Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Zaltrap (aflibercept) – Produktresumé - L01XX44

Updated on site: 11-Oct-2017

Medicinens navnZaltrap
ATC-kodeL01XX44
Indholdsstofaflibercept
ProducentSanofi-Aventis Groupe

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.LÆGEMIDLETS NAVN

ZALTRAP 25 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning indeholder 25 mg aflibercept*.

Et hætteglas med 4 ml koncentrat indeholder 100 mg aflibercept.

Et hætteglas med 8 ml koncentrat indeholder 200 mg aflibercept.

* Aflibercept fremstilles ved rekombinant DNA-teknologi i et pattedyrs-ekspressionssystem fra kinesiske hamstres ovarier (CHO-K1).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning (sterilt koncentrat)

Koncentratet er en klar, farveløs til lysegul opløsning.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

ZALTRAP i kombination med irinotecan/5-fluoruracil/folinsyre (FOLFIRI) kemoterapi er indiceret til voksne med metastaserende kolorektalcancer (mCRC), som er resistent overfor eller er progredieret efter et oxaliplatinholdigt regime.

.

4.2Dosering og administration

ZALTRAP bør kun administreres under supervision af en læge, som har erfaring i anvendelse af antineoplastiske lægemidler.

Dosering

Den anbefalede dosis ZALTRAP er 4 mg/kg legemsvægt som intravenøs infusion over 1 time efterfulgt af FOLFIRI-regime. Dette betragtes som en behandlingscyklus.

Det FOLFIRI-regime, der skal anvendes, er irinotecan 180 mg/m2 som intravenøs infusion over 90 minutter og folinsyre (dl racemisk) 400 mg/m² som intravenøs infusion over 2 timer på samme

tidspunkt på dag 1 via en Y-linje, efterfulgt af 5-fluoruracil (5-FU) 400 mg/m² som intravenøs bolus, efterfulgt af 5-FU 2.400 mg/m² som kontinuerlig intravenøs infusion over 46 timer.

Behandlingscyklussen gentages hver 2. uge.

ZALTRAP-behandlingen skal fortsætte indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet.

Dosisjustering

ZALTRAP skal seponeres ved (se pkt. 4.4):

Svær blødning

Gastrointestinal (GI) perforation

Fisteldannelse

Hypertension, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med antihypertensiv behandling, eller ved forekomst af hypertensiv krise eller hypertensiv encefalopati

Hjerteinsufficiens og nedsat ejektionsfraktion

Arteriel tromboemboli (ATE)

Grad 4 venøs tromboemboli (inklusive lungeemboli)

Nefrotisk syndrom eller trombotisk mikroangiopati (TMA)

Svære overfølsomhedsreaktioner (inklusive bronkospasme, dyspnø, angioødem og anafylaksi) (se pkt. 4.3 og 4.4)

Kompromitteret sårheling, der kræver intervention

Posterior reversibelt encefalopatisyndrom (PRES) (også kaldet reversibelt posterior leukoencefalopati-syndrom (RPLS))

ZALTRAP bør midlertidigt seponeres i mindst 4 uger forud for elektiv kirurgi (se pkt. 4.4):

ZALTRAP/FOLFIRI. Udsættelse af behandling eller dosisjustering

 

Neutropeni eller trombocytopeni

Administration af ZALTRAP/FOLFIRI bør udsættes, indtil

 

(se pkt. 4.4 og 4.8)

neutrofiltallet er 1,5 x 109/l eller trombocyttallet er

 

 

75 x 109/l.

 

Febril neutropeni eller neutropenisk

Irinotecan-dosis bør reduceres med 15-20 % i efterfølgende

 

sepsis

cykler.

 

 

Ved recidiv bør 5-FU-bolus og -infusionsdoser desuden

 

 

reduceres med 20 % i efterfølgende cykler.

 

 

Ved recidiv efter dosisreduktion af irinotecan og 5-FU kan

 

 

reduktion af ZALTRAP-dosis til 2 mg/kg overvejes.

 

 

Anvendelse af granulocytkoloni-stimulerende faktor (G-

 

 

CSF) kan overvejes.

 

Lette til moderate

Infusionen skal seponeres midlertidigt, indtil reaktionen er

 

overfølsomhedsreaktioner på

ophørt. Behandling med kortikosteroider og/eller

 

ZALTRAP (inklusive ansigtsrødme,

antihistaminer kan benyttes, hvis det er klinisk indiceret.

 

udslæt, urticaria og pruritus)

 

 

 

(se pkt. 4.4)

Præmedicinering med kortikosteroider og/eller

 

 

antihistaminer kan overvejes i de efterfølgende cykler.

 

Svære overfølsomhedsreaktioner

ZALTRAP/FOLFIRI bør seponeres og passende medicinsk

 

(inklusive bronkospasme, dyspnø,

behandling administreres.

 

angioødem og anafylaksi)

 

 

 

(se pkt. 4.3 og 4.4)

 

 

 

ZALTRAP. Udsættelse af behandling og dosisjustering

 

 

Hypertension

ZALTRAP bør seponeres midlertidigt, indtil hypertensionen

 

(se pkt. 4.4)

er under kontrol.

 

 

I tilfælde af recidiverende signifikant eller svær

 

 

hypertension, trods optimal behandling, bør ZALTRAP

 

 

seponeres, indtil hypertensionen er under kontrol, og dosis

 

 

reduceres til 2 mg/kg i efterfølgende cykler.

 

Proteinuri

ZALTRAP bør seponeres ved proteinuri ≥2 gram per 24

 

(se pkt. 4.4)

timer og genoptages ved proteinuri <2 gram per 24 timer.

 

 

 

 

 

Ved recidiv bør behandlingen seponeres indtil proteinuri

 

<2 gram per 24 timer; derefter reduceres dosis til 2 mg/kg.

FOLFIRI. Dosisjustering ved anvendelse i kombination med ZALTRAP

Svær stomatitis og palmoplantar

5-FU-bolus bør reduceres og infusionsdosis reduceres med

erytrodysæstesisyndrom

20 %.

Svær diarré

Irinotecan-dosis bør reduceres med 15-20 %.

 

Ved recidiverende svær diarré i en efterfølgende cyklus bør

 

5-FU-bolus og -infusionsdosis ligeledes reduceres med 20 %.

 

Hvis svær diarré vedvarer efter de 2 dosisreduktioner, skal

 

FOLFIRI seponeres.

 

Behandling med antidiarrépræparater og rehydrering kan

 

benyttes efter behov.

For yderligere toksicitet relateret til irinotecan, 5-FU og folinsyre henvises til de respektive produktresuméer.

Særlige populationer

Ældre personer

I det pivotale mCRC-studie var 28,2 % af patienterne i alderen ≥65 og <75, og 5,4 % af patienterne var ≥75. Dosisjustering af ZALTRAP hos ældre personer er ikke nødvendig.

Nedsat leverfunktion

Der er ikke gennemført formelle studier med ZALTRAP hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2). Kliniske data tyder på, at der ikke kræves ændring af aflibercept-dosis til patienter med let til moderat nedsat leverfunktion. Der foreligger ingen data vedrørende administration af aflilbercept til patienter med svært nedsat leverfunktion.

Nedsat nyrefunktion

Der er ikke gennemført formelle studier med ZALTRAP hos patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2). Kliniske data tyder på, at der ikke kræves ændring af startdosis til patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion. Der er meget begrænsede data for patienter med svært nedsat nyrefunktion; derfor skal disse patienter behandles med forsigtighed.

Pædiatrisk population

Der er ingen relevant anvendelse af ZALTRAP til den pædiatriske population til indikationen metastaserende kolorektalcancer.

Administration

ZALTRAP skal udelukkende administreres som intravenøs infusion over 1 time. Da ZALTRAP- koncentratet er hyperosmolært (1000 mOsmol/kg), må ufortyndet ZALTRAP ikke administreres som intravenøs indsprøjtning eller bolus. ZALTRAP må ikke administreres som intravitreal injektion (se pkt. 4.3 og 4.4).

Hvert hætteglas med koncentrat til infusionsvæske er udelukkende til engangsbrug (enkeltdosis).

Sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages før håndtering og administration af lægemidlet

For instruktioner om fortynding af lægemidlet før administration og om infusionssæt til brug ved administration, se pkt. 6.6.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Oftalmisk/intravitreal brug på grund af ZALTRAPs hyperosmotiske egenskaber (se pkt. 4.4).

For kontraindikationer relateret til FOLFIRI-komponenter (irinotecan, 5-FU og folinsyre ) henvises til de respektive produktresuméer.

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Blødning

Der er rapporteret om en øget risiko for blødninger, inklusive svær og til tider dødelig blødning, hos patienter behandlet med aflibercept (se pkt. 4.8).

Patienterne skal monitoreres for tegn og symptomer på GI-blødning og andre svære blødninger. Aflibercept bør ikke administreres til patienter med svær blødning (se pkt. 4.2).

Der er rapporteret om trombocytopeni hos patienter behandlet med ZALTRAP/FOLFIRI-regimet. Komplet blodtælling (CBC) inklusive trombocytter anbefales ved baseline, før initiering af hver cyklus med aflibercept og efter klinisk behov. Administration af ZALTRAP/FOLFIRI bør udsættes, indtil trombocyttallet er ≥75 x 109/l (se pkt. 4.2).

Gastrointestinal perforation

GI-perforation, inklusive dødelig GI-perforation, er blevet rapporteret hos patienter behandlet med aflibercept (se pkt. 4.8).

Patienterne bør monitoreres for tegn og symptomer på GI-perforation. Aflibercept bør seponeres hos patienter, der oplever GI-perforation (se pkt. 4.2).

Fisteldannelse

Fisteldannelse omfattende GI og ikke-GI-lokaliteter er forekommet hos patienter behandlet med aflibercept (se pkt. 4.8).

Aflibercept bør seponeres hos patienter, der udvikler fistel (se pkt. 4.2).

Hypertension

Der er observeret en øget risiko for grad 3-4 hypertension (inklusive hypertension og et tilfælde af essentiel hypertension) hos patienter behandlet med ZALTRAP/FOLFIRI-regimet (se pkt. 4.8).

Eksisterende hypertension skal være tilstrækkeligt under kontrol, før behandling med aflibercept initieres. Hvis hypertensionen ikke kan kontrolleres i tilstrækkelig grad, bør behandling med aflibercept ikke initieres. Under behandling med aflibercept anbefales det at monitorere blodtrykket hver anden uge, inklusive før hver administration, eller når det er klinisk indiceret. I tilfælde af hypertension ved aflibercept-behandling bør blodtrykket bringes under kontrol med egnet antihypertensiv behandling, og blodtrykket bør monitoreres regelmæssigt. I tilfælde af recidiverende signifikant eller svær hypertension, trods optimal behandling, bør aflibercept seponeres, indtil hypertensionen er under kontrol, og aflibercept-dosis reduceres til 2 mg/kg i efterfølgende cykler. Aflibercept bør seponeres permanent, hvis hypertensionen ikke kan kontrolleres i tilstrækkelig grad med egnet antihypertensionsbehandling eller reduktion af afliberceptdosis, eller hvis der opstår hypertensiv krise eller hypertensiv encefalopati (se pkt. 4.2).

Hypertension kan forværre underliggende kardiovaskulær sygdom. Der skal udvises forsigtighed ved behandling af patienter med klinisk signifikant kardiovaskulær sygdom, såsom koronararteriesygdom eller kongestiv hjerteinsufficiens, i anamnesen. Patienter med NYHA klasse III eller IV kongestiv hjerteinsufficiens bør ikke behandles med ZALTRAP.

Hjerteinsufficiens og nedsat ejektionsfraktion

Hjerteinsufficiens og nedsat ejektionsfraktion er blevet rapporteret hos patienter behandlet med ZALTRAP. Baseline og periodiske evalueringer af venstre ventrikelfunktion bør overvejes, mens patienten modtager Zaltrap. Patienter bør monitoreres for tegn og symptomer på hjerteinsufficiens og nedsat ejektionsfraktion. Seponer ZALTRAP hos patienter, der oplever hjerteinsufficiens og nedsat ejektionsfraktion.

Trombotiske og emboliske hændelser

Arteriel tromboemboli (ATE)

Der er observeret ATE (inklusive transitorisk iskæmisk attak, cerebrovaskulær hændelse, angina pectoris, intrakardiel trombe, myokardieinfarkt, arteriel emboli og iskæmisk colitis) hos patienter behandlet med aflibercept (se pkt. 4.8).

Aflibercept bør seponeres hos patienter, der oplever en ATE (se pkt. 4.2).

Venøs tromboemboli (VTE)

Der er rapporteret om VTE inklusive dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (sjældent dødelig) hos patienter behandlet med aflibercept (se pkt. 4.8).

ZALTRAP bør seponeres hos patienter med livstruende (grad 4) tromboemboli (inklusive lungeemboli) (se pkt. 4.2). Patienter med grad 3 DVT bør behandles med antikoagulantia efter klinisk indikation, og aflibercept-behandlingen bør fortsættes. I tilfælde af recidiv trods passende antikoagulationsbehandling bør aflibercept seponeres. Patienter med tromboemboli af grad 3 eller derunder skal monitoreres omhyggeligt.

Proteinuri

Svær proteinuri, nefrotisk syndrom og trombotisk mikroangiopati (TMA) er observeret hos patienter behandlet med aflibercept (se pkt. 4.8).

Før hver aflibercept-administration bør proteinuri monitoreres ved urinsticks-analyse og/eller bestemmelse af protein-kreatinin-forholdet i urinen (UPCR) for udvikling eller forværring. Hos patienter med ≥2+ for protein på en urinstick eller UPCR >1 eller en protein/kreatinin ratio (PCR) > 100 mg/mmol bør en døgnurinopsamling udføres.

Aflibercept-administration bør suspenderes ved ≥2 gram proteinuri/24 timer og påbegyndes igen, når proteinurien er <2 gram/24 timer. Ved recidiv bør behandlingen seponeres indtil <2 gram/24 timer, og derefter reduceres dosis til 2 mg/kg. Aflibercept bør seponeres hos patienter, der udvikler nefrotisk syndrom eller TMA (se pkt. 4.2).

Neutropeni og neutropeniske komplikationer

Der er observeret en højere forekomst af neutropeniske komplikationer (febril neutropeni og neutropenisk infektion) hos patienter behandlet med ZALTRAP/FOLFIRI-regimet (se pkt. 4.8).

Komplet blodtælling (CBC) med differentialtælling anbefales ved baseline og før initiering af hver cyklus med aflibercept. Administration af ZALTRAP/FOLFIRI bør udsættes, indtil neutrofiltallet er ≥1,5 x 109/l (se pkt. 4.2). Terapeutisk anvendelse af G-CSF ved første forekomst af grad ≥3 neutropeni samt sekundær profylakse kan overvejes hos patienter med øget risiko for neutropeniske komplikationer.

Diarré og dehydrering

Der er observeret en højere forekomst af svær diarré hos patienter behandlet med ZALTRAP/FOLFIRI-regimet (se pkt. 4.8).

Dosisjustering af FOLFIRI-regimet (se pkt. 4.2), antidiarrépræparater og rehydrering bør institueres efter behov.

Overfølsomhedsreaktioner

I pivotalstudiet med mCRC-patienter er der rapporteret om svære overfølsomhedsreaktioner hos patienter behandlet med ZALTRAP/FOLFIRI-regimet (se pkt. 4.8).

I tilfælde af en svær overfølsomhedsreaktion (inklusive bronkospasme, dyspnø, angioødem og anafylaksi) bør aflibercept seponeres og passende medicinske foranstaltninger administreres (se pkt. 4.2).

I tilfælde af en let til moderat overfølsomhedsreaktion over for ZALTRAP (inklusive ansigtsrødme, udslæt, urticaria og pruritus) bør aflibercept seponeres midlertidigt, indtil reaktionen er forsvundet. Behandling med kortikosteroider og/eller antihistaminer kan initieres, hvis det er klinisk indiceret.

Præmedicinering med kortikosteroider og/eller antihistaminer kan overvejes i de efterfølgende cykler (se pkt. 4.2). Der skal udvises forsigtighed ved genbehandling af patienter med tidligere overfølsomhedsreaktioner da der er observeret recidiverende overfølsomhedsreaktioner hos visse patienter trods profylakse, inklusive kortikosteroider.

Kompromitteret sårheling

Aflibercept hæmmede sårhelingen i dyrestudier (se pkt. 5.3).

Der er rapporteret om mulighed for kompromiteret sårheling (sårruptur, anastomotisk lækage) med aflibercept (se pkt. 4.8).

Aflibercept bør seponeres i mindst 4 uger forud for elektiv kirurgi.

Det anbefales, at afliberceptbehandling ikke initieres i mindst 4 uger efter større indgreb, og ikke før operationssåret er fuldt ophelet. Ved mindre indgreb som anlæggelse af centralt venekateter, biopsi og tandudtrækning kan aflibercept initieres/genstartes, når operationssåret er fuldt ophelet. Aflibercept bør seponeres hos patienter med kompromitteret sårheling, som kræver intervention (se pkt. 4.2).

Osteonekrose af kæben (ONJ)

Tilfælde af ONJ er rapporteret hos cancerpatienter behandlet med ZALTRAP, hvoraf flere havde fået tidligere eller samtidig behandling med intravenøse bisfosfonater, for hvilke ONJ er en kendt risiko. Der skal udvises forsigtighed, når ZALTRAP og intravenøse bisfosfonater administreres samtidigt eller sekventielt.

Operative tandindgreb er også en kendt risikofaktor. En tandlægeundersøgelse og passende forebyggende tandbehandling skal overvejes før behandlingen med ZALTRAP opstartes. Operative tandindgreb skal, hvis muligt, undgås hos patienter i behandling med ZALTRAP, som tidligere har fået eller som får intravenøse bisfosfonater (se pkt. 4.8).

Posterior reversibelt encefalopatisyndrom (PRES)

PRES blev ikke rapporteret ved det pivotale fase III-studie med mCRC-patienter. I andre studier blev PRES rapporteret hos patienter behandlet med aflibercept som monoterapi og i kombination med anden kemoterapi (se pkt. 4.8).

PRES kan præsentere sig med ændret mental status, kramper, kvalme, opkastning, hovedpine eller synsforstyrrelser. Diagnosen PRES bekræftes med MR-scanning af hjernen.

Aflibercept bør seponeres hos patienter, der udvikler PRES (se pkt. 4.2).

Ældre personer

Ældre personer ≥65 år havde en øget risiko for diarré, svimmelhed, asteni, vægttab og dehydrering. Nøje overvågning anbefales for hurtigt at kunne opdage og behandle tegn og symptomer på diarré og dehydrering samt for at minimere den potentielle risiko (se pkt. 4.8).

Nedsat nyrefunktion

Der er yderst begrænsede tilgængelige data for patienter med svær nyreinsufficiens behandlet med aflibercept. Dosisjustering af aflibercept er ikke nødvendig (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.2).

Performancestatus og komorbiditet

Patienter med ECOG-performancestatus ≥2 eller med signifikant komorbiditet kan have større risiko for et dårligt klinisk resultat og bør overvåges nøje for tidlig klinisk forværring.

Intravitreal anvendelse uden for indikation

ZALTRAP er en hyperosmotisk opløsning, der ikke er formuleret med henblik på kompatibilitet med det intraokulære miljø. ZALTRAP må ikke administreres som intravitreal injektion (se pkt. 4.3).

4.5Interaktioner med andre lægemidler og andre former for interaktion

Populationsfarmakokinetisk analyse og sammenligning mellem studier viste ingen farmakokinetisk lægemiddelinteraktion mellem aflibercept og FOLFIRI-regimet.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/prævention hos mænd og kvinder

Kvinder i den fertile alder skal tilrådes at undgå at blive gravide, mens de får ZALTRAP, og skal informeres om de potentielle risici for fosteret. Kvinder i den fertile alder og fertile mænd skal benytte effektiv prævention under og i mindst 6 måneder efter den sidste behandling.

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af aflibercept til gravide kvinder. Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Da angiogenese er kritisk for den føtale udvikling, kan hæmningen af angiogenesen efter administration af ZALTRAP medføre uønskede virkninger på graviditeten. ZALTRAP bør kun anvendes under graviditet, hvis den potentielle fordel opvejer den potentielle risiko. Hvis patienten bliver gravid, mens hun får ZALTRAP, bør hun informeres om den mulige risiko for fosteret.

Amning

Der er ikke gennemført studier til vurdering af virkningen af ZALRAP på produktionen af mælk, dets tilstedeværelse i mælk eller dets indvirkning på det diende barn.

Det vides ikke, om aflibercept udskilles i human mælk. En risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes. Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med ZALTRAP seponeres/undlades, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Baseret på studier hos aber er det sandsynligt, at mænds og kvinders fertilitet påvirkes af behandling med aflibercept (se pkt. 5.3).

4.7Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

ZALTRAP har ingen eller ubetydelig indflydelse på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. Hvis patienterne oplever symptomer, der påvirker deres syn, koncentration eller reaktionsevne, bør de tilrådes ikke at føre motorkøretøj eller betjene maskiner (se pkt. 4.8).

Bivirkninger

Resumé af bivirkningsprofilen

ZALTRAPs bivirkningsprofil i kombination med FOLFIRI blev vurderet i et fase III-studie med 1.216 patienter, der tidligere var behandlet for metastaserende kolorektalcancer. 611 patienter blev behandlet med ZALTRAP 4 mg/kg hver anden uge (en cyklus), og 605 patienter blev behandlet med placebo/FOLFIRI. Patienterne fik i gennemsnit 9 cykler med ZALTRAP/FOLFIRI-regimet.

De hyppigst rapporterede bivirkninger (alle grader, ≥20 % forekomst) med mindst 2 % højere forekomst for ZALTRAP/FOLFIRI-regimet end for placebo/FOLFIRI-regimet var, med faldende frekvens: leukopeni, diarré, neutropeni, proteinuri, forhøjet aspartataminotransferase (ASAT), stomatitis, træthed, trombocytopeni, forhøjet alaninaminotransferase (ALAT), hypertension, vægttab, nedsat appetit, epistaxis, abdominalsmerter, dysfoni, forhøjet serumkreatinin og hovedpine (se Tabel 1).

De hyppigst rapporterede grad 3-4 reaktioner (≥5 % forekomst) med mindst 2 % højere forekomst for

ZALTRAP/FOLFIRI-regimet end for placebo/FOLFIRI-regimet var, med faldende frekvens: neutropeni, diarré, hypertension, leukopeni, stomatitis, træthed, proteinuri og asteni (se Tabel 1).

De bivirkninger, som hyppigst medførte permanent seponering hos ≥1 % af patienterne behandlet med ZALTRAP/FOLFIRI-regimet, var vaskulære hændelser (3,8 %) inklusive hypertension (2,3 %), infektioner (3,4 %), asteni/træthed (1,6 %, 2,1 %), diarré (2,3 %), dehydrering (1 %), stomatitis (1,1 %), neutropeni (1,1 %), proteinuri (1,5 %) og lungeemboli (1,1 %).

Oversigt over bivirkninger i tabelform

Bivirkninger og unormale laboratorieværdier rapporteret hos patienter behandlet med ZALTRAP/FOLFIRI-regimet sammenlignet med patienter behandlet med placebo/FOLFIRI-regimet er angivet i Tabel 1 i henhold til MedDRA systemorganklasse og frekvenskategorier. Bivirkninger i Tabel 1 er defineret som enten en klinisk bivirkning eller laboratorieabnormitet med ≥2 % højere incidens (alle grader) i aflibercept-armen i forhold til placeboarmen i mCRC-studiet, inklusive dem, der ikke nåede denne grænse, men stemte overens med anti-VEGF-klassen og blev observeret i et studie med aflibercept. Inden for hver frekvensgruppering i en bestemt systemorganklasse er bivirkningerne præsenteret i rækkefølge efter aftagende alvorlighed. Bivirkningernes sværhedsgrad er gradueret efter NCI CTC version 3.0 (grad ≥3 = G≥3). Frekvenser er baseret på alle grader og defineres som: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000) meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 1 - Bivirkninger rapporteret hos patienter behandlet med ZALTRAP/FOLFIRI-regimet i mCRC- studiet

Systemorganklasse

 

Bivirkning

 

 

 

 

Frekvenskategori

Alle grader

 

Grad ≥3

 

 

 

 

Infektioner og parasitære sygdomme

 

 

Meget almindelig

Infektion (1)

 

Infektion (1)

Almindelig

Neutropenisk infektion/sepsis (1)

 

Neutropenisk infektion/sepsis (1)

 

Urinvejsinfektion

 

 

 

Nasofaryngitis

 

 

Ikke almindelig

 

 

Urinvejsinfektion

Blod og lymfesystem

 

 

 

Systemorganklasse

 

Bivirkning

 

 

 

 

Frekvenskategori

Alle grader

 

Grad ≥3

 

 

 

 

Meget almindelig

Leukopeni (2)

 

Leukopeni (2)

 

Neutropeni (1),(2)

 

Neutropeni (2)

 

Trombocytopeni (2)

 

 

Almindelig

Febril neutropeni

 

Febril neutropeni

 

 

 

Trombocytopeni (2)

Immunsystemet

 

 

 

Almindelig

Overfølsomhed (1)

 

 

Ikke almindelig

 

 

Overfølsomhed (1)

Metabolisme og ernæring

 

 

Meget almindelig

Nedsat appetit

 

 

 

Vægttab

 

 

Almindelig

Dehydrering (1)

 

Dehydrering (1)

 

 

 

Nedsat appetit

 

 

 

Vægttab

Hjerte

 

 

 

Ikke almindelig

Hjerteinsufficiens

 

 

Sjælden

Nedsat ejektionsfraktion

 

 

 

 

 

 

Nervesystemet

 

 

 

Meget almindelig

Hovedpine

 

 

Almindelig

 

 

Hovedpine

Ikke almindelig

PRES (1),(4)

 

PRES (1),(4)

Vaskulære sygdomme

 

 

 

Meget almindelig

Hypertension (1)

 

Hypertension

 

Blødning (1)

 

 

Almindelig

Arteriel tromboemboli (1)

 

Arteriel tromboemboli (1)

 

Venøs tromboemboli (1)

 

Venøs tromboemboli (1)

 

 

 

Blødning (1)

Luftveje, thorax og mediastinum

 

 

Meget almindelig

Dyspnø

 

 

 

Epistaxis

 

 

 

Dysfoni

 

 

Almindelig

Orofanryngeale smerter

 

 

 

Rinorré

 

 

Ikke almindelig

 

 

Dyspnø

 

 

 

Epistaxis

 

 

 

Dysfoni

 

 

 

Orofanryngeale smerter

Mave-tarm-kanalen

 

 

 

Systemorganklasse

Bivirkning

 

 

 

Frekvenskategori

Alle grader

Grad ≥3

 

 

 

Meget almindelig

Diarré (1)

Diarré (1)

 

Stomatitis

Stomatitis

 

Abdominalsmerter

 

 

Øvre mavesmerter

 

Almindelig

Rektal blødning

Abdominalsmerter

 

Fistel (1)

Øvre mavesmerter

 

Aftøs stomatitis

 

 

Hæmorroider

 

 

Proktalgi

 

 

Tandpine

 

Ikke almindelig

GI-perforation (1)

GI-perforation (1)

 

 

Rektal blødning

 

 

Fistel (1)

 

 

Aftøs stomatitis

 

 

Proktalgi

Lever og galdeveje

 

 

Meget almindelig

Forhøjet ASAT (2)

 

 

Forhøjet ALAT (2)

 

Almindelig

 

Forhøjet ASAT (2)

 

 

Forhøjet ALAT (2)

Hud og subkutane væv

 

 

Meget almindelig

Palmoplantar erytrodysæstesisyndrom

 

Almindelig

Hyperpigmentering af huden

Palmoplantar erytrodysæstesisyndrom

Ikke almindelig

Kompromitteret sårheling (1)

Kompromitteret sårheling (1)

Knogler, led, muskler og bindevæv

 

Ikke almindelig

Osteonekrose af kæben (ONJ)

 

Nyrer og urinveje

 

 

Meget almindelig

Proteinuri (1),(3)

 

 

Forhøjet serum-kreatinin

 

Almindelig

 

Proteinuri (1),(3)

Ikke almindelig

Nefrotisk syndrom (1)

Nefrotisk syndrom (1)

 

Trombotisk mikroangiopati (1)

Trombotisk mikroangiopati (1)

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

 

 

 

 

Meget almindelig

Asteni

Asteni

 

 

 

Bemærk: Bivirkninger er rapporteret ved hjælp af MedDRA version MEDDRA13.1 og gradueret ved hjælp af NCI CTC version 3.0

(1) Se "Beskrivelse af udvalgte bivirkninger" i dette afsnit

(2) Baseret på laboratorieværdier (procentdele udledt på patienter med laboratorievurderinger)

(3) Sammensat af kliniske data og laboratoriedata

(4) Ikke rapporteret i mCRC-studiet; imidlertid blev PRES rapporteret hos patienter behandlet med aflibercept som monoterapi og i kombination med kemoterapi, som ikke var FOLFIRI, i andre studier.

I det pivotale mCRC-studie forekom anæmi, kvalme, opkastning, obstipation, alopeci, forhøjet basisk fosfatase og hyperbilirubinæmi hos ≥20 % af patienterne. Disse var sammenlignelige i de 2 grupper, og forskellen mellem grupperne oversteg ikke ≥2 %.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Blødning

Patienter, som behandles med ZALTRAP, har en øget risiko for blødninger, inklusive alvorlige og undertiden dødelige blødningshændelser. I det pivotale studie med mCRC-patienter blev der indberettet blødningsepisoder (alle grader) hos 37,8 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 19,0 % i placeboarmen. Den hyppigst indberettede form for blødning var mindre (grad 1-2) epistaxis, der forekom hos 27,7 % af patienterne i ZALTRAP-armen. Grad 3-4 blødning inklusive GI-blødning, hæmaturi og postoperativ blødning blev indberettet hos 2,9 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 1,7 % i placeboarmen. I andre studier er der forekommet svær intrakraniel blødning og pulmonal blødning/hæmoptyse inklusive dødelige hændelser hos patienter, der fik ZALTRAP (se pkt. 4.4).

Gastrointestinal perforation

GI-perforation inklusive dødelig GI-perforation er blevet indberettet hos patienter, som blev behandlet med ZALTRAP. I det pivotale studie med mCRC-patienter blev der indberettet GI-perforation (alle grader) hos 3 ud af 611 patienter i ZALTRAP-armen og hos 3 ud af 605 patienter i placeboarmen. Grad 3-4 GI-perforation forekom hos alle 3 patienter (0,5 %) i ZALTRAP-armen, og hos 2 patienter (0,3 %) i placeboarmen. På tværs af de tre placebokontrollerede, kliniske fase III-studier (populationer med kolorektal-, pankreas- og lungecancer) var forekomsten af GI-perforation (alle grader) 0,8 % for patienter behandlet med ZALTRAP og 0,3 % for placebobehandlede patienter. Grad 3-4 GI- perforation forekom hos 0,8 % af de patienter, som blev behandlet med ZALTRAP, og hos 0,2 % af de patienter, som blev behandlet med placebo (se pkt. 4.4).

Fisteldannelse

Fisteldannelse, både fra GI-kanalen og udenfor GI-kanalen, er forekommet hos patienter, som blev behandlet med ZALTRAP. I det pivotale studie med mCRC-patienter blev der indberettet fistler (anale, enterovesikale, enterokutane, kolovaginale, intestinale) hos 9 ud af 611 patienter (1,5 %) i ZALTRAP-armen og hos 3 ud af 605 patienter (0,5 %) i placeboarmen. Grad 3 GI-fisteldannelse forekom hos 2 patienter, som blev behandlet med ZALTRAP (0,3 %), og hos en patient, som blev behandlet med placebo (0,2 %). På tværs af de tre placebokontrollerede, kliniske fase III-studier (populationer med kolorektal-, pankreas- og lungecancer) var forekomsten af fisteldannelse (alle grader) 1,1 % for patienter behandlet med ZALTRAP og 0,2 % for placebobehandlede patienter. Grad 3-4 fistler forekom hos 0,2 % af de patienter, som blev behandlet med ZALTRAP, og 0,1 % af de patienter, som blev behandlet med placebo (se pkt. 4.4).

Hypertension

I det pivotale studie med mCRC-patienter er der rapporteret om hypertension (alle grader) hos 41,2 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 10,7 % i placeboarmen. Der er observeret en øget risiko for grad 3-4 hypertension (inklusive hypertension og et tilfælde af essentiel hypertension) hos patienter i ZALTRAP-armen. Grad 3 hypertension (der krævede justering af eksisterende antihypertensiv behandling eller behandling med mere end et lægemiddel) blev indberettet hos 1,5 % af patienterne i placeboarmen og hos 19,1 % i ZALTRAP-armen. Grad 4 hypertension (hypertensiv krise) blev indberettet hos 1 patient (0,2 %) i ZALTRAP-armen. Blandt patienterne i ZALTRAP-armen som udviklede grad 3-4-hypertension, fik 54 % symptomer i løbet af de første to cykler af behandlingen (se pkt. 4.4).

Trombotiske og emboliske hændelser Arteriel tromboemboli

I det pivotale studie med mCRC-patienter blev ATE (inklusive transitorisk iskæmisk attak, cerebrovaskulær hændelse, angina pectoris, intrakardiel trombe, myokardieinfarkt, arteriel emboli og iskæmisk colitis) indberettet hos 2,6 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 1,5 % i placeboarmen. Hændelser af grad 3-4 forekom hos 11 patienter (1,8 %) i ZALTRAP-armen og hos 3 patienter (0,5 %) i placeboarmen. På tværs af de tre placebokontrollerede, kliniske fase III-studier

(populationer med kolorektal-, pankreas- og lungecancer) var forekomsten af ATE (alle grader) 2,3 % for patienter behandlet med ZALTRAP, og 1,7 % for patienter behandlet med placebo. Grad 3-4 ATE forekom hos 1,7 % af de patienter, som blev behandlet med ZALTRAP, og hos 1,0 % af de placebobehandlede patienter (se pkt. 4.4).

Venøs tromboemboli

Venøse tromboemboliske hændelser (VTE) omfatter dyb venetrombose og lungeemboli. I det pivotale studie med mCRC-patienter blev der rapporteret alle grader af VTE hos 9,3 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 7,3 % i placeboarmen. VTE i grad 3-4 forekom hos 7,9 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 6,3 % i placeboarmen. Lungeemboli forekom hos 4,6 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 3,5 % i placeboarmen. På tværs af de tre placebokontrollerede, kliniske fase III studier (populationer med kolorektal-, pankreas- og lungecancer) var forekomsten af VTE (alle grader) 7,1 % for patienter behandlet med ZALTRAP, og 7,1 % for patienter behandlet med placebo.

Proteinuri

I det pivotale studie med mCRC-patienter blev der indberettet proteinuri (sammensat af kliniske data og laboratoriedata) hos 62,2 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 40,7 % i placeboarmen. Proteinuri i grad 3-4 forekom hos 7,9 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 1,2 % i placeboarmen. Nefrotisk syndrom forekom hos 2 patienter (0,5 %) i ZALTRAP-armen og hos ingen patienter i placeboarmen. En patient behandlet med ZALTRAP/FOLFIRI-regimet, som henvendte sig med proteinuri og hypertension, fik diagnosticeret trombotisk mikroangiopati (TMA). På tværs af de tre placebokontrollerede, kliniske fase III-studier (populationer med kolorektal-, pankreas- og lungecancer) var forekomsten af nefrotisk syndrom 0,5 % for patienter behandlet med ZALTRAP og 0,1 % for patienter behandlet med placebo (se pkt. 4.4).

Neutropeni og neutropeniske komplikationer

I det pivotale studie med mCRC-patienter blev der indberettet neutropeni (alle grader) hos 67,8 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 56,3 % i placeboarmen. Neutropeni i grad 3-4 forekom hos 36,7 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 29,5 % i placeboarmen. Den hyppigste grad 3-4 neutropeniske komplikation var forekomst af febril neutropeni hos 4,3 % af patienterne i ZALTRAP- armen og hos 1,7 % i placeboarmen. Grad 3-4 neutropenisk infektion/sepsis forekom hos 1,5 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 1,2 % i placeboarmen (se pkt. 4.4).

Infektioner

Infektioner forekom med større hyppighed hos patienterne i ZALTRAP-armen (46,2 %, alle grader; 12,3 %, grad 3-4), end hos patienterne i placeboarmen (32,7 %, alle grader; 6,9 %, grad 3-4), inklusive urinvejsinfektion, nasofaryngitis, infektion i de øvre luftveje, pneumoni, infektion af katederanlæggelsesstedet og tandinfektion.

Diarré og dehydrering

I det pivotale studie med mCRC-patienter er der observeret diarré (alle grader) hos 69,2 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 56,5 % i placeboarmen. Dehydrering (alle grader) er observeret hos 9,0 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 3,0 % i placeboarmen. Diarré i grad 3-4 blev indberettet hos 19,3 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 7,8 % i placeboarmen. Dehydrering i grad 3-4 blev indberettet hos 4,3 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 1,3 % i placeboarmen (se pkt. 4.4).

Overfølsomhedsreaktioner

I det pivotale studie med mCRC-patienter er der rapporteret om svære overfølsomhedsreaktioner hos 0,3 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos 0,5 % i placeboarmen (se pkt. 4.4).

Kompromitteret sårheling

Behandling med ZALTRAP er forbundet med risiko for kompromitteret sårheling (sårruptur, anastomotisk lækage). I det pivotale studie med mCRC-patienter blev kompromitteret sårheling indberettet hos 3 af patienterne (0,5 %) i ZALTRAP-armen og hos 5 af patienterne (0,8 %) i placeboarmen. Kompromitteret sårheling i grad 3 blev indberettet hos 2 af patienterne (0,3 %) i

ZALTRAP-armen og hos ingen af patienterne i placeboarmen. På tværs af de tre placebokontrollerede, kliniske fase III-studier (populationer med kolorektal-, pankreas- og lungecancer) var forekomsten af kompromitteret sårheling (alle grader) 0,5 % for patienter behandlet med ZALTRAP og 0,4 % for placebobehandlede patienter. Grad 3-4 kompromitteret sårheling forekom hos 0,2 % af patienterne i ZALTRAP-armen og hos ingen af patienterne i placeboarmen (se pkt. 4.4).

Posterior reversibelt encefalopatisyndrom (PRES)

PRES blev ikke rapporteret i det pivotale fase III-studie med mCRC-patienter. I andre studier blev PRES rapporteret hos patienter behandlet med ZALTRAP (0,5 %) som monoterapi og i kombination med anden kemoterapi (se pkt. 4.4).

Yderligere bivirkninger og laboratorieanomalier rapporteret med en ≥5 % forskel (alle grader) hos patienter behandlet med ZALTRAP/FOLFIRI-regimet versus placebo/FOLFIRI-regimet

Følgende bivirkninger og unormale laboratorieværdier blev rapporteret med ≥5 % forskel (alle grader) hos patienterne i ZALTRAP-armen versus placeboarmen (sorteret efter faldende frekvens): leukopeni (78,3 % versus 72,4 % alle grader; 15,6 % versus 12,2 % grad 3-4),

forhøjet ASAT (57,5 % versus 50,2 % alle grader; 3,1 % versus 1,7 % grad 3-4), stomatitis (50,1 % versus 32,9 % alle grader; 12,8 % versus 4,6 % grad 3-4), træthed (47,8 % versus 39,0 % alle grader; 12,6 % versus 7,8 % grad 3-4), trombocytopeni (47,4 % versus 33,8 % alle grader; 3,3 % versus 1,7 % grad 3-4), forhøjet ALAT (47,3 % versus 37,1 % alle grader; 2,7 % versus 2,2 % grad 3-4), nedsat appetit (31,9 % versus 23,8 % alle grader; 3,4 % versus 1,8 % grad 3-4), vægttab (31,9 % versus 14,4 % alle grader; 2,6 % versus 0,8 % grad 3-4), dysfoni (25,4 % versus 3,3 % alle grader; 0,5 % versus 0 grad 3-4),

hovedpine (22,3 % versus 8,8 % alle grader; 1,6 % versus 0,3 % grad 3-4), asteni (18,3 % versus 13,2 % alle grader; 5,1 % versus 3,0 % grad 3-4),

palmoplantar erytrodysæstesisyndrom (11,0 % versus 4,3 % alle grader; 2,8 % versus 0,5 % grad 3-4), hyperpigmentering af huden (8,2 % versus 2,8 % alle grader; 0 versus 0 grad 3-4).

Pædiatrisk population

Sikkerheden hos pædiatriske patienter er ikke klarlagt.

Andre særlige populationer

Ældre personer

Ud af de 611 patienter, som blev behandlet med ZALTRAP/FOLFIRI-regimet i det pivotale studie med mCRC-patienter, var 172 (28,2 %) i alderen ≥65 og <75, og 33 (5,4 %) var ≥75. Ældre personer

(≥65 år) kan være mere tilbøjelige til at opleve bivirkninger. Forekomsten af diarré, svimmelhed, asteni, vægttab og dehydrering var øget med ≥5 % hos ældre personer sammenlignet med yngre patienter. Ældre personer bør monitoreres nøje for udvikling af diarré og potentiel dehydrering (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

I tre placebo-kontrollerede kliniske fase III studier (N=352) var bivirkningerne hos ZALTRAP- behandlede patienter med let nedsat nyrefunktion ved baseline (N=352) sammenlignelige med bivirkningerne hos patienter uden nedsat nyrefunktion (N=642). Et begrænset antal patienter med moderat/svært nedsat nyrefunktion ved baseline (N=49) blev behandlet med ZALTRAP. Hos disse patienter var ikke-renale bivirkninger generelt sammenlignelige hos patienter med nedsat nyrefunktion og patienter uden nedsat nyrefunktion bortset fra, at der blev set en >10 % højere forekomst af dehydrering (alle grader) (se pkt. 4.4).

Immunogenicitet

Som ved alle terapeutiske proteiner er der en mulighed for immunogenicitet ved ZALTRAP.

På tværs af alle kliniske onkologistudier blev der observeret samme hyppighed af lavtiter anti- lægemiddel-antistof (ADA) respons (post baseline) i ADA-analysen hos patienter behandlet med placebo og ZALTRAP (henholdsvis 3,3 % og 3,8 %). Højtiter antistofrespons på aflibercept blev ikke

detekteret hos nogen patienter. Sytten (17) patienter behandlet med ZALTRAP (1,6 %) og to (2) placebo-behandlede patienter (0,2 %) havde også positiv analyse for neutraliserende antistof. I det pivotale studie med mCRC-patienter blev der i højere grad observeret positiv respons i ADA-analysen hos patienter i placeboarmen [18/526 (3,4 %)] end i ZALTRAP-armen [8/521 (1,5 %)]. I det pivotale mCRC-studie var positive resultater i analysen af neutraliserende antistoffer også hyppigere hos patienterne i placeboarmen [2/526 (0,38 %)] end i ZALTRAP-armen [1/521 (0,19 %)]. Der blev ikke observeret en påvirkning af den farmakokinetiske profil af aflibercept hos patienter, der havde positive immunogenicitetsanalyser.

Da ADA-analyseresultaterne hos patienter behandlet med placebo eller ZALTRAP er sammenlignelige, er det sandsynligt, at den faktiske forekomst af immunogenicitet ved ZALTRAP baseret på disse analyser er overvurderet.

Immunogenicitetsdata er stærkt afhængige af analysens sensitivitet og specificitet. Desuden kan den observerede forekomst af antistofpositivitet i en analyse være påvirket af flere faktorer, inklusive prøvehåndtering, tidspunktet for prøveudtagningen, samtidig medicinering og bagvedliggende sygdomme. Af disse grunde kan sammenligning af forekomsten af antistoffer over for ZALTRAP med forekomsten af antistoffer over for andre produkter være misvisende.

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

Der foreligger ikke nogen oplysninger om sikkerheden af aflibercept givet i doser over 7 mg/kg hver 2. uge eller 9 mg/kg hver 3. uge. De hyppigst observerede bivirkninger ved disse doser svarede til det, der blev observeret ved den terapeutiske dosis.

Der findes ingen specifik antidot mod ZALTRAP-overdosering. Tilfælde af overdosering skal behandles ved passende understøttende foranstaltninger, specielt med hensyn til monitorering og behandling af hypertension og proteinuri. Patienten skal holdes under tæt overvågning for at monitorere eventuelle bivirkninger (se pkt. 4.8).

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antineoplastiske stoffer, andre antineoplastiske stoffer ATC-kode: L01XX44

Virkningsmekanisme

Vaskulær endotelial vækstfaktor A og B (VEGF-A, VEGF-B) og placental vækstfaktor (PlGF) er medlemmer af VEGF-familien af angiogene faktorer, der kan virke som potente mitogene, kemotaktiske og vaskulære permeabilitetsfaktorer for endoteliale celler. VEGF-A virker via to receptortyrosinkinaser, VEGFR-1 og VEGFR-2, som er til stede på overfladen af endotelceller. PlGF og VEGF-B binder sig kun til VEGFR-1, som også er til stede på overfladen af leukocytter. Overdreven aktivering af disse receptorer af VEGF-A kan resultere i patologisk neovaskularisering og overdreven vaskulær permeabilitet. PlGF er også forbundet med patologisk neovaskularisering og rekruttering af inflammatoriske celler til tumorer.

Aflibercept, også kaldet VEGF TRAP i den videnskabelige litteratur, er et rekombinant fusionsprotein bestående af de VEGF-bindende dele fra de ekstracellulære områder af humane VEGF-receptorer 1 og 2 bundet til Fc-delen af det humane IgG1. Aflibercept fremstilles ved rekombinant DNA-teknologi i et

kinesisk hamsterovarie (CHO) K-1 pattedyrs-ekspressionssystem. Aflibercept er et dimert glycoprotein med en proteinmolekylvægt på 97 kilodalton (kDa) og indeholder glycosylering, der udgør ekstra 15 % af den totale molekylære masse, hvilket giver en samlet molekylvægt på 115 kDa.

Aflibercept virker som en opløselig lokke-receptor, der bindes til VEGF-A, med højere affinitet end dets naturlige receptorer, samt de relaterede ligander PlGF og VEGF-B. Ved at fungere som en ligandfælde hindrer aflibercept binding af endogene ligander til deres sammenhørende receptorer og blokerer derved receptormedieret signalering.

Aflibercept blokerer aktiveringen af VEGF-receptorer og proliferationen af endotelialceller og hæmmer derved væksten af nye kar, der forsyner tumorer med oxygen og næringsstoffer.

Aflibercept bindes til humant VEGF-A (ligevægtsdissociationskonstant KD på 0,5 pM for VEGF-A165

og 0,36 pM for VEGF-A121), til humant PlGF (KD på 39 pM for PlGF-2), og til humant VEGF-B (KD på 1,92 pM) og danner et stabilt, inert kompleks, der ikke har nogen detekterbar biologisk aktivitet.

Farmakodynamisk virkning

Administration af aflibercept til mus, der var bærere af xenotransplantat- eller allotransplantat- tumorer, hæmmede væksten af forskellige cancertyper.

Klinisk virkning og sikkerhed

ZALTRAPS virkning og sikkerhed blev evalueret i et randomiseret, dobbelt-blindet, placebo- kontrolleret studie hos patienter med metastaserende kolorektalcancer, som tidligere var blevet behandlet med en oxaliplatin-baseret behandling med eller uden forudgående bevacizumab. Ialt 1226 patienter blev randomiseret (1:1) til at få enten ZALTRAP (N=612; 4 mg/kg som 1 times intravenøs infusion på dag 1) eller placebo (N=614), i kombination med 5-fluouracil plus irinotecan [FOLFIRI: irinotecan 180 mg/m2 intravenøs infusion over 90 minutter og folinsyre (dl racemisk) 400 mg/m² intravenøs infusion over 2 timer på samme tidspunkt på dag 1 via en Y-linje efterfulgt af 5-FU

400 mg/m² intravenøs bolus, efterfulgt af 5 -FU 2400 mg/m² kontinuerlig intravenøs infusion over 46 timer]. Behandlingen i begge arme blev gentaget hver 2. uge. Patienterne blev behandlet indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Det primære effekt-endemål var samlet overlevelse. Behandlingstildelingen blev stratificeret efter ECOG-performancestatus (0 versus 1 versus 2) og efter tidligere behandling med bevacizumab (ja eller nej).

Demografien var velafbalanceret mellem behandlingsarmene (alder, race, ECOG performancestatus og tidligere bevacizumab-status). Af de 1226 patienter, der blev randomiseret i studiet, var gennemsnitsalderen 61 år, 58,6 % var mænd, 97,8 % havde en baseline ECOG performancestatus (PS) på 0 eller 1, og 2,2 % havde en baseline ECOG performancestatus (PS) på 2. Blandt de 1226 randomiserede patienter fik henholdsvis 89,4 % og 90,2 % af de patienter, der behandledes med placebo/FOLFIRI og ZALTRAP/FOLFIRI-regimet, forudgående oxaliplatin-baseret kombinations- kemoterapi i det metastaserende/avancerede miljø. Cirka 10 % af patienterne (henholdsvis 10,4 % patienter behandlet med placebo/FOLFIRI-regimet og 9,8 % patienter behandlet med ZALTRAP/FOLFIRI-regimet) modtog forudgående oxaliplatin-baseret adjuverende kemoterapi og progredierede ved eller inden for 6 måneder fra gennemførelse af den adjuverende kemoterapi. Oxaliplatin-baserede regimer blev administreret i kombination med bevacizumab hos 373 patienter (30,4 %).

Samlede effektresultater for ZALTRAP/FOLFIRI-regimet versus placebo/FOLFIRI-regimet er opsummeret i Figur 1 og Tabel 2.

Figur 1 – Samlet overlevelse (måneder) – Kaplan-Meier kurver efter behandlingsgruppe – ITT-population

Antal i risiko

 

 

 

 

 

 

Placebo

ZALTRAP

Andel overall survival

 

 

 

 

 

(%)

 

 

 

 

 

 

Placebo

 

79,1

50,3

30,9

18,7

12,0

ZALTRAP

 

81,9

56,1

38,5

28,0

22,3

Tabel 2 ­ Hoved-effektendepunktera ITT-population

 

Placebo/FOLFIRI

ZALTRAP/FOLFIRI

 

(N=614)

(N=612)

Samlet overlevelse

 

 

Antal dødsfald, n (%)

460 (74,9 %)

403 (65,8 %)

Gennemsnit samlet overlevelse (95 % CI)

 

 

(måneder)

12,06 (11,07 til 13,08)

13,50 (12,52 til 14,95)

Stratificeret hazard-ratio (95 % CI)

0,817 (0,714 til 0,935)

Stratificeret Log-Rank test p-værdi

0,0032

Progressionsfri overlevelse (PFS)b

 

 

Antal hændelser, n (%)

454 (73,9 %)

393 (64,2 %)

Gennemsnit PFS (95 % CI) (måneder)

4,67 (4,21 til 5,36)

6,90 (6,51 til 7,20)

Stratificeret hazard-ratio (95 % CI)

0,758 (0,661 til 0,869)

Stratificeret Log-Rank test p-værdi

0,00007

Samlet respons-rate (CR+PR) (95 % CI) (%)c

11,1 (8,5 til 13,8)

19,8 (16,4 til 23,2)

Stratificeret Cochran-Mantel-Haenszel test

 

 

p-værdi

0,0001

aStratificeret på ECOG performance status (0 versus 1 versus 2) og tidligere bevacizumab (ja versus nej).

bPFS (baseret på tumorvurdering ved IRC): Signifikanstærskel er sat til 0,0001

cSamlet objektiv respons-rate ved IRC

Der blev udført analyser for samlet overlevelse (OS) og progressionsfri overlevelse (PFS) ved stratifikationsfaktorer. En numerisk lavere behandlingseffekt på OS for ZALTRAP/FOLFIRI-regimet blev rapporteret for patienter med forudgående eksponering for bevacizumab sammenlignet med patienter uden forudgående eksponering for bevacizumab, uden tegn på heterogenitet i behandlingseffekt (ikke-signifikant interaktionstest). Resultater efter forudgående bevacizumab eksponering er opsummeret i tabel 3.

Tabel 3 - OS og PFS ved forudgående bevacizumab eksponeringa – ITT population

 

Placebo/FOLFIRI

ZALTRAP/FOLFIRI

 

(N=614)

(N=612)

Samlet overlevelse

 

 

Patienter med forudgående bevacizumab (n (%))

187 (30,5 %)

186 (30,4 %)

Median OS (95% CI) (måneder)

11,7 (9,96 til 13,77)

12,5 (10,78 til 15,47)

Hazard-ratio (95% CI)

0,862 (0,676 til 1,100)

Patienter uden forudgående bevacizumab (n (%))

427 (69,5 %)

426 (69,6 %)

Median OS (95% CI) (måneder)

12,4 (11,17 til 13,54)

13,9 (12,72 til 15,64)

Hazard-ratio (95% CI)

0,788 (0,671 til 0,925)

Progressionsfri overlevelse

 

 

Patienter med forudgående bevacizumab (n (%))

187 (30,5 %)

186 (30,4 %)

Median PFS (95% CI) (måneder)

3,9 (3,02 til 4,30)

6.7 (5,75 til 8,21)

Hazard-ratio (95% CI)

0,661 (0,512 til 0,852)

Patienter uden forudgående bevacizumab (n (%))

427 (69,5 %)

426 (69,6 %)

Median PFS (95% CI) (måneder)

5,4 (4,53 til 5,68)

6,9 (6,37 til 7,20)

Hazard-ratio (95% CI)

0,797 (0,679 til 0,936)

a Som bestemt ved IVRS

 

 

Analyse for OS og PFS blev også udført ved ECOG PS. Hazard-ratio (95 % CI) for samlet overlevelse var 0,77 (0,64 til 0,93) for ECOG performance status 0 og 0,87 (0,71 til 1,06) for ECOG performance status 1. Hazard-ratio for progressionsfri overlevelse var 0,76 (0,63 til 0,91) for ECOG performance status 0 og 0,75 (0,61 til 0,92) for ECOG performance status 1.

Post hoc analyser for patienter med eller uden forudgående behandling med bevacizumab, eksklusive patienter, som progredierede under eller indenfor 6 måneder efter adjuverende behandling, er opsummeret i tabel 4.

Table 4 – Post-hoc analyser eksklusive adjuverende patientera,b

 

Placebo/FOLFIRI

ZALTRAP/FOLFIRI

 

 

(N=550)

(N=552)

Patienter med forudgående bevacizumab behandling

179 (32,5 %)

177 (32,1 %)

eksklusive patienter med kun adjuverende (n (%))

 

 

 

Median samlet overlevelse (95% CI) (måneder)

11,7

(9,66 til 13,27)

13,8 (11,01 til 15,87)

Hazard- ratio (95% CI)

 

0,812 (0,634 til 1,042)

Median PFS (95% CI) (måneder)

3,9

(3,02 til 4,30)

6,7 (5,72 til 8,21)

Hazard -ratio (95% CI)

 

0,645 (0,498 til 0,835)

Patienter uden forudgående bevacizumab behandling

371 (67,5 %)

375 (67,9 %)

eksklusive patienter med kun adjuverende (n (%))

 

 

 

Median samlet overlevelse (95% CI) (måneder)

12,4 (11,17 til 13,54)

13,7 (12,71 til 16,03)

Hazard- ratio (95% CI)

 

0,766 (0,645 til 0,908)

Median PFS (95% CI) (måneder)

5,3

(4,50 til 5,55)

6,9 (6,24 til 7,20)

Hazard ratio (95% CI)

 

0,777 (0,655 til 0,921)

aBestemt ved IVRS

bSamlet overlevelse i ITT populationen, eksklusive patienter, som progredierede under eller indenfor 6 måneder efter adjuverende behandling, viste en HR (95 % CI) på 0,78 (0,68 til 0,90) [median OS (95 %) for placebo/FOLFIRI 11,9 måneder (10,88 til 13,01) og for ZALTRAP/FOLFIRI 13,8 måneder (12,68 til 15,44)].

Andre subgruppeanalyser for samlet overlevelse og progressionsfri overlevelse i henhold til alder (<65; ≥65), køn, forudgående brug af bevacizumab, ECOG performance status 0 og 1, tilstedeværelse af metastaser begrænset til leveren, hypertension i anamnesen og antal involverede organer viste en behandlingseffekt til fordel for ZALTRAP/FOLFIRI-regimet i forhold til placebo/FOLFIRI-regimet.

I subgruppeanalyse af samlet overlevelse hos patienter <65 år og ≥65 år der fik ZALTRAP/FOLFIRI- regimet, observeredes en fordel svarende til den for den samlede population.

Eksplorative biomarkøranalyser blev gennemført i VELOUR-studiet, herunder RAS-analyser af mutationsstatus hos 482 af 1.226 patienter (n=240 aflibercept; 242 placebo). Hos patienter med RAS- vildtypetumor var HR (95% CI) for samlet overlevelse (OS) 0,7 (0,5-1,0) med en median OS på 16,0 måneder for patienter, som fik aflibercept, og 11,7 måneder for patienter i placebogruppen. Tilsvarende data hos patienter med RAS-muterede tumorer viste HR for OS på 0,9 (0,7-1,2) med en median på henholdsvis 12,6 og 11,2 måneder for aflibercept og placebo. Disse data er eksplorative, og testen for statistisk interaktion var ikke signifikant (mangel på bevis for heterogenitet i behandlingseffekt mellem RAS-vildtype og RAS-muterede subgrupper).

Pædiatrisk population

Det europæiske lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier med ZALTRAP i alle undergrupper af den pædiatriske population ved adenokarcinom i colon og rektum (se pkt. 4.2 for information om pædiatrisk anvendelse)

5.2Farmakokinetiske egenskaber

De farmakokinetisie egenskaber, der er beskrevet nedenfor, er i vidt omfang udledt fra en populationsfarmakokinetisk analyse med data fra 1.507 patienter med forskellige typer fremskredne maligniteter.

Absorption

I prækliniske tumormodeller, var biologisk aktive doser af aflibercept korreleret til dem, der er nødvendige for at producere cirkulerende koncentrationer af frit aflibercept der overstiger VEGF- bundet aflibercept. Cirkulerende koncentrationer af VEGF-bundet aflibercept øges med aflibercept- dosen indtil det meste tilgængelige VEGF er bundet. Yderligere forhøjelser af aflibercept-dosis resulterede i dosis-relaterede forhøjelser i koncentrationen af cirkulerende frit aflibercept, men kun små yderligere forhøjelser i koncentrationen af VEGF-bundet aflibercept.

Hos patienter administreres ZALTRAP i en dosis på 4 mg/kg intravenøst hver anden uge, for hvilken der er overskydende mængde cirkulerende frit aflibercept sammenlignet med VEGF-bundet aflibercept.

Ved det anbefalede dosis-regime på 4 mg/kg hver anden uge var koncentrationen af frit aflibercept nær steady-state-niveauer i den anden cyklus af behandlingen med essentielt ingen akkumulering (akkumulationsratio på 1,2 ved steady-state sammenlignet med den første administration).

Distribution

Distributionsvolumen af frit aflibercept ved steady-state er cirka 8 liter.

Biotransformation

Der er ikke gennemført metabolismestudier med aflibercept, da det er et protein. Aflibercept forventes at nedbrydes til små peptider og individuelle aminosyrer.

Elimination

Frit aflibercept udskilles primært ved binding til endogent VEGF, hvorved der dannes et stabilt, inaktivt kompleks. Som ved andre store proteiner forventes både frit og bundet aflibercept at blive udskilt langsommere af andre biologiske mekanismer, så som proteolytisk katabolisme. Ved doser på over 2 mg/kg, var clearance af frit aflibercept cirka 1,0 L/dag med en halveringstid på 6 dage.

Proteiner med høj molekylvægt udskilles ikke via nyrerne, derfor forventes udskillelse via nyrerne af aflibercept at være minimal.

Linearitet/non-linearitet

I overensstemmelse med målmedieret lægemiddeldisposition udviser frit aflibercept en hurtigere (ikke-lineær) clearance ved doser under 2 mg/kg, sandsynligvis på grund af højaffinitetsbinding af aflibercept til endogent VEGF. Lineær clearance observeret i dosisområdet på 2 til 9 mg/kg skyldes sandsynligvis biologiske eliminationsmekanismer, som ikke kan mættes, så som proteinkatabolisme.

Andre særlige populationer

Ældre personer

Der var ingen aldersindvirkning på frit aflibercepts farmakokinetik.

Race

Ingen effekt af race blev identificeret i populationsanalysen.

Køn

Køn var den mest signifikante variabel til at forklare interindividuel variation af clearance og volumen af fri aflibercept med en 15,5 % højere clearance og en 20,6 % højere fordelingsvolumen hos mænd end hos kvinder. Disse forskelle påvirker ikke eksponeringen på grund af vægtbaseret dosering og der er ikke behov for dosismodifikationer på baggrund af køn.

Vægt

Vægt havde en indvirkning på clearance af frit aflibercept og resulterende distributionsvolumen med en 29 % forøgelse af aflibercept-eksponering hos patienter, der vejede ≥100 kg.

Nedsat leverfunktion

Der er ikke gennemført formelle studier med ZALTRAP hos patienter med nedsat leverfunktion. I en populationsfarmakokinetisk analyse med data fra 1507 patienter med forskellige typer fremskredene maligniteter, som modtog ZALTRAP med eller uden kemoterapi, blev 63 patienter med mildt nedsat leverfunktion (totalt bilirubin >1,0 x – 1,5 x ULN og evt. ASAT) og 5 patienter med moderat nedsat leverfunktion (totalt bilirubin >1,5 x – 3 x ULN og evt. ASAT) blev behandlet med ZALTRAP. Hos disse patienter med mildt og moderat nedsat leverfunktion var der ingen indvirkning på clearance af aflibercept. Der er ingen tilgængelige data for patienter med svært nedsat leverfunktin (total bilirubin >3 x ULN og evt. ASAT).

Nedsat nyrefunktion

Der er ikke gennemført formelle studier med ZALTRAP hos patienter med nedsat nyrefunktion. En populationsfarmakokinetisk analyse blev gennemført med data fra 1507 patienter med forskellige typer fremskredne maligniteter, som modtog ZALTRAP med eller uden kemoterapi. Denne population omfattede: 549 patienter med let nedsat nyrefunktion (CLCR mellem 50-80 ml/min.), 96 patienter med moderat nedsat nyrefunktion (CLCR mellem 30-50 ml/min.), og 5 patienter med svært nedsat nyrefunktion (CLCR <30 ml/min). Denne populationsfarmakokinetiske analyse afslørede ingen klinisk betydningsfulde forskelle i clearance eller systemisk eksponering (AUC) for frit aflibercept hos patienter med moderat og let nedsat nyrefunktion ved 4 mg/kg dosis ZALTRAP sammenlignet med den samlede undersøgte population. Der kan ikke udledes nogen konklusion for patienter med svært nedsat nyrefunktion på grund af yderst begrænsede tilgængelige data. Hos nogle få patienter med svært nedsat nyrefunktion svarede lægemiddeleksponeringen til det, der observeredes hos patienter med normal nyrefunktion.

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

Dyretoksikologi og farmakologi

Ugentlig/hver anden uge intravenøs administration af aflibercept til cynomolgusaber i op til 6 måneder medførte forandringer i knogle (indvirkninger på vækstpladen og det aksiale og appendikulære skelet), næsehulen, nyrer, ovarier og binyrer. De fleste aflibercept-relaterede fund blev noteret fra den laveste testede dosis svarende til plasmaeksponeringer tæt på den i patienterne ved den terapeutiske dosis. De fleste aflibercept-inducerede påvirkninger var reversible efter en 5-måneders medicinfri periode med undtagelse af fund i skelet og næsehule De fleste fund ansås at være relateret til aflibercepts farmakologiske aktivitet.

Administration af aflibercept resulterede i en forsinket sårheling hos kaniner. I fuld-tykkelses excisions- og incisions-hudsårsmodeller reducerede aflibercept-administration fibrøs respons, neovaskulisering, epidermal hyperplasi/re-epitelisering og strækstyrke. Aflibercept forhøjede blodtrykket hos normotensive gnavere.

Karcinogenese og mutagenese

Der er ikke gennemført studier til evaluering af karcinogenicitet eller mutagenicitet af aflibercept.

Fertilitetshæming

Der er ikke gennemført specifikke studier med aflibercept på dyr til vurdering af indvirkningen på fertiliteten. Men resultater fra et toksicitetsstudie med gentagen dosering tyder på, at der er mulighed for, at aflibercept kan hæmme reproduktionsfunktion og fertilitet. Hos seksuelt modne hun- cynomolgusaber er der påvist tegn på hæmning af ovariefunktion og follikeludvikling. Disse dyr mistede også den normale menstruationscyklus. Hos seksuelt modne han-cynomolgusaber observeredes der et fald i spermmotiliteten og en øget forekomst af morfologiske abnormaliteter i

spermatozoer. Der var ingen eksponeringsmargin til patienter i relation til disse påvirkninger. Disse virkninger var fuldt reversible inden for 8-18 uger efter den sidste injektion.

Reproduktions- og udviklingstoksikologi

Aflibercept har vist sig at være embryotoksisk og teratogent ved intravenøs administration i drægtige kaniner hver 3. dag under organogenesen (drægtighedsdag 6 til 18) i doser på cirka 1 til 15 gange den humane dosis på 4 mg/kg hver 2. uge. Observerede virkninger omfattede nedsat kropsvægt hos moderdyret, et øget antal fosterresorptioner og en øget forekomst af eksterne, viscerale og skeletale fostermisdannelser.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Saccharose

Natriumchlorid

Natriumcitratdihydrat

Citronsyremonohydrat

Polysorbat 20

Dinatriumphosphatheptahydrat

Natriumdihydrogenphosphatmonohydrat

Natriumhydroxid og/eller saltsyre (til justering af pH)

Vand til injektionsvæsker

6.2Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier over eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med andre lægemidler eller opløsningsmidler med undtagelse af dem, der er nævnt i pkt. 6.6.

6.3Opbevaringstid

Uåbnede hætteglas 3 år

Efter fortynding i infusionsposen

Den kemiske og fysiske stabilitet under brug er påvist i 24 timer ved 2 °C til 8 °C og i 8 timer ved 25 °C.

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt bør infusionsopløsningen anvendes med det samme.

Hvis den ikke anvendes med det samme er brugeren ansvarlig for holdbarheden og for de forhold, som den opbevares under, hvilket normalt ikke vil være mere end 24 timer ved 2 °C til 8 °C, medmindre fortynding har fundet sted under kontrollerede og validerede aseptiske forhold.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C)

Opbevares i den originale emballage for at beskytte produktet mod lys.

Opbevaringsforhold efter fortynding af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

4 ml koncentrat i et 5 ml gennemsigtigt borsilikathætteglas (type I) forseglet med en flangeprop med flip-off hætte, og indsat forseglingsskive med overtræk. Pakningsstørrelse på 1 eller 3 hætteglas.

8 ml koncentrat i et 10 ml gennemsigtigt borsilikathætteglas (type I) forseglet med en flangeprop med flip-off hætte, og indsat forseglingsskive med overtræk. Pakningsstørrelse på 1 hætteglas.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6Regler for bortskaffelse og anden håndtering

ZALTRAP er et sterilt, konserveringsmiddelfrit og nonpyrogent koncentrat, derfor bør infusionsopløsningen klargøres af sundhedspersonale under anvendelse af sikre håndteringsprocedurer og aseptisk teknik.

Der skal udvises forsigtighed ved håndtering af ZALTRAP, idet der tages hensyn til brugen af indkapslingsanordninger, personligt beskyttelsesudstyr (f.eks. handsker) og klargøringsprocedurer.

Klargøring af infusionsopløsningen

Inspicer hætteglasset med ZALTRAP visuelt før brug. Den koncentrerede opløsning skal være klar og uden partikler.

På grundlag af den påkrævede dosis til patienten trækkes det nødvendige volumen ZALTRAP- koncentrat ud af hætteglasset. Det kan være nødvendigt at bruge mere end et hætteglas til klargøring af infusionsopløsningen.

Fortynd det nødvendige administrationsvolumen med 9 mg/ml (0,9 %) natriumchlorid- eller 5 % glucoseinfusionvæske, opløsning. Koncentrationen af den endelige ZALTRAP-opløsning til intravenøs infusion skal holdes inden for området 0,6 mg/ml til 8 mg/ml for aflibercept.

Der bør anvendes infusionsposer af PVC indeholdende DEHP eller infusionsposer af polyolefin.

Den fortyndede opløsning skal inspiceres visuelt for partikler og misfarvning, før administration. Hvis der observeres misfarvning eller partikler, skal den rekonstituerede opløsning kasseres.

ZALTRAP er et hætteglas til engangsbrug. Hætteglasset må ikke punkteres påny efter den første punktur. Alt ikke anvendt koncentrat skal bortkastes.

Administration af infusionsvæsken

Fortyndet ZALTRAP-infusionsvæske skal administreres ved hjælp af infusionssæt indeholdende et 0,2 mikrometer polyethersulfonfilter.

Infusionssættene skal være fremstillet af et af følgende materialer:

polyvinylchlorid (PVC) indeholdende bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)

DEHP-frit PVC indeholdende trioctyl-trimellitat (TOTM)

polypropylen

polyethylen-belagt PVC

polyurethan

Filtre fremstillet af polyvinylidenfluorid (PVDF) eller nylon må ikke anvendes.

Bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

sanofi-aventis groupe 54, rue La Boétie 75008 Paris Frankrig

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/12/814/001

EU/1/12/814/002

EU/1/12/814/003

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 01 februar 2013

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet