Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Tyverb (lapatinib) – Produktresumé - L01XE07

Updated on site: 10-Oct-2017

Medicinens navnTyverb
ATC-kodeL01XE07
Indholdsstoflapatinib
ProducentNovartis Europharm Limited

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Tyverb 250 mg filmovertrukne tabletter

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder lapatinibditosylatmonohydrat svarende til 250 mg lapatinib.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet (tablet).

Ovale, bikonvekse, gule filmovertrukne tabletter, der er præget "GS XJG" på den ene side.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Tyverb er indiceret til behandling af voksne patienter med brystcancer, hvis tumorer har overekspression af HER2 (ErbB2):

I kombination med capecitabin til patienter med avanceret eller metastatisk brystcancer. Patienterne skal have progredierende sygdom efter behandling med antracyklin, taxan og trastuzumab. Trastuzumab skal være givet for metastatisk sygdom (se pkt. 5.1).

I kombination med trastuzumab til patienter med hormonreceptor-negativ metastatisk sygdom, som er progredieret under tidligere behandling(er) med trastuzumab i kombination med kemoterapi (se pkt. 5.1).

I kombination med en aromatasehæmmer til postmenopausale kvinder med hormonreceptorpositiv metastatisk sygdom, som det på nuværende tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt at behandle med kemoterapi. Patienterne i registreringsstudiet var ikke tidligere blevet behandlet med trastuzumab eller en aromatasehæmmer (se pkt. 4.4 og 5.1). Der er ingen data for effekten af denne kombination i forhold til trastuzumab i kombination med en aromatasehæmmer hos denne patientpopulation.

4.2Dosering og administration

Behandling med Tyverb bør kun igangsættes af en læge, der har erfaring i brugen af lægemidler mod cancer.

Tumorer med overekspression af HER2 (ErbB2) er karakteriseret ved IHC3+ eller IHC2+ med gen- amplifikation eller gen-amplifikation alene. Patientens HER2-status skal bestemmes ved brug af nøjagtige og validerede metoder.

Dosering

Dosering ved kombination af Tyverb og capecitabin

Den anbefalede dosis af Tyverb er 1250 mg (fem tabletter) en gang daglig kontinuerligt.

Den anbefalede dosis af capecitabin er 2000 mg/m2/dag fordelt på to doser med 12 timers mellemrum.

Behandlingen gives dag 1 til 14 i serier på 21 dage (se pkt. 5.1). Capecitabin bør tages sammen med mad eller inden for 30 minutter efter et måltid. Se endvidere capecitabins produktinformation.

Dosering ved kombinationen Tyverb / trastuzumab

Den anbefalede dosis af Tyverb er 1.000 mg (dvs. fire tabletter) en gang daglig kontinuerligt.

Den anbefalede dosis af trastuzumab er 4 mg/kg administreret som en intravenøs (i.v.) støddosis efterfulgt af 2 mg/kg i.v. ugentlig (se pkt. 5.1). Se endvidere produktinformationen for trastuzumab.

Dosering ved kombination af Tyverb og en aromatasehæmmer

Den anbefalede dosis af Tyverb er 1500 mg (seks tabletter) en gang daglig kontinuerligt.

Se produktinformationen for den samtidigt administrerede aromatasehæmmer for nærmere oplysninger om dosering.

Midlertidig afbrydelse af behandling og nedsættelse af dosis

Kardielle hændelser

Behandlingen med Tyverb skal afbrydes hos patienter, der får symptomer associeret med nedsat uddrivningsfraktion fra venstre ventrikel (Left ventricular ejection fraction (LVEF)), der ifølge

”National Cancer Institute Common Terminology Criteria for Adverse Events (NCI CTCAE)” svarer til eller er større end grad 3, eller hvis patienternes LVEF falder til under normalområdets nedre grænse (se pkt. 4.4). Behandlingen med Tyverb kan genoptages med reduceret dosis (750 mg daglig ved kombination med trastuzumab, 1000 mg daglig ved kombination med capecitabin eller 1250 mg daglig ved kombination med en aromatasehæmmer) efter minimum to uger, hvis LVEF igen er normal, og patienten er symptomfri.

Interstitiel lungesygdom/pneumonitis

Behandlingen med Tyverb skal afbrydes hos patienter, der får pulmonale symptomer, der ifølge NCI CTCAE svarer til eller er større end grad 3 (se pkt. 4.4).

Diarré

Behandling med Tyverb skal afbrydes hos patienter med diarré NCI CTCAE grad 3 eller med grad 1 eller grad 2 med komplikationer (moderate til svære abdominale kramper, kvalme eller opkastning mere end eller lig med NCI CTCAE grad 2, nedsat performance-status, feber, sepsis, neutropeni, synlig blødning eller dehydrering) (se pkt. 4.4 og 4.8). Tyverb kan eventuelt genoptages ved en lavere dosis (nedsat fra 1.000 mg/dag til 750 mg/dag, fra 1.250 mg/dag til 1.000 mg/dag eller fra 1.500 mg/dag til 1.250 mg/dag), når diarréen er bedret til grad 1 eller mindre. Tyverb skal seponeres permanent hos patienter, der får diarré NCI CTCAE grad 4.

Anden toksicitet

Det bør overvejes at ophøre eller midlertidigt afbryde behandlingen med Tyverb, hvis en patient udvikler toksicitet, der ifølge NCI CTCAE svarer til eller er større end grad 2. Når toksiciteten er bedret til grad 1 eller mindre, kan behandlingen med Tyverb genoptages med 1.000 mg daglig ved kombination med trastuzumab, 1250 mg daglig ved kombination med capecitabin eller 1500 mg daglig ved kombination med en aromatasehæmmer. Hvis toksiciteten kommer igen, bør behandlingen med Tyverb genoptages med en lavere dosis (750 mg daglig ved kombination med trastuzumab, 1000 mg daglig ved kombination med capecitabin eller 1250 mg daglig ved kombination med en aromatasehæmmer).

Nedsat nyrefunktion

Det er ikke nødvendigt med dosisændringer til patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion. Der bør udvises forsigtighed ved patienter med svært nedsat nyrefunktion, da der ikke er erfaring med Tyverb hos denne population (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Behandlingen med Tyverb bør afbrydes ved alvorlige ændringer i leverfunktionen, og behandlingen bør ikke genoptages hos disse patienter (se pkt. 4.4).

Indgift af Tyverb til patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion bør ske med forsigtighed pga. øget eksponering for lægemidlet. Der findes ikke tilstrækkelige data fra patienter med nedsat leverfunktion til at kunne anbefale en bestemt dosisjustering (se pkt. 5.2).

Ældre

Der er begrænset information om brug af Tyverb / capecitabin og Tyverb / trastuzumab hos patienter på ≥ 65 år.

I et klinisk fase III-studie med Tyverb i kombination med letrozol var 44 % af det samlede antal patienter med hormonreceptorpositiv metastatisk brystcancer ≥ 65 år (intent to treat (ITT)-population: n = 642). Der blev ikke observeret overordnede forskelle i effekten af og sikkerheden ved kombinationen af Tyverb og letrozol mellem disse patienter og patienter < 65 år.

Pædiatrisk population

Tyverbs sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er endnu ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Den daglige dosis af Tyverb bør ikke deles. Tyverb skal tages enten mindst en time før eller mindst en time efter et måltid. For at minimere variationen hos den enkelte patient bør indtagelsen af Tyverb standardiseres i forhold til måltiderne, så Tyverb f.eks. altid tages en time før et måltid (for oplysninger om absorption, se pkt. 4.5 og 5.2).

Glemte doser skal ikke erstattes, og behandlingen skal genoptages ved næste planlagte daglige dosis (se pkt. 4.9).

Se produktinformationen for lægemidler, der administreres samtidig med Tyverb, for relevante oplysninger om dosering, herunder eventuelle dosisreduktioner, kontraindikationer og sikkerhedsoplysninger.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Data har vist, at Tyverb i kombination med kemoterapi er mindre effektivt end trastuzumab i kombination med kemoterapi. Tyverb er ikke indiceret som adjuverende behandling.

Kardiel toksicitet

Lapatinib har været associeret med fald i LVEF (se pkt. 4.8). Lapatinib er ikke undersøgt hos patienter med symptomatisk hjerteinsufficiens. Der skal udvises forsigtighed, hvis Tyverb gives til patienter med tilstande, der kan hæmme venstre ventrikels funktion (herunder samtidig administration af

potentielt kardiotoksiske lægemidler). Hjertefunktionen, herunder LVEF, skal måles hos alle patienter før initiering af behandling med Tyverb for at sikre, at patienten har en baseline-LVEF, der ligger inden for normalområdet. LVEF bør evalueres, så længe der behandles med Tyverb for at sikre, at LVEF ikke falder til et uacceptabelt niveau (se pkt. 4.2). I nogle tilfælde kan fald i LVEF være svære og medføre hjerteinsufficiens. Der er rapporteret om letale tilfælde, hvor dødsårsagen er uvis. I studier i forbindelse med lapatinibs kliniske udviklingsprogram er der rapporteret kardielle bivirkninger hos ca. 1 % af patienterne, herunder fald i LVEF. Der blev observeret symptomatisk fald i LVEF hos ca. 0,3 % af de patienter, der fik lapatinib. Når lapatinib blev administreret i kombination med trastuzumab mod metastatisk sygdom i det pivotale studie var incidencen af kardielle bivirkninger, herunder fald i LVEF, imidlertid højere (7 %) i forhold til lapatinib administreret alene (2 %). De kardielle bivirkninger set i dette studie havde samme karakter og sværhedsgrad som dem, der tidligere er set med lapatinib.

Der er ikke udført studier med det specifikke formål at undersøge, om lapatinib forlænger QT- intervallet. Der blev observeret en lille, koncentrationsafhængig forlængelse af QTc-intervallet i et ukontrolleret, åbent studie med dosisøgning af lapatinib hos patienter med avanceret cancer. En påvirkning af QT-intervallet kan derfor ikke udelukkes. Der skal udvises forsigtighed, hvis Tyverb administreres til patienter med tilstande, som kan medføre QTc-forlængelse (herunder hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, medfødt langt QT-syndrom eller samtidig administration af andre lægemidler, der kan medføre QT-forlængelse). Der skal korrigeres for hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi før behandlingen. Elektrokardiogram med QT-måling bør overvejes før administration af Tyverb og under hele behandlingsforløbet.

Interstitiel lungesygdom og pneumonitis

Lapatinib har været associeret med rapporter om pulmonal toksicitet inkl. interstitiel lungesygdom og pneumonitis (se pkt. 4.8). Patienterne bør monitoreres for pulmonal toksicitet (dyspnø, hoste, feber), og behandlingen skal seponeres hos patienter, som får symptomer af NCI CTCAE-grad 3 eller derover. Pulmonal toksicitet kan være svær og medføre respirationsinsufficiens. Der er rapporteret om letale tilfælde, hvor dødsårsagen er uvis.

Levertoksicitet

Levertoksicitet er set ved brug af Tyverb og kan i sjældne tilfælde være letal. Levertoksicitet kan forekomme dage til flere måneder efter behandlingens påbegyndelse. Ved behandlingsstart skal patienterne informeres om risikoen for levertoksicitet. Leverfunktionen (transaminaser, bilirubin og alkalisk fosfatase) bør monitoreres, før behandlingen påbegyndes og månedligt derefter, eller som klinisk indiceret. Behandlingen med Tyverb bør afbrydes ved alvorlige ændringer i leverfunktionen, og behandlingen bør ikke genoptages hos disse patienter. Patienter, som er bærere af HLA-allellerne DQA1*02:01 og DRB1*07:01, har øget risiko for Tyverb-associeret levertoksicitet. I et stort randomiseret klinisk studie med Tyverb-monoterapi (n=1.194) var den kumulative frekvens af alvorlige leverskader (ALAT > 5-gange øvre normalgrænse, NCI CTCAE grad 3) samlet set 2,8 % efter 1 års behandling. Den kumulative frekvens var 10,3 % hos bærere af allellerne DQA1*02:01 og DRB1*07:01 og 0,5 % hos ikke-bærere. Bærere af HLA-risiko-alleller er almindeligt forekommende (15-25 %) i kaukasiske, asiatiske, afrikanske og latinamerikanske populationer, men lavere (1 %) i japanske populationer.

Der skal udvises forsigtighed, hvis Tyverb gives til patienter med moderat eller svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2 og 5.2).

Der skal udvises forsigtighed, hvis Tyverb gives til patienter med svært nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2 og 5.2).

Diarré

Der er rapporteret om diarré inkl. svær diarré ved behandling med Tyverb (se pkt. 4.8). Diarré kan potentielt være livstruende, hvis der opstår dehydrering, nyreinsufficiens, neutropeni og /eller

ubalance i elektrolytter, og tilfælde med dødelig udgang er rapporteret. Normalt opstår diarré tidligt i behandlingen med Tyverb. Diarré optrådte inden for de første 6 dage af behandlingen hos næsten halvdelen af de patienter, som fik diarré. Diarréen varer normal 4-5 dage. Diarré på grund af Tyverb er normalt af lav grad, alvorlig diarré NCI CTCAE grad 3 og 4 ses hos henholdsvis < 10 % og < 1 % af patienterne. Ved behandlingsstart bør patientens afføringsmønster og eventuelle andre symptomer (f.eks. feber, krampelignende mavesmerter, kvalme, opkastning, svimmelhed og tørst) fastlægges for at gøre det muligt at opdage ændringer under behandlingen og gøre det nemmere at identificere patienter med øget risiko for diarré. Patienterne skal informeres om øjeblikkeligt at indberette eventuelle ændringer i afføringsmønsteret. I potentielt alvorlige tilfælde af diarré skal måling af neutrofiltal og kropstemperatur overvejes. Pro-aktiv behandling af diarré med obstipantia er vigtigt. Svære tilfælde af diarré kan nødvendiggøre indgift af orale eller intravenøse elektrolytter og væsker, brug af antibiotika såsom fluoroquinoloner (specielt, hvis diarréen har varet over 24 timer, eller hvis der er feber eller grad 3 eller 4 neutropeni) og afbrydelse eller seponering af Tyverb-behandlingen (se pkt. 4.2 – midlertidig afbrydelse af behandling og nedsættelse af dosis – diarré).

Alvorlige hudlidelser

Alvorlige hudlidelser er set ved anvendelse af Tyverb. Hvis der er mistanke om erythema multiforme eller livstruende lidelser såsom Stevens-Johnsons syndrom eller toksisk epidermal nekrolyse (som progressivt hududslæt ofte med blistre eller mucosale læsioner) skal Tyverbbehandlingen diskontinueres.

Samtidig behandling med CYP3A4-hæmmere eller -induktorer

Samtidig behandling med induktorer af CYP3A4 bør undgås pga. risiko for nedsat optagelse af lapatinib (se pkt. 4.5).

Samtidig behandling med stærke inhibitorer af CYP3A4 bør undgås pga. risiko for øget optagelse af lapatinib (se pkt. 4.5).

Indtagelse af grapefrugtjuice bør undgås under behandling med Tyverb (se pkt. 4.5).

Samtidig indgift af Tyverb med oralt administrerede lægemidler med et smalt terapeutisk vindue, som er substrater for CYP3A4 og/eller CYP2C8, bør undgås (se pkt. 4.5).

Samtidig behandling med stoffer, der øger gastrisk pH, bør undgås, idet opløseligheden og absorptionen af lapatinib kan reduceres (se pkt. 4.5).

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Andre lægemidlers virkning på lapatinib

Lapatinib metaboliseres hovedsageligt af CYP3A (se pkt. 5.2).

Hos raske frivillige, der fik ketoconazol, en stærk CYP3A4-inhibitor, i en dosis på 200 mg to gange daglig i 7 dage, øgedes den systemiske optagelse af lapatinib (100 mg /dag) med ca. 3,6 gange og halveringstiden øgedes 1,7 gange. Indgift af Tyverb samtidig med stærke inhibitorer af CYP3A4 (f.eks. ritonavir, saquinavir, telithromycin, ketoconazol, itraconazol, voriconazol, posaconazol, nefazodon) bør undgås. Indgift af Tyverb samtidig med moderate inhibitorer af CYP3A4 bør ske med forsigtighed, og kliniske bivirkninger bør monitoreres omhyggeligt.

Hos raske frivillige, der fik carbamazepin, en CYP3A4-induktor, i en dosis på 100 mg to gange daglig i 3 dage og 200 mg to gange daglig i 17 dage, faldt den systemiske optagelse af lapatinib med ca. 72 %. Indgift af Tyverb samtidig med kendte induktorer af CYP3A4 (f.eks. rifampicin, rifabutin, carbamazepin, phenytoin eller perikon (hypericum perforatum)) bør undgås.

Lapatinib er et substrat for transportproteinerne p-glykoprotein (Pgp) og brystcancer-resistent protein

(BCRP). Inhibitorer (ketoconazol, itraconazol, kinidin, verapamil, ciclosporin, erythromycin) og induktorer (rifampicin, perikon) af disse proteiner kan ændre optagelsen og/eller fordelingen af lapatinib (se pkt. 5.2).

Opløseligheden af lapatinib er pH-afhængig. Samtidig behandling med stoffer, der øger gastrisk pH, bør undgås, idet opløseligheden og absorptionen af lapatinib kan reduceres. Forudgående behandling med en protonpumpehæmmer (esomeprazol) nedsatte lapatinib-eksponeringen med i gennemsnit 27 % (interval: 6 % til 49 %). Denne effekt faldt med stigende alder fra ca. 40 år til 60 år.

Lapatinibs virkning på andre lægemidler

Lapatinib hæmmer CYP3A4 in vitro ved klinisk relevante koncentrationer. Samtidig administration af Tyverb med oralt administreret midazolam resulterede i en ca. 45 % stigning i AUC af midazolam. Der var ingen klinisk betydningsfuld stigning i AUC ved intravenøs administration af midazolam. Samtidig administration af Tyverb med oralt administrerede lægemidler, der har et smalt terapeutisk vindue, og som er substrater for CYP3A4 (f.eks. cisaprid, pimozid og kinidin), bør undgås (se pkt. 4.4 og 5.2).

Lapatinib hæmmer CYP2C8 in vitro ved klinisk relevante koncentrationer. Samtidig administration af Tyverb med lægemidler med et smalt terapeutisk vindue, som er substrater for CYP2C8 (f.eks. repaglinid), bør undgås (se pkt. 4.4 og 5.2).

Samtidig administration af lapatinib og intravenøst paclitaxel øgede paclitaxel-eksponeringen med 23 % på grund af lapatinibs hæmning af CYP2C8 og/eller Pgp. En øgning af hyppigheden og sværhedsgraden af diarré og neutropeni er blevet observeret ved kombination af lapatinib og paclitaxel i kliniske studier. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af lapatinib og paclitaxel.

Samtidig administration af lapatinib og intravenøst administreret docetaxel påvirkede ikke i signifikant grad AUC eller Cmax af hverken lapatinib eller docetaxel. Imidlertid ses en øget forekomst af docetaxel-induceret neutropeni.

Samtidig administration af Tyverb med irinotecan (når det blev administreret som en del af FOLFIRI- regimet) resulterede i en ca. 40 % stigning i AUC af SN-38 – den aktive metabolit af irinotecan. Den præcise mekanisme for denne interaktion kendes ikke, men det antages, at interaktionen skyldes lapatinibs hæmning af et eller flere transportproteiner. Bivirkninger bør monitoreres tæt, hvis Tyverb administreres samtidig med irinotecan, og dosisreduktion af irinotecan bør overvejes.

Lapatinib hæmmer transportproteinet Pgp in vitro ved klinisk relevante koncentrationer. Samtidig administration af lapatinib og oralt administreret digoxin resulterede i ca. 80 % øgning af digoxins AUC. Der bør udvises forsigtighed ved administration af lapatinib samtidig med lægemidler, der er substrater for Pgp, og som har et smalt terapeutisk vindue. Dosisreduktion af Pgp-substratet bør overvejes.

Lapatinib hæmmer transportproteinerne BCRP og OATP1B1 (organisk anion-tranporter) in vitro. Den kliniske relevans af denne virkning er ikke blevet evalueret. Det kan ikke udelukkes, at lapatinib påvirker farmakokinetikken af substrater for BCRP (f.eks. topotecan) og OATP1B1 (f.eks. rosuvastatin) (se pkt. 5.2).

Samtidig administration af Tyverb og capecitabin, letrozol eller trastuzumab ændrede ikke farmakokinetikken for disse lægemidler (eller metabolitterne af capecitabin) eller lapatinib i betydelig grad.

Interaktioner med mad og drikke

Lapatinibs biotilgængelighed øges op til fire gange, når det indtages sammen med mad afhængigt af f.eks. fedtindholdet i måltidet. Ydermere, afhængigt af hvilken type mad der indtages, er lapatinibs biotilgængelighed ca. 2-3 gange højere, når lapatinib indtages 1 time efter fødeindtagelse

sammenlignet med indtagelse 1 time før dagens første måltid (se pkt. 4.2 og 5.2).

Grapefrugtjuice kan hæmme CYP3A4 i tarmvæggen og dermed øge biotilgængeligheden af lapatinib. Grapefrugtjuice bør derfor ikke indtages under behandling med Tyverb.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder

Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception og undgå at blive gravide under behandlingen med Tyverb.

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af Tyverb hos gravide kvinder. Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

Tyverb bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er absolut nødvendigt.

Amning

Sikker anvendelse af Tyverb under amning er ikke etableret. Det vides ikke, om lapatinib udskilles i human mælk. Der sås en vækstreduktion hos rotteyngel, der fik lapatinib gennem modermælk. Kvinder, der behandles med Tyverb, skal ophøre med at amme.

Fertilitet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data fra anvendelse af Tyverb til kvinder i den fertile alder.

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

En negativ påvirkning af sådanne aktiviteter kan ikke forudsiges ud fra lapatinibs farmakologi. Patientens kliniske tilstand og lapatinibs bivirkningsprofil skal tages i betragtning, når patientens evne til at udføre opgaver, der kræver dømmekraft, motoriske eller kognitive færdigheder, skal vurderes.

4.8Bivirkninger

Sammendrag af sikkerhedsprofilen

Sikkerheden ved lapatinib som monoterapi eller i kombination med andre kemoterapeutika mod forskellige cancerformer er blevet undersøgt hos over 20.000 patienter, herunder 198 patienter, som fik lapatinib i kombination med capecitabin, 149 patienter, som fik lapatinib i kombination med trastuzumab, og 654 patienter, som fik lapatinib i kombination med letrozol (se pkt. 5.1).

De almindeligste bivirkninger (> 25 %) undervejs i behandlingen med lapatinib var gastrointestinale hændelser (f.eks. diarré, kvalme og opkastning) samt udslæt. Palmoplantar erytrodysæstesi (PPE) (hånd-fod-syndrom) var også almindeligt (> 25 %), når lapatinib blev administreret i kombination med capecitabin. Forekomsten af PPE var sammenlignelig i behandlingsarmen med lapatinib og capecitabin og i behandlingsarmen med capecitabin alene. Diarré var den bivirkning, der hyppigst medførte seponering af behandlingen, når lapatinib blev givet i kombination med capecitabin eller letrozol.

Der blev ikke rapporteret om yderligere bivirkninger forbundet med lapatinib i kombination med trastuzumab. Der var en øget forekomst af kardiel toksicitet, men disse bivirkninger havde samme karakter og sværhedsgrad som dem, der blev rapporteret i forbindelse med lapatinibs kliniske program (se pkt. 4.4 – kardiel toksicitet). Disse data er baseret på 149 patienter, der blev behandlet med denne kombination i det pivotale studie.

Følgende konvention er anvendt til klassifikation af frekvenserne: meget almindelig ( 1/10), almin- delig ( 1/100, < 1/10), ikke almindelig ( 1/1000, < 1/100), sjælden ( 1/10.000, < 1/1000) og meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra de forhåndenværende data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvor- ligste bivirkninger er anført først.

Liste over bivirkninger i tabelform

Følgende bivirkninger er indberettet som havende en årsagsmæssig sammenhæng med lapatinib alene eller med lapatinib i kombination med capecitabin, trastuzumab eller letrozol:

Immunsystemet

Sjælden

 

Overfølsomhedsreaktioner, herunder anafylaksi (se pkt. 4.3)

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig

 

Anoreksi

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig

 

Søvnmangel*

Nervesystemet

 

Meget almindelig

 

Hovedpine

Almindelig

 

Hovedpine*

Hjerte

 

Almindelig

 

Nedsat uddrivningsfraktion fra venstre ventrikel (se pkt. 4.2 - midlertidig

 

 

afbrydelse af behandling og nedsættelse af dosis – kardielle hændelser og

 

 

pkt. 4.4)

Vaskulære sygdomme

Meget almindelig

 

Hedeture

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget almindelig

 

Epistaxis, hoste, dyspnø.

Ikke almindelig

 

Interstitiel lungesygdom/pneumoni.

Mave-tarm-kanalen

 

Meget almindelig

 

Diarré, som kan medføre dehydrering (se pkt. 4.2 - midlertidig afbrydelse af

 

 

behandling og nedsættelse af dosis – anden toksicitet og pkt. 4.4), kvalme,

 

 

opkastning, dyspepsi*, stomatitis*, obstipation*, abdominalsmerter*

Almindelig

 

Obstipation

Lever og galdeveje

 

Almindelig

 

Hyperbilirubinæmi, levertoksicitet (se pkt. 4.4)

Hud og subkutane væv

Meget almindelig

 

Udslæt (herunder akneiform dermatitis) (se pkt. 4. - midlertidig afbrydelse af

 

 

behandling og nedsættelse af dosis – anden toksicitet), tør hud*,

 

 

palmoplantar erytrodysæstesi (PPE) (hånd-fod-syndrom)*, alopeci, pruritus

Almindelig

 

Neglelidelser, herunder paronychia

Ikke kendt

 

Alvorlige hudlidelser

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig

 

Smerter i ekstremiteter*, rygsmerter*, artralgi

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig

 

Træthed, slimhindebetændelse*, asteni

*Disse bivirkninger blev observeret, når lapatinib blev administreret i kombination med capecitabin..

Disse bivirkninger blev observeret, når lapatinib blev administreret i kombination med letrozol.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Nedsat uddrivningsfraktion fra venstre ventrikel og forlængelse af QT-intervallet

Nedsat uddrivningsfraktion fra venstre ventrikel (LVEF) er rapporteret hos ca. 1 % af de patienter, der har fået lapatinib, og var asymptomatisk i mere end 70 % af tilfældene. Fald i LVEF blev normaliseret eller forbedret i over 70 % af tilfældene, heraf ca. 60 % ved seponering af behandlingen med lapatinib

og ca. 40 % ved fortsat behandling med lapatinib. Der blev observeret symptomatiske fald i LVEF hos ca. 0,3 % af de patienter, der fik lapatinib som monoterapi eller i kombination med andre lægemidler til behandling af cancer. De observerede bivirkninger inkluderer dyspnø, hjerteinsufficiens og palpitationer. I alt 58 % af disse symptomatiske patienter kom sig. LVEF-fald blev rapporteret hos 2,5 % af de patienter, der fik lapatinib i kombination med capecitabin sammenlignet med 1,0 % ved capecitabin alene. Der blev rapporteret om fald i LVEF hos 3,1 % af de patienter, som fik lapatinib i kombination med letrozol, sammenlignet med 1,3 % af de patienter, som fik letrozol og placebo. Fald i LVEF blev rapporteret hos 6,7 % af de patienter, der fik lapatinib i kombination med trastuzumab, sammenlignet med hos 2,1 % af de patienter, der fik lapatinib alene.

En lille, koncentrationsafhængig forlængelse af QTc-intervallet blev observeret i et ikke-kontrolleret fase I-studie. Det kan ikke udelukkes, at lapatinib kan forlænge QTc-intervallet (se pkt. 4.4).

Diarré

Diarré opstod hos ca. 65 % af de patienter, der blev behandlet med lapatinib i kombination med capecitabin, hos 64 % af de patienter, som fik lapatinib i kombination med letrozol, og hos 62 % af de patienter, som fik lapatinib i kombination med trastuzumab. De fleste tilfælde af diarré var grad 1 eller 2, og medførte ikke afbrydelse af behandlingen med lapatinib. Diarréen kan afhjælpes med pro-aktiv behandling (se pkt. 4.4). Der er dog set få tilfælde af akut nyresvigt, hvilket er opstået som følge af svær dehydrering pga. diarré.

Udslæt

Udslæt opstod hos ca. 28 % af de patienter, der blev behandlet med lapatinib i kombination med capecitabin, hos 45 % af de patienter, som fik lapatinib i kombination med letrozol, og hos 23 % af de patienter, som fik lapatinib i kombination med trastuzumab. Udslættet var generelt let og resulterede ikke i afbrydelse af behandlingen med lapatinib. Det anbefales, at den ordinerende læge udfører en undersøgelse af huden før behandlingsstart og regelmæssigt under behandlingen. Patienter, som får hudreaktioner, skal rådes til at undgå sollys og til at anvende solcreme med en beskyttelsesfaktor (SPF) på 30. Hvis patienten får en hudreaktion, skal hele kroppen undersøges ved hvert besøg indtil en måned efter, reaktionen er forsvundet. Patienter med omfattende eller vedvarende hudreaktioner bør henvises til en dermatolog.

Levertoksicitet

Risikoen for lapatinib-induceret levertoksicitet var associeret med bærertilstand af HLA-allellerne DQA1*02:01 og DRB1*07:01 (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

Der findes ingen specifik antidot til hæmning af EGFR (ErbB1)- og/eller HER2 (ErbB2)-tyrosin- phosphorylering. Den maksimale orale dosis lapatinib, der er administreret i kliniske studier, er 1800 mg en gang daglig.

Asymptomatiske og symptomatiske tilfælde af overdosering er rapporteret hos patienter i behandling med Tyverb. Hos patienter, der tog op til 5.000 mg lapatinib, sås allerede kendte symptomer relateret til lapatinib (se pkt. 4.8) samt i nogle tilfælde øm hovedbund og/eller slimhindeinflammation.

I et enkelt tilfælde, hvor en patient tog 9.000 mg Tyverb, sås sinus-takykardi (patienten havde et ellers normalt ekg).

Lapatinib udskilles ikke væsentligt via nyrerne og bindes i høj grad til plasmaproteiner. Det kan derfor ikke forventes, at hæmodialyse vil være en effektiv måde at øge udskillelsen af lapatinib.

Yderligere tiltag bør være som klinisk indiceret eller efter anbefalinger fra Giftlinjen.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antineoplastiske midler, andre antineoplastiske midler, proteinkinase-hæmmere, ATC-kode: L01XE07

Virkningsmekanisme

Lapatinib er en 4-anilinoquinazolin-kinase-hæmmer af intracellulær tyrosin-kinase-domæner af både EGFR (ErbB1)- og HER2 (ErbB2)-receptorer (anslåede Kiapp-værdier på hhv. 3 nM og 13 nM) med en langsom udfasningshastighed fra disse receptorer (halveringstiden er større end eller lig med 300 minutter). Lapatinib hæmmer ErbB-drevet tumorcellevækst in vitro og i forskellige dyremodeller.

Kombination af lapatinib og trastuzumab kan forårsage komplementære virkningsmekanismer samt ikke-overlappende resistensmekanismer. Den væksthæmmende effekt af lapatinib blev vurderet i trastuzumab-konditionerede cellelinjer. Lapatinib bevarede betydelig aktivitet over for HER2- amplificerende brystcancercellelinjer selekteret til langtidsvækst i trastuzumab-holdigt medium in vitro, og i kombination med trastuzumab var der en synergistisk virkning i disse cellelinjer.

Klinisk virkning og sikkerhed

Kombinationsbehandling med Tyverb og capecitabin

Effekten og sikkerheden ved Tyverb i kombination med capecitabin til brystcancerpatienter med god performance status blev evalueret i et randomiseret fase III-studie. Patienter egnede til inklusion havde lokalt avanceret eller metastatisk brystcancer med overekspression af HER2, progredierende efter tidligere behandling, der inkluderede taxan, antracyklin og trastuzumab. LVEF blev evalueret hos alle patienter (vha. ekkokardiogram [ECHO] eller multiple gated acquisition [MUGA]) før initiering af behandling med Tyverb for at sikre, at baseline-LVEF lå inden for normalområdet. I det kliniske studie blev LVEF monitoreret med ca. 8 ugers intervaller under behandling med Tyverb for at sikre, den ikke faldt til under normalområdets nedre grænse. De fleste fald i LVEF (mere end 60 % af tilfældene) sås i løbet af de første 9 ugers behandling, imidlertid fandtes der begrænsede data på langtidsanvendelse.

Patienterne blev randomiseret til enten Tyverb 1250 mg en gang om dagen (kontinuerligt) og capecitabin (2000 mg/m2/døgn på dag 1-14 hver 21. dag) eller til capecitabin alene (2500 mg/m2/døgn på dag 1-14 hver 21. dag). Det primære endepunkt var tid til progression (TTP). Evalueringerne blev foretaget af studiets investigatorer og af et uafhængigt panel, der var blindet over for behandlingen. Studiet blev standset på grund af resultaterne af en planlagt interim-analyse, der viste en forbedring i TTP hos de patienter, der fik Tyverb og capecitabin. I tiden fra interim-analysen og til inklusionen standsede blev der inkluderet yderligere 75 patienter i studiet. Tabel 1 viser investigators analyse af data ved inklusionsafslutning.

Tabel 1 Tid til progression (TTP) fra studie EGF100151 (Tyverb/capecitabin)

 

 

Investigators vurdering

 

 

 

 

 

Tyverb (1.250 mg/dag) +

 

Capecitabin (2.500 mg/ m2/dag,

 

capecitabin (2.000 mg/ m2/dag,

 

dag 1-14 hver 21. dag)

 

dag 1-14 hver 21. dag)

 

 

 

 

 

 

 

 

(n = 198)

 

 

(n = 201)

Antal TTP-forekomster

 

 

Median TTP, uger

23,9

 

 

18,3

Hazard ratio

 

 

0,72

(95 % CI)

 

(0,56; 0,92)

p-værdi

 

0,008

Den uafhængige vurdering af data viste også, at når Tyverb blev givet sammen med capecitabin, blev tiden til progression øget signifikant (hazard ratio 0,57 [95 % CI 0,43; 0,77], p = 0,0001) sammenlignet med capecitabin alene.

Tabel 2 viser resultaterne af en opdateret analyse af de samlede overlevelsesdata frem til den 28. september 2007.

Tabel 2 Samlet overlevelse fra studie EGF100151 (Tyverb/capecitabin)

 

Tyverb (1.250 mg/dag) +

 

Capecitabin (2.500 mg/ m2/dag,

 

capecitabin (2.000 mg/ m2/dag,

 

dag 1-14 hver 21. dag)

 

dag 1-14 hver 21. dag)

 

 

 

 

 

 

 

(n = 207)

 

(n = 201)

Antal døde

 

Medianoverlevelse, uger

74,0

 

65,9

Hazard ratio

 

0,9

(95 % CI)

(0,71; 1,12)

p-værdi

 

0,3

I kombinationsgruppen var der 4 tilfælde (2 %) af progression i centralnervesystemet sammenlignet med 13 tilfælde (6 %) af progression i gruppen med capecitabin alene.

Der foreligger data om effekten af og sikkerheden ved Tyverb i kombination med capecitabin i forhold til trastuzumab i kombination med capecitabin. Et randomiseret fase III-studie (EGF111438) (n=540) sammenlignede effekten af de to regimer på incidensen af CNS som det første sted med recidiv hos kvinder med metastatisk brystcancer med overekspression af HER2. Patienterne blev enten randomiseret til 1.250 mg Tyverb én gang dagligt (kontinuerligt) plus capecitabin (2.000 mg/m2/dag på dag 1-14 hver 21. dag) eller trastuzumab (infusion med startdosis på 8 mg/kg efterfulgt af infusion af 6 mg/kg hver 3. uge) plus capecitabin (2.500 mg/m2/dag på dag 1-14 hver 21. dag). Randomiseringen blev stratificeret efter tidligere behandling med trastuzumab og antallet af tidligere behandlinger mod metastatisk sygdom. Studiet blev afbrudt, da interimanalysen (n=475) viste en lav incidens af CNS-relaterede hændelser og bedre effekt i armen med trastuzumab plus capecitabin med hensyn til progressionsfri overlevelse og samlet overlevelse (se resultaterne af den endelige analyse i tabel 3).

I armen med Tyverb plus capecitabin var CNS det første sted med progression hos 8 patienter (3,2 %) sammenlignet med 12 patienter (4,8 %) i armen med trastuzumab plus capecitabin.

Lapatinibs virkning på CNS-metastaser

Lapatinib har i form af objektivt respons vist beskeden aktivitet i behandlingen af etablerede CNS- metastaser. I et metastatisk og i et tidligt stadie af brystcancer var effekten til forebyggelse af CNS- metastaser begrænset.

Tabel 3 Analyser af investigators vurdering af progressionsfri overlevelse (PFS) og samlet overlevelse

 

Investigators vurdering af PFS

 

Samlet overlevelse

 

Tyverb (1.250

Trastuzumab

 

Tyverb (1.250

Trastuzumab

 

mg/dag)

(infusion med

 

mg/dag)

(infusion med

 

+

startdosis på 8

 

+

startdosis på 8

 

capecitabin

mg/kg efterfulgt

 

capecitabin

mg/kg efterfulgt

 

(2.000

af infusion af 6

 

(2.000

af infusion af 6

 

mg/m2/dag, dag

mg/kg hver 3.

 

mg/m2/dag, dag

mg/kg hver 3.

 

1-14 hver 21.

uge)

 

1-14 hver 21.

uge)

 

dag)

+

 

dag)

+

 

 

capecitabin

 

 

capecitabin

 

 

(2.500

 

 

(2.500

 

 

mg/m2/dag, dag

 

 

mg/m2/dag, dag

 

 

1-14 hver 21.

 

 

1-14 hver 21.

 

 

dag)

 

 

dag)

ITT-population

 

 

 

 

 

n

 

Antal (%) med

160 (59)

134 (50)

 

70 (26)

58 (22)

hændelse1

 

 

 

 

 

Kaplan-Meier-

 

 

 

 

 

estimat, månedera

 

 

 

 

 

Median (95 % CI)

6,6 (5,7; 8,1)

8,0 (6,1; 8,9)

 

22,7 (19,5; -)

27,3 (23,7; -)

Stratificeret hazard

 

 

 

 

 

ratiob

 

 

 

 

 

HR (95 % CI)

1,30 (1,04; 1,64)

 

1,34 (0,95; 1,90)

p-værdi

0,021

 

0,095

Forsøgspersoner, der tidligere havde fået trastuzumab*

 

 

n

 

Antal (%) med

103 (62)

86 (54)

 

43 (26)

38 (24)

hændelse1

 

 

 

 

 

Median (95 % CI)

6,6 (5,7; 8,3)

6,1 (5,7; 8,0)

 

22,7 (20,1; -)

27,3 (22,5; 33,6)

HR (95 % CI)

1,13 (0,85; 1,50)

 

1,18 (0,76; 1,83)

Forsøgspersoner, der ikke tidligere havde fået trastuzumab*

 

 

 

 

 

 

 

 

n

 

Antal (%) med

57 (55)

48 (44)

 

27 (26)

20 (18)

hændelse1

 

 

 

 

 

Median (95 % CI)

6,3 (5,6; 8,1)

10,9 (8,3; 15,0)

 

NE2 (14,6; -)

NE2 (21,6; -)

HR (95 % CI)

1,70 (1,15; 2,50)

 

1,67 (0,94; 2,96)

CI = konfidensinterval.

a.PFS blev defineret som tiden fra randomiseringen til den tidligste dato for sygdomsprogression eller dødsfald uanset årsagen, eller til datoen for censurering.

b.Pike-estimat af behandlings hazard ratio, hvor < 1 indikerer en lavere risiko ved Tyverb plus capecitabin sammenlignet med trastuzumab + capecitabin.

1. PFS-hændelse er progression eller død, og OS-hændelse er død uanset årsag. 2. NE = median blev ikke nået.

*Post hoc-analyse.

Kombinationsbehandling med Tyverb og trastuzumab

Lapatinibs effekt og sikkerhed i kombination med trastuzumab ved metastatisk brystcancer blev evalueret i et randomiseret studie. Egnede patienter var kvinder med stadie-IV ErbB2 metastatisk brystcancer med gen-amplifikation (eller protein-overekspression), som tidligere var blevet behandlet med antracykliner eller taxaner. I tillæg hertil, og som beskrevet i protokollen, skulle investigatorerne have rapporteret patienterne som værende progredieret under deres seneste trastuzumabholdige regime for metastatisk sygdom. Det gennemsnitlige antal tidligere behandlingsregimer med trastuzumab var tre. Patienterne blev randomiseret til enten oral lapatinib 1.000 mg en gang om dagen og trastuzumab 4 mg/kg administreret som intravenøs (i.v.) støddosis efterfulgt af 2 mg/kg i.v. ugentlig (n = 148) eller til oral lapatinib 1.500 mg en gang om dagen (n = 148). Patienter, som viste objektiv sygdomsprogression efter mindst 4 ugers behandling med lapatinib-monoterapi, var egnede til at overgå til kombinationsbehandling. 77 (52 %) af de 148 patienter, som fik monoterapi, blev ved sygdomsprogression udvalgt til at få kombinationsbehandling.

Studiets primære endepunkt var progressionsfri overlevelse (PFS). Sekundære endepunkter var responsrate og samlet overlevelse (OS). Median alder var 51 år, og 13 % var 65 år eller ældre. 94 % var kaukasiske. Størstedelen af patienterne i begge behandlingsarme havde visceral sygdom (215 [73 %] af det samlede antal patienter). Derudover var 150 [50 %] af patienterne hormonreceptornegative. Et resumé af effekt-endepunkter og samlet overlevelse er vist i tabel 4. Resultaterne af en delgruppeanalyse af foruddefineret stratifikationsfaktor (hormonreceptorstatus) er vist i tabel 5.

Tabel 4 Progressionsfri overlevelse og samlet overlevelse (Tyverb / trastuzumab)

 

Lapatinib plus

 

 

trastuzumab

Lapatinib alene

 

(n = 148)

(n = 148 )

Median PFS1, uger

12,0

8,1

(95 % CI)

(8,1; 16,0)

(7,6; 9,0)

Hazard ratio (95 % CI)

0,73 (0,57; 0,93)

 

p-værdi

0,008

 

Responsrate, %

10,3

6,9

(95 % CI)

(5,9; 16,4)

(3,4; 12,3)

Døde

Median overlevelse1, måneder

14,0

9,5

(95 % CI)

(11,9; 17,2)

(7,6; 12,0)

Hazard ratio (95 % CI)

0,74 (0,57; 0;97)

 

p-værdi

0,026

 

PFS = progressionsfri overlevelse; CI = konfidensinterval. 1Kaplan-Meier-estimat

Tabel 5 Sammendrag af PFS og OS i studier med hormonreceptornegative kvinder

 

Median PFS

Median OS

Lap+Tras

15,4 uger (8,4; 16,9)

17,2 måneder (13,9; 19,2)

 

 

 

Lap

8,2 uger (7,4; 9,3)

8,9 måneder (6,7; 11,8)

HR (95 % CI)

0,73 (0,52; 1,03)

0,62 (0,42; 0,90)

Kombinationsbehandling med Tyverb og letrozol

Tyverb er undersøgt i kombination med letrozol til behandling af postmenopausale kvinder med hormonreceptorpositiv (østrogenreceptorpositiv [ER-positiv] og/eller progesteronreceptorpositiv [PgR-positiv]) avanceret eller metastatisk brystcancer.

Fase III-studiet (EGF30008) var randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret. Forsøgsdeltagerne var ikke tidligere blevet behandlet for metastatisk sygdom. Efter studiets inklusionsperiode (december 2003 til december 2006) blev trastuzumab indført i kombination med en aromatasehæmmer. Der er ikke udført et komparativt studie med lapatinib og trastuzumab i denne patientpopulation.

I populationen med overekspression af HER2 blev der kun inkluderet to patienter, som tidligere havde fået trastuzumab. To af patienterne havde tidligere fået behandling med en aromatasehæmmer, og ca. halvdelen havde fået tamoxifen.

Patienterne blev randomiseret til 2,5 mg letrozol en gang daglig og 1500 mg Tyverb en gang daglig eller letrozol i kombination med placebo. Randomiseringen var stratificeret efter sygdomsramte områder og tid siden seponering af tidligere, adjuverende antiøstrogenbehandling. Patienternes HER2- receptorstatus blev bestemt retrospektivt på centrallaboratoriet. Af det samlede antal patienter, der var randomiseret til behandling, havde 219 patienter tumorer med overekspression af HER2-receptoren. Disse patienter udgjorde den foruddefinerede primære population til effektanalysen. I alt 952 patienter havde HER2-negative tumorer, og hos i alt 115 patienter kunne tumorernes HER2-status ikke bekræftes (ingen tumorprøve, intet analyseresultat eller anden årsag).

Hos patienter med metastatisk brystcancer med overekspression af HER2 var den progressionsfrie overlevelse (PFS) efter investigators vurdering signifikant længere ved behandling med letrozol og Tyverb end ved behandling med letrozol og placebo. I den HER2-negative population var der ingen forbedring af PFS ved behandling med letrozol og Tyverb i forhold til behandling med letrozol og placebo (se Tabel 6).

Tabel 6 Progressionsfri overlevelse fra studie EGF30008 (Tyverb/letrozol)

 

Population med

HER2-negativ population

 

overekspression af HER2

 

 

 

 

n = 111

 

 

n = 108

n = 478

 

n = 474

 

1500 mg

 

 

2,5 mg

1500 mg

 

2,5 mg

 

Tyverb/dag

 

letrozol/dag

Tyverb/dag

 

letrozol/dag

 

+ 2,5 mg

 

 

+ placebo

+ 2,5 mg

 

+ placebo

 

letrozol/dag

 

 

letrozol/dag

 

 

Median PFS (antal uger)

35,4

 

 

13,0

59,7

 

58,3

(95 % CI)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(24,1; 39,4)

 

(12,0; 23,7)

(48,6; 69,7)

 

(47,9; 62,0)

Hazard ratio

0,71 (0,53; 0,96)

0,90 (0,77; 1,05)

p-værdi

 

0,019

 

0,188

 

Objektiv responsrate (ORR)

27,9 %

 

 

14,8 %

32,6 %

 

31,6 %

 

 

 

 

 

Odds ratio

0,4 (0,2; 0,9)

0,9 (0,7; 1,3)

p-værdi

 

0,021

 

0,26

 

Klinisk benefit-rate (CBR)

47,7 %

 

 

28,7 %

58,2 %

 

31,6 %

 

 

 

 

 

Odds ratio

0,4 (0,2; 0,8)

1,0 (0,7; 1,2)

p-værdi

 

0,003

 

0,199

 

CI = konfidensinterval

HER2-overekspression = IHC 3+ og/eller FISH-positiv; HER2-negativ = IHC 0, 1+ eller 2+ og/eller FISH-negativ Den kliniske benefit-rate defineres som komplet og partiel respons samt stabil sygdom i 6 måneder.

Ved tidspunktet for den endelige PFS analyse (med median follow-up på 2,64 år) var der ikke tilstrækkelige data vedrørende den samlede overlevelse, og der var ingen signifikant forskel mellem behandlingsgrupperne i den HER2-positive population; dette havde ikke ændret sig ved en senere follow-up (median follow-up på > 7,5 år, se tabel 7).

Tabel 7

Resultatet for samlet overlevelse (OS) fra studie EGF30008 (kun i HER2-positiv

 

population)

 

 

 

 

 

 

 

Tyverb 1.500 mg / dag

letrozol 2,5 mg /dag

 

 

+ letrozol 2,5 mg /dag

+ placebo

 

 

n = 111

n = 108

Forhåndsplanlagt OS-analyse (foretaget på tidspunktet for den endelige PFS-analyse, 03. juni 2008)

Median follow-up (år)

2,64

 

2,64

Døde (%)

50 (45)

 

54 (50)

Hazard ratioa (95% CI), p-

 

0,77 (0,52-1,14); 0,185

værdib

 

 

 

Endelig OS-analyse (post-hoc-analyse, 07. august 2013)

Median follow-up (år)

7,78

 

7,55

Døde (%)

86 (77)

 

78 (72)

Hazard ratio (95% CI), p-

 

0,97 (0,07-1,33); 0,848

værdi

 

 

 

Medianværdier fra Kaplan-Meier-analyser; HR (hazard ratio) og p-værdier fra Cox-regressionsmodeller, korrigeret for vigtige prognostiske faktorer.

a.Estimat af behandlings-hazard-ratio, hvor < 1 indikerer en lavere risiko med letrozol 2,5 mg + lapatinib 1.500 mg sammenlignet med letrozol 2,5 mg + placebo.

b.P-værdi fra Cox-regressionsmodellen, stratificeret efter, hvor sygdommen har siddet og tidligere adjuverende behandling ved screeningen.

Fødens påvirkning af eksponering for lapatinib

Biotilgængeligheden og derved plasmakoncentrationen af lapatinib øges ved fødeindtagelse, hvad angår indholdet og tidspunktet for måltidet. Ved dosering af lapatinib én time efter et måltid øges den systemiske eksponering ca. 2-3 gange sammenlignet med dosering af lapatinib én time før et måltid (se pkt. 4.5 og 5.2).

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier med Tyverb i alle undergrupper af den pædiatriske population ved behandling af brystkræft (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Den absolutte biotilgængelighed af lapatinib efter oral administration er ukendt, men den er ufuldstændig og variabel (ca. 70 % variationskoefficient i AUC). Der forekommer serumkoncentrationer efter en median forsinkelse (lag time) på 0,25 timer (interval 0 – 1,5 timer). Maksimal lapatinibkoncentration i plasma (Cmax) opnås ca. fire timer efter administration. En daglig dosering på 1250 mg medfører geometriske middel-(variationskoefficient) Cmax-værdier ved steady state på 2,43 (76 %) µg/ml og AUC-værdier på 36,2 (79 %) µg∙time/ml.

Systemisk eksponering for lapatinib øges, når lapatinib indtages sammen med føde. AUC-værdierne for lapatinib var ca. 3 og 4 gange højere (Cmax ca. 2,5 og 3 gange højere), når lapatinib blev administreret sammen med henholdsvis et måltid med lavt fedtindhold (5 % fedt [500 kalorier]) og et måltid med højt fedtindhold (50 % fedt [1000 kalorier]) i forhold til administration i fastende tilstand. Den systemiske eksponering for lapatinib påvirkes også af administrationstidspunktet i forhold til fødeindtagelsen. I forhold til administration 1 time før et morgenmåltid med lavt fedtindhold var de gennemsnitlige AUC-værdier ca. 2 og 3 gange højere, når lapatinib blev administreret 1 time efter henholdsvis et måltid med lavt fedtindhold og et måltid med højt fedtindhold.

Fordeling

Lapatinib er stærkt bundet (mere end 99 %) til albumin og alfa-1-syre-glykoprotein. In vitro-studier indikerer, at lapatinib er substrat for transportørerne BCRP (ABCG1) og p-glykoprotein (ABCB1). Lapatinib er også in vitro fundet at hæmme disse effluxtransportører samt leveroptagelsestransportøren OATP 1B1 ved klinisk relevante koncentrationer (IC50-værdier svarede til 2,3 µg/ml). Den kliniske signifikans ved disse virkninger på farmakokinetikken af andre lægemidler eller den farmakologiske aktivitet ved andre lægemidler mod cancer kendes ikke.

Biotransformation

Lapatinib gennemgår omfattende metabolisering, primært via CYP3A4 og CYP3A5 med mindre bidrag fra CYP2C19 og CYP2C8, til en række oxiderede metabolitter, hvor ingen af metabolitterne udgør mere end 14 % af den dosis, der blev fundet i fæces, eller 10 % af lapatinib-koncentrationen i plasma.

Lapatinib hæmmer CYP3A (Ki 0,6-2,3 µg/ml) og CYP2C8 (0,3 µg/ml) in vitro ved klinisk relevante koncentrationer. Lapatinib hæmmede ikke i signifikant grad følgende enzymer i humane levermikrosomer: CYP1A2, CYP2C9, CYP2C19 og CYP2D6 eller UGT-enzymer (in vitro-IC50- værdierne var højere end eller lig med 6,9 µg/ml).

Elimination

Halveringstiden af lapatinib målt efter enkeltdoser forlænges med stigende dosis. Men daglig dosis af lapatinib resulterer i steady state i løbet af 6-7 dage, hvilket indikerer en effektiv halveringstid på 24 timer. Lapatinib udskilles overvejende gennem metabolisering af CYP3A4/5.

Der kan også ske udskillelse med galden. Den primære udskillelsesvej for lapatinib og dets metabolitter er med fæces. Uomdannet lapatinib i fæces udgør i gennemsnit (median) 27 % (interval 3-67 %) af en oral dosis. Mindre end 2 % af den indgivne orale dosis blev udskilt i urinen (som lapatinib og metabolitter).

Nedsat nyrefunktion

Farmakokinetikken for lapatinib er ikke undersøgt specifikt for patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter, der får hæmodialyse. Eksisterende data tyder på, at det ikke er nødvendigt med dosisændringer til patienter med mild til moderat nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Farmakokinetikken for lapatinib blev undersøgt hos patienter med moderat (n = 8) eller svært (n = 4) nedsat leverfunktion (Child-Pugh-score på hhv. 7-9 eller højere end 9) og hos 8 raske kontrolpersoner. Systemisk optagelse (AUC) af lapatinib efter en enkelt 100 mg dosis øgedes hhv. ca. 56 % og 85 % hos patienterne med moderat og svært nedsat leverfunktion. Indgift af lapatinib til patienter med nedsat leverfunktion bør ske med forsigtighed (se pkt. 4.2 og 4.4).

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

Lapatinib blev undersøgt hos gravide rotter og kaniner, der fik orale doser på 30, 60 og 120 mg/kg/døgn. Der sås ingen teratogen effekt, dog var der mindre anomalier (venstresidig umbilicus- arterie, cervikalt ribben og tidlig knogledannelse) hos rotter ved 60 mg/kg/døgn (4 gange den forventede, kliniske optagelse hos mennesker). Hos kaniner er lapatinib blevet forbundet med toksicitet hos moderen ved 60 og 120 mg/kg/døgn (hhv. 8 % og 23 % af den forventede, kliniske optagelse hos mennesker) og aborter ved 120 mg/kg/døgn. Ved ≥ 60 mg/dag sås lavere fostervægt og mindre skeletvariationer. Ved udviklingsstudier med rotter før og efter fødslen sås et fald i overlevelse hos afkommet mellem fødsel og dag 21 efter doser på 60 mg/kg/døgn eller højere (5 gange den forventede, kliniske optagelse hos mennesker). Den højeste dosis uden effekt i dette studie var

20 mg/kg/døgn.

I orale karcinogenicitetsstudier med lapatinib er set alvorlige hudlæsioner ved de højeste afprøvede doser. De resulterede i en påvirkning, som baseret på AUC var op til 2 gange større hos mus og hanrotter og op til 15 gange større hos hunrotter sammenlignet med mennesker, som fik 1250 mg lapatinib en gang daglig. Der var ingen evidens for karcinogenicitet hos mus. Hos rotter var forekomsten af benign hæmangiom i mesenteriallymfeknuder højere i nogle grupper end i sideløbende kontrolgrupper. Der er også set en forøgelse af nyreinfarkt og papillær nekrose hos hunrotter ved eksponeringer, der var 7-10 gange større sammenlignet med mennesker, som fik 1250 mg lapatinib en gang daglig. Betydningen af disse observationer for mennesker er usikker.

Der var ingen virkning på gonadefunktion hos han- eller hunrotter, parring eller fertilitet ved doser på op til 120 mg/kg/døgn (hunrotter) og op til 180 mg/kg/døgn (hanrotter) (hhv. 8 og 3 gange den forventede, kliniske optagelse hos mennesker). Virkningen på human fertilitet er ukendt.

Lapatinib var ikke klastogent eller mutagent i en række analyser inkl. kromosomafvigelser hos kinesiske hamstre, Ames’ test, kromosomafvigelser i humane lymfocytter og in vivo- kromosomafvigelser i knoglemarv hos rotter.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Tabletkerne

Mikrokrystallinsk cellulose

Povidon (K30)

Natriumstivelsesglycolat (type A)

Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 400

Polysorbat 80

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

6.2Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3Opbevaringstid

2 år.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

Tyverb fås både i blisterpakninger og i beholdere.

Blisterpakninger

Dosering ved kombination af Tyverb og capecitabin

Hver pakning med Tyverb indeholder 70 filmovertrukne tabletter. Tabletterne er pakket i blisterpakninger (polyamid/aluminium/polyvinylchorid/aluminium) med 10 stk. Hvert blisterkort er

perforeret på midten og kan deles i daglige doser med 5 tabletter.

Multipakninger indeholder 140 (2 pakker af 70 stk.) filmovertrukne tabletter.

Dosering ved kombination af Tyverb og en aromatasehæmmer

Hver pakning med Tyverb indeholder 84 filmovertrukne tabletter. Tabletterne er pakket i blisterpakninger (polyamid/aluminium/polyvinylchlorid/aluminium) med 12 stk. Hvert blisterkort er perforeret på midten og kan deles i daglige doser med 6 tabletter.

Beholdere

Tyverb fås også i beholdere fremstillet af højdensitet polyethylen (HDPE). Beholderen har en børnesikret lukke af polypropylen og indeholder enten 70, 84, 105 eller 140 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Frimley Business Park

Camberley GU16 7SR

United Kingdom

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/07/440/001-007

9.DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 10. juni 2008

Dato for seneste fornyelse: 10. juni 2013

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMAs) hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet