Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Yervoy (ipilimumab) – Produktresumé - L01XC11

Updated on site: 11-Oct-2017

Medicinens navnYervoy
ATC-kodeL01XC11
Indholdsstofipilimumab
ProducentBristol-Myers Squibb Pharma EEIG

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.LÆGEMIDLETS NAVN

YERVOY 5 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver ml koncentrat indeholder 5 mg ipilimumab.

Et 10 ml hætteglas indeholder 50 mg ipilimumab.

Et 40 ml hætteglas indeholder 200 mg ipilimumab.

Ipilimumab er et fuldt humant anti–CTLA–4 monoklonalt antistof (IgG1κ) fremstillet ved rekombinant DNA–teknologi i ovarieceller fra kinesiske hamstre.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

En ml koncentrat indeholder 0,1 mmol natrium, hvilket svarer til 2,30 mg natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning (sterilt koncentrat).

Klar til let opaliserende, farveløs til lysegul væske, der kan indeholde lyse (få) partikler og har en pH på 7,0 og en osmolaritet på 260–300 mOsm/kg.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

YERVOY er indiceret til behandling af fremskreden (inoperabel eller metastatisk) melanom hos voksne.

4.2Dosering og administration

Behandlingen skal initieres og superviseres af en læge med erfaring i cancerbehandling.

Dosering

Den anbefalede induktionsbehandling med YERVOY er 3 mg/kg administreret intravenøst over en periode på 90 minutter hver 3. uge til i alt 4 doser. Patienten bør få hele induktionsbehandlingen (4 doser) afhængig af tolerance, uanset eventuel opståen af nye læsioner eller vækst af allerede eksisterende læsioner. Vurdering af tumorrespons bør først foretages efter afslutning af induktionsbehandlingen.

Kontrol af levertal og thyreoideafunktionen skal vurderes inden behandlingsstart og inden hver YERVOY-dosis. Derudover skal alle tegn eller symptomer på immunrelaterede bivirkninger, herunder diarre og colitis, vurderes under behandling med YERVOY (se Tabel 1A, 1B og pkt. 4.4).

Permanent seponering af behandling eller udsættelse af dosis

Behandling af immunrelaterede bivirkninger kan nødvendiggøre udsættelse af en dosis eller permanent seponering af YERVOY og påbegyndelse af behandling med systemisk højdosis kortikosteroid. I visse tilfælde kan samtidig behandling med anden immunsuppressiv behandling overvejes (se pkt. 4.4).

Dosisreduktion frarådes.

Retningslinjerne for permanent seponering eller udsættelse af doser er beskrevet i tabel 1A og 1B. Detaljerede retningslinjer for behandling af immunrelaterede bivirkninger er beskrevet i pkt. 4.4.

Tabel 1A

Hvornår bør YERVOY seponeres permanent

YERVOY skal seponeres permanent hos patienter med følgende bivirkninger. Håndtering af sådanne bivirkninger kan også kræve behandling med systemisk højdosis kortikosteroid, hvis det er vist eller ved mistanke om, at de er immunrelaterede (se pkt. 4.4 for detaljerede retningslinjer for behandling).

Svære eller livstruende bivirkninger

 

NCICTCAE v3 Grada

 

 

 

Gastrointestinal:

 

 

Svære symptomer (mavesmerter, kraftig diarre eller signifikant

Grad 3 eller 4 diarre eller colitis

ændring i hyppigheden af afføring, blod i afføringen,

 

 

gastrointestinal blødning, gastrointestinal perforation)

 

 

 

 

 

Hepatisk:

ASAT eller ALAT > 8 x ULN

Svær forhøjelse af aspartataminotransferase (ASAT),

 

eller

alaninaminotransferase (ALAT) eller totalbilirubin eller

 

Total-bilirubin > 5 x ULN

symptomer på hepatotoksicitet

 

 

 

 

 

Hud:

 

 

Livstruende hududslæt (herunder StevensJohnson syndrom

Grad 4 udslæt eller Grad 3

eller toksisk epidermal nekrolyse) eller svær, udbredt pruritus,

 

pruritus

der påvirker daglige aktiviteter eller kræver medicinsk

 

 

 

behandling

 

 

 

 

 

Neurologisk:

Grad 3 eller 4 motorisk eller

Nyopstået eller forværret svær motorisk eller sensorisk

 

sensorisk neuropati

neuropati

 

 

 

 

 

 

Andre organsystemerb:

≥ Grad 3 immunrelaterede

(f.eks. nefritis, pneumonitis, pancreatitis, ikke-infektiøs

 

reaktionerc

≥ Grad 2 for immunrelaterede

myokarditis)

 

øjensygdomme, der IKKE

 

 

 

 

responderer på topikal

 

 

immunosuppressiv behandling

aToksicitetsgrader er i henhold til National Cancer Institute Common Terminology Criteria for Adverse Events. Version 3.0 (NCICTCAE v3).

bAlle andre bivirkninger, som er vist eller mistænkes for at være immunrelaterede, bør klassificeres i henhold til CTCAE. Beslutningen om at seponere YERVOY bør være baseret på sværhedsgrad.

cPatienter med svær (Grad 3 eller 4) endokrinopati, som kontrolleres med hormonsubstitutionsbehandling, kan

eventuelt fortsætte med behandlingen. ULN = øvre grænse for normalområdet

Tabel 1B

Hvornår bør en planlagt dosis af YERVOY udsættes

YERVOY-dosisa udsættes hos patienter med følgende bivirkninger. Se pkt. 4.4 for udførlige retningslinjer for behandling.

Lette til moderate bivirkninger

 

Handling

 

 

 

Gastrointestinal:

1.

Udsæt dosis indtil bivirkning

Moderat diarre eller colitis, som enten ikke kontrolleres med

 

svinder til Grad 1 eller

medicinsk behandling eller vedvarer (57 dage) eller

 

Grad 0 (eller vender tilbage

recidiverer

 

til samme niveau som ved

 

 

behandlingsstart).

Hepatisk:

 

2.

Hvis remission, genoptages

Moderat forhøjelse af aminotransferaser (ASAT eller

 

behandling.d

ALAT > 5 til 8 x ULN) eller totalbilirubin (> 3 til 5 x

3. Hvis remission ikke er

ULN) niveauer

 

indtrådt, udsættes doserne

 

 

Hud:

 

 

fortsat indtil remission,

Moderat til svær (Grad 3)b hududslæt eller udbredt/intenst

 

 

hvorefter behandlingen

pruritus uanset ætiologi

 

genoptages.

 

4.

YERVOY seponeres hvis

Endokrin:

 

remission til Grad 1 eller

Alvorlige bivirkninger i de endokrine kirtler, som f.eks.

 

 

Grad 0 eller tilbagevenden

hypophysitis og tyroiditis, som ikke er tilstrækkeligt

 

 

til samme niveau som ved

kontrolleret med hormonsubstitutionsbehandling eller højdosis

 

 

behandlingsstart ikke

immunosuppressiv behandling

 

 

indtræder.

 

 

 

 

 

Neurologisk:

 

 

Moderat (Grad 2) b uforklarlig motorisk neuropati,

 

 

muskelsvaghed eller sensorisk neuropati (som varer i mere end

 

 

4 dage)

 

 

Andre moderate bivirkningerc

aDosisreduktion af YERVOY frarådes.

bToksicitetsgrader er i henhold til National Cancer Institute Common Terminology Criteria for Adverse Events. Version 3.0 (NCICTCAE v3).

cAlle andre bivirkninger i organsystemet, der anses for at være immunrelaterede, bør klassificeres i henhold til CTCAE. Beslutningen om at udsætte en dosis bør være baseret på sværhedsgrad.

dIndtil administration af alle 4 doser eller 16 uger efter første dosis afhængigt af, hvad der indtræder først. ULN = øvre grænse for normalområdet

Særlige populationer

Pædiatrisk population

YERVOYs sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data. YERVOY bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år.

Ældre

Der blev ikke rapporteret om nogen generel forskel på sikkerhed eller virkning mellem ældre (≥ 65 år) og yngre patienter (< 65 år). Det er ikke nødvendigt med dosisjustering til denne population.

Nedsat nyrefunktion

YERVOYs sikkerhed og virkning er ikke undersøgt hos patienter med nedsat nyrefunktion. Baseret på farmakokinetiske resultater fra denne population er dosisjustering ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

YERVOYs sikkerhed og virkning er ikke undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion. Baseret på populationsfarmakokinetiske data er dosisjustering ikke nødvendig hos patienter med let nedsat

leverfunktion (se pkt. 5.2). YERVOY skal administreres med forsigtighed til patienter med aminotransferaseniveauer ≥ 5 x ULN (øvre grænse for normalområdet) eller bilirubinniveauer > 3 x ULN ved behandlingsstart (se pkt. 5.1).

Administration

YERVOY er til intravenøs anvendelse. Den anbefalede infusionsperiode er 90 minutter.

YERVOY kan anvendes til intravenøs administration uden fortynding eller kan fortyndes i natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske eller glucose 50 mg/ml (5 %) injektionsvæske til en koncentration på mellem 1 og 4 mg/ml.

YERVOY må ikke administreres intravenøst som hurtig bolus (”push injection”) eller bolusinjektion.

For instruktioner om håndtering af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Immunrelaterede reaktioner

Ipilimumab er associeret med inflammatoriske bivirkninger forårsaget af øget eller overdreven immunaktivitet (immunrelaterede bivirkninger), hvilket sandsynligvis er relateret til dets virkningsmekanisme. Immunrelaterede bivirkninger, som kan være svære eller livstruende, kan omfatte mave–tarmkanal, lever, hud, nervesystemet, det enokrine system eller andre organsystemer. Mens de fleste immunrelaterede bivirkninger opstod i induktionsperioden, er der også rapporter om sent opståede bivirkninger måneder efter den sidste ipilimumab–dosis. Medmindre der er identificeret en alternativ ætiologi, skal diarre, hyppigere afføring, blod i afføringen, forhøjelse af levertallene, udslæt og endokrinopati betragtes som inflammatoriske og relaterede til ipilimumab. Tidlig diagnose og passende behandling er væsentlig for at minimere livstruende komplikationer.

Systemiske højdosis kortikosteroider med eller uden yderligere immunosuppressiv terapi kan være nødvendig til behandling af alvorlige immunrelaterede bivirkninger. Ipilimumab–specifikke retningslinjer for behandling af immunrelaterede bivirkninger er beskrevet nedenfor.

Immunrelaterede gastrointestinale bivirkninger

Ipilimumab er associeret med alvorlige immunrelaterede gastrointestinale bivirkninger. Der er rapporteret om dødsfald på grund af gastrointestinal perforation i kliniske forsøg (se pkt. 4.8).

Hos patienter med fremskreden (inoperabel eller metastatisk) melanom, som fik Ipilimumab 3 mg/kg monoterapi i et fase 3 studie (MDX010–20, se pkt. 5.1), var mediantiden til indtræden af svære eller dødelige (Grad 3–5) immunrelaterede gastrointestinale bivirkninger 8 uger (interval 5 til 13 uger) efter behandlingsstart. Med protokolspecificerede retningslinjer for behandling indtrådte remission/ophør af bivirkningerne (defineret som bedring til let [Grad 1] eller derunder eller til samme sværhedsgrad som ved behandlingsstart) i de fleste tilfælde (90 %) med en mediantid på 4 uger (interval 0,6 til 22 uger) fra indtræden til remission/ophør.

Patienten skal monitoreres for gastrointestinale tegn og symptomer, der kan indikere immunrelateret colitis eller gastrointestinal perforation. Den kliniske tilstand kan omfatte diarre, hyppigere afføring, mavesmerter eller hæmatokesi, med eller uden feber. Diarre eller colitis, der opstår efter behandlingsstart med ipilimumab, skal undersøges med det samme for at udelukke infektiøse eller alternative ætiologier. I kliniske forsøg var immunrelateret colitis associeret med tegn på slimhindeinflammation, med eller uden ulceration samt infiltration af lymfocytter og neutrofile granulocytter.

Anbefalinger for behandling af diarre eller colitis er baseret på symptomernes sværhedsgrad (ifølge NCI–CTCAE v3 graduering af sværhedsgrad). Patienter med let til moderat (Grad 1 eller 2) diarre (en stigning på op til 6 gange afføring pr. dag) eller mistænkt let til moderat colitis (f.eks. mavesmerter eller blod i afføringen) kan eventuelt fortsætte med ipilimumab. Symptomatisk behandling (f.eks. loperamid, væsketilskud) og tæt monitorering tilrådes. Hvis lette til moderate symptomer opstår igen eller vedvarer i 5–7 dage, bør den planlagte dosis ipilimumab udsættes og behandling med kortikosteroider (f.eks. prednison 1 mg/kg oralt en gang dagligt eller tilsvarende) initieres. Hvis remission/ophør til Grad 0–1 eller tilbagevenden til samme niveau som ved behandlingsstart indtræder, kan ipilimumab genoptages (se pkt. 4.2).

Ipilimumab skal seponeres permanent hos patienter med svær (Grad 3 eller 4) diarre eller colitis (se pkt. 4.2), og intravenøs systemisk behandling med højdosis kortikosteroid bør straks initieres. (I kliniske forsøg har man anvendt methylprednisolon 2 mg/kg/dag). Når først diarre og andre symptomer er under kontrol, bør initiering af nedtrapning af kortikosteroiddosis baseres på en klinisk vurdering. I kliniske forsøg resulterede hurtig nedtrapning (over en periode på < 1 måned) i tilbagefald af diarre eller colitis hos nogle patienter. Patienten skal undersøges for tegn på gastrointestinal perforation eller peritonitis.

Erfaringen fra kliniske forsøg vedrørende behandling af kortikosteroid–refraktær diarre eller colitis er begrænset. Det kan dog overvejes at tilføje et andet immunosuppressivt stof til kortikosteroid– behandlingen. I kliniske forsøg blev der tilføjet en enkeltdosis infliximab 5 mg/kg, medmindre det var kontraindiceret. Infliximab må ikke anvendes ved mistanke om gastrointestinal perforation eller sepsis (se produktresumeet for infliximab).

Immunrelateret levertoksicitet

Ipilimumab er associeret med alvorlig immunrelateret levertoksicitet. Der er rapporteret om dødelig leversvigt i kliniske forsøg (se pkt. 4.8).

Hos patienter, som fik ipilimumab 3 mg/kg monoterapi i MDX010–20, indtrådte moderat til svær eller dødelig (Grad 2–5) immunrelateret levertoksicitet mellem 3 til 9 uger efter behandlingsstart. Med protokolspecificerede retningslinjer for behandling indtrådte remission/ophør efter 0,7 til 2 uger.

Leveraminotransferaser og bilirubin skal vurderes, inden hver ipilimumab–dosis indgives, da tidlige laboratorieændringer kan være tegn på nyopstået immunrelateret hepatitis (se pkt. 4.2). Forhøjede levertal kan opstå uden kliniske symptomer. Stigninger i ASAT og ALAT eller total–bilirubin bør vurderes for at udelukke andre årsager til leverskade, som f.eks. infektioner, tumorprogression eller samtidig medicinering og bør monitoreres indtil remission/ophør. Leverbiopsier fra patienter, som havde immunrelateret levertoksicitet, viste tegn på akut inflammation (neutrofile granulocytter, lymfocytter og makrofager).

Hos patienter med forhøjet ASAT eller ALAT i intervallet > 5–≤ 8 x ULN eller total-bilirubin i intervallet > 3–≤ 5 x ULN, som mistænkes for at være relateret til ipilimumab, bør den planlagte dosis af ipilimumab udsættes, og levertallene skal monitoreres indtil remission/ophør. Efter forbedring af levertallene (ASAT og ALAT ≤ 5 x ULN og total–bilirubin ≤ 3 x ULN) kan ipilimumab eventuelt genoptages (se pkt. 4.2).

Hos patienter med forhøjet ASAT eller ALAT > 8 x ULN eller bilirubin > 5 x ULN, som mistænkes at være relateret til ipilimumab, skal behandlingen seponeres permanent (se pkt. 4.2), og intravenøs behandling med systemisk højdosis kortikosteroid (f.eks. methylprednisolon 2 mg/kg dagligt eller tilsvarende) bør straks initieres. Hos disse patienter skal levertallene monitoreres, indtil de igen er normale. Når først symptomerne er forsvundet, og levertallene viser vedvarende forbedring eller vender tilbage til udgangsniveauet, bør initiering af nedtrapning af kortikosteroid–dosis baseres på en klinisk vurdering. Nedtrapningen bør foregå over en periode på mindst 1 måned. Forhøjede levertal under nedtrapningen kan behandles med en øget dosis kortikosteroid og en langsommere nedtrapning.

Hos patienter med signifikant forhøjede levertal, som er refraktære over for kortikosteroid– behandling, kan det overvejes at tilføje et supplerende immunosuppressivt middel. I kliniske forsøg

blev mycophenolatmofetil anvendt til patienter, der ikke responderede på kortikosteroid–behandling, eller som havde forhøjede levertal under kortikosteroidnedtrapningen, og som ikke responderede på en øget dosis kortikosteroid (se produktresumeet for mycophenolatmofetil).

Immunrelaterede hudbivirkninger

Ipilimumab er associeret med svære hudbivirkninger, som kan være immunrelaterede. Toksisk epidermal nekrolyse (inklusive dødsfald) og lægemiddelfremkaldt udslæt med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) er blevet rapporteret i kliniske forsøg og under anvendelse efter markedsføring (se pkt. 4.8).

DRESS viser sig som udslæt med eosinofili forbundet med en eller flere af følgende kendetegn: feber, lymfadenopati, ansigtsødem og påvirkning af indre organer (lever, nyrer, lunger). DRESS kan være kendetegnet ved en lang latenstid (to til otte uger) mellem lægemiddeleksponering og sygdomsdebut.

Der bør udvises forsigtighed, hvis brug af Yervoy overvejes til en patient, der før har haft en alvorlig eller livstruende hudreaktion i forbindelse med tidligere cancer immunstimulerende behandling.

Ipilimumab–induceret udslæt og pruritus var hovedsageligt let eller moderat (Grad 1 eller 2) og responderede på symptomatisk behandling. Hos patienter, der fik ipilimumab 3 mg/kg monoterapi i MDX010–20, indtrådte moderate til svære eller dødelige (Grad 2–5) hudbivirkninger med en mediantid på 3 uger (interval 0,9–16 uger) efter behandlingsstart. Med protokolspecificerede retningslinjer for behandling indtrådte remission/ophør i de fleste tilfælde (87 %) med en mediantid på 5 uger (interval 0,6 til 29 uger) fra indtræden til remission/ophør.

Behandling af ipilimumab–induceret udslæt og pruritus bør være baseret på sværhedsgrad. Patienter med lette til moderate (Grad 1 eller 2) hudbivirkninger kan fortsætte med ipilimumab med symptomatisk behandling (f.eks. antihistaminer). Ved let til moderat udslæt eller pruritus, som vedvarer i 1 til 2 uger og ikke bedres med topikale kortikosteroider, bør oral kortikosteroid– behandling initieres (f.eks. prednison 1 mg/kg en gang dagligt eller tilsvarende).

Hos patienter med en svær (Grad 3) hudbivirkning bør den planlagte dosis af ipilimumab udsættes. Hvis de første symptomer bedres til let (Grad 1) eller ophører, kan behandling med ipilimumab genoptages (se pkt. 4.2).

Ipilimumab skal seponeres permanent hos patienter med meget svær (Grad 4) udslæt eller svær (Grad 3) pruritus (se pkt. 4.2), og intravenøs behandling med systemisk højdosis kortikosteroid (f.eks. methylprednisolon 2 mg/kg/dag) bør straks initieres. Når først udslæt eller pruritus er under kontrol, bør initiering af nedtrapning af kortikosteroid–dosis baseres på en klinisk vurdering. Nedtrapningen bør foregå over en periode på mindst 1 måned.

Immunrelaterede neurologiske bivirkninger

Ipilimumab er associeret med svære immunrelaterede neurologiske bivirkninger. Der er rapporteret om dødelig Guillain–Barré syndrom i kliniske forsøg. Der er også rapporteret om myasthenia gravis– lignende symptomer (se pkt. 4.8). Patienter kan udvikle nedsat muskelkraft. Der kan også forekomme sensorisk neuropati.

Uforklarlig motorisk neuropati, nedsat muskelkraft eller sensorisk neuropati, der varer > 4 dage skal evalueres, og ikke–inflammatoriske årsager såsom sygdomsprogression, infektioner, metaboliske syndromer og samtidig medicinering bør udelukkes. Hos patienter med moderat (Grad 2) neuropati (motorisk med eller uden sensorisk komponent), der sandsynligvis er relateret til ipilimumab, bør den planlagte dosis udsættes. Hvis de neurologiske symptomer forsvinder eller remitterer til udgangsniveauet, kan patienten genoptage ipilimumab (se pkt. 4.2).

Ipilimumab skal seponeres permanent hos patienter med svær (Grad 3 eller 4) sensorisk neuropati, der formodes at være relateret til ipilimumab (se pkt. 4.2). Patienter skal behandles i overensstemmelse

med lokale retningslinjer for behandling af sensorisk neuropati, og intravenøs behandling med kortikosteroider (f.eks. methylprednisolon 2 mg/kg/dag) bør straks initieres.

Progressive tegn på motorisk neuropati skal betragtes som immunrelaterede og behandles i overensstemmelse hermed. ipilimumab skal seponeres permanent hos patienter med svær (Grad 3 eller 4) motorisk neuropati uanset årsagen (se pkt. 4.2).

Immunrelateret endokrinopati

Ipilimumab kan forårsage inflammation i de endokrine organer, som manifesterer sig som hypophysitis, hypopituitarisme, binyrebarkinsufficiens og hypotyroidisme (se pkt. 4.8). Patienter kan udvikle uspecifikke symptomer, som kan ligne andre årsager som f.eks. hjernemetastaser eller den underliggende sygdom. De mest almindelige kliniske tilstande omfatter hovedpine og træthed. Symptomerne kan også omfatte synsfeltsdefekter, adfærdsændringer, elektrolytforstyrrelser og hypotension. Akut binyrebarkinsufficiens som årsag til patientens symptomer skal udelukkes. Den kliniske erfaring med ipilimumab–associeret endokrinopati er begrænset.

Hos patienter, som fik ipilimumab 3 mg/kg monoterapi i MDX010–20, indtrådte moderat til svær (Grad 2–4) immunrelateret endokrinopati fra 7 til næsten 20 uger efter behandlingsstart. Immunrelateret endokrinopati, der blev observeret i kliniske forsøg, blev generelt behandlet med immunsuppresiv behandling og hormonsubstitutionsbehandling.

Hvis der er tegn på akut binyrebarkinsufficiens, som f.eks. svær dehydrering, hypotension eller shock, anbefales øjeblikkelig intravenøs administration af kortikosteroider med mineralkortikoid aktivitet, og patienten skal undersøges for sepsis eller infektioner. Hvis der er tegn på binyrebarkinsufficiens, men patienten ikke befinder sig i adrenal krise, bør yderligere undersøgelser overvejes, herunder laboratorieundersøgelser og billeddiagnostik. En vurdering af laboratorieresultater som led i undersøgelse af den endokrine funktion bør udføres, inden behandlingen med kortikosteroider indledes. Hvis pituitær scanning eller laboratorieundersøgelser af endokrinfunktionen er abnorme, anbefales et kort behandlingsforløb med højdosis kortikosteroid (f.eks. dexamethason 4 mg

hver 6 time eller tilsvarende) til behandling af inflammationen i den påvirkede glandel, og den planlagte ipilimumab–dosis bør udsættes (se pkt. 4.2). Det vides endnu ikke, om kortikosteroid– behandling ophæver dysfynktionen i glandlen. Passende hormonsubstitutionsbehandling bør også initieres. Langtidsbehandling med hormonsubstitution kan være nødvendigt.

Når først symptomerne eller de laboratoriemæssige abnormaliteter er under kontrol og en generel bedring hos patienten er tydelig, kan behandlingen med YERVOY genoptages og initiering af nedtrapning af kortikosteroid–dosis bør baseres på en klinisk vurdering. Nedtrapningen bør foregå over en periode på mindst 1 måned.

Andre immunrelaterede bivirkninger

Følgende yderligere bivirkninger, som formodes at være immunrelaterede, er rapporteret hos patienter, i behandling med ipilimumab 3 mg/kg monoterapi i MDX010-20: uveitis, eosinofili, lipaseforhøjelse og glomerulonefritis. Derudover er der rapporteret om iritis, hæmolytisk anæmi, amylaseforhøjelser, multiorgansvigt og pneumonitis hos patienter i behandling med ipilimumab 3 mg/kg +

gp100 peptidvaccine i MDX010–20. Efter markedsføring er der rapporteret om tilfælde af Vogt– Koyanagi-Harada syndrom (se pkt. 4.8).

Hvis disse bivirkninger er svære (Grad 3 eller 4), kan det være nødvendigt med omgående systemisk højdosis kortikosteroid–behandling og seponering af ipilimumab (se pkt. 4.2). Til behandling af ipilimumab–relateret uveitis, iritis eller episcleritis bør kortikosteroid–øjendråber overvejes, hvis medicinsk indiceret.

Særlige populationer

Patienter med okulært melanom, primært CNS–melanom og aktive hjernemetastaser blev ikke inkluderet i det pivotale kliniske forsøg (se pkt. 5.1).

Infusionsreaktioner

Der har været isolerede rapporter om alvorlige infusionsreaktioner i kliniske forsøg. I tilfælde af svære infusionsreaktioner skal infusion med ipilimumab seponeres og passende medicinsk behandling gives. Patienter med lette eller moderate infusionsreaktioner kan behandles med ipilimumab under tæt monitorering. Præmedicinering med antipyretika og antihistaminer kan overvejes.

Patienter med autoimmun sygdom

Patienter med autoimmun sygdom i anamnesen (med undtagelse af vitiligo og tilstrækkeligt kontrollerede endokrine mangeltilstande som f.eks. hypotyroidisme), herunder patienter, som har behov for systemisk immunosuppressiv behandling af eksisterende aktiv autoimmun sygdom eller til forebyggelse af organafstødning efter organtransplantation, blev ikke undersøgt i kliniske forsøg. Ipilimumab er en T–celle forstærker, der muliggør immunrespons (se pkt. 5.1) og kan påvirke immunosuppressiv behandling, hvilket kan medføre en forværring af den underliggende sygdom eller en øget risiko for organafstødning. Ipilimumab bør undgås hos patienter med alvorlig aktiv autoimmun sygdom, hvor yderligere immunaktivering er potentielt livstruende. Hos andre patienter med autoimmun sygdom i anamnesen bør ipilimumab anvendes med forsigtighed efter en omhyggelig og individuel vurdering af risici og fordele.

Patienter på kontrolleret saltfattig diæt

En ml af dette lægemiddel indeholder 0,1 mmol (eller 2,30 mg) natrium. Dette skal der tages hensyn til ved behandling af patienter, der er på en kontrolleret saltfattig diæt.

Samtidig administration af vemurafenib

Ved et fase 1–studie blev der rapporteret om asymptomatiske Grad 3-stigninger i aminotransferaser (ALAT/ASAT > 5 × ULN) og bilirubin (total–bilirubin > 3 × ULN) ved samtidig administration af ipilimumab (3 mg/kg) og vemurafenib (960 mg to gange dagligt eller 720 mg to gange dagligt). På baggrund af disse præliminære data kan samtidig administration af ipilimumab og vemurafenib ikke anbefales.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Ipilimumab er et humant monoklonalt antistof, som ikke metaboliseres af CYP–enzymer eller andre lægemiddelmetaboliserende enzymer.

Der er blevet udført et lægemiddelinteraktionsstudie med ipilimumab administreret alene og i kombination med kemoterapi (dacarbazin eller paclitaxel/carboplatin), der undersøgte interaktion med CYP–isozymer (især CYP1A2, CYP2E1, CYP2C8 og CYP3A4) hos behandlingsnaive patienter med fremskredent melanom. Der blev ikke observeret nogen klinisk relevant farmakokinetisk lægemiddelinteraktion mellem ipilimumab og paclitaxel/carboplatin, dacarbazin eller dets metabolit, 5–aminoimidazol–4–carboxamid (AIC).

Andre typer af interaktion

Kortikosteroider

Brug af systemiske kortikosteroider bør undgås, inden behandling med ipilimumab indledes, på grund af den potentielle risiko for, at de vil påvirke ipilimumabs farmakodynamiske aktivitet og effekt. Systemiske kortikosteroider eller andre immunosuppressiva kan imidlertid anvendes til behandling af immunrelaterede bivirkninger efter initiering af ipilimumab. Brugen af systemiske kortikosteroider efter initiering af ipilimumab–behandling synes ikke at nedsætte effekten af ipilimumab.

Antikoagulantia

Brugen af antikoagulantia vides at øge risikoen for gastrointestinal blødning. Eftersom gastrointestinal blødning er en bivirkning ved ipilimumab (se pkt. 4.8), bør patienter, som har brug for samtidig behandling med antikoagulantia, monitoreres tæt.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger utilstrækkelige data fra anvendelse af ipilimumab til gravide kvinder. Reproduktionsstudier hos dyr har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Human IgG1 passerer placentabarrieren. Den potentielle risiko for fostret er ukendt. YERVOY bør ikke anvendes under graviditeten eller til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender sikker kontraception, medmindre den kliniske fordel opvejer den potentielle risiko.

Amning

Ipilimumab er vist at være til stede i meget små mængder i mælken hos cynomolgusaber, der blev behandlet i drægtighedsperioden. Det er ukendt, om ipilimumab udskilles i human mælk. Udskillelsen af IgG1 i human mælk er generelt begrænset, og IgG1 har lav oral biotilgængelighed. Der forventes ikke nogen signifikant systemisk eksponering af barnet, ligesom der ikke forventes nogen påvirkning af ammede nyfødte/spædbørn. På grund af risikoen for bivirkninger hos ammede spædbørn skal det under hensyntagen til fordelen for barnet ved amning og fordelen for kvinden ved behandling med YERVOY afgøres, hvorvidt amningen eller behandlingen med YERVOY skal afbrydes.

Fertilitet

Der er ikke udført studier til vurdering af ipilimumabs virkning på fertilitet. Derfor er ipilimumabs virkning på fertiliteten hos hanner og hunner ukendt.

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

YERVOY påvirker i mindre grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

På grund af potentielle bivirkninger som f.eks. træthed (se pkt. 4.8) bør patienten tilrådes at udvise forsigtighed under kørsel eller betjening af maskiner, indtil patienten med sikkerhed ved, at ipilimumab ikke påvirker hans/hendes evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8Bivirkninger

Sammendrag af sikkerhedsprofil

Ipilimumab er blevet administreret til omkring 10.000 patienter i et klinisk program, der evaluerede brugen af YERVOY ved forskellige doser og tumortyper. Medmindre andet er angivet, afspejler nedenstående data eksponering for ipilimumab ved 3 mg/kg i kliniske forsøg ved melanom. I fase 3– studiet MDX010–20, (se pkt. 5.1), fik patienterne i gennemsnit 4 doser (interval 1–4).

Ipilimumab er som oftest forbundet med bivirkninger, der skyldes øget eller overdreven immunaktivitet. De fleste af disse bivirkninger, hvoraf nogle er alvorlige, forsvandt efter initiering af passende medicinsk behandling eller seponering af ipilimumab (se pkt. 4.4 om behandling af immunrelaterede bivirkninger).

Hos patienter, der fik 3 mg/kg ipilimumab monoterapi i MDX010–20, var de hyppigste bivirkninger (≥ 10 % af patienterne) diarre, udslæt, pruritus, træthed, kvalme, opkastning, nedsat appetit og mavesmerter. Størstedelen var lette til moderate (Grad 1 eller 2). Behandlingen med ipilimumab blev seponeret på grund af bivirkninger hos 10 % af patienterne.

Tabel over bivirkninger

De bivirkninger, der er rapporteret hos patienter med fremskreden melanom, som blev behandlet med ipilimumab 3 mg/kg i kliniske forsøg (n= 767) er opstillet i Tabel 2.

Bivirkningerne er opstillet i forhold til systemorganklasse og hyppighed. Hyppigheden er defineret som: meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først. Hyppigheden af immunrelaterede bivirkninger hos HLA–A2*0201–positive patienter, som fik ipilimumab i MDX010–20, var den samme som den, der blev observeret i det samlede kliniske program.

Sikkerhedsprofilen for ipilimumab 3 mg/kg hos kemoterapi-naive patienter fra puljede kliniske fase 2– og fase 3–forsøg (N= 75; behandlede) og hos behandlingsnaive patienter i to retrospektive observationsstudier (N= 273 og N= 157) svarede til sikkerhedsprofilen ved tidligere behandlet fremskredent melanom.

Tabel 2: Bivirkninger hos patienter med fremskreden melanom, der behandles med ipilimumab 3 mg/kg (n=767)a

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke

sepsisb, septisk shockb, urinvejsinfektion, luftvejsinfektion

almindelig

 

Benigne, maligne

og uspecificerede tumorer (inkl. cyster og polypper)

Almindelig

tumorsmerter

Ikke

paraneoplastisk syndrom

almindelig

 

Blod og lymfesystem

Almindelig

anæmi, lymfopeni

Ikke

hæmolytisk anæmib, trombocytopeni, eosinofili, neutropeni

almindelig

 

Immunsystemet

 

Ikke

hypersensitivitet

almindelig

 

Meget sjælden

anafylaktisk reaktion

Det endokrine

system

Almindelig

hypopituitarisme (herunder hypofysitis)c, hypotyroidismec

Ikke

binyrebarkinsufficiensc, sekundær binyrebarkinsufficiensd, hypertyroidismec,

almindelig

hypogonadisme

Sjælden

autoimmun tyroiditisd, tyroiditisd

Metabolisme og

ernæring

Meget

nedsat appetit

almindelig

 

Almindelig

dehydrering, hypokaliæmi

Ikke

hyponatriæmi, alkalose, hypofosfatæmi, tumorlysesyndrom, hypokalcæmid

almindelig

 

Psykiske lidelser

 

Almindelig

konfusion

Ikke

ændring af mental tilstand, depression, nedsat libido

almindelig

 

Nervesystemet

 

Almindelig

perifer sensorisk neuropati, svimmelhed, hovedpine, sløvhed

Ikke

Guillain–Barré syndromb,c, meningitis (aseptisk), autoimmun central neuropati

almindelig

(encefalitis)d, synkope, kraniel neuropati, hjerneødem, perifer neuropati, ataksi,

 

tremor, myoklonus, dysartri

Sjælden

myasthenia gravisd

Øjne

 

Almindelig

sløret syn, øjensmerter

Ikke

uveitisc, glaslegemeblødning, iritisc, øjenødemd, blefaritisd, nedsat synsskarphed,

almindelig

fornemmelse af fremmedlegeme i øjet, konjunktivitis

Ikke kendt

Vogt–Koyanagi–Harada syndrome

Hjerte

 

Ikke

arytmi, artrieflimren

almindelig

 

Vaskulære sygdomme

Almindelig

hypotension, rødmen, hedeture

Ikke

vaskulitis, angiopatib, perifer iskæmi, ortostatisk hypotension

almindelig

 

Sjælden

temporal arteritisd

Luftveje, thorax

og mediastinum

Almindelig

dyspnø, hoste

 

Ikke

respirationssvigt, akut respiratorisk distress syndromb, lungeinfiltrat, lungeødem,

almindelig

pneumonitis, allergisk rhinitis

Mave-tarm-kanalen

Meget

diarrec, opkastning, kvalme

almindelig

 

Almindelig

gastrointestinal blødning, colitisb,c, obstipation, gastro–øsofageal reflukssygdom,

 

mavesmerter, mucosainflammationd

Ikke

gastrointestinal perforationb,c, perforation i tyktarmenb,c, tarmperforationb,c,

almindelig

peritonitisb, gastroenteritis, diverticulitis, pancreatitis, enterocolitis, mavesår, sår på

 

tyktarmen, øsofagitis, ileusd

Sjælden

proktitd

Lever og galdeveje

Almindelig

abnorm leverfunktion

Ikke

leversvigtb,c, hepatitis, hepatomegali, gulsot

almindelig

 

Hud og subkutane

væv

Meget

udslætc, pruritusc

almindelig

 

Almindelig

dermatitis, erythem, vitiligo, urticaria, eksemd, alopeci, nattesved, tør hud

Ikke

toksisk epidermal nekrolyseb,c, leukocytoklastisk vasculitis, hudafskalning,

almindelig

ændringer i hårfarvend

Sjælden

erythema multiformed, psoriasisd, lægemiddelfremkaldt udslæt med eosinofili og

 

systemiske symptomer (DRESS)d

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

artralgi, myalgi, muskuloskeletale smerter, muskelkramper

Ikke

reumatisk polymyalgi, myositisd, artritis, muskelsvaghedd

almindelig

 

Sjælden

polymyositisd

Nyrer og urinveje

 

Ikke

nyresvigtb, glomerulonephritisc, autoimmun nefritisd, renal tubulær acidose,

almindelig

hæmaturid

Sjælden

proteinurid

Det reproduktive

system og mammae

Ikke

amenorre

almindelig

 

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget

træthed, reaktioner på injektionsstedet, pyreksi

almindelig

 

Almindelig

kuldegysninger, asteni, ødem, smerter, influenza–lignende sygdomd

Ikke

multiorgansvigtb,c, systemisk inflammatorisk responssyndromd, infusionsrelateret

almindelig

reaktion

Undersøgelser

 

Almindelig

forhøjet alaninaminotransferase (ALAT)c, forhøjet aspartataminotransferase

 

(ASAT)c, forhøjet alkalisk fosfatase i blodetd, forhøjet bilirubin, vægttab

Ikke

forhøjet gamma-glutamyltransferased, forhøjet kreatinin, forhøjet

almindelig

tyroidstimulerende hormon, nedsat kortisol, nedsat kortikotropin (ACTH), forhøjet

 

lipasec, forhøjet amylasec, positive antinukleære antistofferd, nedsat testosteron i

 

blodet

Sjælden

forhøjet tyroidstimulerende hormon i blodetd, nedsat thyroxind, unormalt niveau af

 

prolaktin i blodetd

aHyppighederne er baserede på samlede data fra 9 kliniske forsøg, der undersøgte en ipilimumabdosis på 3 mg/kg ved melanom.

bInklusiv dødelig udgang.

cYderligere information om disse potentielt inflammatoriske bivirkninger gives i “Beskrivelse af udvalgte bivirkninger” og pkt. 4.4. De data, der præsenteres i disse afsnit, gengiver hovedsageligt erfaringer fra et fase 3-studie, MDX01020.

dData fra andre end de 9 afsluttede kliniske melanomforsøg blev inkluderet i hyppighedsbestemmelsen.

eBivirkning efter markedsføring (se også pkt. 4.4).

Yderligere bivirkninger (der ikke er anført i Tabel 2) er rapporteret hos patienter, der fik andre doser (enten < eller > 3 mg/kg) af ipilimumab i kliniske forsøg med melanom. Disse bivirkninger forekom med en hyppighed på <1 % medmindre andet er angivet: meningisme, myokarditis, perikardieeffusion, kardiomyopati, autoimmun hepatitis, erythema nodosum, autoimmun pancreatitis, hyperpituitarisme, hypoparatyroidisme, infektiøs peritonitis, episcleritis, scleritis, Raynaudfænomen, palmar–plantar erythrodysæstesi syndrom, cytokinfrigivelsessyndrom, sarkoidose, nedsat gonadotropin, leukopeni, polycytæmi, lymfocytose, okulær myositis og neurosensorisk høretab.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Med undtagelse af, hvor andet er noteret, er data for følgende udvalgte bivirkninger baseret på patienter, som fik enten ipilimumab 3 mg/kg monoterapi (n=131) eller ipilimumab 3 mg/kg i kombination med gp100 (n=380) i et fase 3–studie med fremskreden (inoperabel eller metastatisk) melanom (MDX010–20, se pkt. 5.1). Retningslinjerne for behandling af disse bivirkninger er beskrevet i pkt. 4.4.

Immunrelaterede gastrointestinale bivirkninger

Ipilimumab er associeret med svære immunrelaterede gastrointestinale bivirkninger. Dødsfald på grund af gastrointestinal perforation er rapporteret hos <1 % af patienterne, som fik

ipilimumab 3 mg/kg i kombination med gp100.

I ipilimumab 3 mg/kg monoterapigruppen blev diarre og colitis uanset sværhedsgrad rapporteret hos henholdsvis 27 % og 8 %, af patienterne. Forekomsten af svær (Grad 3 eller 4) diarre og svær

(Grad 3 eller 4) colitis var 5 % for begge bivirkninger. Mediantiden fra behandlingsstart til indtræden af svære eller dødelige (Grad 3 til 5) immunrelaterede gastrointestinale bivirkninger var 8 uger (interval 5 til 13 uger). Med protokolspecificerede retningslinjer for behandling indtrådte remission/ophør af bivirkningerne (defineret som bedring til let [Grad 1] eller derunder eller til samme sværhedsgrad som ved behandlingsstart) i de fleste tilfælde (90 %) med en mediantid på 4 uger (interval 0,6 til 22 uger) fra indtræden til remission/ophør. I kliniske forsøg blev immunrelateret colitis associeret med tegn på slimhindeinflammation, med eller uden ulceration, samt infiltration af lymfocytter og neutrofile granulocytter.

Immunrelateret hepatotoksicitet

Ipilimumab er associeret med svær immunrelateret hepatotoksicitet. Der er rapporteret om dødelig leversvigt hos <1 % af de patienter, der fik ipilimumab 3 mg/kg monoterapi.

Forhøjet ASAT og ALAT uanset grad blev rapporteret hos henholdsvis 1 % og 2 % af patienterne. Der var ingen rapporter om svær (Grad 3 eller 4) forhøjet ASAT eller ALAT. Moderat til svær eller dødelig (Grad 2 til 5) immunrelateret hepatotoksicitet indtrådte fra 3 til 9 uger efter behandlingsstart. Med protokolspecificerede retningslinjer for behandling indtrådte remission/ophør fra 0,7 til 2 uger. I kliniske forsøg viste leverbiopsier fra patienter, som havde immunrelateret levertoksicitet, tegn på akut inflammation (neutrofile granulocytter, lymfocytter og makrofager).

Hos patienter, der fik ipilimumab i højere doser end anbefalet og i kombinatin med dacarbazin, forekom immunrelateret heptatotoksicitet oftere end hos patienter, der fik ipilimumab 3 mg/kg som monoterapi.

Immunrelaterede hudbivirkninger

Ipilimumab er associeret med svære hudbivirkninger, som kan være immunrelateret. Der er rapporteret om dødelig toksisk epidermal nekrolyse hos <1 % af de patienter, som fik ipilimumab i kombination med gp100 (se pkt. 5.1). Lægemiddelfremkaldt udslæt med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) er i sjældne tilfælde rapporteret med ipilimumab i kliniske studier og under anvendelse efter markedsføring.

I monoterapigruppen, som fik ipilimumab 3 mg/kg, blev udslæt og pruritus uanset sværhedsgrad rapporteret hos 26 % af patienterne. Ipilimumab–induceret udslæt og pruritus var hovedsageligt af let (Grad 1) eller moderat (Grad 2) sværhedsgrad og responderede på symptomatisk behandling. Mediantiden fra behandlingsstart til indtræden af svære eller dødelige (Grad 2-5) hudbivirkninger var 3 uger (interval 0,9–16 uger). Med protokolspecificerede retningslinjer for behandling indtrådte remission/ophør i de fleste tilfælde (87 %) med en mediantid på 5 uger (interval 0,6–29 uger) fra indtræden til remission/ophør.

Immunrelaterede neurologiske bivirkninger

Ipilimumab er associeret med svære immunrelaterede neurologiske bivirkninger. Der er rapporteret om dødelig Guillain–Barré syndrom hos <1 % af de patienter, som fik ipilimumab 3 mg/kg i

kombination med gp100. Myasthenia gravis–lignende symptomer er også rapporteret hos <1 % af de patienter, som fik højere doser af ipilimumab i kliniske forsøg.

Immunrelateret endokrinopati

I monoterapigruppen, som fik ipilimumab 3 mg/kg, blev hypopituitarisme uanset sværhedsgrad rapporteret hos 4 % af patienterne. Binyrebarkinsufficiens, hypertyroidisme og hypotyroidisme uanset sværhedsgrad blev rapporteret hos 2 % af patienterne. Svær (Grad 3 eller 4) hypopituitarisme blev rapporteret hos 3 % af patienterne. Der var ingen rapporter om svær eller meget svær (Grad 3 eller 4) binyrebarkinsufficiens, hypertyroidisme eller hypotyroidisme. Moderat til meget svær (Grad 2–4) immunrelateret endokrinopati indtrådte fra 7 til næsten 20 uger efter behandlingsstart. Immunrelateret endokrinopati, som blev observet i kliniske forsøg, blev generelt behandlet med hormonsubstitutionsbehandling.

Andre immunrelaterede bivirkninger

Følgende yderligere bivirkninger, der mistænkes for at være immunrelaterede, er blevet rapporteret hos <2 % af de patienter, der behandles med ipilimumab 3 mg/kg monoterapi: uveitis, eosinophili, lipaseforhøjelse og glomerulonefritis. Derudover er iritis, hæmolytisk anæmi, amylaseforhøjelser, multiorgansvigt og pneumonitis blevet rapporteret hos patienter, der behandles med

ipilimumab 3 mg/kg i kombination med gp100–peptidvaccine.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk–forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

Den maksimalt tolererede ipilimumab–dosis er ikke blevet fastlagt. I kliniske forsøg fik patienter op til 20 mg/kg uden nogen åbenlys toksisk effekt.

I tilfælde af en overdosis skal patienten monitoreres tæt for tegn og symptomer på bivirkninger og passende symptomatisk behandling iværksættes.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antineoplastiske stoffer, monoklonale antistoffer, ATC-kode: L01XC11.

Virkningsmekanisme

Cytotoksisk T–lymfocyt–antigen–4 (CTLA–4) er en hovedregulator af T–celleaktivitet. Ipilimumab er en CTLA–4 immun–checkpointhæmmer, der blokerer de inhibitoriske signaler på T–celler, som CTLA–4 signalvejen inducerer. Dette øger antallet af reaktive effektor–T–celler, som mobiliserer T– celler til et direkte immunangreb på tumorceller. Blokering af CTLA–4 kan også reducere funktionen af regulatoriske T–celler, hvilket kan bidrage til et anti–tumor–immunrespons. Ipilimumab kan selektivt ødelægge regulatoriske T–celler på tumorstedet, hvilket medfører en stigning i forholdet mellem intratumorale effektor/regulatoriske T–celler, hvilket resulterer i tumorcelledød.

Farmakodynamisk virkning

Hos patienter med melanom, som fik ipilimumab, steg det gennemsnitlige absolutte lymfocyttal i perifert blod (ALC) gennem hele induktionsperioden. I fase 2–studier var denne stigning dosisafhængig. I MDX010–20 (se pkt. 5.1) medførte ipilimumab 3 mg/kg med eller uden gp100 en

stigning i ALC gennem hele induktionsperioden, men der blev ikke observeret nogen relevant ændring i ALC i kontrolgruppen af patienter, der udelukkende fik en gp100–peptid testvaccine.

I perifert blod fra patienter med melanom blev der observeret en gennemsnitlig procentstigning i antallet af aktiverede HLA–DR+ CD4+ and CD8+ T–celler efter behandling med ipilimumab, svarende til dets virkningsmekanisme. Der blev også observeret en gennemsnitlig procentstigning i antallet af centrale hukommelses (CCR7+ CD45RA–) CD4+ og CD8+ T–celler og en mindre, men signifikant gennemsnitlig procentstigning i antallet af effektor hukommelses (CCR7– CD45RA–) CD8+ T–celler efter behandling med ipilimumab.

Immunogenicitet

Færre end 2 % af patienterne med fremskreden melanom, som fik ipilimumab i fase 2– og 3– kliniske forsøg, udviklede antistoffer mod ipilimumab. Ingen patienter udviklede infusionsrelaterede reaktioner eller peri–infusionshypersensitivitet eller anafylaktiske reaktioner. Der blev ikke fundet neutraliserende antistoffer mod ipilimumab. Samlet set blev der ikke observeret nogen åbenlys forbindelse mellem antistofudvikling og bivirkninger.

Kliniske forsøg

Samlet overlevelse (OS) for ipilimumab ved den anbefalede dosis på 3 mg/kg til patienter med tidligere behandlet fremskreden (inoperabel eller metastatisk) melanom blev vist i et fase 3–studie (MDX010–20). Patienter med okulært melanom, primært CNS–melanom, aktive hjernemetastaser, human immundefekt virus (HIV), hepatitis B og hepatitis C blev ikke inkluderet i det pivotale kliniske forsøg. I kliniske forsøg blev patienter med ECOG performance status >1 og mucosalt melanom ekskluderet. Patienter uden levermetastaser, som havde en ASAT > 2,5 x ULN ved behandlingsstart, patienter med levermetastaser, som havde en ASAT > 5 x ULN ved behandlingsstart og patienter med en total–bilirubin ≥ 3 x ULN ved behandlingsstart blev også ekskluderet.

For patienter med autoimmun sygdom i anamnesen, se også pkt. 4.4.

MDX01020

I et fase 3, dobbeltblindet studie indgik patienter med fremskreden (inoperabel eller metastatisk) melanom, som tidligere var blevet behandlet med et regime, der indeholdt et eller flere af følgende: IL–2, dacarbazin, temozolomid, fotemustin eller carboplatin. Patienterne blev randomiseret i forholdet 3:1:1 til at få ipilimumab 3 mg/kg + en gp100 peptid testvaccine (gp100),

ipilimumab 3 mg/kg monoterapi eller kun gp100. Alle patienter var type HLA–A2*0201; denne HLA– type understøtter gp100’s immunpræsentation. Patienterne deltog uafhængigt af deres BRAF– mutationsstatus ved behandlingsstart. Patienterne fik ipilimumab hver 3. uge op til 4 doser hvis tolereret (induktionsbehandling). Patienter med tydeligt øget tumorbyrde inden gennemførelse af induktionsbehandlingen, fik forlænget induktionsbehandling, hvis det blev tolereret og hvis de havde en passende performance status. Vurdering af tumorresponset på ipilimumab blev foretaget omkring uge 12 efter afslutning af induktionsbehandlingen.

Yderligere behandling med ipilimumab (genbehandling) blev tilbudt de patienter, som udviklede PD efter initialt klinisk respons (PR eller CR) eller efter SD (ifølge modificerede WHO

kriterier) > 3 måneder fra den første tumorvurdering. Det primære endepunkt var OS i ipilimumab+ gp100–gruppen versus gp100–gruppen. De vigtigste sekundære endepunkter var OS i ipilimumab+ gp100–gruppen versus ipilimumab monoterapigruppen og i ipilimumab monoterapigruppen versus gp100–gruppen.

I alt 676 patienter blev randomiseret: 137 til ipilimumab monoterapigruppen, 403 til ipilimumab + gp100–gruppen og 136 til gp100–gruppen alene. Størstedelen fik alle 4 doser under induktionsbehandlingen. 32 patienter blev genbehandlet: 8 i ipilimumab monoterapigruppen, 23 i ipilimumab + gp100–gruppen og 1 i gp100–gruppen. Varigheden af opfølgning var op til 55 måneder. Ved behandlingsstart var karakteristika velbalancerede på tværs af grupperne. Medianalderen var

57 år. Hovedparten (71–73 %) af patienterne havde sygdom på M1c–stadiet, og 37–40 % af patienterne havde forhøjet lactatdehydrogenase (LD) ved behandlingsstart. I alt 77 patienter havde tidligere fået behandling for hjernemetastaser.

De regimer, der indeholdt ipilimumab, viste en statistisk signifikant fordel over for gp100– kontrolgruppen i forhold til OS. Hazard ratio (HR) for OS var 0,66 (95 % CI: 0,51; 0,87; p = 0,0026) til fordel for ipilimumab monoterapi sammenlignet med gp100.

Ved sub–gruppeanalyse var den observerede OS–fordel til stede i de fleste patient sub-grupper (M [metastase] –stadium, tidligere interleukin–2, LD–udgangsniveau, alder og køn samt typen og antallet af tidligere behandlinger). For kvinder over 50 år var data til understøttelse af en OS–fordel dog begrænsede. Derfor er ipilimumabs virkning hos kvinder over 50 år usikker. Eftersom sub– gruppeanalyserne kun inkluderede et lille antal patienter, kan der ikke drages nogle definitive konklusioner på baggrund af disse data.

Mediane og estimerede rater for OS efter 1 år og 2 år er vist i Tabel 3.

Tabel 3: Samlet overlevelse i MDX010–20

 

 

 

 

 

Ipilimumab 3 mg/kg

gp100a

 

n= 137

n= 136

Mediane antal måneder

10 måneder

6 måneder

(95 % CI)

(8,0; 13,8)

(5,5; 8,7)

OS efter år 1% (95 % CI)

46 % (37,0; 54,1)

25 % (18,1; 32,9)

 

 

 

OS efter år 2% (95 % CI)

24 % (16,0; 31,5)

14 % (8,0; 20,0)

a

gp100 peptidvaccine er en forsøgskontrol.

 

I ipilimumab 3 mg/kg monoterapigruppen var den mediane OS 22 måneder og 8 måneder for patienter med henholdsvis SD og PD. På dette tidspunkt i analysen blev medianer ikke nået for patienter med CR eller PR.

For patienter, som havde behov for genbehandling, var BORR 38 % (3/8 patienter) i ipilimumab– monoterapigruppen og 0 % i gp100-gruppen. Disease Control Rate (DCR) (defineret som CR+PR+SD) var henholdsvis 75 % (6/8 patienter) og 0 %. På grund af det begrænsede antal patienter i disse analyser kan der ikke drages nogen definitiv konklusion med hensyn til virkningen af genbehandling med ipilimumab.

Udviklingen eller vedligeholdelse af klinisk aktivitet efter ipilimumab–behandling var den samme med eller uden brug af systemiske kortikosteroider.

Andre studier

OS ved ipilimumab 3 mg/kg som monoterapi hos kemoterapi-naive patienter puljede fra kliniske fase 2– og 3–forsøg (N= 78; randomiserede) og hos behandlingsnaive patienter i to retrospektive observationsstudier (N= 273 og N= 157) var generelt den samme. I de to observationsstudier havde 12,1% og 33,1% af patienterne hjernemetastaser, da diagnosen fremskreden melanom blev stillet. I

disse studier var den estimerede 1–årige overlevelsesrate 59,2% (95% CI: 53,0 – 64,8) og 46,7% (95% CI: 38,1 – 54,9). De estimerede 1–årige, 2–årige og 3–årige overlevelsesrater hos kemoterapi–naive patienter (N=78) puljede fra kliniske fase 2– og 3–forsøg var henholdsvis 54,1% (95% CI:42,5–65,6), 31,6% (95% CI: 20,7–42,9) og 23,7% (95% CI: 14,3–34,4).

Langtidsoverlevelse ved behandling med ipilimumab (ved 3 mg/kg) er påvist i en puljet analyse af OS–data fra kliniske forsøg med patienter med tidligere behandlet og behandlingsnaivt fremskreden melanom (N = 965). Kaplan–Meier kurven over OS viste et plateau, som begynder ved år 3 (OS–rate = 21% [95% CI: 17–24]) og, som hos nogle patienter varer i op til 10 år (se figur 1).

Figur 1: Samlet overlevelse med ipilimumab 3 mg/kg i puljet analyse

3,0

mg/kg

Samlet overlevelse (andel)

Antal i risikogruppe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3,0

mg/kg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier med YERVOY i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population ved behandling af melanom (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Ipilimumabs farmakokinetik blev undersøgt hos 785 patienter med fremskreden melanom, som fik induktionsdoser fra 0,3 til 10 mg/kg administreret en gang hver 3. uge til i alt 4 doser. Ipilimumabs Cmax, Cmin og AUC viste sig at være dosisproportionelle inden for det undersøgte dosisinterval. Efter gentagen dosering af ipilimumab hver 3. uge var clearance tidsinvariant, og minimal systemisk akkumulering blev observeret og tydeliggjort ved et akkumuleringsindeks på 1,5 gange eller mindre. Steadystate for ipilimumab blev nået ved den tredje dosis. Baseret på en farmakokinetisk populationsanalyse blev følgende gennemsnitlige (variationskoefficient i procent) parametre for ipilimumab nået: halveringstid på 15,4 dage (34,4%); systemisk clearance på 16,8 ml/time (38,1%); og fordelingsvolumen ved steadystate på 7,47 l (10,1%). Den gennemsnitlige (variationskoefficient i procent) Cmin for ipilimumab nået ved steadystate med en induktionsbehandling på 3 mg/kg

var 19,4 μg/ml (74,6%).

Clearance af ipilimumab øgedes i takt med øget kropsvægt og øget LD ved behandlingsstart; dosisjustering er imidlertid ikke nødvendig ved øget LD eller kropsvægt efter administration på basis af mg/kg dosering. Clearance blev ikke påvirket af alder (interval 23–88 år), køn, samtidig brug af budesonid eller dacarbazin, performance status, HLA–A2*0201 status, let nedsat leverfunktion, nedsat nyrefunktion, immunogenicitet og tidligere kræftbehandling. Den racemæssige effekt blev ikke undersøgt, da der ikke var tilstrækkelige data i ikke–kaukasiske etniske grupper. Der er ikke udført kontrollerede studier for at vurdere ipilimumabs farmakokinetik i den pædiatriske population eller hos patienter med nedsat lever– eller nyrefunktion.

Baseret på en analyse af eksponeringsrespons hos 497 patienter med fremskreden melanom var OS uafhængig af tidligere systemisk kræftbehandling og øgedes i takt med højere Cminss ipilimumab– plasmakoncentrationer.

Nedsat nyrefunktion

I den farmakokinetiske populationsanalyse af data fra kliniske studier med patienter med metastatisk melanom blev clearance af ipilimumab ikke påvirket af eksisterende let og moderat nedsat nyrefunktion. Kliniske og farmakokinetiske data for eksisterende alvorligt nedsat nyrefunktion er begrænsede; det potentielle behov for dosisjustering kan ikke fastlægges.

Nedsat leverfunktion

I den farmakokinetiske populationsanalyse af data fra kliniske studier med patienter med metastatisk melanom blev clearance af ipilimumab ikke påvirket af eksisterende let nedsat leverfunktion. Kliniske og farmakokinetiske data for eksisterende moderat nedsat leverfunktion er begrænsede; det potentielle behov for dosisjustering kan ikke fastlægges. Der blev ikke identificeret nogen patienter med eksisterende alvorligt nedsat leverfunktion i kliniske studier.

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

I toksikologiske studier med intravenøs gentagen dosering hos aber var ipilimumab veltolereret. Immunmedierede bivirkninger blev sjældent observeret (~3 %) og omfattede colitis (som medførte et enkelt dødsfald), dermatitis og infusionsreaktion (muligvis på grund af akut cytokin frigivelse, som skyldes en hurtig injektionshastighed). Der er observeret nedsat vægt af skjoldbruskkirtlen og testis i et studie uden ledsagende histopatologiske fund; den kliniske relevans af disse fund er ukendt.

Effekten af ipilimumab på prænatal og postnatal udvikling blev undersøgt i et studie med cynomolgusaber. Drægtige aber fik ipilimumab hver 3. uge fra starten af organogenesen i første trimester til fødslen ved eksponeringsniveauer (AUC), der enten svarede til eller var højere end eksponeringen ved den kliniske dosis på 3 mg/kg ipilimumab. Der blev ikke påvist nogen behandlingsrelaterede virkninger på reproduktionen i de to første trimestre i drægtighedsperioden. I begyndelsen af tredje trimester havde begge ipilimumab–grupper en højere forekomst af aborter, dødfødsler, præmature fødsler (med tilsvarende lavere fødselsvægt) og spædbørnsdødelighed i forhold til kontroldyrene; disse fund var dosisafhængige. Derudover blev der identificeret eksterne eller viscerale udviklingsmæssige anomalier i det urogenitale system hos 2 nyfødte, der blev eksponeret for ipilimumab in utero. En nyfødt hunabe havde unilateral renal agenesi i venstre nyre og ureter, og en nyfødt hanabe havde urethra–atresi med urinvejsobstruktion og subkutant skrotalt ødem. Forbindelsen mellem disse misdannelser og behandlingen er uklar.

Der er ikke foretaget studier for at evaluere ipilimumabs mutagene og karcinogene potentiale. Der er ikke udført fertilitetsstudier.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Tris–hydrochlorid (2–amino–2-hydroxymethyl–1,3–propandiolhydrochlorid) Natriumchlorid

Mannitol (E421)

Pentetatsyre (diethylentriaminpentetatsyre) Polysorbat 80

Natriumhydroxid (til pH–justering) Saltsyre (til pH–justering)

Vand til injektionsvæsker

6.2Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier over eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med andre lægemidler.

6.3Opbevaringstid

Uåbnet hætteglas 3 år

Efter åbning

Infusionsvæske: Ud fra en mikrobiologisk betragtning bør medicinen infunderes eller fortyndes umiddelbart efter åbning. Det er påvist, at det ufortyndede eller fortyndede koncentrat (mellem 1 og 4 mg/ml) har en kemisk og fysisk anvendelsesstabilitet i 24 timer ved 25 °C eller ved 2°C–8 °C. Hvis infusionsvæsken (ufortyndet eller fortyndet) ikke anvendes straks, skal den opbevares i køleskab

(2 °C til 8 °C) eller ved stuetemperatur (20 °C til 25 °C) og anvendes inden for 24 timer.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C).

Må ikke nedfryses.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Opbevaringsforhold efter anbrud eller fortynding af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

10 ml koncentrat i et hætteglas (Type I–glas) med en prop (coated butylgummi) og et flip–off låg (aluminium). Pakningsstørrelse på 1.

40 ml koncentrat i et hætteglas (Type I–glas) med en prop (coated butylgummi) og et flip–off låg (aluminium). Pakningsstørrelse på 1.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Klargøring af lægemidlet skal foretages af uddannet personale i overensstemmelse med god praksis, især med henblik på aseptik.

Beregning af dosis:

Den ordinerede dosis til patienten gives i mg/kg. Totaldosis beregnes på baggrund af den ordinerede dosis. Det kan være nødvendigt med mere end 1 hætteglas YERVOY koncentrat for at kunne give patienten den totale dosis.

Et 10 ml hætteglas med YERVOY koncentrat giver 50 mg ipilimumab; et 40 ml hætteglas giver 200 mg ipilimumab.

Den totale ipilimumab dosis i mg = patientens vægt i kg × den ordinerede dosis i mg/kg.

Mængden af YERVOY koncentrat til klargøring af dosis (ml) = den totale dosis i mg, divideret med 5 (styrken af YERVOY koncentrat er 5 mg/ml).

Klargøring af infusion:

Man skal sørge for aseptisk håndtering, mens infusionen forberedes. Infusionen bør klargøres i LAF– bænk eller sikkerhedskabinet ved brug af standard forholdsregler vedrørende sikker håndtering af intravenøse lægemidler.

YERVOY kan anvendes til intravenøs administration enten:

ufortyndet, efter overførsel til en infusionsbeholder ved brug af en passende steril sprøjte; eller

efter fortynding til op til 5 gange den oprindelige mængde koncentrat (op til 4 dele opløsningsvæske til 1 del koncentrat). Den færdige koncentration bør være fra 1 til 4 mg/ml. Til fortynding af YERVOY–koncentrat kan der anvendes enten:

natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske; eller

50 mg/ml (5 %) glucose injektionsvæske

TRIN 1

Lad det passende antal hætteglas med YERVOY stå ved stuetemperatur i ca. 5 minutter.

Kontroller YERVOY–koncentrat for partikler eller misfarvning. YERVOY–koncentrat er en klar til let opaliserende, farveløs til lysegul væske, der kan indeholde lyse (få) partikler. YERVOY må ikke anvendes, hvis der er usædvanligt mange partikler og tegn på misfarvning.

Udtag den påkrævede mængde YERVOY–koncentrat ved brug af en passende steril sprøjte.

TRIN 2

Overfør koncentratet til en steril, tom glasflaske eller intravenøs pose (PVC eller non–PVC).

Hvis det er relevant udføres fortynding med den påkrævede mængde natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske eller 50 mg/ml (5 %) glucose injektionsvæske. Blandes forsigtigt ved omrøring.

Administration:

YERVOY–infusionen må ikke administreres som intravenøs skubbe– eller bolusinjektion. YERVOY–infusion administreres intravenøst over en periode på 90 minutter.

YERVOY–infusionen må ikke infunderes samtidig med andre lægemidler i samme intravenøse slange. Der skal anvendes en separat infusionsslange.

Der skal anvendes et infusionssæt og et in–line, sterilt, ikke–pyrogent, minimalt proteinbindende filter (porrestørrelse 0,2 μm til 1,2 μm).

YERVOY-infusionen er kompatibel med:

PVC–infusionssæt

In–line filtre af polyetersulfon (0,2 μm til 1,2 μm) og nylon (0,2 μm)

Efter at infusionen er gennemført, gennemskylles i.v. slangen med natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske eller 50 mg/ml (5 %) glucose injektionsvæske.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Bristol–Myers Squibb Pharma EEIG

Uxbridge Business Park

Sanderson Road

Uxbridge UB8 1DH

Storbritannien

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE

EU/1/11/698/001-002

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 13. juli 2011

Dato for seneste fornyelse:

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om YERVOY findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet