Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Zalviso (sufentanil) – Produktresumé - N01AH03

Updated on site: 11-Oct-2017

Medicinens navnZalviso
ATC-kodeN01AH03
Indholdsstofsufentanil
ProducentGrunenthal GmbH

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Zalviso 15 mikrogram resoribletter, sublinguale

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver sublingual resoriblet indeholder 15 mikrogram sufentanil (som citrat).

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på

Hver sublingual resoriblet indeholder 0,074 mg sunset yellow FCF aluminium lake (E110).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Resoriblet, sublingual.

Zalviso sublinguale resoribletter, 3 mm i diameter, er orangefarvede resoribletter med flad overside og afrundede kanter.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Zalviso er indiceret til behandling af akutte, moderate til svære postoperative smerter hos voksne patienter.

4.2Dosering og administration

Zalviso må kun administreres i hospitalsregie. Zalviso må kun ordineres af læger, der er erfarne og trænede i håndteringen af opioid terapi, især opioide bivirkninger, f.eks. respirationsdepression (se afsnit 4.4).

Dosering

Patienten skal ved smerter egenadministrere Zalviso sublinguale resoribletter med Zalviso doseringsudstyr. Zalviso doseringsudstyr er designet til at administrere en enkelt 15 mikrogram sufentanil sublingual resoriblet på patientkontrolleret basis efter behov, med minimum 20 minutter (låst interval) mellem doserne, over en periode på 72 timer, som er den maksimale, anbefalede behandlingsvarighed. Se afsnit “Administration”.

Ældre

Der er ikke gennemført særlige populationsstudier med sufentanil sublinguale resoribletter hos ældre. I kliniske forsøg var cirka 30 % af de inkluderede patienter i alderen 65-75 år. Sikkerhed og effekt hos ældre patienter var på samme niveau som observeret hos yngre voksne (se pkt. 5.2).

Nedsat lever- eller nyrefunktion

Der er ikke gennemført særlige populationsstudier med sufentanil sublinguale resoribletter hos patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion. Der foreligger kun begrænsede data om brugen af

sufentanil hos sådanne patienter. Zalviso skal administreres med forsigtighed til patienter med moderat til svært nedsat lever- eller nyrefunktion (se afsnit 4.4).

Pædiatrisk population

Zalvisos sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Kun til sublingual anvendelse.

Zalviso sublinguale resoribletter skal egenadministreres med Zalviso doseringsudstyr, som kun må aktiveres af patienten som respons på smerte (se pkt. 6.6).

Den dispenserede sublinguale resoriblet skal opløses under tungen og må ikke knuses, tygges eller synkes. Patienter bør ikke spise eller drikke og tale så lidt som muligt i 10 minutter efter hver dosis Zalviso.

Den maksimale mængde sublingual sufentanil, der kan administreres via Zalviso doseringsudstyr i en time, er 45 mikrogram (3 doser).

Ved gentagen maksimal brug holder en patron i 13 timer og 20 minutter. Yderligere Zalviso-patroner kan anvendes ved behov.

Se pkt. 6.6 for instruktioner i opsætning og håndtering af Zalviso doseringsudstyr før administration.

4.3

Kontraindikationer

-

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

 

pkt. 6.1.

-

Signifikant hæmmet respiration.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hæmmet respiration

Sufentanil kan forårsage dosisafhængig respirationshæmning. Sufentanils respiratoriske virkning bør evalueres med klinisk overvågning, f.eks. åndedrætshastighed, sedationsniveau og iltmætning. Patienter med nedsat respirationsfunktion eller respiratorisk reserve har højere risiko. Hæmmet respiration forårsaget af sufentanil er reversibelt med opioidantagonister. Det kan være nødvendigt at gentage administration af antagonister, da den hæmmede respiration kan vare længere end antagonistens virkning (se pkt. 4.9).

Intrakranielt tryk

Sufentanil bør anvendes med forsigtighed af patienter, som kan være særligt modtagelige for cerebrale virkninger af CO2-retention. Det gælder f.eks. patienter med tegn på forhøjet intrakranialt tryk eller påvirket bevidsthed. Sufentanil kan bevirke, at det kliniske forløb for en patient med kranietraume bliver uklart. Sufentanil bør anvendes med forsigtighed hos patienter med hjernetumorer.

Kardiovaskulær virkning

Sufentanil kan forårsage bradykardi. Det bør derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere eller eksisterende bradyarytmier.

Sufentanil kan forårsage hypotension, særligt hos hypovolæmiske patienter. Der bør tages relevante forholdsregler for at opretholde et stabilt, arterielt tryk.

Nedsat lever- eller nyrefunktion

Sufentanil metaboliseres primært i leveren og udskilles i urin og fæces. Aktivitetens varighed kan være forlænget hos patienter med svært nedsat lever- eller nyrefunktion. Der foreligger kun begrænsede data om brugen af Zalviso hos sådanne patienter. Patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion eller svært nedsat nyrefunktion skal nøje overvåges for symptomer på en overdosis af sufentanil (se pkt. 4.9).

Misbrugspotentiale og tolerance

Sufentanil har potentiale for misbrug. Dette bør tages i betragtning ved ordination eller administration af sufentanil, hvor der er mistanke om øget risiko for misbrug eller anvendelse på anden måde end den foreskrevne.

Patienter, der får kronisk, opiod terapi eller er opiumafhængige, kan have behov for højere analgetiske doser, end Zalviso doseringsudstyret kan administrere.

Gastrointestinale virkninger

Sufentanil kan som µ-opioid receptoragonist nedsætte den gastrointestinale motilitet. Derfor bør Zalviso anvendes med forsigtighed hos patienter med risiko for ileus.

Sufentanil kan som µ-opioid receptoragonist forårsage spasme i sfincter Oddi. Derfor bør Zalviso anvendes med forsigtighed hos patienter med galdevejssygdom, herunder akut pancreatitis.

Andet

Før brug skal sundhedspersonalet sikre, at patienterne er korrekt instrueret i betjening af Zalviso doseringsudstyr til egenadministration af resoribletter efter behov for at håndtere postoperative smerter. Kun patienter, som kan forstå og følge instruktionerne til betjening af doseringsudstyret, bør bruge Zalviso. Sundhedspersonalet bør tage patientens evne (f.eks. visuel eller kognitiv) til at betjene udstyret med i betragtning.

Hjælpestoffer

Zalviso sublinguale resoribletter indeholder azo-farvestoffet sunset yellow FCF aluminium lake (E110), som kan forårsage allergiske reaktioner.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktion med cytokrom P450-3A4-enzym

Sufentanil metaboliseres primært af det humane cytokrom P450-3A4-enzym. Ketoconazol, en potent CYP3A4-inhibitor, kan signifikant øge den systemiske eksponering for sublingual sufentanil (maksimal stigning i plasmaniveauer (Cmax) på 19 %, samlet 77 % øget eksponering for det aktive stof (AUC) og forlænge tiden til maksimal koncentration med 41 %. Lignende virkninger med andre potente CYP3A4-inhibitorer (f.eks. itraconazol, ritonavir) kan ikke udelukkes. Eventuelle ændringer i effekt/tolerabilitet, der er forbundet med øget eksponering, vil i praksis blive kompenseret ved en ændring i doseringsfrekvensen (se pkt. 4.2).

Sedativa

Samtidig brug af sedativa, herunder barbiturater, benzodiazepiner, neuroleptika eller andre opioider, halogengasser eller andre ikke-selektive sedativa (f.eks. alkohol) kan forstærke en hæmmet respiration.

MAO-hæmmere

Seponering af MAO-hæmmere- anbefales generelt 2 uger før behandling med Zalviso, fordi svær og uforudsigelig potensering af MAO-inhibitorer er blevet indberettet i forbindelse med opioidanalgetika.

Andet

Interaktion med andre sublingualt administrerede produkter eller produkter, der er beregnet til at opløses/etablere en effekt i mundhulen, er ikke undersøgt, og samtidig administration bør undgås.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger kun utilstrækkelige data om brugen af sufentanil under human graviditet til at vurdere potentielle, skadelige virkninger. Der er til i dag ingen indikationer på, at anvendelsen af

sufentanil under graviditet øger risikoen for medfødte abnormiteter. Sufentanil krydser placenta.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Zalviso bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender sikker prævention.

Amning

Sufentanil udskilles i human mælk, når det gives intravenøst. Derfor bør der udvises forsigtighed, når Zalviso administreres til ammende kvinder. Det anbefales at undlade at amme under behandling med sufentanil på grund af risiko for opioid virkning eller toksicitet hos den ammede nyfødte/spædbarnet (se pkt. 4.9).

Fertilitet

Der foreligger ingen data om effekten af sufentanil på fertiliteten hos kvinder eller mænd.

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Sufentanil påvirker i væsentlig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Patienter bør rådes til ikke at føre motorkøretøj eller betjene maskiner, hvis de oplever somnolens, svimmelhed eller synsforstyrrelser, mens de tager eller efter behandling med Zalviso. Patienter bør kun føre motorkøretøj eller betjene maskiner, hvis der er forløbet tilstrækkelig tid efter seneste indgivelse af Zalviso.

4.8Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Den alvorligste bivirkning af sufentanil er hæmmet respiration, der potentielt kan føre til apnø og åndedrætsstop (se pkt. 4.4).

Baseret på de kombinerede sikkerhedsdata fra disse kliniske studier var kvalme og opkastning de hyppigst rapporterede bivirkninger (hyppighed ≥ 1/10).

Liste over bivirkninger

Bivirkninger, påvist enten under kliniske studier eller efter markedsføringen med andre lægemidler, der indeholder sufentanil, er opsummeret i skemaet nedenfor. Hyppigheden er defineret som følger:

Meget almindelig

≥1/10

 

 

Almindelig

≥1/100 til <1/10

 

 

Ikke almindelig

≥1/1.000 til <1/100

 

 

Sjælden

≥1/10.000 til <1/1.000

 

 

Meget sjælden

<1/10.000

 

 

Ikke kendt

Kan ikke estimeres ud fra eksisterende data

 

 

 

 

 

 

 

MedDRA

Meget

 

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

systemorganklasse

almindelig

 

 

 

 

Immunsystemet

 

 

 

Overfølsomhed*

Anafylaktisk shock

 

 

 

 

 

 

Psykiske

 

 

Konfusion

Apati*

 

forstyrrelser

 

 

 

Nervøsitet*

 

Nervesystemet

 

 

Svimmelhed

Somnolens

Kramper

 

 

 

Hovedpine

Paræstesi Ataksi*

Koma

 

 

 

Sedation

Dystoni*

 

 

 

 

 

Hyperrefleksi*

 

Øjne

 

 

 

Synsforstyrrelser

Miose

Hjerte

 

 

Øget hjerterytme

Nedsat

 

 

 

 

 

hjerterytme*

 

 

 

 

 

 

 

Vaskulære

 

 

Forhøjet blodtryk

 

 

sygdomme

 

 

Nedsat blodtryk

 

 

Luftveje, thorax og

 

 

Hæmmet respiration

Apnø

Åndedrætsstop

mediastinum

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mave-tarm-kanalen

Kvalme

 

Konstipation

Mundtørhed

 

 

Opkastning

 

Dyspepsi

 

 

Hud og subkutane

 

 

Pruritus

Hyperhidrose

Erythem

væv

 

 

 

Udslæt

 

 

 

 

 

Tør hud*

 

Knogler, led,

 

 

Muskelspasmer

 

 

muskler og

 

 

Muskeltrækninger*

 

 

bindevæv

 

 

 

 

 

Nyrer og urinveje

 

 

Urinretention

 

 

 

 

 

 

 

 

Almene symptomer

Pyreksi

 

 

Kulderystelser

Abstinenssyndrom

og reaktioner på

 

 

 

Asteni

 

administrationssted

 

 

 

 

 

et

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

* se “Beskrivelse af udvalgte bivirkninger” Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Efter længere tids anvendelse af andre stoffer med µ-opioid receptor-aktivitet sås abstinenssymptomer efter brat seponering af behandlingen.

Nogle bivirkninger blev ikke observeret i de kliniske forsøg med Zalviso. Deres hyppigheder blev bestemt ud fra data fra intravenøs administration af sufentanil: almindelig – muskeltrækninger; ikke almindelig – overfølsomhed, apati, nervøsitet, ataksi, dystoni, hyperrefleksi, nedsat hjerterytme og tør hud.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystemanført i Appendiks V.

4.9Overdosering

Tegn og symptomer

Symptomerne på overdosering af sufentanil er en forstærkning af den farmakologiske virkning. Afhængigt af den enkelte patients sensitivitet afgøres det kliniske billede af graden af hæmmet respiration. Det kan være fra hypoventilation til åndedrætsstop. Andre symptomer, der kan forekomme, er bevidstløshed, koma, kardiovaskulært shock og muskelstivhed.

Håndtering

Håndtering af en overdosis bør fokusere på behandling af symptomer på µ-opioid receptoragonisme, herunder administration af ilt. Det primære fokus bør være på eventuel obstruktion af luftveje og nødvendigheden af assisteret eller kontrolleret ventilation.

En opiat-antagonist (f.eks. naloxon) bør gives i tilfælde af hæmmet respiration. Dette udelukker ikke mere direkte forholdsregler. Opiat-antagonistens kortere aktivitet i forhold til sufentanil bør tages i betragtning. I dette tilfælde kan opioid-antagonisten gives gentagne gange eller via infusion.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: opoide anæstetika, ATC-kode: N01AH03.

Virkningsmekanisme

Sufentanil er et syntetisk, potent opioid med stærkt selektiv binding til µ-opioid-receptorer. Sufentanil fungerer som en fuld agonist i µ-opioid-receptorer.

Sufentanil inducerer ikke histaminfrigivelse. Alle sufentanils virkninger kan blokeres omgående og fuldstændigt ved administration af en specifik antagonist som naloxon.

Primær farmakodynamisk virkning

Analgesi

Analgesi induceret af sufentanil menes at blive medieret via aktivering af µ-opioid-receptorer, primært i CNS, for at ændre processer, der påvirker både følelsen af og responsen på smerte. Hos mennesker er styrken 7-10 gange højere end fentanyl og 500-1.000 gange højere end morfin (peroralt). Sufentanils høje lipofilicitet gør det muligt at administrere stoffet sublingualt og opnå en hurtigt indsættende, analgetisk virkning.

Sekundær farmakodynamisk virkning

Hæmmet respiration

Sufentanil kan forårsage hæmmet respiration (se pkt. 4.4) og undertrykke hosterefleksen.

Andre CNS-virkninger

Man ved, at høje doser af intravenøst administreret sufentanil kan forårsage muskelstivhed, sandsynligvis som følge af en effekt på substantia nigra og corpus striatum. Hypnotisk aktivitet kan påvises ved EEG-ændringer.

Gastrointestinale virkninger

Sufentanils analgetiske plasmakoncentrationer kan give kvalme og opkastning på grund af irritation af kemoreceptortriggerzonen.

Sufentanils gastrointestinale virkning omfatter reduceret motilitet, reduceret sekretion og øget muskeltonus (herunder spasmer) i mave-tarmkanalens sfinctere (se pkt. 4.4).

Kardiovaskulær virkning

Lave doser af intravenøs sufentanil i forbindelse med sandsynlig (kolinerg) vagusaktivitet forårsager mild bradykardi og let nedsat systemisk, vaskulær modstand uden at sænke blodtrykket signifikant (se pkt. 4.4).

Kardiovaskulær stabilitet skyldes også minimale virkninger af kardialt preload, kardial strømningshastighed (flow rate) og myokardialt iltforbrug. Der er ikke observeret nogen direkte effekt af sufentanil på myokardiefunktionen.

Klinisk virkning og sikkerhed

Analgesi

Effekten af Zalviso ved patientkontrolleret analgesi er påvist i 3 kliniske fase III-forsøg ved akut, postoperativ nociceptiv og visceral smerte (postoperativ smerte efter større abdominale eller ortopædiske operationer): 2 studier var dobbeltblindede og placebokontrollerede (Zalviso n = 430 patienter; placebo n = 161 patienter), og 1 var et åbent studie med aktiv kontrol (Zalviso n = 177 patienter; morfin n = 180 patienter).

Patienter blev behandlet efter et Zalviso-doseringsskema med 15 mikrogram sufentanil sublingualt efter behov med låst minimum 20 minutters interval i en periode på 72 timer.

Zalviso viste sig at være bedre end placebo i de placebokontrollerede fase III-studier i det primære effektmål, tidsvægtet sum af forskel i smerteintensitet fra baseline i 48 timer (SPID48; p 0,001), og

de sekundære effektmål, tidsvægtet SPID (p 0,004), fuld smertelindring (TOTPAR); p 0,004), og patienters samlede vurdering (p 0,007) i 24, 48 og 72 timer. Efter 48 timer havde mere end halvdelen

af forsøgspersonerne i Zalviso-gruppen relevant smertereduktion (30 % responderrate) i disse studier (visceral smerte 60 %, nocireceptiv smerte 54,9 %).

En signifikant højere patientandel (78,5 %) vurderede smertekontrolmetoden som “god” eller “udmærket” med Zalviso end med patientkontrolleret analgesi med intravenøs morfin (65,5 %) (primært effektmål ved 48 timer; p = 0,007). Patienter berettede i alle 3 fase III-forsøg en klinisk betydende smertelindring inden for den første times behandling med Zalviso (smerteintensitetsforskel i forhold til baseline og total smerterespons >1 NRS). Zalviso blev også betragtet som nemmere at bruge af sundhedspersonale (p = 0,017).

Som påvist i studiet med aktiv kontrol var den gennemsnitlige tid mellem doserne af Zalviso cirka dobbelt så lang sammenlignet med patientkontrolleret smertelindring med intravenøs morfin (cirka 80 minutter sammenlignet med cirka 45 minutter) i løbet af de første 48 timer.

Patienter, der blev behandlet med Zalviso mellem 48 og 72 timer i de tre kontrollerede undersøgelser, anvendte et bredt spektrum af de tilgængelige 216 doser, med en middelværdi på 49 doser/patient (interval på 8-153 doser) med et flertal af patienter (69,7 %), der anvendte mellem 24 og 72 doser.

Hæmmet respiration

Analgetiske doser af Zalviso kan hos nogle patienter virke respirationshæmmende i de kliniske forsøg. I fase III-forsøget med aktiv kontrol var formindskelsens størrelse i iltmætning sammenlignelig mellem Zalviso and i.v.-patientkontrollerede morfingrupper. Der sås imidlertid en statistisk signifikant lavere procentdel af patienter, som oplevede episoder med iltafmætning efter administration af Zalviso sublinguale resoribletter (19,8 %) med doseringsudstyret end i gruppen med patientkontrolleret smertelindring med intravenøs morfin (30,0 %). Kliniske studier har vist, at sufentanil administreret intravenøst forårsager mindre hæmmet respiration i sammenligning med ækvianalgetiske doser af fentanyl.

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Sufentanils farmakokinetik efter sublingual administration kan beskrives som en trekammer-model med førsteordens absorption. Administrationsvejen resulterer i højere absolut biotilgængelighed ved at undgå metabolisering i tarmene og first pass-metabolisering af 3A4-enzymet i leveren.

Den gennemsnitlige, absolutte biotilgængelighed efter en enkelt, sublingual administration af Zalviso i forhold til én et-minuts intravenøs infusion af 15 mikrogram sufentanil var 59 %. Det viser en væsentligt lavere biotilgængelighed på 9 % efter oral indtagelse (sunket). I kliniske forsøg under gentagne administrationer aftog biotilgængeligheden til 37,6 %.

Studiet med buccal administration viste en forøget biotilgængelighed på 78 %, når resoribletterne blev placeret foran fortænderne i undermunden.

Maksimale koncentrationer af sufentanil nås cirka 50 minutter efter en enkelt dosis. Dette reduceres til cirka 20 minutter efter gentagne doser. Når Zalviso blev administreret hvert 20. minut, blev konstante plasmakoncentrationer nået efter 13 doser.

Fordeling

Det centrale distributionsvolumen efter intravenøs administration af sufentanil er cirka 14 liter, og distributionsvolumen ved steady state er cirka 350 liter.

Biotransformation

Biotransformation sker primært i leveren og i tyndtarmen. Sufentanil metaboliseres hos mennesker primært af cytokrom P450-3A4-enzymsystemet (se pkt. 4.5). Sufentanil metaboliseres hurtigt til et antal inaktive metabolitter med oxidativ N- og O-dealkylering som de primære eliminationsveje.

Elimination

Den totale plasmaclearance efter en enkelt, intravenøs administration er cirka 917 l/min.

Cirka 80 % af den intravenøst administrerede dosis sufentanil udskilles inden for 24 timer. Kun 2 % af dosis udskilles i uændret form. Clearance påvirkes ikke af race, køn, nyrefunktionstal, leverfunktion eller samtidige CYP3A4-substrater.

Klinisk relevante plasmaniveauer bestemmes primært af tiden, det tager plasmakoncentrationen af sufentanil at falde fra Cmax til 50 % af Cmax efter seponering (CST½), frem for den terminale halveringstid. Efter en enkeltdosis var middel CST½ 2,2 timer, som steg til en middelværdi på 2,5 t efter flere doser; den sublinguale administrationsvej forlænger således væsentligt virkningstiden, sammenlignet med intravenøs administration af sufentanil (CST½ på 0,14 timer). Tilsvarende CST½-værdier sås efter både enkelt og gentagen administration. Det viser, at virkningens varighed er forudsigelig og konsekvent efter flere doser med den sublinguale resoriblet.

Efter enkeltadministration af en 15 mikrogram sufentanil sublingual resoriblet sås middelterminalfase- halveringstider i intervallet 6 til 10 timer. Efter flere administrationer blev en længere middelterminal- halveringstid bestemt på op til 18 timer på grund af de højere plasmakoncentrationer af sufentanil, der blev nået efter gentagen dosering, og på grund af muligheden for at bestemme disse koncentrationer over en længere periode.

Specielle populationer

Nedsat nyrefunktion

En populationsfarmakokinetisk analyse af plasmasufentanil-koncentrationer efter brug af Zalviso hos patienter og raske forsøgspersoner (n = 700), der omfattede 75 patienter med moderat og 7 patienter med svært nedsat nyrefunktion, identificerede ikke nyrefunktion som en signifikant covariat for clearance. På grund af det begrænsede antal undersøgte patienter med svært nedsat nyrefunktion skal Zalviso dog anvendes med forsigtighed hos sådanne patienter (se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion

Baseret på den populationsfarmakokinetiske analyse af Zalviso hos patienter og raske forsøgspersoner (n = 700), der omfattede 13 patienter med moderat og 6 patienter med svært nedsat leverfunktion, var leverfunktion ikke identificeret som en signifikant covariat for clearance. På grund af det begrænsede antal patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion er en mulig effekt af dårlig leverfunktion som covariat ved clearance måske ikke blevet registreret. Derfor skal Zalviso anvendes med forsigtighed hos disse patienter (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Der foreligger ingen farmakokinetiske data for brug af Zalviso til pædiatriske patienter.

Der er begrænsede farmakokinetiske data for børn efter intravenøs administration af sufentanil.

Ældre

Der er ikke gennemført særlige populationsstudier med Zalviso hos ældre. Farmakokinetiske data fra intravenøs administration af sufentanil viste ingen aldersrelaterede forskelle. I placebokontrollerede fase III-studier var cirka 20 % af de inkluderede patienter ældre (≥ 75 år), og cirka 30 % af de inkluderede patienter var i alderen 65-75 år.Den farmakokinetiske populationsanalyse viste en aldersmæssig effekt med 27 % fald i clearance hos ældre (over 65 år). Da dette fald i relation til alder er mindre end den observerede variabilitet imellem forsøgspersoner på 30-40 % i sufentanils eksponeringsparametre, betragtes effekten ikke som klinisk relevant, særligt da Zalviso kun anvendes efter behov.

Populationsfarmakokinetik

Når patienter titrerede sig selv til analgetisk virkning med Zalviso, nåede sufentanils plasmakoncentrationer gennemsnitligt 60-100 pg/ml efter to dages brug. Der var ingen effekt, baseret på alder eller body mass index (BMI) eller let til moderat nedsat nyre- eller leverfunktion.

Patienter med BMI > 30 kg/m2

Farmakokinetisk populationsanalyse med BMI som covariat viste, at patienter med et BMI > 30 kg/m2 kræver hyppigere dosering.

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

Gentagen dosistoksicitet

Det er blevet påvist, at sufentanil inducerer opioid-lignende effekter hos et udvalg af laboratoriedyr (hunde, rotter, marsvin, hamstere) ved doser over dem, der inducerer analgesi, og i to studier med gentagen dosis med sufentanil sublinguale resoribletter, administreret buccalt hos syrisk guldhamster.

Reproduktionstoksicitet

Sufentanil var ikke teratogen hos rotter og kaniner. Sufentanil forårsagede embryoletalitet hos rotter og kaniner, der blev behandlet i 10-30 dage under drægtighed med 2,5 gange den maksimale, humane dosis ved intravenøs administration. Den embryoletale effekt blev anset for sekundær i forhold til toksiciteten for moderdyret.

Der blev ikke iagttaget bivirkninger i et andet studie hos rotter, der blev behandlet med 20 gange den maksimale, humane dosis i organdannelsesperioden. De prækliniske effekter blev kun observeret efter administrationsniveauer signifikant over den maksimale, humane dosis, og de har derfor kun beskeden relevans til klinisk anvendelse.

Mutagenicitet

Ames-testen viste ingen mutagen aktivitet af sufentanil. I mikrokernetesten hos hunrotter viste enkelte, intravenøse doser af sufentanil helt op til 80 µg/kg (cirka 2,5 gange maksimal human, intravenøs dosis) ingen strukturelle kromosommutationer.

Carcinogenicitet

Der er ikke udført carcinogenicitetsstudier med sufentanil.

Lokal tolerance

Der er gennemført to studier af lokal tolerance af sufentanil sublinguale resoribletter i hamsteres kindposer. Disse studier viste, at Zalviso sublinguale resoribletter ikke har nogen eller kun minimal risiko for lokal irritation.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Mannitol (E421)

Calciumhydrogenfosfat, vandfrit

Hypromellose

Croscarmellosenatrium

Stearinsyre

Magnesiumstearat

Sunset yellow FCF aluminium lake (E110)

6.2Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3Opbevaringstid

3 år.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

Zalviso leveres i en patron af polycarbonat, som hver indeholder 40 sublinguale resoribletter pakket i polyesterfilm/LDPE/aluminiumfolie/LDPE-pose med en iltabsorber. Zalviso fås i pakningsstørrelser med 1 og 10, 20 patroner og multipakninger med 40 (2 pakninger a 20), 60 (3 pakninger a 20) og 100 (5 pakninger a 20) patroner, svarende til henholdsvis 40, 400, 800, 1600, 2400 og 4000 sublinguale resoribletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Patronen må kun bruges sammen med Zalviso doseringsudstyr, der består af en kontrolenhed og en dispenser for at sikre korrekt brug af systemet.

Når patronen er taget ud af posen, skal den straks sættes i Zalviso doseringsudstyret.

Udstyret skal anvendes i henhold til anbefalingerne i informationen fra producenten. Instruktionerne til sundhedspersonalet om opsætning af Zalviso doseringsudstyret skal følges nøje. Zalviso doseringsudstyret må ikke anvendes, hvis dele af udstyret er synligt beskadiget.

Fuldt opladet Zalviso doseringsudstyr fungerer i 72 timer uden genopladning.

Efter seponering af behandlingen skal sundhedspersonalet fjerne patronen fra udstyret, og eventuelle ubrugte og/eller ikke helt tomme patroner skal bortskaffes af sundhedspersonalet i overensstemmelse

med lokale love og regler for kontrollerede stoffer. Andet affald skal bortskaffes i henhold til institutionens politikker og lokale regler.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Grünenthal GmbH

Zieglerstr. 6

D-52078 Aachen

Tyskland

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/15/1042/001

EU/1/15/1042/002

EU/1/15/1042/003

EU/1/15/1042/004

EU/1/15/1042/005

EU/1/15/1042/006

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 18. september 2015

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet