE-hæmmeren ramipril, calciumkanal-blokkeren amlodipin og angiotensinreceptor-antogonisten valsartan og betablokeren atenolol. Disse kombinationer var veltolereret. Tekturna inducerede en additiv blodtrykssænkende virkning ved kombination med hydrochlorthiazid og ramipril. Hos patienter, som ikke responderede tilstrækkeligt på 5 mg af calciumantagonisten amlodipin, havde kombinationen med Tekturna 150 mg en blodtrykssænkende virkning, som svarede til den opnåede virkning ved at amlodipindosen blev øget til 10 mg, men med en lavere incidens af ødem (aliskiren 150 mg/amlodipin 5 mg 2,1 % kontra amlodipin 10 mg 11,2 %). Tekturna i kombination med angiotensinreceptor-antagonisten valsartan viste en additiv

blodtrykssænkende effekt i et studie specifikt designet til at undersøge effekten af kombinationsterapien.

Hos adipøse patienter med utilstrækkelig respons på HCTZ 25 mg gav tillægsbehandling med Tekturna 300 mg en yderligere blodtryksnedsættende effekt, som var sammenlignelig med tillægsbehandling af irbesartan 300 mg eller amlodipin 10 mg. Hos hypertensive patienter med diabetes gav Tekturna en additiv blodtryksreduktion, når det blev kombineret med ramipril, mens kombination af Tekturna og ramipril havde en lavere incidens af hoste (1,8 %) end ramipril (4,7 %).

Der er ingen tegn på hypotension efter første dosis og ingen indvirkning på pulsen hos patienter, som er blevet behandlet i kontrollerede kliniske undersøgelser. Kraftig hypotension var usædvanlig (0,1 %) hos patienter med ukompliceret hypertension, som blev behandlet med Tekturna alene. Hypotension

var også usædvanlig (< 1 %) under kombinationsbehandling med andre antihypertensiva. Ved ophør

af behandlingen vendte blodtrykket gradvist tilbage mod basisniveauet over flere uger, og der var

ingen tegn på reboundeffekt for blodtrykket eller PRA.

 

til

salg

 

 

autoriseret

 

 

I et 3-måneders studie med 302 patienter med let stabilt hjertesvigt, som alle var i standardbehandling

for stabilt hjertesvigt blev tillæg af Tekturna 150 mg godt tolereret. Type B nat iu

tisk peptid (BNP)-

niveauet blev nedsat med 25 % i Tekturna-armen sammenlignet med placebo. D n kliniske signifikans af denne reduktion er dog ikke kendt.

I et 6 måneders studie med 599 hypertensionspatienter med type 2 diabe es mellitus og nefropati, der alle fik 100 mg losartan sammen med optimal antihypertensiv standardbehandling, opnåede ved tillæg af Tekturna 300 mg en 20 % reduktion i forhold til placebo i urin- lb min-kreatininforholdet (UACR), dvs. fra 58 mg/mmol til 46 mg/mmol. Andelen af p tienter, som fik UACR reduceret med mindst 50% fra baseline ved forsøgets slutning var henholdsvis 24,7 % for Tekturna og 12,5 % for placebo. Den kliniske relevans af en reduktion i UACR ikke fastslået uden en samtidig effekt på blodtrykket. Tekturna påvirkede ikke serumkoncentration n af kreatinin men blev forbundet med en øget frekvens (4,2 % vs. 1,9 % for placebo) af serum-kaliumkoncentrationen ≥ 6,0 mmol, selvom det ikke var statistisk signifikant.

Gavnlige virkninger af Tekturna med h nsyn til mortalitet, kardiovaskulær morbiditet og organskade

er for nærværende ikke kendt.

ikke

længere

 

Kardiel elektrofysiologi

 

 

 

 

 

Ingen effekt på QT-intervall t blev rapporteret i et randomiseret, dobbeltblindet, placebo og aktivt

kontrolleret studie ved anv nd lse af standard og Holter elektrokardiografi.

 

er

 

5.2 Farmakokin tiske egenskaber

 

Lægemidlet

 

 

 

Absorption

Efter oral absorption nås de maksimale plasmakoncentrationer af aliskiren efter 1-3 timer. Aliskirens absolutte biotilgængelighed er ca. 2-3 %. Måltider med højt fedtindhold reducerer Cmax med 85 % og AUC med 70 %. Steady state-plasmakoncentrationerne nås inden for 5-7 dage efter administration en gang dagligt, og steady state-niveauerne er ca. 2 gange større end ved initialdosen.

Fordeling

Efter intravenøs administration er det gennemsnitlige distributionsvolumen omkring 135 liter, hvilket indikerer, at aliskiren distribueres omfattende i det ekstravaskulære rum. Aliskirens plasmaproteinbinding er moderat (47-51 %) og uafhængig af koncentrationen.

Metabolisering og udskillelse

Den gennemsnitlige halveringstid er ca. 40 timer (interval 34-41 timer). Aliskiren udskilles hovedsageligt som et uændret stof i fæces (78 %). Cirka 1,4 % af den totale orale dosis bliver metaboliseret. Denne metabolisering skyldes enzymet CYP3A4. Omkring 0,6 % af dosis genfindes i

urinen efter oral administration. Efter intravenøs administration er den gennemsnitlige plasmaclearance ca. 9 l/time.

Linearitet/non-linearitet

Eksponeringen med aliskiren øgedes mere end proportionelt sammenlignet med stigningen i dosis. Efter administration af en enkelt dosis i intervallet 75 til 600 mg, resulterede en fordobling i dosis i en ~2,3 og 2,6 fold stigning i respektivt AUC og Cmax. Ved steady state kan non-linearitet være mere udtalt. Mekanismen der er årsag til afvigelsen fra linearitet er ikke blevet identificeret. En mulig mekanisme er mætning af transportere på absorptionsstedet eller ved den hepatobiliære udskillelsesrute.

Patientkarakteristika

salg

 

Aliskiren er en effektiv en gang daglig antihypertensiv behandling til voksne patienter uanset køn, alder, BMI og etnicitet.

AUC er 50% højere hos ældre (> 65 år) end hos yngre individer. Køn, vægt og etnici et har ingen

klinisk relevant indflydelse på aliskirens farmakokinetik.

til

autoriseret

 

Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos patienter med varierende grader af n dsat nyrefunktion. Den relative AUC og Cmax for aliskiren hos personer med nedsat nyrefunkt on lå på mellem

0,8 og 2 gange niveauet hos raske personer efter administration af en enkelt dosis og ved steady state. Disse observerede ændringer korrelerede imidlertid ikke med graden af nedsat nyrefunktion. Det er ikke nødvendigt at justere initialdosen af Tekturna hos patienter med mildt til svært nedsat nyrefunktion, men der skal udvises forsigtighed hos patienter med svært nedsat nyrefunktion.

Aliskirens farmakokinetik blev ikke signifikantlængerepåvirket hos patienter med let til svær leversygdom.

Derfor er justering af initialdosen af aliskiren ikke nødv ndig hos patienter med let til svært nedsat leverfunktion.

5.3 Prækliniske sikkerhedsdata

Det karcinogene potentiale blev vurderet i et 2-årigt rottestudie og i et 6-måneders studie af transgene

 

ikke

mus. Der blev ikke påvist noget karcinog nt potentiale. Der er registreret et tilfælde af adenom i kolon

og et tilfælde af adenocarcinom i coecum hos rotter ved dosen 1.500 mg/kg/dag, hvilket ikke var

statistisk signifikant. Selvom al s ren har et kendt irritationspotentiale blev de opnåede

er

 

sikkerhedsmargener i et studie på raske frivillige forsøgspersoner hos mennesker ved en dosis på

300 mg anset for at være pass nde ved 9-11 gange baseret på fækale koncentrationer eller 6 gange

Lægemidlet

 

baseret på koncentra ionerne i mucosa, sammenlignet med 250 mg/kg/dag i karcinogenitetsstudiet hos rotter.

Aliskiren havde kke noget mutagent potentiale i in vitro- og in vivo-mutagenicitetsstudierne. Analyserne o fattede in vitro-analyser af bakterie- og pattedyrsceller og in vivo-vurderinger hos rotter.

Studier af aliskirens reproduktive toksicitet viste ingen tegn på embryoføtal toksicitet eller teratogenicitet ved doser på op til 600 mg/kg/dag hos rotter eller 100 mg/kg/dag hos kaniner. Fertiliteten og den præ- og postnatale udvikling blev ikke påvirket hos rotter ved doser på op til

250 mg/kg/dag. Doserne hos rotter og kaniner gav en systemisk eksponering, der var henholdsvis 1-4 og 5 gange højere end den maksimale anbefalede humane dosis (300 mg).

Sikkerhedsfarmakologistudier afslørede ingen bivirkninger på funktionen af centralnervesystemet og respiratorisk eller kardiovaskulær funktion. Hændelser under gentagen-dosis toksicitetsstudier i dyr var i overensstemmelse med det kendte potentiale for lokalirritation eller de forventede farmakologiske effekter af aliskiren.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Crospovidon

 

 

 

 

 

Magnesiumstearat

 

 

 

 

 

Cellulose, mikrokrystallinsk

 

 

 

 

Povidon

 

 

 

 

 

Silica, kolloid vandfri

 

 

 

 

 

Hypromellose

 

 

 

 

 

Macrogol

 

 

 

 

salg

Talcum

 

 

 

 

Jernoxid, sort (E172)

 

 

 

 

Jernoxid, rød (E172)

 

 

 

til

Titandioxid (E171)

 

 

 

6.2

Uforligeligheder

 

 

autoriseret

 

 

 

 

 

Ikke relevant.

 

 

 

 

6.3

Opbevaringstid

 

 

 

 

2 år

 

 

 

 

 

6.4

Særlige opbevaringsforhold

 

 

 

 

 

 

 

 

Må ikke opbevares over 30°C. Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod fugt.

 

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

 

 

PA/Alu/PVC blister.

 

længere

 

 

 

 

 

 

 

Pakninger indeholdende 7, 14, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98 eller 280 tabletter.

 

 

Pakninger indeholdende 84 (3x28), 98 (2x49) eller 280 (20x14) tabletter er multipakninger.

 

Ikke alle pakningsstørrels

nødvendigvisikke

markedsført.

 

 

6.6

 

er

 

 

 

Regler for d s ruk ion

 

 

 

 

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

 

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

 

 

Novartis Europharm Limited

 

 

 

 

Wimblehurst Road

 

 

 

 

 

Horsham

 

 

 

 

 

Lægemidlet

 

 

 

 

 

West Sussex, RH12 5AB

 

 

 

 

 

Storbritannien

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/07/408/001-010

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

22.08.2007

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

 

 

 

 

 

til

salg

 

 

 

 

autoriseret

 

 

 

 

længere

 

 

 

 

ikke

 

 

 

 

er

 

 

 

 

Lægemidlet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. LÆGEMIDLETS NAVN

Tekturna 300 mg filmovertrukne tabletter

2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 300 mg aliskiren (som hemifumarat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

 

salg

Filmovertrukken tablet

til

Lyserød, udadbuet, oval tablet, præget med ”IU” på den ene side og ”NVR” på d n and n side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

autoriseret

 

4.1

Terapeutiske indikationer

 

Behandling af essentiel hypertension.

 

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

 

Den anbefalede dosis af Tekturna er 150 mglængereén gang da ligt. Hos patienter med utilstrækkeligt kontrolleret blodtryk kan dosis øges til 300 mg én ga g dagligt.

Den antihypertensive effekt er til stede i betydelig grad inden for to uger (85-90 %) efter initiering af behandling med 150 mg en gangikkedagligt.

Tekturna kan anvendes alene eller ombineres med andre antihypertensiva (se pkt 4.4 og 5.1). Tekturna bør tages med terl t måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag.

LægemidletGrapefrugt juice må ikke ag s sammen med Tekturna.

Nedsat nyrefunktion

Der kræves ingen justering af initialdosen for patienter med mildt til stærkt nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Nedsat l v rfunktion

Der kræves ingen justering af initialdosen for patienter med mildt til stærkt nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Ældre patienter (over 65 år)

Der kræves ingen justering af initialdosen for ældre patienter.

Pædiatriske patienter (under 18 år)

Tekturna bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år p.g.a. manglende dokumentation for sikkerhed og virkning (se pkt. 5.2).

4.3 Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

Angioødem forårsaget af aliskiren i anamnesen.

2. og 3. trimester af graviditet (se pkt. 4.6).

Brug af aliskiren sammen med ciclosporin, en yderst potent P-gp-hæmmer, og andre potente P-gp- hæmmere (quinidin, verapamil) er kontraindiceret (se pkt. 4.5).

4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Patienter, som anvender andre lægemidler, der hæmmer renin-angiotensin systemet (RAS), og/eller har nedsat nyrefunktion og/eller diabetes mellitus, har en øget risiko for hyperkalæmi under behandling med aliskiren.

Aliskiren bør anvendes med forsigtighed til patienter med svær hjertesvigt (New York Heart

salg

Association [NYHA] klasse III-IV).

til

 

autoriseret

 

 

I tilfælde af alvorlig og vedvarende diarré bør behandling med Tekturna stoppes.

 

 

Angioødem

Som ved andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, er angioødem blevet rapporteret hos patienter, som behandles med aliskiren. Hvis angioødem opstår, skal Tektu na seponeres med det samme, og der skal iværksættes relevant behandling og monitorering, indtil komplet og vedvarende resolution af tegn og symptomer indtræffer. Hvis tunge, glottis og svælg er påvirket, skal der gives adrenalin. Yderligere skal der tages de nødvendige forholdsregler for at sikre patientens luftveje.

Patienter med natrium- og/eller væskemangellængere

Symptomatisk hypotension kan forekomme hos pati nt med markant væske- og/eller natriummangel (f.eks. patienter, som får høje doser af diuretika) eft r initi ring af behandling med Tekturna. Denne tilstand bør korrigeres før administration af Tektur a, eller behandlingen skal indledes under nøje medicinsk overvågning.

Nedsat nyrefunktion

Tekturna er ikke undersøgt i klinisikkestudi r med hypertensive patienter, der har svært nedsat nyrefunktion (serumkreatinin ≥ 150 μmol/l eller 1,70 mg/dl hos kvinder og ≥ 177 μmol/l eller 2,00 mg/dl hos mænd og/eller est meret glomerulær filtrationsrate (GFR) < 30 ml/min.), tidligere dialyse, nefrotisk syndrom eller enovaskulær hypertension. På grund af de manglende

sikkerhedsoplysninger for T kturna skal der udvises forsigtighed overfor patienter med svært nedsat

LægemidletDer er ingen tilgængelige kontrollerede kliniske data om brug af Tekturna til patienter med unilateral

nyrefunktion.

er

Som for andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, skal der udvises forsigtighed, når aliskiren gives t l patienter, der er prædisponerede for renal dysfunktion som hypovolæmi (f.eks. pga. blodtab, alvorlig og vedvarende diarré, vedvarende opkastning), hjertelidelse, leverlidelse eller nyrelid lse. Akut nyresvigt, som var reversibel ved seponering af behandlingen, er rapporteret efter markedsføring hos risikopatienter, som fik aliskiren. Hvis der opstår tegn på nyresvigt, skal aliskirenbehandling afbrydes med det samme.

Nyrearteriestenose

eller bilateral nyrearteriestenose eller brug af Tekturna til patienter med stenose i en enkelt nyre. Der er dog, ligesom for andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, en øget risiko for nyreinsufficiens, inklusive akut nyresvigt, når patienter med nyrearteriestenose behandles med aliskiren. Derfor skal der udvises forsigtighed hos disse patienter. Hvis der opstår nyresvigt, skal behandlingen afbrydes.

Moderate P-gp-hæmmere

Samtidig administration af aliskiren 300 mg og ketoconazol 200 mg resulterede i en 76 % stigning i aliskirens AUC, men P-gp-hæmmere som ketoconazol kan forventes at øge vævskoncentrationerne mere end plasmakoncentrationerne. Der skal derfor udvises forsigtighed, hvis aliskiren gives sammen med moderate P-gp-hæmmere som ketoconazol (se pkt. 4.5).

4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Tekturna har ingen kendte klinisk relevante interaktioner med lægemidler, som typisk bruges til behandling af hypertension eller diabetes.

celecoxib, pioglitazon, allopurinol, isosorbid-5-mononitrat, ramipril og hydrochlortiazid. Der er ikke identificeret nogen interaktioner.

Stoffer, som er undersøgt i kliniske farmakokinetiske studier inkluderer acenocoumarol, atenolol,salg

Samtidig administration af aliskiren med enten valsartan (↓28 %), metformin (↓28 %), amlodipintil

20 % og 30 %. Ved samtidig administration med atorvastatin steg AUC og Cmax for T kturna ved steady state med 50 %. Samtidig administration af Tekturna havde ingen signifikant indvirkning på atorvastatins, valsartans, metformins eller amlodipins farmakokinetik. Do ju tering for Tekturna eller disse samtidigt administrerede lægemidler er derfor ikke nødvendig.

Biotilgængeligheden af digoxin kan blive lettere nedsat af Tekt rna.

Foreløbige data tyder på at irbesartan kan nedsætte AUC og C for Tekturna.

(↑29 %) eller cimetidin (↑19 %) resulterede i en ændring af Cmaxautorisereteller AUC for T k urna på mellem

I forsøgsdyr er det blevet vist a P-gp har stor indflyd lse på Tekturnas biotilgængelighed. Inducere af P-gp (prikbladet perikum, rifampicin) kan derfor nedsætte biotilgængeligheden af Tekturna.

Interaktioner med CYP450

Aliskiren hæmmer ikke CYP450-isoenzymer (CYP1A2, 2C8, 2C9, 2C19, 2D6, 2E1 og 3A). Aliskiren

længerem x

inducerer ikke CYP3A4. Det forventes derfor ikke, at aliskiren påvirker den systemiske eksponering af stoffer, som hæmmer, inducererikkeell r m taboliseres af disse enzymer. Aliskiren metaboliseres

minimalt af cytokrom P450-enzymer. Derfor forventes der ingen interaktioner på grund af hæmning eller induktion af CYP450 isoenzymer er dermed ikke forventet. CYP3A4-hæmmere påvirker dog ofte også P-gp. Øget aliskiren-ereksponering ved samtidig administration af CYP3A4-hæmmere, som også hæmmer P-gp, kan derfor forv ntes (se også P-glycoprotein interaktioner herunder).

LægemidletInteraktioner med P-g ycoprotein

I prækliniske forsøg er det vist, at MDR1/Mdr1a/1b (P-gp) er det vigtigste efflukssystem involveret i aliskirens intest nale absorption og galdeudskillelse. Induktorer af P-gp (perikum, rifampicin) kan muligvis derfor nedsætte Tekturnas biotilgængelighed. Selvom det ikke er blevet undersøgt for aliskir n, r det kendt, at P-gp også kontrollerer vævsoptaget for et stort udvalg af substrater, og P-gp kan ø koncentrationsforholdet mellem væv og plasma. Derfor kan kan P-gp-induktorer øge vævskoncentrationen mere end plasmakoncentrationen. Muligheden for interaktioner med lægemidler ved P-gp’s bindingssted vil sandsynligvis afhænge af denne transportørs hæmningsgrad.

P-gp-substrater eller svage hæmmere

Der er ikke observeret nogen relevante interaktioner med atenolol, digoxin, amlodipin eller cimetidin. Ved samtidig administration af aliskiren (300 mg) og atorvastatin (80 mg) blev AUC og Cmax for aliskiren øget med 50 % ved steady state.

Moderate P-gp-hæmmere

Administration af ketoconazol (200 mg) sammen med aliskiren (300 mg) resulterede i en 80 % stigning af plasmaniveauerne for aliskiren (AUC og Cmax). Prækliniske forsøg tyder på, at samtidig administration af aliskiren og ketoconazol øger aliskirens gastrointestinale absorption og mindsker den biliære udskillelse. Aliskirens ændringer af plasmaniveauerne ved tilstedeværelse af ketoconazol

forventes at ligge inden for det område, der ville være opnået, hvis aliskirendosis blev fordoblet. Aliskirendoser på op til 600 mg eller det dobbelte af den højeste anbefalede terapeutiske dosis er fundet at være veltolererede i kontrollerede kliniske forsøg. Alligevel forventes det, at P-gp-hæmmere øger vævskoncentrationerne mere end plasmakoncentrationerne. Der skal derfor udvises forsigtighed, hvis aliskiren gives sammen ketoconazol eller andre moderate P-gp-hæmmere (itraconazol, clarithromycin, telithromycin, erythromycin, amiodaron).

Potente P-gp-hæmmere

Et interaktionsforsøg med raske frivillige personer, hvor dosis blev administreret en gang, har vist, at

ciclosporin (200 og 600 mg) øger Cmax af aliskiren 75 mg cirka 2,5 gange og AUC cirka 5 gange.

Forøgelsen kan være større for de højere doser af aliskiren. Derfor er samtidig administration af

max

 

salg

aliskiren og potente P-gp-hæmmere kontraindiceret (se pkt. 4.3).

 

 

Furosemid

til

 

Når aliskiren blev administreret sammen med furosemid, faldt AUC og C

for furosem d med

henholdsvis 28 % og 49 %. Det anbefales derfor at monitorere virkningen ved initiering og justering autoriseret

af furosemidbehandling for at undgå potentiel underudnyttelse i kliniske situation r m d volumen- overload.

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID)

Som for andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, kan NSAID reducere aliskirens antihypertensive effekt. Hos visse patienter med påvirket nyrefunk i n (dehydrerede patienter eller

ældre patienter) kan samtidig administration af aliskiren og NSAID medføre en yderligere forværring

af nyrefunktionen, inklusive risiko for akut nyresvigt, som sædv nligvis er reversibel. Kombination af

aliskiren og NSAID kræver derfor forsigtighed, især hos ældre p tienter.

Grapefrugt juice

længere

Kalium og kaliumbesparende diuretika

 

Baseret på erfaringer med andre stoffer, som påvirk r r nin-angiotensin-systemet kan samtidig brug af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger eller andre stoffer, som kan øge koncentrationen af kalium i serum (f.eks. hepari ), føre til øget serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig medicinering betragtes som nødvendig.

 

 

ikke

På grund af manglende data om mulig interaktion mellem grapefrugt juice og aliskiren kan denne

interaktion ikke udelukkes. Grapefrugt juice må ikke tages sammen med Tekturna.

Warfarin

er

 

 

 

Effekten af Tekturna på warfarins farmakokinetik er ikke blevet evalueret.

Lægemidlet

 

 

Fødeindtag

 

 

Måltider med højt fe tindhold reducerer absorptionen af Tekturna betragteligt.

4.6 Graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke data om brugen af hos gravide kvinder. Tekturna var ikke teratogent i rotter eller kaniner (se pkt. 5.3). Andre stoffer, som virker direkte på RAS, associeres med alvorlige fostermisdannelser og dødsfald hos nyfødte. Tekturna bør, som andre præparater, der virker direkte på RAS, ikke anvendes under 1. trimester i graviditeten (se pkt. 4.3) eller hos kvinder, som planlægger at blive gravide. Tekturna er kontraindikeret under 2. og 3. trimester af graviditeten. Læger, som ordinerer præparater, der virker på RAS, bør rådgive kvinder i den fertile alder om den potentielle risiko ved disse stoffer under graviditet. Hvis der opstår graviditet under behandlingen, skal Tekturna seponeres som konsekvens heraf.

Amning

Det vides ikke, om aliskiren udskilles i human modermælk. Tekturna udskilles i mælken hos diegivende rotter. Det anbefales derfor ikke til kvinder der ammer.

4.7 Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Når man fører motorkøretøjer eller betjener maskiner, skal man være opmærksom på, at der lejlighedsvis kan optræde svimmelhed eller træthed under hvilken som helst antihypertensiv behandling. Tekturna har en ubetydelig indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8 Bivirkninger

Tekturna er evalueret med henblik på sikkerhed hos mere end 7.800 patienter, herunder tilover 2.300,salg

behandling med op til 300 mg. Bivirkningerne var generelt milde og forbigå nde og det har kun sjældent været nødvendigt at seponere behandlingen. Den mest almindel ge b virkning er diarré.

som var i behandling i mere end 6 måneder, og mere end 1.200, som var i behandling i over 1 år. Incidensen af bivirkninger viste ingen forbindelse med køn, alder,autoriseretBMI, race eller nici et. Behandling med Tekturna udviste en samlet incidens af bivirkninger svarende til plac bo for

For patienter, der blev behandlet med placebo (0,6 %) svarede incidensen af hoste til incidensen for patienter, der blev behandlet med Tekturna (0,9 %).

almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000), inklusive enkeltstående rapporter. Inden for hver enk lt fr kvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirk i er er anført først.

Bivirkningerne (tabel 1) er ordnet i frekvensgrupperlængeremed d n mest lmindelige først og ved anvendelse af følgende definition: Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke

Tabel 1

 

Mave-tarmkanalen

 

 

Almindelig:

Diarré

 

Hud og subkutane væv

er

 

Ikke almindelig:

Udslætikke

 

Sjælden:

Angioødem

 

Lægemidlet

 

 

Angioødem er for kommet under behandling med Tekturna. I kontrollerede kliniske studier forekom

angioødem sjæl ent under behandling med Tekturna, og havde sammenlignelig hyppighed med placebo eller hydrochlorthiazid. Tilfælde af angioødem er også rapporteret efter markedsføring (frekvens ikke kendt). I tilfælde af tegn tydende på en allergisk reaktion (særligt besvær med vejrtrækning eller synkning, hævelse i ansigtet, ekstremiteterne, øjne, læber og/eller tunge), bør patienten afbryde behandlingen og kontakte lægen (se pkt. 4.4).

aboratoriefund

I kontrollerede kliniske forsøg blev klinisk relevante ændringer i standardlaboratorieparametre i få tilfælde associeret med administration af Tekturna. I kliniske studier af hypertensive patienter havde Tekturna ingen klinisk signifikant virkning på total kolesterol, HDL-kolesterol, fastende triglycerider, fastende glukose eller urinsyre.

Hæmoglobin og hæmatokritværdi: Der blev observeret små fald i hæmoglobin og hæmatokritværdi (gennemsnitligt fald på henholdsvis ca. 0,05 mmol/l og 0,16 volumenprocent). Ingen patienter fik seponeret behandlingen på grund af anæmi. Denne virkning ses også med andre stoffer, som virker på renin-angiotensin-systemet, f.eks. ACE-hæmmere og angiotensin-II-antagonister.

Serumkalium: Stigningerne i serumkalium var minimale og ikke hyppige hos patienter med essentiel hypertension, som blev behandlet med Tekturna alene (0,9 % kontra 0,6 % med placebo). I et studie, hvor Tekturna blev anvendt sammen med en ACE-hæmmer i en diabetisk population, var stigningerne i serumkalium dog mere hyppige (5,5 %). Derfor er rutinemæssig monitorering af elektrolytter og nyrefunktion som ved andre stoffer, der virker på RAS-systemet, indiceret i patienter med diabetes mellitus, nyresygdom eller hjertesvigt.
Efter markedsføring er der rapporteret om renal dysfunktion og tilfælde af akut nyresvigt hos risikopatienter (se pkt. 4.4).

4.9 Overdosering

Der er begrænsede data til rådighed vedrørende overdosering hos mennesker. De mest sandsynlige

konverteringen af angiotensinogen til angiotensin I og mindsker niveauet af angiotensin I og

manifestationer af overdosering vil være hypotension relateret til aliskirens antihypertensive virkning.

Hvis der skulle opstå symptomatisk hypotension, bør der iværksættes støttende behandl ng.

salg

 

 

til

 

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

 

 

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

 

 

Farmakoterapeutisk klassifikation: Reninhæmmer, ATC-kode: C09XA02

 

Aliskiren er en oral aktiv, non-peptid, potent og selektiv direkte hæmmer af humant renin.

 

 

 

autoriseret

 

Ved at hæmme enzymet renin hæmmer aliskiren RAS-syst m ts aktiveringspunkt og blokerer

 

længere

 

 

angiotensin II. Mens andre stoffer, som hæmmer RAS (ACE-hæmmere og angiotensin-II-antagonister

(ARB)) forårsager en kompensatorisk stigning i plasmareninaktiviteten (PRA), mindsker behandling

med aliskiren PRA hos hypertensive patienter med ca. 50-80 %. Tilsvarende reduktioner blev fundet,

når aliskiren blev kombineret med andre antihypertensive stoffer. Den kliniske betydning af forskellene i effekt på PRA er ikke k ndt på nuværende tidspunkt.

Hypertension

 

 

Hos hypertensive patienter gav administration af Tekturna en gang dagligt i doser på 150 mg og

 

ikke

300 mg dosisafhængige reduktioner i både det systoliske og det diastoliske blodtryk, som blev

opretholdt over hele dosisint rvallet på 24 timer (med vedvarende gavnlig virkning tidligt om

morgenen) med en gennemsnitliger

peak/trough ratio for diastolisk respons på op til 98 % for 300-mg-

Lægemidlet25 mg efter 12 ugers behandling. Hos hypertensive patienter med diabetes var monoterapi med

dosen. 85-90 % af d n maksimale blodtrykssænkende effekt blev observeret efter 2 uger. Den blodtryksnedsætten e effekt blev opretholdt under langtidsbehandling og var uafhængig af alder, køn, BMI og etnic tet. Tekturna er undersøgt i 1.864 patienter i alderen 65 år eller derover og i

426 patienter i alderen 75 år eller derover.

Undersø elser af Tekturna-monoterapi har vist en blodtrykssænkende effekt, som er sammenlignelig med andre klasser af antihypertensiva, herunder ACE-hæmmere og angiotension-II-antagonister. Sammenlignet med et diuretikum (hydrochlortiazid – HCTZ) sænkede Tekturna 300 mg det systoliske/diastoliske blodtryk med 17,0/12,3 mmHg sammenlignet med 14,4/10,5 mmHg for HCTZ

Tekturna både sikker og effektiv.

Der er undersøgelser af kombinationsbehandling tilgængelige hvor Tekturna er kombineret med diuretikaet hydrochlorthiazid, ACE-hæmmeren ramipril, calciumkanal-blokkeren amlodipin og angiotensinreceptor-antogonisten valsartan og betablokeren atenolol. Disse kombinationer var veltolereret. Tekturna inducerede en additiv blodtrykssænkende virkning ved kombination med hydrochlorthiazid og ramipril. Hos patienter, som ikke responderede tilstrækkeligt på 5 mg af calciumantagonisten amlodipin, havde kombinationen med Tekturna 150 mg en blodtrykssænkende

virkning, som svarede til den opnåede virkning ved at amlodipindosen blev øget til 10 mg, men med en lavere incidens af ødem (aliskiren 150 mg/amlodipin 5 mg 2,1 % kontra amlodipin 10 mg 11,2 %). Tekturna i kombination med angiotensinreceptor-antagonisten valsartan viste en additiv blodtrykssænkende effekt i et studie specifikt designet til at undersøge effekten af kombinationsterapien.

Hos adipøse patienter med utilstrækkelig respons på HCTZ 25 mg gav tillægsbehandling med Tekturna 300 mg en yderligere blodtryksnedsættende effekt, som var sammenlignelig med tillægsbehandling af irbesartan 300 mg eller amlodipin 10 mg. Hos hypertensive patienter med

diabetes gav Tekturna en additiv blodtryksreduktion, når det blev kombineret med ramipril, mens kombination af Tekturna og ramipril havde en lavere incidens af hoste (1,8 %) end ramipril (4,7 %).

er blevet behandlet i kontrollerede kliniske undersøgelser. Kraftig hypotension var usædvantiligsalg(0,1 %) hos patienter med ukompliceret hypertension, som blev behandlet med Tekturna alene. Hypotension

Der er ingen tegn på hypotension efter første dosis og ingen indvirkning på pulsen hos patienter, som

var også usædvanlig (< 1 %) under kombinationsbehandling med andre antihypertensiva. Ved ophør autoriseret

af behandlingen vendte blodtrykket gradvist tilbage mod basisniveauet over flere ug r, og der var ingen tegn på reboundeffekt for blodtrykket eller PRA.

I et 3-måneders studie med 302 patienter med let stabilt hjertesvigt, som alle var i standardbehandling

for stabilt hjertesvigt blev tillæg af Tekturna 150 mg godt tolereret. Type B natriuretisk peptid (BNP)-

niveauet blev nedsat med 25 % i Tekturna-armen sammenlignet med placebo. Den kliniske signifikans af denne reduktion er dog ikke kendt.

I et 6 måneders studie med 599 hypertensionspatienterlængerem d type 2 diabetes mellitus og nefropati, der alle fik 100 mg losartan sammen med optimal antihype t nsiv standardbehandling, opnåede ved tillæg af Tekturna 300 mg en 20 % reduktion i forhold til plac bo i urin-albumin-kreatininforholdet (UACR), dvs. fra 58 mg/mmol til 46 mg/mmol. Andel n af patienter, som fik UACR reduceret med mindst 50% fra baseline ved forsøgets slutning var henholdsvis 24,7 % for Tekturna og 12,5 % for placebo. Den kliniske relevans af en reduktion i UACR er ikke fastslået uden en samtidig effekt på blodtrykket. Tekturna påvirkede ikke serumkoncentrationen af kreatinin men blev forbundet med en øget frekvens (4,2 % vs. 1,9 % for plac bo) af serum-kaliumkoncentrationen ≥ 6,0 mmol, selvom det ikke var statistisk signifikant.

ikke

Gavnlige virkninger af Tekturna med hensyn til mortalitet, kardiovaskulær morbiditet og organskade er for nærværende ikke kendt.

Lægemidlet

er

Kardiel elektrofysiologi

Ingen effekt på QT-int rvallet blev rapporteret i et randomiseret, dobbeltblindet, placebo og aktivt kontrolleret stu e ved anvendelse af standard og Holter elektrokardiografi.

5.2 Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral absorption nås de maksimale plasmakoncentrationer af aliskiren efter 1-3 timer. Aliskirens absolutte biotilgængelighed er ca. 2-3 %. Måltider med højt fedtindhold reducerer Cmax med 85 % og AUC med 70 %. Steady state-plasmakoncentrationerne nås inden for 5-7 dage efter administration en gang dagligt, og steady state-niveauerne er ca. 2 gange større end ved initialdosen.

Fordeling

Efter intravenøs administration er det gennemsnitlige distributionsvolumen omkring 135 liter, hvilket indikerer, at aliskiren distribueres omfattende i det ekstravaskulære rum. Aliskirens plasmaproteinbinding er moderat (47-51 %) og uafhængig af koncentrationen.

Metabolisering og udskillelse

Den gennemsnitlige halveringstid er ca. 40 timer (interval 34-41 timer). Aliskiren udskilles hovedsageligt som et uændret stof i fæces (78 %). Cirka 1,4 % af den totale orale dosis bliver metaboliseret. Denne metabolisering skyldes enzymet CYP3A4. Omkring 0,6 % af dosis genfindes i urinen efter oral administration. Efter intravenøs administration er den gennemsnitlige plasmaclearance ca. 9 l/time.

Linearitet/non-linearitet

Eksponeringen med aliskiren øgedes mere end proportionelt sammenlignet med stigningen i dosis.

Efter administration af en enkelt dosis i intervallet 75 til 600 mg, resulterede en fordobling i dosis i en

~2,3 og 2,6 fold stigning i respektivt AUC og Cmax. Ved steady state kan non-linearitet være mere

 

 

 

salg

udtalt. Mekanismen der er årsag til afvigelsen fra linearitet er ikke blevet identificeret. En mulig

mekanisme er mætning af transportere på absorptionsstedet eller ved den hepatobiliære

 

 

udskillelsesrute.

 

til

 

Patientkarakteristika

autoriseret

 

 

 

Aliskiren er en effektiv en gang daglig antihypertensiv behandling til voksne pati n r uanset køn, alder, BMI og etnicitet.

AUC er 50% højere hos ældre (> 65 år) end hos yngre individer. Køn, vægt og tnicitet har ingen klinisk relevant indflydelse på aliskirens farmakokinetik.

Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos patienter med varierende grader af nedsat nyrefunktion. Den relative AUC og Cmax for aliskiren hos personer med neds t nyref nktion lå på mellem

0,8 og 2 gange niveauet hos raske personer efter administration f en enkelt dosis og ved steady state. Disse observerede ændringer korrelerede imidlertid ikke m d graden af nedsat nyrefunktion. Det er ikke nødvendigt at justere initialdosen af Tekturna hos patienter med mildt til svært nedsat nyrefunktion, men der skal udvises forsigtighed hos pati nter med svært nedsat nyrefunktion.

Aliskirens farmakokinetik blev ikke signifikant påvirket hos patienter med let til svær leversygdom. Derfor er justering af initialdosen af aliskiren ikke nødvendig hos patienter med let til svært nedsat

leverfunktion.

længere

5.3 Prækliniske sikkerhedsdata

 

Det karcinogene potentiale blev vurderet i et 2-årigt rottestudie og i et 6-måneders studie af transgene

er

ikke

mus. Der blev ikke påvist nog t karcinogent potentiale. Der er registreret et tilfælde af adenom i kolon

og et tilfælde af adenocarcinom i coecum hos rotter ved dosen 1.500 mg/kg/dag, hvilket ikke var Lægemidletstatistisk signifikant. S lvom aliskiren har et kendt irritationspotentiale blev de opnåede

sikkerhedsmargener i et studie på raske frivillige forsøgspersoner hos mennesker ved en dosis på 300 mg anset for at være passende ved 9-11 gange baseret på fækale koncentrationer eller 6 gange

baseret på koncentrationerne i mucosa, sammenlignet med 250 mg/kg/dag i karcinogenitetsstudiet hos rotter.

Aliskiren havde ikke noget mutagent potentiale i in vitro- og in vivo-mutagenicitetsstudierne. Analyserne omfattede in vitro-analyser af bakterie- og pattedyrsceller og in vivo-vurderinger hos rotter.

Studier af aliskirens reproduktive toksicitet viste ingen tegn på embryoføtal toksicitet eller teratogenicitet ved doser på op til 600 mg/kg/dag hos rotter eller 100 mg/kg/dag hos kaniner. Fertiliteten og den præ- og postnatale udvikling blev ikke påvirket hos rotter ved doser på op til

250 mg/kg/dag. Doserne hos rotter og kaniner gav en systemisk eksponering, der var henholdsvis 1-4 og 5 gange højere end den maksimale anbefalede humane dosis (300 mg).

Sikkerhedsfarmakologistudier afslørede ingen bivirkninger på funktionen af centralnervesystemet og respiratorisk eller kardiovaskulær funktion. Hændelser under gentagen-dosis toksicitetsstudier i dyr var i overensstemmelse med det kendte potentiale for lokalirritation eller de forventede farmakologiske effekter af aliskiren.
6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1 Hjælpestoffer

Crospovidon

 

 

salg

Magnesiumstearat

 

 

Cellulose, mikrokrystallinsk

 

 

Povidon

 

til

Silica, kolloid vandfri

 

Hypromellose

autoriseret

 

Macrogol

 

 

 

Talcum

 

 

Jernoxid, sort (E172)

 

 

Jernoxid, rød (E172)

 

 

Titandioxid (E171)

 

 

6.2

Uforligeligheder

 

 

Ikke relevant.

 

 

 

 

 

 

6.3

Opbevaringstid

længere

 

 

2 år

 

 

 

 

 

 

 

6.4 Særlige opbevaringsforhold

 

 

ikke

Må ikke opbevares over 30°C. Opbevar s i den originale pakning for at beskytte mod fugt.

6.5 Emballagetype og pakn ngsstørrelser

PA/Alu/PVC blister.

er

 

Lægemidlet

 

 

Pakninger indeho d nde 7, 14, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98 eller 280 tabletter.

Pakninger indehol ende 84 (3x28), 90 (3x30), 98 (2x49) eller 280 (20x14) tabletter er multipakninger.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6 Regler for destruktion

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Wimblehurst Road

Horsham

West Sussex, RH12 5AB

Storbritannien

8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/07/408/011-020

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

22.08.2007

10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

 

 

ikke

længere

 

er

 

Lægemidlet

 

 

 

 

 

 

til

salg

autoriseret

 

 

 

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet